Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 13. oktober 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 392 (EFK alm. del) stillet den 18. sept. 2017
efter ønske fra Christian Poll (AL).
Spørgsmål 392
Vil ministeren oplyse, om den samme dispensation vil kunne opnås af andre anlæg, der anvender
forgasning, samt hvilke objektive krav der stilles til en sådan dispensation?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”Hvorvidt
der kan fraviges fra NOx-krav til et forgasningsanlæg vil afhænge af, om anlægget forgasser
affald eller biomasse, samt af anlæggets kapacitet.
NOx-emissioner fra motorer og gasturbiner, der anvender forgasningsgas som brændsel, er reguleret
af emissionsgrænseværdier for NOx i gasmotorbekendtgørelsen. Bekendtgørelsen er direkte bindende
og giver ikke mulighed for at lempe emissionsgrænseværdier.
Hvis der er tale om et energianlæg på 50 MW eller derover, som anvender forgasningsgas som
brændsel, så er energianlægget omfattet af EU-regulering, og myndigheden har derfor ikke de samme
muligheder for ud fra en konkret vurdering og proportionalitetsbetragtning at fravige fra NOx-krav.
Krav til NOx fremgår af bekendtgørelse om store fyringsanlæg samt BAT-konklusioner for store
fyringsanlæg.
Hvis der er tale om energianlæg under 50 MW, som anvender forgasning, er de pt. omfattet af
bekendtgørelsen om standardvilkår, hvorfor der henvises til EFK alm. del
–
svar på spm. 391.”
Esben Lunde Larsen
/
Claus Torp
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk