ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 147: Spm. om kommentar til henvendelsen af 28/4-17 fra Thorleif Kristensen, Valby vedrørende Vækstfondens manglende støtte til de små virksomheder, til erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

24. maj 2017

Besvarelse af spørgsmål 147 alm. del stillet af udvalget den 5. maj

2017

Spørgsmål:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 28/4-17 fra Thorleif Kri-

stensen, Valby vedrørende Vækstfondens manglende støtte til de små

virksomheder, herunder artiklen fra Finans 13/2-2015:

’Vækstfond holder

hånden under store kapitalfonde’, jf. ERU alm. del

- bilag 186.

Svar:

I sin henvendelse giver Thorleif Kristensen (TK) udtryk for, at små selv-

stændigt erhvervsdrivende har problemer med at få adgang til kapital. TK

henviser til en artikel fra finans.dk d. 13. februar 2015, der problematise-

rer, at investeringsfonden Dansk Vækstkapital investerer i store etaberede

fonde frem for små virksomheder.

Dansk Vækstkapital blev etableret i et samarbejde mellem den statslige

investeringsfond Vækstfonden og Forsikring & Pension, ATP og LD.

Målet med fonden er at stille ca. fem milliarder kroner til rådighed som

risikovillig kapital for iværksættere og små og mellemstore virksomheder

med vækstpotentiale.

Siden artiklen blev bragt i 2015, er der etableret en ny fond Dansk

Vækstkapital II, der har et øget fokus på ventureinvesteringer i små ny-

startede virksomheder. Samtidig er der i slutningen af 2012 etableret et

nyt låneprodukt i Vækstfonden, de så kaldte Vækstlån. Vækstlånene er

netop målrettet de små og mellemstore virksomheder, som ikke er mål-

gruppen for hverken venturefonde eller kapitalfonde, og som ellers kan

have svært ved at opnå fuld finansiering i det private marked, fx i penge-

institutterne. Det er med til at løse mange af de udfordringer, som TK

peger på, og Vækstfonden oplever høj efterspørgsel efter Vækstlånene.

TK henviser endvidere i sin henvendelse til seks teser fra KEFORUM.dk,

som angiveligt vil kunne rette op på små selvstændigt erhvervsdrivendes

problemer. Jeg vil i det følgende kommentere disse teser.

1: Erstatningspligt

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 147: Spm. om kommentar til henvendelsen af 28/4-17 fra Thorleif Kristensen, Valby vedrørende Vækstfondens manglende støtte til de små virksomheder, til erhvervsministeren

2/4

TK foreslår, at der skal være erstatningspligt til kommuner og private

udlejere ved renovering og opgravning, der varer mere end én måned. Jeg

har indhentet svarbidrag fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet,

som jeg kan henholde mig til:

”Der

skal i henhold til § 73, stk. 1, i vejloven ansøges om vejmyndighe-

dens tilladelse, inden der foretages forandringer, herunder opgravninger, i

vejarealet. Vejmyndigheden kan i forbindelse med en gravetilladelse, jf.

vejlovens § 76 stille saglige vilkår om f.eks. varigheden af gravearbejdet

og vilkår om, at der skal betales bod ved forsinkelser.

Vejmyndighedens erstatningsansvar er ikke nærmere reguleret i vejloven.

Det skal derfor bedømmes efter dansk rets almindelige erstatningsregler.

Det betyder for eksempel, at vejmyndigheden kan ifalde erstatningsan-

svar, hvis den undlader at holde sine veje i god og ordentlig stand, eller

hvis den på anden måde udviser forsømmelser, der direkte bliver årsag til

en skade.

I sagens natur kan vejmyndighederne ikke undgå, at forskellige arbejder,

der foregår inden for vejen, vil medføre midlertidige afbrydelser af de

sædvanlige vejforbindelser. Spørgsmålet om, om disse arbejder ved deres

varighed eller omfang overstiger den naboretlige tålegrænse må afgøres

på grundlag af den domstolsskabte naboret og vil derfor i konkrete tilfæl-

de skulle afgøres ved domstolene. Rettidig information og professionel

styring og tilsyn med arbejderne i vejarealet er afgørende for, om

vejmyndighederne kan ifalde ansvar for midlertidige afbrydelser af de

sædvanlige vejadgange.”

