Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del
Offentligt
1803143_0001.png
Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 13. oktober 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 394 (EFK alm. del) stillet den 18. sept. 2017
efter ønske fra Christian Poll (AL).
Spørgsmål 394
Kan ministeren bekræfte, at eksisterende SNCR-teknologi kan reducere NOx-udledningen fra alle
typer af forgasningsanlæg, så kravet på 100 mg/Nm3 kan nås, men at der er en ekstra udgift knyttet til
at installere og drive denne teknologi på disse anlæg?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”Kedelanlæg,
der anvender forgasningsgas som brændsel, vil typisk kunne overholde en
emissionsgrænseværdi for NOx på 100 mg/Nm3 i standardvilkårsbekendtgørelsen ved hjælp af en
såkaldt LowNOx-brænder. Ved etablering af et nyt kedelanlæg forventes det således som
udgangspunkt ikke at være nødvendigt med SNCR for at overholde emissionsgrænseværdien.
Er der tale om et eksisterende kedelanlæg, som overgår fra naturgas til forgasningsgas, forventes
anlægget som udgangspunkt også at kunne overholde emissionsgrænseværdien for forgasningsgas, da
emissionsgrænseværdien for naturgas er lavere. Dog kan der være eksisterende naturgasfyrede
kedelanlæg fra før 2001, der har en lempet emissionsgrænseværdi for NOx, som er højere end
emissionsgrænseværdien for forgasningsgas. Hvis det ønskes, at et sådant kedelanlæg skal overgå til
forgasningsgas, kan det i visse tilfælde vise sig nødvendigt at etablere SNCR, hvis anlæggets fysiske
udformning ikke gør det muligt at installere en LowNOx-brænder.”
Esben Lunde Larsen
/
Claus Torp
Miljø- og Fødevareministeriet
• Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk