Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
21. august 2017
J nr. 2017-2515
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 26. juli 2017 stillet mig følgen-
de spørgsmål 343 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål 343
Ministeren bedes oversende en opgørelse over dansk landbrugs bidrag til
Danmarks udledning af drivhusgasser både inkl. og ekskl. LULUCF.
Svar
I den til EU og FN senest indberettede drivhusgasopgørelse for Danmark
(maj 2017) er Danmarks samlede drivhusgasudledning under Klimakonven-
tionen i 2015 opgjort til 48,3 mio. ton CO
2
-ækvivalent eksklusiv LULUCF og
52,5 mio. ton CO2-ækvivalent inklusiv LULUCF.
Landbrug
I 2015 udgjorde landbrugets samlede metan- og lattergasudledning i alt 10,3
mio. ton CO2-ækvivalent svarende til 21,3 pct. af den samlede drivhusgas-
udledning eksklusiv LULUCF.
LULUCF
LULUCF bidrog i 2015 med en nettoudledning på 4,2 mio. ton CO
2
(dette tal
svinger meget fra år til år afhængigt af bl.a. klimaudsving, høstudbytter og
skovhugst). I den forbindelse skal det bemærkes, at der gælder særlige reg-
ler for LULUCF under Kyoto-protokollen (og den hertil endnu ikke ikrafttrådte
Doha-ændring for perioden 2013-2020), hvor ikke alle LULUCF-bidrag med-
regnes. Desuden indgår LULUCF ikke i EU’s klima-
og energipakke for 2013-
2020.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/2
www.efkm.dk