Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del
Offentligt
1706674_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
22. december 2016
J nr. 2016 - 3366
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 2. december 2016 stillet mig
følgende spørgsmål 88 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 88
Hvor stor en del af bilparken forventer regeringen stadig vil køre på fossile brænds-
ler i 2030, og i hvilket omfang vil der være krav om iblanding af bioethanol?
Svar
Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål 85, foreligger der endnu ikke en
fremskrivning af udviklingen på energiområdet, der rækker frem til 2030. Der er
derfor ikke på nuværende tidspunkt forventninger til, hvor stor en del af bilparken
der i 2030 er omstillet til at køre på f.eks. el eller biobrændstoffer.
I forhold til hvor meget biobrændstof der kommer i anvendelse, vil dette bl.a. af-
hænge af, hvilke krav der stilles til dette, da biobrændstoffer for indeværende er
dyrere end fossile brændstoffer. EU-Kommissionen har netop fremlagt et forslag
om vedvarende energi frem mod 2030, hvori der indgår krav til leverandører af
brændstof til transport. Der lægges her op til, at mængden af avancerede bio-
brændstoffer øges samtidig med, at andelen af fødevarebaserede biobrændstoffer
gradvis reduceres. Udspillet fra EU-Kommissionen skal nu forhandles. Det er på
nuværende tidspunkt for tidligt at gisne om, hvor meget biobrændstof, der bliver
anvendt i 2030.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/1
www.efkm.dk