EFK, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 378: Spm. om notatet: Prissætning af øget risiko ved fast tillæg ift. fast pris (CdF), til energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del
Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

15. september 2017

J nr. 2017-682

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 7. september stillet mig følgen-

de spørgsmål 378 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL), Pia Olsen Dyhr (SF), Ida Auken (RV)

og Jens Joel (S).

Spørgsmål 378

Vindmølleindustrien har den 23. august 2017 offentliggjort notatet: ”Prissæt-

ning af øget risiko ved fast tillæg ift. fast pris (CdF)”

(http://www.windpower.org/download/2960/170822_notat_vindmoelleindustri

en_prissaetning_af_oeget_risiko_ved_fast_tillaeg_ift_cfdpdf), der viser en

beregning af, hvad investor vil byde ind med i en tilskudsmodel baseret på

henholdsvis fast tillæg og fast pris (CFD). Af notatet fremgår, at såfremt in-

vestor byder ind med 28 øre/kWh i en 20-årig CFD-model, vil det svare til, at

investor skal byde ind med ca. 12 øre/kWh i en 20-årig fast-tillægs-model.

Anerkender ministeren Vindmølleindustriens sammenligning: Ja eller nej?

Hvis nej, bedes ministeren opstille et regnestykke, der viser, hvad der vil by-

des ind med i de to modeller og herunder specificere de anvendte forudsæt-

ninger vedrørende afkastkrav i de to modeller, elprisforløb m.v.

Svar

Det er vanskeligt præcist at sammenligne regeringens og Vindmølleindustri-

ens (VMI) forslag. Det skyldes hovedsageligt, at der er usikkerhed om inve-

storernes afkastkrav og den fremtidige elpris. Hvis afkastkravet er ens for in-

vestorerne i VMI’s og regeringens modeller, og det antages, at investorerne

har samme elprisforventning som i VMI’s elprisfremskrivning (forwardprisan-

tagelse), vil en CfD på 28 øre/kWh svare til ca. 7 øre i fast pristillæg. Denne

beregning baserer sig på, at nutidsværdien af alle fremtidige pengestrømme

(tilskud og markedsindtægt) er ens for investorerne i de to modeller. Med ens

afkastkrav og elprisudvikling er der således ikke forskel mellem de to støtte-

modeller.

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

Side 1/4

www.efkm.dk

EFK, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 378: Spm. om notatet: Prissætning af øget risiko ved fast tillæg ift. fast pris (CdF), til energi-, forsynings- og klimaministeren

Forskelle i afkastkrav afhænger bl.a. af risikotype (systematisk og usystema-

tisk risiko), og hvorvidt man kan bortdiversificere denne eller ej. Systematisk

risiko er forbundet til konjunkturen i økonomien, og kan således ikke bortdi-

versificeres, mens usystematisk risiko omfatter den projektspecifikke risiko,

som vil kunne bortdiversificeres ved at sprede sine investeringer. Men for-

skelle i afkastkrav afhænger også af investortype. Der findes mange forskel-

lige typer af investorer på markedet, og de har forskellige risikoprofiler og fi-

nansieringskilder, og dermed forskellige afkastkrav. Derfor er det vanskeligt

at udtale sig entydigt om VE-investorernes afkastkrav.

Foruden afkastkrav har også elpriserne indflydelse på budpriserne og særligt

de samlede støtteudgifter for staten. Elprisens udvikling er notorisk svær at

forudsige,

jf. figur 1.

Figur 1. VMI's antagelser om investors elprisforventninger versus

Energistyrelsens elprisfremskrivning

600

500

400

300

200

100

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2031

2032

2033

2034

2035

2036

2037

2038

2039

2040

2041

2042

2043

Grundforløb i Energistyrelsens basisfremsskrivning

Anm.: Forwardprisen anvendt i VMI’s beregninger er baseret på markedspriser indtil 2026. Her-

efter er det antaget at prisen stiger med 1,5 pct. årligt. Der er anvendt vindvægtede elpriser

(kr./MWh, løbende priser).

Der vil dog være forskel i afkastkrav, såfremt der er forskel i eksponering for

markedsprisen. Bruges igen forwardprisantagelsen, vil man forvente et høje-

re afkastkrav ved fast pristillæg. Vindmølleindustrien antager, at afkastkravet

ved et fast pristillæg er op til 3 pct.-point højere end ved CfD . I så fald vil in-

vestorerne have behov for et fast pristillæg på omkring 12,3 øre/kWh for at få

den samme tilbagediskonterede indtjening som under en CfD på 28 øre.

