Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del
Offentligt
1750105_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. maj 2017
Strafferetskontoret
Mark Ørberg
2017-0032/05-0021
2281906
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 137 (Alm. del), som Folketin-
gets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg har stillet til justitsministeren
den 7. april 2017. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af ud-
valget (MFU) Trine Bramsen (S).
Søren Pape Poulsen
/
Nicolai Winther
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 137: Spm. om hvilken betydning og konsekvens Europol-aftalen har i forhold til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet og hvidvask, til justitsministeren, kopi til erhvervsministeren og skatteministeren
Spørgsmål nr. 137 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalg:
”Ad. Samrådet den 7. april 2017 om alm. del – samråds-
spørgsmål Å-AD (hvidvask).
Ministeren bedes redegøre for, hvilken betydning og konse-
kvens Europol-aftalen har i forhold til bekæmpelse af økono-
misk kriminalitet og hvidvask?”
Svar:
Med henblik på at støtte medlemsstaternes indsats til forebyggelse og be-
kæmpelse af bl.a. økonomisk kriminalitet og hvidvask har Europol oprettet
en række analyseprojekter (såkaldte Focal Points). I disse projekter ind-
samles og analyseres data til brug for bl.a. udarbejdelse af generelle situa-
tionsrapporter om f.eks. et tematisk afgrænset kriminalitetsområde, herun-
der kriminalitetens omfang, modus mv., samt konkrete efterforskninger i
medlemslandene.
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet
(SØIK) har oplyst, at SØIK i dag deltager i følgende 8 analyseprojekter i
Europol, hvori der indsamles og analyseres data om bl.a. økonomisk kri-
minalitet og hvidvask: Focal Point Sustrans, Focal Point Hydra, Focal Po-
int Dolphin, Focal Point MTIC, Focal Point Maritime Piracy, Focal Point
Copy, Focal Point Sports Corruption og Focal Point Asset Recovery.
Justitsministeriet kan som eksempel på opgaver i disse analyseprojekter
oplyse, at Focal Point Sustrans støtter medlemsstaterne i efterforskning af
hvidvask, mens Focal Point Recovery støtter medlemsstaternes sporing og
identificering af udbytte fra kriminalitet.
Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at det følger af artikel 24, stk. 3, i
udkastet til aftale mellem Danmark og Europol om strategisk og operativt
samarbejde, at Danmark kan fortsætte med at deltage i aktiviteterne i de
analyseprojekter, som Danmark deltog i før den 1. maj 2017, medmindre
andet besluttes af Europol. Det betyder, at SØIK som udgangspunkt vil
kunne fortsætte med at deltage i de 8 analyseprojekter nævnt ovenfor, hvis
der indgås en aftale mellem Danmark og Europol i overensstemmelse med
udkastet. Justitsministeriet kan desuden oplyse, at eksperter fra Danmark
efter aftaleudkastets artikel 11 kan inviteres til at deltage i nye analysepro-
jekter eller eksisterende analyseprojekter, som Danmark ikke deltager i før
den 1. maj 2017, under de betingelser, der gælder for tredjelande.
2