ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om ministeren vil sende sit talepapir til udvalget fra det åbne samråd den 11/10-16 om betalingstjenesteloven, til erhvervs- og vækstministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del
Offentligt

TALEPUNKTER

[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]

Samråd i ERU den 22. september 2016 om forbrugerbeskyttelse i

forhold til betalingsdata – Spørgsmål C og D stillet efter ønske fra

Mette Reissmann (S)

[Indledning]



Tak for invitationen til at drøfte forbrugerbeskyttelse i

forhold til betalingsdata.



Der er stillet to spørgsmål til samrådet. Jeg besvarer de

to spørgsmål i sammenhæng.

Ad spørgsmål C:

”Hvordan vil ministeren sikre, at forbrugerbeskyttelsen i

forhold til betalingsdata fremadrettet ikke forringes i for-

bindelse med, at betalingstjenesteloven skal ændres inden

2018 på grund af et nyt EU-direktiv?”

[Baggrund]



For overblikkets skyld begynder jeg med at redegøre

for indholdet af de nuværende danske regler. Bagefter

vil jeg beskrive de ændringer, der skal foretages, for

at Danmark lever op til reglerne i det nye betalings-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om ministeren vil sende sit talepapir til udvalget fra det åbne samråd den 11/10-16 om betalingstjenesteloven, til erhvervs- og vækstministeren

2/12

tjenestedirektiv – uden dog at fremsætte et lovforslag,

som vi kommer tilbage til senere i denne folketings-

samling. Dette fremgår også af regeringens lovpro-

gram.



Ifølge betalingstjenestelovens § 85 må oplysninger

om, hvor et betalingsinstrument, fx et betalingskort,

er brugt, og hvad der købes, kun anvendes til at gen-

nemføre betalingen – ikke andet.



Derudover kan oplysningerne behandles i visse situa-

tioner, hvor det er nødvendigt for at sikre rets-

håndhævelsen, forhindre misbrug eller lignende.



Formålet med de danske regler har været at sikre, at

betalingsoplysninger ikke benyttes til for eksempel

opstilling af forbrugsprofiler og uønsket kortlægning

af forbrugsmønstre.



Den danske bestemmelse indebærer, at betaleren ikke

kan samtykke sig ud af reglen – altså at forbrugeren

ikke kan give en tilladelse.

3/12



Hensynet har her indtil nu været, at det kan være

svært for forbrugeren at have overblik over, hvad der

i givet fald ville blive givet tilladelse til.



Ifølge gældende praksis på området gælder reglerne

alle virksomheder. Det indebærer, at virksomhederne

ikke må kortlægge de enkelte kunders forbrugsmøn-

stre ud fra oplysninger om, hvor kundens betalingsin-

strument har været anvendt, og hvad der er købt.



Finanstilsynet har imidlertid givet dispensation til en

række finansielle virksomheder, så de kan tilbyde

forbrugsoverblik via netbank. Dispensationen er givet

med hjemmel i betalingstjenestelovens § 1, stk. 3 og

gælder kun services, der alene er rettet mod forbruge-

ren.



Herudover gælder reglerne ikke såkaldte loyalitets-

kort, fx fra supermarkeder eller kaffekort, som virk-

somhederne gerne må anvende oplysninger fra.

[Ændringer som følge af PSD2]

4/12



Betalingstjenesteloven medfører altså i dag som ud-

gangspunkt, at der ikke må opstilles budgetter og for-

brugsoverblik på baggrund af betalingsoplysningerne

på vegne af forbrugeren, selv hvis forbrugeren måtte

ønske det.



13. januar i år trådte det reviderede betalingstjeneste-

direktiv, som også kaldes PSD2, i kraft. Direktivet

skal være implementeret i dansk lovgivning senest

13. januar 2018.



PSD2 regulerer blandt andet en ny type virksomheder

– kaldet kontooplysningstjenesteudbydere – som net-

op tilbyder at lave budgetter og forbrugsoverblik til

deres kunder.