2: Vækstfondens komplicerede arbejdsgang.

TK foreslår, at der etableres en ny, bedre og hurtigere måde at arbejde

med Vækstfondens garantier på.

Jeg antager, at der med ’garantier’ henvises til Vækstfondens Vækstkau-

tioner, som er målrettet små og mellemstore virksomheder. Vækstkauti-

onsordningen forvaltes af bankerne, der er ansvarlig for kreditvurderingen

og afgør, hvorvidt de ønsker at yde lån mod supplerende dækning med en

Vækstkaution fra Vækstfonden. Banken ansøger derpå om en Vækstkau-

tion, som Vækstfonden typisk behandler inden for ca. to dage. Ca. 95 pct.

af alle anmeldte Vækstkautioner bliver godkendt af Vækstfonden.

Vækstfonden afholder løbende informationsmøder, som har til hensigt at

klæde erhvervsrådgiverne i bankerne på, så de kender til mulighederne

med Vækstfondens produkter og kan sikre en smidig sagsbehandling.

3: Etablering af ny Erhvervsbank.

3/4

TK ønsker en erhvervsbank, der kan servicere de små selskaber, der er

kommet i klemme efter lukningen af FIH Erhvervsbank.

Jf. ovenfor tilbyder Vækstfonden i dag Vækstlån til små og mellemstore

virksomheder, som kan have svært ved at opnå fuld finansiering i banken.

Der kan gives vækstlån til virksomheder med højst 250 ansatte. Virksom-

heden skal samtidig have en omsætning på under 372 mio. kr. eller en

balance på under 320 mio. kr. Vækstlånene supplerer det private marked

for lånefinansiering, primært de private banker, og er derfor medvirkende

til at dække samme målgruppe, som også har anvendt FIH Erhvervsbank.

4: Bedre støtte til rådgivning og udvikling.

TK stiller ønsker en ordning, hvor

”de

store virksomheder ikke løber med

alle tilskud”.

I Danmark findes en række ordninger, som har til formål at støtte danske

virksomheder i deres udvikling. Langt de fleste af disse ordninger er til-

gængelige for små og mellemstore virksomheder. Nogle af ordningerne er

konkret rettet mod små og mellemstore virksomheder.

Desuden har de regionale væksthuse som kerneopgave at vejlede små og

mellemstore virksomheder med vækstambitioner. Jeg kan derfor ikke

genkende billedet af, at de store virksomheder løber med alle tilskud.

Regeringen arbejder i øvrigt løbende for at skabe de bedste rammevilkår

for at starte og drive virksomhed i Danmark. Regeringen vil i den forbin-

delse forenkle erhvervsfremmesystemet, så det bliver nemmere og mere

overskueligt at anvende for iværksættere og virksomheder, samtidig med

at der er fokus på kvalitet og effektivitet.

5: Lettere adgang til bankkonto for selvstændige.

TK ønsker, at der stilles et krav til bankerne om ikke at kunne nægte selv-

stændige en bankkonto.

Det er vigtigt, at vi hele tiden arbejder på at gøre det endnu nemmere at

starte og drive iværksættervirksomhed i Danmark, og jeg forstår godt, at

det opleves som væsentligt for virksomhederne at have en bankkonto for

at kunne drive virksomhed. Vi

følger derfor udviklingen på området nøje og

hvis det viser sig at små selvstændigt erhvervsdrivende i større omfang ople-

ver vanskeligheder med at oprette en konto, er jeg parat til at overveje tiltag.

6: Andelstanken.

TK ønsker et fradrag til privatpersoner ved køb af andel i lokale virksom-

heder.

4/4

Jeg er enig i, at det skal være nemmere for privatpersoner at investere i

små danske virksomheder. Skattemæssige incitamenter og fradrag vil

kunne være med til at styrke adgangen til kapital for små og nye virksom-

heder.

Jeg har nedsat et iværksætterpanel, der skal komme med forslag til, hvor-

dan vi gør det lettere at skabe og drive virksomheder i Danmark. Det er

min forventning, at panelet bl.a. vil komme med anbefalinger til, hvordan

vi kan gøre det mere attraktivt, også for privatpersoner, at investere i dan-

ske virksomheder.

Med venlig hilsen

Brian Mikkelsen