Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del
Offentligt
Aftale om harmonisering af beskatningen i Nordsøen
mellem regeringen, Enhedslisten og
Dansk Folkeparti
d. 17. september 2013
1/5
EFK, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 69: MFU spm. om, hvilke politiske aftaler vedrørende Eneretsaftalen i Nordsøen der er gældende i dag, til energi-, forsynings- og klimaministeren
Regeringen nedsatte i januar 2012 et tværministerielt udvalg til at foretage et
serviceeftersyn af vilkårene for kulbrinteindvinding i Nordsøen. Udvalget af-
sluttede sit arbejde i marts 2013.
Serviceeftersynet
har blandt andet belyst de samfundsøkonomiske virkninger af
de to eksisterende beskatningsregimer i form af de såkaldte
gamle regler,
som
gælder for tilladelser tildelt inden 1. januar 2004 uden for eneretsbevillingen,
og de såkaldte
nye regler,
som gælder for tilladelser meddelt efter 1. januar 2004
og eneretsbevillingen.
Som led heri peger
serviceeftersynet
på, at de gamle beskatningsregler indebærer
betydelige forvridninger af selskabernes investeringsbeslutninger, således at de
ikke svarer til de beslutninger, der er optimale for samfundet som helhed. Det
medfører et samfundsøkonomisk forvridningstab, hvorved statens provenu og
selskabernes udbytte af ressourcerne i Nordsøen samlet set er mindre, end
hvad der ellers er muligt.
Konkret skønnes de gamle beskatningsregler at indebære en reduktion af det
samlede overskud fra kulbrintevirksomhed på ca. 8 pct. i forhold til det mak-
simale overskud i fravær af kulbrintebeskatningen. Til sammenligning skønnes
de nye beskatningsregler at indebære et betydeligt mindre forvridningstab på
ca. 3 pct.
Samtidig peger
serviceeftersynet
på, at statens andel af overskuddet fra kulbrinte-
indvinding er øget fra ca. 40 pct. i perioden 2001-2003 til godt 60 pct. i perio-
den 2004-2012, hvor tilladelser meddelt efter 1. januar 2004 og eneretsbevil-
lingen beskattes efter de nye regler.
Serviceeftersynet
konkluderer på den baggrund, at de nye beskatningsregler siden
indførelsen i 2004 har sikret staten et mere robust provenu og en reduktion af
det samfundsøkonomiske forvridningstab som følge af beskatningen.
I forlængelse heraf anbefaler
serviceeftersynet,
at Nordsø-beskatningen harmoni-
seres, så tilladelser på gamle regler overføres til de nye beskatningsregler, og at
der indføres samme overgangsregler som i Nordsøaftalen fra 2003.
Hovedelementer i aftalen
Med afsæt i anbefalingerne fra
serviceeftersynet
er regeringen, Enhedslisten og
Dansk Folkeparti enige om at harmonisere beskatningen af kulbrintevirksom-
hed i Nordsøen.
Harmoniseringen af beskatningen i Nordsøen indebærer, at de selskaber, der i
dag beskattes efter de gamle regler i kulbrinteskatteloven, fra 1. januar 2014 vil
blive beskattet efter de samme regler, som i dag gælder for eneretsbevillingen
og for tilladelser til indvindingsvirksomhed meddelt den 1. januar 2004 eller
senere. For de berørte tilladelser får selskaberne ikke adgang til kompensation,
2/5
EFK, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 69: MFU spm. om, hvilke politiske aftaler vedrørende Eneretsaftalen i Nordsøen der er gældende i dag, til energi-, forsynings- og klimaministeren
som selskaberne under eneretsbevillingen fik ved Nordsø-aftalen. Samme vil-
kår gælder for de tilladelser, der er meddelt den 1. januar 2004 eller senere.
Regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti er enige om følgende hoved-
elementer i harmoniseringen af beskatningen i Nordsøen:
Kulbrinteskattesatsen nedsættes fra indkomståret 2014 fra 70 pct. til
52 pct.
Kulbrintefradraget nedsættes fra indkomståret 2014 til 5 pct. i 6 år i
stedet for 25 pct. i 10 år.
Feltafgrænsningen ophæves fra indkomståret 2014, så selskaberne kan
modregne underskud fra et felt i indkomst fra et andet felt.
Produktions-, dispensations- og rørledningsafgiften ophæves fra ind-
komståret 2014.
Skatteværdien af fjernelsesomkostninger kan udbetales til den skatte-
pligtige, hvis der ved endeligt ophør af kulbrinteskattepligtig virksom-
hed resterer et uudnyttet underskud (carry back). Det udbetalte beløb
kan dog ikke overstige den akkumulerede kulbrintebeskatning minus
beløb, der tidligere er udbetalt under samme ordning.
Regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti er herudover enige om at fast-
lægge overgangsregler for kulbrintefradraget og uudnyttede feltunderskud,
som sikrer, at de nye beskatningsregler indtræder gradvist. Overgangsreglerne
tager afsæt i de regler, som var gældende for eneretsbevillingen ved overgan-
gen fra gamle til nye regler i 2004.
Aftalepartierne noterer sig i den forbindelse, at ikke alle felter, der omfattes af
harmoniseringen, vil være i produktion ved overgangen til de nye regler. Her-
ved adskiller situationen sig fra den, der var gældende for eneretsbevillingen,
hvor de omfattede felter ved overgangen til de nye skatteregler i 2004 allerede
var i produktion.
Hvis overgangsreglerne teknisk set udformes på samme måde som for ene-
retsbevillingen, indebærer det, at visse investeringsudgifter før 1. januar 2014
ikke vil blive omfattet af overgangsreglen for kulbrintefradrag, fordi kriterierne
for adgang til kulbrintefradrag ikke nødvendigvis vil være opfyldt for felter,
der endnu ikke er i produktion eller er under udbygning.
For at sikre en ensartet skattemæssig behandling af de felter, der allerede er i
produktion, og felter, der fortsat er under udbygning, er regeringen, Enhedsli-
sten og Dansk Folkeparti enige om at fastsætte en særlig overgangsregel for
kulbrintefradrag, der sikrer, at investeringsudgifter vedrørende felter, der end-
nu ikke er i produktion eller er under udbygning ved overgangen, også omfat-
tes af overgangsreglerne. Herved vil alle investeringer afholdt senest i 2013
3/5
EFK, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 69: MFU spm. om, hvilke politiske aftaler vedrørende Eneretsaftalen i Nordsøen der er gældende i dag, til energi-, forsynings- og klimaministeren
udløse et kulbrintefradrag på i alt mindst 115 pct. henover den 10-årige fra-
dragsperiode.
Forskellen i provenu mellem den særlige overgangsregel for kulbrintefradrag,
som indeholdt i regeringens udspil, og en overgangsregel, der teknisk er ud-
formet på samme måde som for eneretsbevillingen, skønnes alt andet lige til
ca. 0,6 mia. kr.
Regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti er på den baggrund enige om
følgende hovedelementer i overgangsreglerne for kulbrintefradrag og uudnyt-
tede feltunderskud:
For investeringer afholdt inden 1. januar 2014 nedsættes kulbrintefra-
draget fra indkomståret 2014 til 10 pct. årligt i den resterende del af
den 10-årige fradragsperiode. Hvis afskrivning ikke er påbegyndt i ind-
komståret 2013, indrømmes et kulbrintefradrag på 25 pct. i indkomst-
året 2013 og 10 pct. årligt i indkomstårene 2014-2022 af den del af an-
skaffelsessummen, der er betalt i 2005-2013. Tilsvarende gælder for
forundersøgelses- og efterforskningsudgifter, som ikke er valgt straks-
afskrevet.
Uudnyttede feltunderskud opgøres ved udgangen af indkomståret
2013 og fradrages med 2,5 pct. i hvert af indkomstårene 2014 og 2015
og derefter med 6 pct. i hvert af indkomstårene 2016-2026. De reste-
rende 29 pct. kan ikke fradrages. Feltunderskud (fordelt som angivet
ovenfor), der ikke kan udnyttes i et indkomstår, kan ikke fremføres til
fradrag i senere indkomstår. De nævnte, fordelte underskud fortabes
ikke for et selskab, som er modtagende selskab i en skattefri omstruk-
turering efter fusionsskattelovens regler.
Aftalepartierne noterer sig endvidere, at Klima-, Energi- og Bygningsministeri-
et optager drøftelser med rettighedshavere til kulbrintetilladelser med produk-
tion med henblik på at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af kulbrintefore-
komsterne i Danmarks undergrund samt langsigtede investeringer. Drøftelser-
ne skal afdække, om særlige omstændigheder, der vil kunne begrunde en for-
længelse af tilladelserne, er til stede. Hvis sådanne særlige omstændigheder
konkret er til stede, vil Klima-, Energi- og Bygningsministeriet forlænge tilla-
delserne med henblik på optimal langsigtet udnyttelse af felterne. En forlæn-
gelse af tilladelserne vil understøtte det statslige merprovenu, der tilvejebringes
gennem harmoniseringen af Nordsø-beskatningen.
Aftalepartierne er enige om inden udgangen af 2013 at stemme for den lov-
givning, der implementerer initiativerne i nærværende aftale.
4/5
EFK, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 69: MFU spm. om, hvilke politiske aftaler vedrørende Eneretsaftalen i Nordsøen der er gældende i dag, til energi-, forsynings- og klimaministeren
Harmoniseringen af beskatningen skønnes at give et merprovenu på ca. 28�½
mia. kr. i akkumuleret provenu, når der er korrigeret for statens andel i
DONG og i Nordsøfonden.
Herudover er regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti enige om, at sel-
skabsskatten i de åbne skattelister for kulbrinteskattepligtige selskaber fra og
med visningen for indkomståret 2012 angives, så selskabsskatten af kulbrinte-
indkomst og selskabsskatten af øvrig indkomst fremover vises som to særskil-
te poster. Det vil sikre en øget gennemsigtighed vedrørende de enkelte selska-
bers selskabsskat, herunder bidraget fra selskabernes kulbrintevirksomhed og
bidraget fra anden virksomhed.
Togfonden DK
Regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti er enige om, at det akkumule-
rede statslige merprovenu ved harmoniseringen af beskatningen i Nordsøen
på ca. 28�½ mia. kr. afsættes til kollektiv trafik til størst mulig gavn for dan-
skerne gennem etablering af Togfonden DK.
Regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti er desuden enige om, at mid-
lerne i Togfonden DK overordnet udmøntes med udgangspunkt i Timemo-
dellen og elektrificering af hovedjernbanestrækningerne i Danmark.
Aftalepartierne tager senere stilling til den nærmere udmøntning af midlerne i
Togfonden DK.
Aftalepartierne noterer sig, at eventuelle afvigelser mellem det realiserede og
forudsatte merprovenu fra harmoniseringen af Nordsø-beskatningen vil blive
håndteret i forbindelse med den løbende tilrettelæggelse af finanspolitikken i
overensstemmelse med de mellemfristede finanspolitiske målsætninger.
I forlængelse heraf gør aftalepartierne i 2024 status for de økonomiske forud-
sætninger bag aftalen om udmøntningen af Togfonden DK og den forventede
fremtidige udvikling heraf.
5/5