Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
22. december 2016
J nr. 2016 - 3366
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 2. december 2016 stillet mig
følgende spørgsmål 85 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 85
I forlængelse af ovenstående ønskes oplyst, hvor stort et potentiale der vil være for
yderligere omlægning til biomasse efter 2020, såfremt fremskrivningen til 2020
indfries, og hvor meget heraf der forventes omstillet til biomasse eller anden vedva-
rende energi i 2030?
Svar
Som beskrevet i svaret på spørgsmål 84 er der i Danmarks Energi- og Klimafrem-
skrivning 2015 allerede indregnet stor omstilling til biomasse til og med 2020.
Såfremt udviklingen følger fremskrivningen frem til og med 2020, vil der dog fortsat
være potentiale for at omstille en række værker til biomassedrift, herunder både
centrale værker på kul og decentrale værker på naturgas.
I fremskrivningen er der i 2020 et forbrug af kul og naturgas på hhv. omkring 50 PJ
og 30 PJ til el og fjernvarme. Overordnet set illustrerer disse tal, at der rent bereg-
ningsteknisk er et potentiale for yderligere omstilling til biomasse. Omstillingen vil
dog afhænge af rammebetingelser såsom brændsels- og kvotepriser, aftaler med
fjernvarmeselskaber samt driftsøkonomien for de enkelte anlæg.
I forhold til omstilling til biomasse i 2030, foreligger der endnu ikke en gennemreg-
net fremskrivning af udviklingen på energiområdet, der rækker frem til 2030. Der er
derfor ikke på nuværende tidspunkt forventninger til omstilling til biomasse i 2030.
Med venlig hilsen
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Lars Chr. Lilleholt
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/1
www.efkm.dk