Ministeren
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato
25. september 2017
J nr. 2016-29
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 1. september 2017 stillet mig
følgende spørgsmål nr. 373 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Rasmus Nordqvist (ALT).
Spørgsmål nr. 373
Vil ministeren redegøre for, hvor mange millioner kroner regeringen afsætter
til energiforskning i hhv. FL 2017 og FFL 2018 opgjort på konkrete paragraffer,
initiativer og puljer? Ministeren bedes specificere med beløb for 2017 og
2018 pr. konto, der rummer midler, som indgår i den konkrete opgørelse. Ministe-
ren bedes redegøre for, hvor stor en del af det, man tidligere kaldte ForskEL
under PSO-ordningen, i dag udgør af EUDP.
Svar
På Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets område finansieres energiteknologisk
forskning, udvikling og demonstration af Energiteknologisk Udviklings- og Demon-
strationsprogram (EUDP).
På Uddannelses- og Forskningsministeriets område finansieres energiforskning af
universiteter, Danmarks Innovationsfond, Danmarks Frie Forskningsfond, innovati-
onsmiljøerne- og netværkene, Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter m.fl.
På Uddannelses- og Forskningsministeriets område er det kun for Danmarks Inno-
vationsfond, at regeringen har foreslået at øremærke bestemte beløb til energi-
forskning i finanslovsforslagene.
For de øvrige institutioner og fonde bliver midlerne til energiforskning allokeret i
løbet af året som led i lokale prioriteringer, behandling af tilskudsansøgninger mv.
Heraf går en del af midlerne til energiforskning. Dette er ikke muligt at opgøre på
nuværende tidspunkt og fremgår derfor ikke af denne opgørelse.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/2
www.efkm.dk