Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del
Offentligt
1795402_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
2. oktober 2017
J nr. 2017 - 2750
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 5. september 2017 stillet mig
følgende spørgsmål 375 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Jens Joel (S)
Spørgsmål 375
Hvor stor VE-kapacitet, der er blevet vedtaget, skal udbygges de næste 10
år i henholdsvis Nordtyskland og Danmark, og hvilken påvirkning vurderes
det at have for specielreguleringens størrelse i fremtiden?
Svar
Energistyrelsen har i den seneste Basisfremskrivning 2017 skønnet, at den
samlede udbygning med ny VE-kapacitet fra solceller og vindkraft i Danmark
vil stige med ca. 3.160 MW frem mod 2027. Derudover vil en mængde eksi-
sterende kapacitet forsvinde fra markedet i takt med, at levetiden for anlæg-
gene udløber. Samlet set forventes VE-kapaciteten fra solceller og vindkraft
dermed at stige med ca. 800 MW frem mod 2027. Dette tal er uden effekter
af eventuelle initiativer fra det kommende energiudspil.
Der er usikkerhed forbundet med fremskrivningerne, da det er svært at for-
udsige investorernes præcise adfærd og forrentningskrav til deres investe-
ringer mv. Fremskrivningerne er usikre, men er dog det bedste bud på den
forventede udvikling under de nuværende rammevilkår, og Energistyrelsens
fremskrivning ligger derfor blandt andet til grund for regeringens vurdering af
nødvendige tiltag.
Jeg har ikke oplysninger om planlagt udbygning af VE-kapacitet i Nordtysk-
land. I Energistyrelsens seneste fremskrivning forventes en samlet udbyg-
ning med ny kapacitet fra vindkraft og solceller i hele Tyskland på knap 25
pct. ift. i dag svarende til lidt over 24.000 MW. Dette er dog ikke baseret på
besluttede projekter, men scenarier udviklet af sammenslutningen af sy-
stemansvarlige operatører i Europa, ENTSO-E.
Energistyrelsen har således ikke på nuværende tidspunkt information om ny
kapacitet, der er besluttet, hvor meget kapacitet der forventes at blive nedta-
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.efkm.dk
EFK, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 375: Spm. om, hvor stor VE-kapacitet, der skal udbygges de næste 10 år i Nordtyskland og Danmark, og hvilken påvirkning vurderes det at have for specielreguleringens størrelse i fremtiden, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1795402_0002.png
get, eller hvordan udbygningen er fordelt mellem Nordtyskland og resten af
landet.
Specialregulering skyldes ofte flaskehalse i det tyske transmissionsnet. Den
fremtidlige volumen for specialregulering vil derfor i høj grad påvirkes af ud-
viklingen i Nordtyskland, herunder:
Vindproduktion i Nordtyskland
Udbygning af det tyske transmissionsnet.
Andre faktorer, fx udfald af transmissionsledninger eller produktions-
enheder eller opdeling af Tyskland i priszoner.
Ovenstående faktorer er ikke kendte fra dansk side, hvorfor efterspørgslen
efter specialregulering ikke kan forudses. Hvis transmissionsnettet i Tyskland
udbygges hurtigere end antaget, vil forbruget af specialregulering sandsyn-
ligvis mindskes. Omvendt kan en forøgelse af vindudbygningen forøge be-
hovet.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side 2/2