Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del
Offentligt
1699581_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
8. december 2016
J nr. 2016-10761
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 10. november 2016 stillet mig
følgende spørgsmål 74 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Marlene Harpsøe (DF).
Spørgsmål 74
Vil ministeren redegøre for reglerne vedrørende separatkloakering for grundejere
med fokus på
1. om der lovgivningsmæssigt er fastsat regler for, hvor lang tid den enkelte
grundejer har til rådighed fra et påbud om separatkloakering gives, til på-
buddet skal være opfyldt,
2. hvor lang tid ministeren mener, det er rimeligt, grundejeren har for at leve
op til et påbud om separatkloakering,
3. hvilke økonomiske muligheder man som grundejer har for at få lettet den
økonomiske byrde, det kan være at separatkloakere, og
4. hvilke særlige hensyn der tages til grundejere, der bliver påbudt at separat-
kloakere?
Svar
Der findes to kloakeringsprincipper: et fælleskloakeret system og et separatkloake-
ret system. Et fælleskloakeret system består af én ledning, hvortil alt spildevand og
regnvand fra tage og veje afledes. Ved separatkloakering holdes spildevandet ad-
skilt fra regnvandet.
Et separatkloakeret system består som minimum af et ledningssystem til spilde-
vandet. Mange steder er der typisk også et separat ledningssystem til regnvandet,
men nogle steder - typisk i landkommuner - afledes regnvandet fra veje til grøfter,
mens regnvandet fra tage afledes lokalt på egen grund.
Ved at ændre et fælleskloakeret spildevandssystem til et separatkloakeret opnås
en mindre belastning af kloakledningen med regnvand, hvilket reducerer risikoen
for oversvømmelse ved skybrud.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/3
www.efkm.dk
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 74: MFU spm. om reglerne vedr. separatkloakering for grundejere, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1699581_0002.png
Spørgsmålene vedrører såvel miljøbeskyttelsesloven, som hører under Miljø- og
Fødevareministeriet, som spildevandsbetalingsloven, som hører under Energi-,
Forsynings- og Klimaministeriet.
Jeg har forelagt spørgsmålene for Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, som har
oplyst følgende vedrørende gældende lovgivning på Miljø- og Fødevareministeriets
område:
"Kloakseparering er ikke direkte beskrevet i lovgivningen, men falder ind
under tilsynsmyndighedens muligheder for at påbyde, at et spildevandsanlæg
forbedres eller fornyes, bl.a. hvis det fungerer uhensigtsmæssigt.
Ad. 1.
Kommunen fastsætter kloakeringsprincip for ejendomme i den
kommunale spildevandsplan, herunder udpeger fælleskloakerede
oplande, der skal kloaksepareres. Med baggrund i en vedtaget spil-
devandsplan, der skal mindst 8 uger i offentlig høring, meddeler
kommunen påbud om separering af kloakken på egen grund efter
miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 1. Påbuddet kan først meddeles,
når der er fysisk mulighed for at tilslutte sig separatkloak, dvs. når
der er udført separat offentlig kloak og ført separate kloakstik ind til
skelgrænsen. Der er ikke fastsat regler i lovgivningen for tidsfristen
for at efterkomme et sådan påbud fra kommunen.
Kommunen fastsætter fristen for at efterkomme påbuddet om sepa-
rering af kloakken på egen grund. Kommunen vurderer i den forbin-
delse, hvad der udgør en rimelig tidsfrist i forhold til det tekniske og
økonomiske omfang af denne type opgave generelt. For ejendomme
med en belastning op til 30 personækvivalenter kan kommunens
påbud ikke påklages til anden administrativt myndighed, jf. miljøbe-
skyttelseslovens § 30, stk. 4. Hvis en borger mener, at kommunen
ikke følger love og regler, herunder fastsætter en urimelig tidsfrist,
kan borgeren henvende sig til Statsforvaltningen eller Folketingets
Ombudsmand. Ingen af disse instanser er dog forpligtet til at tage
sagen op.
Ingen relevante regler.
Der tages i miljølovgivningen ikke særlige hensyn til grundejere, der
får påbud om kloakseparering, i forhold til andre modtagere af påbud
efter miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 1.”
Ad. 2.
Ad. 3.
Ad. 4.
Jeg har forelagt spørgsmålene til Energistyrelsen, som har oplyst følgende vedrø-
rende gældende lovgivning på Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets område:
Side 2/3
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 74: MFU spm. om reglerne vedr. separatkloakering for grundejere, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1699581_0003.png
”Ad. 1.
Ingen relevante regler.
Ad. 2.
Ingen relevante regler.
Ad. 3 & 4. For så vidt angår særlige hensyn, herunder økonomiske lettelser,
vedrørende separatkloakering, blev der i februar 2015 gennemført
en ændring af spildevandsbetalingsloven, der havde til formål at ta-
ge særlige hensyn til, herunder give økonomisk lettelse, til økono-
misk trængte ejendomsejere. En del af lovændringen, jf. § 4 c, kan
omfatte separatkloakering. Med § 4 c i spildevandsbetalingsloven er
der skabt mulighed for, at spildevandsselskabet kan tilbyde grund-
ejere en såkaldt abonnementsordning.
Abonnementsordningen betyder i praksis, at et spildevandsforsy-
ningsselskab indenfor sit forsyningsområde kan indgå en privatretlig
aftale med ejendomsejere om, at spildevandsselskabet forestår drift
og vedligeholdelse af ejendomsejernes spildevandsanlæg, herunder
separatkloakeringsanlæg, mod at ejerne løbende betaler for selska-
bets udgifter forbundet hermed.”
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side 3/3