ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra åbent samråd 7/4-17 om Finanstilsynets 'Redegørelse for undersøgelse af danske bankers involvering' i 'Panama-papers'-sagen', til justitsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del
Offentligt

Samrådsspørgsmål AB:

”Ministeren bedes særligt redegøre for, om han mener,

at SØIK har de tilstrækkelige redskaber til at kunne for-

følge og efterforske mistanker om international økono-

misk kriminalitet, herunder hvidvask, som er gengivet i

Berlingskes artikler den 21. marts 2017?”

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Morten Bødskov

(S).

Svar:

[Indledning]

Tak for ordet. Dagens samråd er en oplagt mulighed for at få

belyst, hvordan vores forskellige myndigheders indsats på hvid-

vaskområdet supplerer hinanden.

Hvidvask har fyldt en del i den offentlige debat i den seneste

tid, og som bekendt skal vi også have endnu et samråd om em-

net den 20. april, hvor fokus vil være mere specifikt på Hvidva-

sksekretariatet og SØIK og deres rolle i indsatsen.

Lad mig starte med at slå fast, at Danmark ikke må blive et

land, hvor penge finder lyssky ruter, og hvor udbytte fra krimi-

nalitet glider ind i den almindelige økonomi.

Det er i min optik voldsomt krænkende, hvis man snyder det

danske samfund – og dermed os alle sammen – ved at unddrage

sig skat, eller hvis man hvidvasker penge.

Inden jeg besvarer samrådsspørgsmålene, synes jeg, at den

seneste tids offentlige debat kalder på, at jeg klargør i hvert fald

én ting.

Hvidvaskloven indebærer, at banker og en række andre virk-

somheder skal indsende oplysninger til Hvidvasksekretariatet

under SØIK, hvis der opstår mistanke om hvidvask eller terror-

finansiering, som ikke umiddelbart kan afkræftes. Disse oplys-

ninger kaldes underretninger.

Det er her afgørende at være opmærksom på, at en hvidvaskun-

derretning ikke er en politianmeldelse, men derimod en efterret-

ning.

Hvidvasksekretariatet er nemlig hverken en sædvanlig anklage-

eller politimyndighed i gængs forstand. Det er snarere at betrag-

te som Danmarks finansielle efterretningstjeneste, der modtager

og analyserer underretninger – eller tip – ligesom andre myn-

digheder, som arbejder med efterretninger.

Oplysninger i en underretning kan vedrøre en helt sædvanlig

transaktion, der bare er usædvanlig i forhold til den pågældende

kunde. Oplysninger kan altså sagtens vedrøre helt lovlige hand-

linger, der derfor hverken kan eller skal føre til en straffesag.

En underretning kan også danne udgangspunkt for at igangsætte

en ny efterforskning, eller den kan bruges til at underbygge en

allerede igangværende efterforskning – f.eks. til at vinkle efter-

forskningen i en bestemt retning.

En underretning vil ligeledes kunne videregives til andre myn-

digheder – eksempelvis til SKAT.

En underretning kan med andre ord være mange forskellige

ting. Men det er først og fremmest en efterretning, som er udløst

af en bred lovbestemt indberetningspligt.

På samrådet den 20. april er der som sagt stillet mere specifikke

spørgsmål til behandlingen af underretningerne, så der vil være

rig lejlighed til at komme mere ind på den måde, som Hvidva-

sksekretariatet hos SØIK arbejder på. Og hvad der kommer ud

af det store arbejde med at underrette, som bankerne og de øvri-

ge underretningspligtige allerede udfører.

Nu vil jeg vende mig mod de enkelte samrådsspørgsmål:

[Redegørelsen om ”Panama-Papers”-sagen]

samrådsspørgsmål Å

spørges der til mit syn på Finanstil-

synets ”Redegørelse for undersøgelse af danske bankers invol-

vering i ”Panama-papers”-sagen”.

Mine to kollegaer har sådan set allerede sagt, hvad der skal si-

ges her. Men jeg vil gerne tilføje, at redegørelsen viser, hvor

vigtigt det er, at bankerne underretter Hvidvasksekretariatet, når

de støder på mistænkelige transaktioner.

Det er utrolig vigtigt, at de, der skal give underretningerne, også

forstår værdien af indsatsen – og hvad det er, de skal være sær-

ligt opmærksomme på.

[Initiativer i SØIK]

Derudover er mine to kolleger og jeg i

samrådsspørgsmål

blevet anmodet om at redegøre for, hvilke initiativer vi hver

især agter at iværksætte på vores ressortområder for at dæmme

op mod lignende sager i fremtiden.

Som erhvervsministeren har peget på, så refereres der jo med

spørgsmålet til sager, hvor der er sket hvidvask af rigtig store

summer gennem banker. Og noget kunne tyde på, at bankerne

ikke i alle tilfælde har været tilstrækkeligt opmærksomme på

mistænkelige transaktioner.

En banks manglende overholdelse af hvidvasklovens formelle

regler betyder jo som bekendt ikke, at banken dermed forsætligt

har medvirket til hvidvask – altså hæleri i straffelovens for-

stand.

Men det medfører, at de kriminelle, som hvidvasker og begår

hæleri, får for let spil. Det betyder jo f.eks. manglende underret-

ninger til Hvidvasksekretariatet. Og dermed muligvis også en

efterforskning mindre.

Derfor skal den tætte dialog med bl.a. bankerne opretholdes.

