Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg
Christiansborg
19. oktober 2017
Svar på Energi-, Forsynings- og Klimaudvalgets spørgsmål nr.
420 (Alm. del) af 26. september 2017 stillet efter ønske fra Søren
Egge Rasmussen (EL)
Spørgsmål
Kan ministeren oplyse, om der findes tilsvarende rammeaftaler i andre lande, her-
under i Norden, og om der i givet fald er taget hensyn til at fremme konkurrencen
for nye og ikkelandsdækkende udbydere?
Svar
Moderniseringsstyrelsen har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet svar
fra de centrale indkøbsorganer i Norge, Sverige og Finland.
Statens Innkjøpssentral i Norge har oplyst, at der ikke er en statslig fællesaftale og
at det er den enkelte statslige virksomhed, som selv er ansvarlig for at anskaffe
internetforbindelser.
Kammarkollegiet under det svenske Finansministerium har skriftligt bekræftet, at
Sverige har en
statslig rammeaftale for ’faste og mobile operatørtjenester og
transmissionstjenester’, hvori internet til hjemmearbejdspladser indgår sammen
med både telefoni og internet til de statslige institutioner. Denne aftale er lavet
som en flerleverandøraftale med seks leverandører, hvor hver statslig myndighed
laver miniudbud efter egne kriterier. Kammarkollegiet tilføjer yderligere:
”de leverantörer vi har är rikstäckande, vi har ej tagit hänsyn till mindre som ej är
rikstäckande.”
I Finland drives de offentlige rammeaftaler af det statsejede selskab Hansel Ltd.
Hansel Ltd har givet følgende svar til Moderniseringsstyrelsen på engelsk:
”We have a framework agreement for Data Communication Services which was tendered in
2014 (and will be tendered again next year). The framework agreement consists of fixed
connections (centralized internet-access, MPLS, Lan-to-Lan, point-to-point connections,
fixed broadband connections etc.) and data communication services (LAN as a Services,
VPN services, Firewalls as a Service etc.). Fixed broadband connections are mainly focused
for small branch offices but they can also be used for example for employee’s home connec-
tions. Although I must say that it is not too common in Finland that employer would pay
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk