Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
DK-1240 København K
Ministeren
Dato
15. september 2017
J nr. 2017 - 2591
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 21. august stillet mig følgende
spørgsmål 361 alm. del, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 361
Har ministeren kendskab til undersøgelser, der på videnskabeligt grundlag
belyser turisters holdning til havvindmøller i forskellige afstande til kysten?
Svar
Jeg har kendskab til to undersøgelser om tyske turisters holdninger til kyst-
nære havvindmøller. Jeg kender ikke til den specifikke bagvedliggende me-
tode for nogen af de to undersøgelser. Hvorvidt de overholder almindelige
videnskabelige krav til metode er derfor uklart. Det betyder endvidere, at det
er usikkert, om undersøgelserne kan siges at være repræsentative for turi-
sters holdninger til vindmøller.
Den ene undersøgelse er en hollandsk undersøgelse udført af et hollandsk
analysevirksomhed, GFK, vedr. tyske turisters holdning til havvindmøller ca.
18 kilometer fra kysten. Der er adspurgt i alt 502 turister om deres holdning
til havvindmøller. Undersøgelsen er udført på vegne af den hollandske NGO
Natuur en Milieu. Kort opsummeret er turisternes holdning overvejende posi-
tiv eller neutral over for vindmøller. Det vurderes ikke i undersøgelsen, at
vindmøllerne vil have nogen effekt på eksempelvis strandbesøg eller genbe-
søg i området. Derudover kan der være en gunstig effekt, hvis der udvikles
aktiviteter for turisterne omkring havvindmøllerne (besøg, dykning, etc.). Un-
dersøgelsen kan findes her:
http://www.volkskrant.nl/buitenland/duitse-toeristen-storen-zich-niet-aan-
windmolens-op-zee~a4118391/
Herudover har lokale sommerhusejere udarbejdet en undersøgelse vedr.
den kystnære havvindmøllepark Vesterhav Syd. Der er spurgt 226 turister
om deres holdning til hhv. vedvarende energi og kystnære havvindmøller.
Undersøgelsen viser, at 63 pct. af de adspurgte turister ikke vil anbefale et
ophold, hvis der opstilles kystnære havvindmøller mellem 4 og 8 kilometer
fra kysten. Der er endvidere vedhæftet kommentarer fra undersøgelsen med
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/2
www.efkm.dk