Ifølge direktivet skal forbrugeren have lov til at give

udbydere af denne type tjenester adgang til betalings-

oplysningerne i forbrugerens netbank.



Betalingstjenesteloven vil derfor skulle ændres på en

række områder, så denne type tjenester tillades.

5/12



De konkrete kontooplysningstjenester, som de nye

tredjeparter ifølge direktivet skal kunne udbyde, sva-

rer i høj grad til, hvad bankerne allerede i dag kan til-

byde som følge af Finanstilsynets dispensation.



Der er altså primært tale om, at andre virksomheder

end bankerne nu får lov til at tilbyde denne type tje-

nester.



Det vil ifølge direktivet være en betingelse, at en ud-

byder kun må tilgå og behandle betalingsoplysnin-

gerne, hvis forbrugeren har givet sit udtrykkelige

samtykke.



Derudover regulerer PSD2 ikke, hvad data i øvrigt

må bruges til, når bare kunden giver samtykke.



Der skal altså tages stilling til om kunders data ud

over kontooplysningstjenester må bruges til andre

formål, hvis persondatalovgivningen er overholdt og

forbrugeren har givet sit samtykke.

[Regeringens tilgang]



På den baggrund har der været rejst en række bekym-

ringer i forhold til forbrugerbeskyttelsen, når vi skal

6/12

implementere det nye betalingstjenestedirektiv PSD2

i Danmark.



Regeringen – vil jeg gerne understrege – har selvsagt

ikke planer om at indrette den kommende betalings-

tjenestelov på en måde, der ikke er til gavn for for-

brugerne.



Der deler jeg spørgerens overordnede vurdering. Så

er spørgsmålet, hvordan man gør det gavn for forbru-

gerne. Det er jo en politisk diskussion.



Der kan fx være følsomme oplysninger i de beta-

lingsdata, der bliver generet, når man gennemfører

elektroniske betalinger. Derfor skal data behandles

med den rette omhu og ikke kunne bruges til hvad

som helst.



I et samfund, der bliver mere og mere digitalt kom-

mer man selvfølgelig i flere politiske diskussioner om

netop det tema, som spørgeren tager op, blandt andet

i forhold til datalæk.



Jeg mener, at vi kan indrette lovgivningen på en må-

de, der er til større gavn for forbrugeren end i dag.

Med det udgangspunkt har jeg to pejlemærker for det

7/12

lovforslag, jeg kommer til at diskutere med Folketin-

gets partier:



For det første må vi forstå, at digitaliseringen giver

nye muligheder. Digitaliseringen er kommet for at

blive. Jeg mener, det er vigtigt, at vi udnytter de mu-

ligheder, den teknologiske udvikling åbner for, som

kan være til stor gavn for forbrugerne.



For det andet er jeg overbevist om, at forbrugerne er i

stand til at træffe oplyste valg, og jeg er overbevist

om, at vi kan have tillid til den enkelte forbruger.



Derfor mener jeg, at vi skal skabe et rum, som virk-

somhederne kan udfylde med de gode idéer, der lig-

ger derude med det overordnede sigte, at behandlin-

gen af data skal være i forbrugerens interesse, og med

forbrugerens samtykke.



Efter min opfattelse er opgaven altså at finde balan-

cen mellem hensynet til forbrugerbeskyttelsen og mu-

ligheden for, at danske forbrugere kan få glæde af

nye, innovative tjenester – ikke at afskærme forbru-

geren fra at udnytte disse muligheder.



Deri ligger der selvfølgelig nogle politiske diskussio-

ner om, hvordan vi bedst sikrer det.

8/12



Det bringer mig videre til besvarelsen af spørgsmål

Samrådsspørgsmål D: Agter ministeren at tage initiativ til

at ændre betalingstjenesteloven, således at virksomheder

fremover vil kunne få adgang til forbrugernes betalingsda-

ta, sådan som Finansrådet og Dansk Erhverv foreslår jf.

dr.dk ”Bankerne vil med i din indkøbskurv” den 9. august

2016?



