Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del
Offentligt
1828712_0001.png
Thomas Danielsen (V)
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
5. december 2017
J nr. 2017-5968
Thomas Danielsen (V) har i brev af 20. september 2017 stillet mig følgende
spørgsmål 409 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Christian Poll (ALT).
Spørgsmål 409
Vil ministeren beskrive mulighederne for, at et stigende elforbrug kan føre til
at udfasning af andre energiformer (fossile brændsler) og dermed være neu-
tralt i forhold til det samlede energiforbrug, hvis der gives en målrettet lem-
pelse af elafgiften til f.eks. store varmepumper i fjernvarmesektoren?
Svar
Elforbruget til eldrevne varmepumper er pålagt den lempede sats for elafgif-
ten, den såkaldte elvarmeafgift. Jeg forstår derfor spørgsmålet sådan, at der
spørges til en lempelse af elvarmeafgiften.
Skatteministeriet har tidligere vurderet, at det kan blive vanskeligt at indføre
en målrettet lempelse af elvarmeafgiften, der retter sig specifikt mod kollekti-
ve varmepumper, og som er forenelig med EU-retten, jf. besvarelsen af EFK
alm. del spørgsmål 86 af 15. januar 2016.
En generel nedsættelse af elvarmeafgiften vil gælde for alt elforbrug til op-
varmning, både i husholdningernes og erhvervenes brug af varmepumper og
elradiatorer samt fjernvarmens elpatroner og varmepumper.
En lempelse af elvarmeafgiften vil dermed også øge incitamentet til at inve-
stere i kollektive varmepumper samt øge produktionen på de eksisterende
varmepumper, da omkostningerne til el er den primære del af driftsomkost-
ningerne for disse teknologier.
Et øget elforbrug til produktion af fjernvarme vil fortrænge både fossile
brændsler og VE. Omvendt indarbejdes en større mængde omgivelsesvarme
(VE) via varmepumperne. En varmepumpe kan som udgangspunkt levere 3
gange så meget varme, som den forbruger el.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.efkm.dk
EFK, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 409: Spm. om mulighederne for, at et stigende elforbrug kan føre til udfasning af andre energiformer og dermed være neutralt i forhold til det samlede energiforbrug, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1828712_0002.png
Da varmepumper har en høj effektivitet, forventes et øget elforbrug i varme-
sektoren ved brug af varmepumper at fortrænge et større input af fossile
energikilder i det samlede energisystem, selv når den fossile andel af elpro-
duktionen medregnes.
En generel lempelse af elvarmeafgiften forventes derfor at nedbringe det
samlede forbrug af fossile brændsler.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side 2/2