Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
15. september 2017
J nr. 2017 - 2687
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 21. august 2017 bedt mig
kommentere det materiale, udvalget har modtaget i forbindelse med BIOFOS A/S’
foretræde den 17. august, jf. spørgsmål 360 alm. del, som jeg hermed skal besva-
re.
Spørgsmål 360
Ministeren bedes kommentere det materiale, udvalget har modtaget i forbindelse
med foretræde den 17. august 2017 fra BIOFOS A/S, jf. EFK alm. del
–
bilag 189
og 323.
Svar
Jeg vil gerne sige mange tak for materialet fra BIOFOS. Udviklingen af forsynings-
sektoren ligger mig meget på sinde. Det er en sektor, hvor regeringen på forbru-
gernes vegne har høje ambitioner.
I materialet fra BIOFOS anbefales blandt andet en ensretning og harmonisering af
reguleringen. Jeg er bevidst om de uhensigtsmæssigheder, som den mere traditio-
nelle silo-tænkning kan medføre, og de gevinster, der på sigt er, ved i højere grad
at sammentænke reguleringen. Derfor lægger regeringen også i sin Forsynings-
strategi op til en mere ensartet lovgivning på tværs af forsyningssektorerne, bl.a.
med fem principper for god regulering og en række konkrete og ensartede tiltag på
de enkelte forsyningsområder.
Jeg deler i vid udstrækning BIOFOS’ ambitioner om en regulering, der kan sikre
billig forsyning, og som samtidig lever op til de krav til forsyningssikkerhed, kvalitet
og miljø, som forbrugerne forventer. Som led i Forsyningsstrategien har jeg igang-
sat en analyse, der skal undersøge, om der er hensigtsmæssige incitamenter til at
investere effektivt i vandsektoren. Derudover har Miljø- og Fødevareministeriet -
ligeledes som led i Forsyningsstrategien - igangsat analyser af krav til kvalitet mv. i
vandsektoren. Analyserne skal være med til at sikre, at reguleringen også i fremti-
den understøtter høj effektivitet og høj forsyningssikkerhed.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/1
www.efkm.dk