Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del
Offentligt
1741256_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
5. april 2017
Besvarelse af spørgsmål 117 alm. del stillet af udvalget den 16. marts
2017 efter ønske fra Rune Lund (EL).
Spørgsmål:
Hvad er sanktionerne over for bankerne, hvis ikke de løbende overvåger
den enkelte kundes forhold (som beskrevet på side 6 i Finanstilsynets rap-
port ”Redegørelse for undersøgelse af danske bankers involvering i ”Pa-
nama papers”-sagen” fra marts 2017); f.eks. i forhold
til midlernes oprin-
delse? Er der gennemført sanktioner over for banker, der ikke har overholdt
reglerne?
Svar:
Bankernes forpligtelser efter hvidvaskloven dækker over en række forskel-
lige opgaver, som blandt andet indebærer krav om et grundigt kendskab til
hver enkelt kunde og i tilknytning hertil en overvågning af kundeforholdet
for at kunne opdage mistænkelige transaktioner.
Sanktionen efter hvidvaskloven for ikke at overholde kravene til denne
overvågning af kunderne og deres transaktioner vil normalt være udste-
delse af et påbud. I særlige tilfælde, hvor overtrædelserne af hvidvaskloven
er grove, kan Finanstilsynet politianmelde banken for overtrædelserne. I
sidste ende kan sanktionen for overtrædelse af loven derfor være bøder eller
fængselsstraf til de implicerede.
Finanstilsynet har i de seneste år truffet afgørelse om en række reaktioner
overfor banker, der ikke overholder deres forpligtelser efter hvidvaskloven,
herunder politianmeldelser.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen