Energi-, Forsynings og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
15. november 2016
J nr. 2016 - 2986
Energi-, Forsyning og Klimaudvalget har i brev af 1. november 2016 stillet mig føl-
gende spørgsmål 57 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 57
Vil ministeren redegøre for, hvad de samlede eludgifter for en gennemsnitlig
husholdning og for en erhvervsvirksomhed i 2020 (inklusive PSO og afgifter) er på
baggrund af den seneste PSO-fremskrivning opgjort på samme måde som i tabel 3
i Energistyrelsens notat af 3. juni 2014 om PSO-fremskrivningen og Energiaftalen
2012, jf.
http://www.efkm.dk/files/dokumenter/pso_fakta-ark.pdf?
Svar
Tabel 1 viser en forbrugers og en virksomheds forventede samlede udgifter til el
hhv. ved energiaftalens indgåelse og ved den seneste PSO-beregning fra novem-
ber 2016, inklusive budpris på Kriegers Flak. Der er taget udgangspunkt i to stan-
dardiserede eksempler, som viser, at udgifterne er faldet både for den typiske hus-
holdning og for den typiske erhvervsvirksomhed.
Tabel 1:
Samlede forventede eludgifter for en gennemsnitlig husholdning og for en
erhvervsvirksomhed i 2020 (inklusiv PSO og afgifter)
Faste 2016-priser
Husholdning (1.000 kr.)
Erhvervsvirksomhed (mio. kr.)
Energiaftalen 2012
9,4
26,2
Ny PSO-beregning
8,1
16,7
Forskel
-1,3
-9,5
Note: Der er taget udgangspunkt i to standardiserede eksempler. En husholdning er sat til et årligt for-
brug på 4.000 kWh, hvilket svarer til et typisk parcelhus. En erhvervsvirksomhed er sat til et årligt forbrug
på 35 GWh og det er forudsat, at virksomheden ikke får målrettet lempelse. De forventede spotpriser,
PSO-satser ved Energiaftalen 2012 samt fra seneste PSO-beregning er benyttet i beregningen, mens
elafgifter er sat til 2016-satserne.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/1
www.efkm.dk