Folketingets Energi – Forsynings – og Klimaudvalg
Christiansborg
1240 København K
5. november 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 32 (EFK alm. del) stillet 12. oktober 2016
efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 32
”Vil ministeren udarbejde en kort redegørelse for konsekvenserne af den igangværende omlægning til
brug af biomasse i kraft-varme-værker m.m., hvad angår den aske, der fremkommer, herunder
mængder, indhold, deponering og anvendelse, og hvorledes dette eventuelt afviger fra nuværende
askemængder og håndtering?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”En omlægning af det danske energisystem til et større forbrug af biomasse betyder, at forbruget af kul
reduceres. Da en stor del af biomassen forventes at stamme fra træ, tages der i det følgende
udgangspunkt i energiproduktion ved henholdsvis kul- og træafbrænding.
Mængder og håndtering
Ved forbrænding af kul dannes henholdsvis flyveaske og bundaske. Forbrænding af 1 GJ kul resulterer
1
i ca. 4,2 kg flyveaske og 0,7 kg bundaske . Der blev i 2014 produceret omkring 460.000 tons
23
kulflyveaske og 68.000 tons kulbundaske . Hovedparten af askerne genanvendes. Flyveasken
anvendes i produktion af cement, beton og asfalt, mens bundasken ofte anvendes til produktion af
letbeton. Ifølge Miljøstyrelsens affaldsstatistik blev 97 % af restprodukterne fra energiproduktion i
2014 (omfatter ikke affaldsforbrænding) genanvendt og 3 % deponeret.
Træ har et askeindhold på ca. 1 % af tørstofindholdet (TS) . Forbrænding af 1 GJ træ/halm resulterer
ifølge Energinet.dk i ca. 1,5 kg bioaske. Der blev i 2014 produceret omkring 54.000 tons bioaske,
stammende fra både halm- og træafbrænding. I opgørelsen fra Energinet.dk skelnes ikke mellem
flyveaske og bundaske fra de biomassefyrede anlæg, men de to fraktioner har forskellige egenskaber.
Bundasken er forholdsvis ren og kan anvendes til jordbrugsformål, f.eks. jordforbedring eller
gødningsprodukt. Flyveasken har et højere indhold af tungmetaller, og kan pga. især indholdet af
cadmium ofte ikke anvendes til jordbrugsformål og må derfor deponeres.
4
1
2
Energinet.dk (2016): Metode- og datagrundlag til miljørapport. Notat. 20. april 2016.
Miljøstyrelsen (2016): Affaldsstatistik 2014, Miljøprojekt nr. 1878, Miljø- og Fødevareministeriet.
3
Energinet.dk (2016b): Restprodukter, http://www.energinet.dk/DA/KLIMA-OG-
MILJOE/Miljoerapportering/Sider/Restprodukter.aspx
4
Videncenter for Halm- og Flisfyring (årstal ikke angivet): 6. Træfyringens teori.”