Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
8. august 2017
J nr. 2017-2434
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 12. juli 2017 stillet mig følgende
spørgsmål 341 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 341
Hvilket energimiks med henholdsvis vind og sol vil være optimalt at etablere
for at imødekomme det stigende behov for vedvarende energi til de nye da-
tacentre?
Svar
Regeringen har ingen holdning til, hvad der er det optimale energimiks af
vedvarende energiteknologier. Regeringens målsætninger for vedvarende
energi skal opnås på den samfundsøkonomisk billigste måde. Det skal bl.a.
ske ved at sikre størst mulig konkurrence mellem forskellige vedvarende
energi teknologier.
Regeringen har en målsætning om, at Danmark skal have mindst 50 pct. af
sit energibehov dækket af vedvarende energi i 2030. Der skal et grundigt
forberedende arbejde til, før regeringen kan fremlægge en plan for, hvordan
denne målsætning kan realiseres, og det håndterer regeringen i det udspil til
en ny energiaftale, vi præsenterer senere på året.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/1
www.efkm.dk