VMI bruger to forskellige afkastkrav i deres businesscase-beregning for CfD-modellen; én

sats på 1,4 pct. i den 20-årige periode, hvor der modtages støtte, og én sats på ca. 4,5 pct. i

resten af møllernes levetid på 5 år. Dette giver et gennemsnitligt afkastkrav på 2 pct. p.a.

over 25 år og en forskel med afkastkravet for fast pristillæg på 3 pct.point i de første 20 år,

og 0 i de sidste 5 år.

Side 2/4

EFK, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 378: Spm. om notatet: Prissætning af øget risiko ved fast tillæg ift. fast pris (CdF), til energi-, forsynings- og klimaministeren

Umiddelbart vurderes 3 pct.-point at være et højt tillæg. Derudover forekom-

mer niveauerne for afkastkravene

anvendt i VMI’s beregninger

at være be-

mærkelsesværdigt lave.

Antages i stedet, at investorernes elprisforventning svarer til Energistyrel-

sens elprisfremskrivning, ser billedet noget anderledes ud. Her har investo-

rerne slet ikke brug for støtte, så længe de ikke behøver et højere afkast end

3,5 pct. I så fald giver markedsprisen alene nok indtjening. Kun hvis afkast-

kravet er højere, er der behov for en lille smule støtte,

jf. tabel 1.

Også med et pristillæg vil investorerne byde ind med 0 øre/kWh, hvis de har

samme forventning som Energistyrelsens elprisfremskrivning, så længe de-

res afkastkrav er på 3,5 pct. eller under. Med et afkastkrav på 4,5 pct. vil de

have behov for et pristillæg på 1,7 øre. Tabel 1 viser resultaterne ved forskel-

lige antagelser.

Tabel 1. Budpriser ved forskellige antagelser om støttemodel, afkast-

krav og fremtidig elpris

Ens afkastkrav på 1,4

0-3 pct. højere afkast-

pct.* ved fast pristillæg

krav ved fast pristillæg

eller CfD

ifht CfD

Fast pristillæg (antagelse om

0 øre**

0-1,7 øre

ENS elprisfremskrivning***)

Fast pristillæg (antagelse om

7 øre

7-12,4 øre

forwardpris)

* VMI bruger to forskellige afkastkrav i deres businesscase-beregning for CfD model-

len; én sats på 1,4 pct. i den 20-årige periode, hvor der modtages støtte, og én sats

på ca. 4,5 pct. i resten af møllernes levetid på 5 år. Dette giver et gennemsnitligt af-

kastkrav på 2 pct. p.a. over 25 år.

**Et bud på 0 øre/KWh i CfD modellen er ikke nødvendigvis realistisk, da investor vil

have et højere afkastkrav såfremt støtten er 0. Tallet her er derfor udelukkende illu-

strativt.

***Svarende til grundforløbet i Energistyrelsens basisfremskrivning, marts 2017.

Beregningerne ser på effekten af forskellige afkastkrav og forskellige elpris-

antagelser ved fast pristillæg og fast afregningspris isoleret set. Som nævnt i

svaret på EFK spørgsmål 376 vil der være forskellige incitamenter til at rea-

gere på markedsprisen for el under de to støttesystemer, som også påvirker

den totale støttebetaling. Styrkede incitamenter for investorer til at reagere

på markedets prissignaler vil således trække i retning af lavere støtteudgifter.

Beregningerne kan derfor ikke vise den totale effekt på støttebetalingen ved

de to støtteformer.

Side 3/4

EFK, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 378: Spm. om notatet: Prissætning af øget risiko ved fast tillæg ift. fast pris (CdF), til energi-, forsynings- og klimaministeren

Den vigtigste konklusion er, at den forventede budpris afhænger rigtig meget

af de forskellige antagelser om i hvert fald investorernes forventning til den

fremtidige elpris, deres afkastkrav samt støttemodellen. Det ækvivalente

pristillæg til en CfD på 28 øre/kWh vurderes således at være mellem 0-12

øre/kWh, afhængig af hvilke antagelser der lægges til grund.

Med venlig hilsen

Lars Chr. Lilleholt

Side 4/4