Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del
Offentligt
1804692_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
17. oktober 2017
J nr. 2017-3000
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 20. september 2017 stillet mig
følgende spørgsmål 403 alm. del, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 403
Mener ministeren, at det foreneligt med rollen som formand i Energinet,
hvis man samtidig har økonomiske interesser i en lobbyvirksomhed, der
har kunder fra energibranchen?
Svar
Jeg lægger til grund for besvarelsen, at der spørges til en
habilitetsvurdering af den nyudnævnte formand for Energinet, Lars
Barfoed, der er beskæftiget som public affairs direktør i
kommunikationsvirksomheden Primetime.
Det er Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets vurdering, at der ikke er et
generelt habilitetsproblem forbundet med Lars Barfoeds post som
bestyrelsesformand for Energinet og beskæftigelse som public affairs
direktør i kommunikationsvirksomheden Primetime.
Såfremt det i forbindelse med bestyrelsens behandling af en sag skulle
vise sig, at Lars Barfoed kan have en særlig personlig eller økonomisk
interesse i den konkrete sag eller har været repræsentant for nogen, der
kan have en sådan interesse, vil Lars Barfoed kunne være konkret inhabil.
Det vil i så fald være Lars Barfoeds ansvar at gøre bestyrelsen
opmærksom herpå, hvorefter det er op til den øvrige bestyrelse at afgøre,
hvorvidt Lars Barfoed må deltage i behandlingen af sagen.
Det bemærkes, at habilitetsreglerne ikke alene gælder for
bestyrelsesformanden i Energinet, men for alle medlemmer af offentlige
bestyrelser.
Der henvises i øvrigt til svar på alm. del spørgsmål 402.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.efkm.dk
Side 1/1