Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del
Offentligt
1750721_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
2. maj 2017
Besvarelse af spørgsmål 131 alm. del stillet af udvalget den 4. april
2017 efter ønske fra Ida Auken (RV).
Spørgsmål:
Vil regeringen nu være med til et statsligt bidrag til Maabjerg Energy
Center set i lyset af den nye udenlandske investor, så vi kan sikre, at
Danmark kommer i front på bioenergi?
Svar:
Regeringen har fremsat og Folketinget har vedtaget et lovforslag om krav
om iblanding af 2. generation bioethanol. Det er vurderingen, at det er en
afgørende forudsætning for at gøre produktion af 2. generation bioethanol
økonomisk bæredygtig. Iblandingskravet indebærer en betydelig indirekte
støtte, da det betyder, at 2. generation bioethanol kan sælges til en højere
pris end andre biobrændstoffer.
På baggrund af drøftelser med en repræsentant for en mulig ny investor
har Erhvervsministeriet og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet for-
stået, at en investering forudsætter yderligere ændringer i rammevilkårene
for produktion af 2. generations bioethanol ud over iblandingskravet. Mi-
nisterierne har desuden forstået, at Maabjerg Energy Concept arbejder på
en nærmere afklaring af hvori de nærmere består.
På den baggrund vurderes det, at der aktuelt ikke er grundlag for, at rege-
ringen overvejer at gøre yderligere.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen