Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del
Offentligt
1687263_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
14. november 2016
J nr. 2016-3033
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 4. november 2016 stillet mig
følgende spørgsmål nr. 66 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Spørgsmål 66
Hvad kan det anslås at koste at nedlukke Tyra, herunder hvad bliver statens
andel af denne omkostning, direkte via ejerandelen og indirekte via DUC’s
muligheder for skattemæssigt at trække omkostningerne fra?
Svar
De estimerede omkostninger til at nedlukke Tyra kan ikke oplyses, da de
vedrører forretningsforhold, som er af væsentlig økonomisk betydning for
selskaberne med andel i Tyra feltet. Da selskaberne vil skulle indhente tilbud
på udførelse af opgaver i forbindelse med nedlukning af feltet, vil det være
uhensigtsmæssigt at give oplysning om de estimerede samlede udgifter.
Staten deltager via Nordsøfonden i DUC med en andel på 20 pct. og vil der-
for skulle betale en tilsvarende andel af udgifterne. Deltagerne i DUC vil kun-
ne fradrage udgifter til fjernelse ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst. Kulbrinteindvinding er omfattet af en selskabsskat på 25 pct. og en
kulbrinteskat på 52 pct. Den marginale skatteprocent er 64 pct. Værdien af
fradraget for fjernelsesomkostninger udgør således 64 pct. af udgifterne.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/1
www.efkm.dk