Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del
Offentligt
1684610_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
8. november 2016
J nr. 2016-10157
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 13. oktober 2016 stillet mig
følgende spørgsmål 33 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Martin Lidegaard
(RV).
Spørgsmål 33
Vil ministeren opgøre, hvor stor en energibesparelse udskiftningen af 18.000 inef-
fektive brændeovne har medført? Der henvises til Miljø- og Fødevareministeriets
pressemeddelelse af 13. oktober 2016: ”Danskere har sendt over 18.000 gamle
brændeovne på pension”.
Svar
Siden november 2015 har brændeovnsejere kunnet få 2.000 kroner i tilskud fra
Miljø- og Fødevareministeriet, hvis de skrotter deres ovn fra 1990 og før. Ifølge
Miljøstyrelsen er ordningen nu afsluttet, og der er uddelt tilskud til godt 20.000
brændeovnsejere. Formålet var at accelerere udskiftningen af de ca. 150.000 æl-
dre brændeovne fra før 1990, som dels har et langt højere partikeludslip og dels en
dårligere virkningsgrad.
Der findes ikke en nøjagtig opgørelse over energibesparelsen som følge af skrot-
ningsordningen, da effektiviteten af de skrottede brændeovne ikke er opgjort. Tek-
nologisk Institut har dog for Miljøstyrelsen foretaget en vurdering af effektiviteten af
ældre brændeovne i sammenligning med moderne i perioden 1991-2015. På den
baggrund vurderer Miljøstyrelsen, at den procentuelle energibesparelse ved at
skifte en ældre brændeovn fra 1991 ud med en moderne brændeovn fra 2015 i
gennemsnit er 22 pct.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/1
www.efkm.dk