MINISTEREN
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
31. oktober 2016
2016-5251
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget har i brev af 13. oktober 2016 stillet mig
følgende spørgsmål (ERU alm. del spørgsmål 14), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF).
Spørgsmål nr. 14:
”Hvordan vil ministeren sikre koordineringen mellem ministerierne, så de æn-
dringer af reglerne for brandsikring af byggeri, der er gennemført, henholdsvis
skal gennemføres, som følge af regeringens vækstplan, ikke forringer Dan-
marks brandsikkerhedsniveau?”. Der henvises til henvendelse af 12. august
2016 fra SikkerhedsBranchen og Danske Beredskaber til Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalget: ”Uovervejede ændringer truer brandsikkerheden.”
Svar:
Jeg er opmærksom på SikkerhedsBranchens og Danske Beredskabers henven-
delse og de synspunkter, som organisationerne fremfører.
Jeg er helt enig i, at det er afgørende at sikre et tilstrækkeligt brandsikkerheds-
niveau i vores bygninger. Reguleringen af brandsikring af byggeri i Danmark er
derfor indrettet, så den sikrer et forsvarligt personsikkerhedsniveau.
Det er dog min klare holdning, at der er et betydeligt potentiale for at forenkle,
samle og forbedre den nuværende brandregulering af byggeri. Det er baggrun-
den for, at regeringens vækstpakke fra november 2015 omfatter flere initiativer
om dette. Vi har allerede samlet brandkravene til højlagre og lignende lager-
bygninger i byggeloven og arbejder på også at samle de driftsmæssige foran-
staltninger for hoteller, forsamlingslokaler mv. under byggeloven. Ved at samle
reguleringen af de driftsmæssige foranstaltninger under byggeloven sikres bed-
re sammenhæng i reguleringen, og at der ikke sker dobbeltregulering, der for-
dyrer byggeriet unødigt.
I udmøntningen af disse initiativer har Trafik- og Byggestyrelsen, der har an-
svaret for brandkravene ved opførelse af byggeri, et tæt og konstruktivt samar-
bejde med Beredskabsstyrelsen under Forsvarsministeriet. Dette sker netop for
at sikre, at der klart tages stilling til og højde for, hvordan ændring af kravene
til brandsikring af bygninger og muligheden for at foretage en forsvarlig indsats
i bygningerne kan balanceres på en forsvarlig måde.