Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
2. oktober 2017
J nr. 2017 - 2750
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 5. september 2017 stillet mig
følgende spørgsmål 374 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Jens Joel (S)
Spørgsmål 374
Vil ministeren redegøre for mængden af mulig strøm fra vindmøller m.v., der
i henholdsvis 2014, 2015 og 2016 ikke blev produceret, fordi den enten
nedreguleredes eller specialreguleredes?
Svar
For at kunne udbalancere forskellen mellem aktørernes forventede
forbrug/produktion og det faktiske forbrug/produktion, og dermed skabe
balance i driftsøjeblikket, anvender Energinet.dk regulerkraft, herunder
nedregulering og specialregulering.
Aktørerne i hele Norden melder ind med, hvad de er villige til at regulere op
og ned og til hvilke priser. Alle buddene indgår i et fællesnordisk
regulerkraftmarked, som de nordiske transmissionsoperatører kan rekvirere
ydelser fra.
Specialregulering anvendes for at sikre, at reguleringer udført på grund af
nettekniske forhold ikke påvirker regulérkraftmarkedet. Nettekniske forhold
opstår enten på grund af flaskehalse i eget net, ved flaskehalse i
transmissionsnettet i naboområder (eksempelvis Tyskland), eller ved test og
uvarslet afprøvning af reserveanlæg. Som oftest sker specialreguleringen på
grund af flaskehalse i det tyske transmissionsnet.
Danske vindmøller (både landmøller og havvindmøller) byder ind i det
nordiske regulerkraftmarked med nedregulering og specialregulering.
Vindmølleejeren vil normalt melde et nedreguleringsbud ind, der sikrer en
betaling svarende til produktion og salg af el.
På regulérkraftmarkedet kan aktører indgive bud på op- og nedregulering i
driftstimen. Aktøren kompenseres med en rådighedsbetaling udover
energiprisen ved aktivering. I løbet af den enkelte driftstime aktiveres op-
eller nedreguleringsbud i nødvendigt omfang af Energinet. Der dannes
herefter en marginal timepris (RK-prisen) efter samme principper som i
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/2
www.efkm.dk