Et stærkt samarbejde mellem vores myndigheder er bestemt

også vigtigt for indsatsen på hvidvaskområdet.

Derfor vil jeg selvfølgelig også støtte fuldt op om udarbejdelsen

af en fælles Hvidvaskstrategi, som erhvervsministeren har peget

på.

Derudover så ligger det mig meget på sinde som justitsmini-

ster, at dem, der undergraver vores samfund ved at hvidvaske

kriminelt udbytte, ja de skal ikke være i tvivl om, at vi som

samfund finder det uacceptabelt.

I dag har domstolene i grove tilfælde af hvidvask mulighed for

at udmåle fængselsstraffe på op til 6 år efter straffelovens § 290,

stk. 2.

Vi agter – som led i forhandlingerne i den finansielle for-

ligskreds – at foreslå en ændring af straffeloven, så domstolene i

de allergroveste tilfælde af hæleri får mulighed for at udmåle

indtil 8 års fængsel.

En forhøjelse af strafferammen er et vigtigt signal om, at hvid-

vask – og i særdeleshed den allergroveste hvidvask – er noget,

vi tager meget alvorligt.

Der er samtidig set eksempler på, at domstolene i dag faktisk

udmåler meget høje straffe og stort set anvender strafferammen

fuldt ud. SØIK har for nylig ført en sag mod et vekselbureau,

hvor Østre Landsret idømte 6 års fængsel og en bøde på 111

mio. kr.

Det er vigtigt, at strafferammen er høj nok til at sikre, at dom-

stolene også i de allergroveste sager kan idømme en straf, der

fuldt ud afspejler grovheden af forbrydelsen.

[SØIK’s redskaber]

Og det fører mig videre til

samrådsspørgsmål AB,

hvor der

spørges til, om SØIK har de tilstrækkelige redskaber til at kunne

forfølge og efterforske mistanker om international økonomisk

kriminalitet, herunder hvidvaskkriminalitet.

SØIK er som bekendt en specialenhed under anklagemyndighe-

den, der har til opgave at både efterforske og retsforfølge bl.a.

sager om særlig økonomisk kriminalitet og sager om overtræ-

delse af hvidvaskloven.

Som en særlig enhed under SØIK hører Hvidvasksekretariatet,

der – som jeg var inde på tidligere – ikke er en del af SØIK’s

politi- eller anklagervirksomhed, men nærmere er en finansiel

efterretningstjeneste, hvis arbejde kan føre til sager hos både

SØIK, politikredsene og hos andre myndigheder.

Der er den 1. februar 2017 taget skridt til at ruste sekretariatet til

at kunne håndtere den markante stigning i antallet af modtagne

underretninger, der forventes.

Der er foretaget en omstrukturering, som indebærer, at sekreta-

riatet nu er organiseret i en visitationsgruppe, en sagsbehandler-

gruppe og en efterretningsgruppe.

Visitationsgruppen ser bl.a. på, om oplysningerne i en underret-

ning f.eks. skal sendes til en politikreds som en efterretning,

eller om oplysningerne kan være af betydning for andre myn-

digheder som f.eks. SKAT.

Visitationsgruppen kan også overdrage underretningen til sekre-

tariatets sagsbehandlergruppe, som kan vælge at udarbejde et

egentligt efterforskningspålæg.

Sekretariatets efterretningsgruppe vurderer – i nært samarbejde

med PET – bl.a. om en underretning kan have forbindelse til

terror eller terrorfinansiering.

Det er selvfølgelig helt afgørende, at SØIK og politikredsene

har de rigtige redskaber til at efterforske sager om f.eks. hvid-

vask og skatteunddragelse.

Det er SØIK’s overordnede vurdering, at man på nuværende

tidspunkt har de redskaber, der skal til for at gennemføre de re-

levante efterforskningsmæssige tiltag i disse sager. Både i natio-

nal og international sammenhæng.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at udviklingen i kriminali-

tetsmønstrene på det økonomiske område går hurtigt, og derfor

kan der også opstå behov for at justere de efterforskningsmæssi-

ge redskaber – såvel på den korte som den lange bane.

Skulle det betyde, at de eksisterende efterforskningsmæssige

redskaber ikke længere er tilstrækkelige, så er jeg til enhver tid

klar til at se på, hvordan vi gør det bedre.

Men man skal bare huske på, at det er en grundpræmis, at sager

om økonomisk kriminalitet som hvidvask kan være langt mere

komplekse at efterforske end andre typer kriminalitet.

[Afslutning]

Jeg vil gerne afslutte med at understrege, at kampen mod

økonomisk kriminalitet – og dermed også skatteunddragelse og

hvidvask – er meget højt prioriteret.

Det gælder også i den flerårsaftale om politiets og anklagemyn-

dighedens økonomi, som blev indgået af et bredt flertal i Folke-

tinget i efteråret 2015.

Og vi vil med en forhøjelse af strafferammen sende et klart sig-

nal om, at hvidvask er noget, vi tager meget alvorligt.

Med det initiativ sikrer vi os, at domstolene også i de aller-

groveste sager kan idømme en straf, der fuldt ud afspejler grov-

heden af forbrydelsen.

Men når der skal sættes hårdt ind mod skattesnyd og hvidvask,

så er alle vore myndigheder som sagt vigtige. Derfor bakker jeg

også op om og byder gerne ind til det arbejde, der foregår i Er-

hvervsministeriet og Skatteministeriet som opfølgning på Fi-

nanstilsynets redegørelse.

Tak for ordet.