Som nævnt i min besvarelse af spørgsmål C medfører

det nye betalingstjenestedirektiv, at forbrugeren

fremover skal kunne give såkaldte tredjeparter ad-

gang til at behandle data fra forbrugerens netbank.



Det betyder, som også tidligere nævnt, at § 85 i beta-

lingstjenesteloven skal ændres, så den lever op til di-

rektivet.



Det giver samtidig anledning til at se på, hvordan vi

skal indrette reglerne i Danmark fremover.



Jeg mener som sagt, at man bør anlægge en tilgang,

der giver forbrugeren en større valgfrihed end i dag,

så vi rammer en mere tidssvarende balance mellem

forbrugerens valgmuligheder og beskyttelsen mod

uvedkommende brug af data.

9/12



Konkret mener jeg, at den balance kan rammes ved at

tillade behandling af data, hvis det er nødvendigt for

at udbyde en specifik tjeneste, som forbrugeren øn-

sker at benytte sig af.



Lad mig give et par eksempler:



Bankerne bruger i dag betalingsoplysninger til at til-

byde sine kunder et forbrugsoverblik i netbanken. Det

er i sagens natur nødvendigt at behandle denne type

oplysninger for at kunne give forbrugsoverblikket.



Den dispensation bankerne har i dag til at give over-

blikket, mener jeg skal skrives ind i loven.



Det betyder ikke, at banken også skal have lov til at

lade de oplysninger gå videre og bruge dem til fx

kreditvurderinger, som der har været rejst en diskus-

sion om.



Det samme gælder for forsikringer. At en forbruger

fx giver en bank tilladelse til at udarbejde et netbank-

soverblik betyder ikke, at man også giver et forsik-

ringsselskab i samme finansielle koncern adgang til at

beregne forsikringspræmier på baggrund af de oplys-

ninger.

10/12



For at være helt konkret vil jeg gerne tage fat i et ek-

sempel Forbrugerrådet Tænk har peget på. Tænk gi-

ver udtryk for en bekymring for, at en bank fx kigger

på, hvilken medicin en forbruger køber, for derefter

at give oplysningerne videre til et forsikringsselskab,

så forbrugeren risikerer en højere præmie på sin livs-

forsikring.



Det er ikke det, loven efter min mening skal give mu-

lighed for. Så den bekymring vil jeg allerede i dag

gerne mane i jorden. Det skal ikke være lovligt.



Forbrugerrådet Tænk er også bekymret for, om man

som forbruger kan blive tvunget til at acceptere brug

af sine data, hvis man vil have et betalingskort.



Igen: Det er ikke det, jeg har i tankerne. Det er ikke

nødvendigt at få betalingsoplysninger for fx at tilbyde

et Dankort. Derfor skal det ikke være en betingelse

for at få et Dankort, at forbrugerne giver adgang til

betalingsoplysninger.



Med den tilgang skal et samtykke til, at butikken,

banken eller en af de nye såkaldte tredjeparter ind-

samler og behandler kundens data tjene et konkret

formål for forbrugeren. På den måde undgår vi, at

11/12

forbrugeren bliver presset til at give et ”ufrivilligt

samtykke”, som jeg også ved spørgeren har været

meget optaget af.



Endelig mener jeg, at vi bør opretholde forbuddet

mod videresalg af data.

[Afrunding]



Den tekniske udformning af et lovforslag er netop nu

i gang med at forberede. Derfor tager vi også hul på

de politiske diskussioner her på dette samråd.



Men jeg vil også gerne afslutningsvis sige, at jeg

kommer til at tage en drøftelse med Folketingets par-

tier inden fremsættelsen af forslaget.



Det vil også være naturligt med den interesse spørge-

ren har vist for dette tema, at spørgeren og Socialde-

mokratiet kommer til at være en del af den drøftelse

inden forslaget går i høring.



Dette vil være med henblik på at inspirere hinanden

til noget, der bør være til gavn for forbrugeren, og at

data bliver brugt til ting, der er relevante, uden at bli-

12/12

ve misbrugt til ting, der ikke er i forbrugerens interes-

se.