Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
16. oktober 2017
J nr. 2017-2905
EFK-udvalget har i brev af den 18. september 2017 stillet mig følgende spørgsmål
395 alm. del, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 395
Vil ministeren redegøre for, hvad fjernelse af PSO-afgiften har givet i
besparelser for henholdsvis virksomheder og husstande i hver kommune?
Ministeren bedes opgøre besparelserne fordelt på kommuneniveau i en
tabel.
Svar
I beregning af PSO-besparelser for husholdninger og erhverv fordelt på
kommuner ses alene på den umiddelbare skønnede PSO-besparelse for er-
hverv og husholdninger. Besparelsen i 2017 svarer til den PSO-udgift, der er
overført til finansloven i 2017, det vil sige, den del som ikke skal finansieres
ved opkrævninger på elregningen. PSO-besparelsen på elregningen er i
2017 ca. 2,5 mia. kr. (faste 2017-priser) og skønnes at være ca. 5,6 mia. kr.
(faste 2017-priser) i 2022, når PSO'en er fuldt overført til finansloven.
Elforbruget fordelt på kommuner samt erhverv og husholdninger er beregnet
af Danmarks Statistik på baggrund af deres energiregnskab. For at vise be-
sparelsen for virksomheder er der taget udgangspunkt i elforbruget for er-
hverv ekskl. offentlig administration, undervisning og sundhed. Erhverv ekskl.
offentlig administration, undervisning og sundhed står for ca. 55 pct. af elfor-
bruget, mens husholdninger står for knap 40 pct.
Fordelingen af PSO-besparelsen mellem kommuner sker på baggrund af
kommunernes andel af elforbruget i 2016 for henholdsvis husholdninger og
erhverv. Denne fordeling antages at være fast i både 2017 og 2022.
Der er i beregningen set bort fra, at nogle virksomheder opnår en målrettet
lempelse af PSO´en.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/4
www.efkm.dk