EFK, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om kommentar til materiale fra Danske Solcelleejere ifm. foretræde for udvalget den 18/5-17, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del
Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

30. juni 2017

J nr. 2017-372

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 2. juni bedt mig kommentere

det materiale, udvalget har modtaget i forbindelse med Dansk Solcelleejeres fore-

træde den 18. maj 2017, jf. spørgsmål 313 alm. del, som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål 311

Ministeren bedes kommentere det materiale, udvalget har modtaget fra Dan-

ske Solcelleejere i forbindelse med foretræde den 18. maj 2017, herunder

besvare de stillede spørgsmål, jf. EFK alm. del

–

bilag 229 og 257.

Svar

Jeg har i det følgende i min besvarelse taget udgangspunkt i de 8 spørgs-

mål, som Danske Solcelleejere har bedt udvalget uddybe.

Spørgsmål 1:

Hvad skulle forhindre energiselskaberne i at implementere timebaserede op-

gørelser uden at forringe vilkårene yderligere, som danske solcelleejere in-

vesterede under?

Svar:

Jeg har forstået spørgsmålet således, at der spørges til indføring af flexa-

fregning, samt at dette vil have en negativ økonomisk betydning for ejere af

solcelleanlæg.

Flexafregning giver mulighed for, at elforbruget måles og opgøres time for

time. Det har ikke betydning for opgørelse af den fritagelse, som anlægseje-

ren har i forbindelse med PSO og elafgift.

Når Energinet.dk i samråd med branchen ønsker at indføre flexafregning,

sker det efter anmeldelse til Energitilsynet, som skal godkende den ønskede

model. Sker det, kan den nye model anvendes. Der er ikke nogen politisk in-

volvering i denne proces, og det ligger derfor uden for min beføjelse som mi-

nister at gå ind i den konkrete sag.

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

Side 1/5

www.efkm.dk

EFK, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om kommentar til materiale fra Danske Solcelleejere ifm. foretræde for udvalget den 18/5-17, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Det er i den forbindelse vigtigt for mig at understrege, at Energitilsynet er en

uafhængig myndighed, der på baggrund af Energinet.dk’s anmeldelse vurde-

rer, om flexafregning kan godkendes og indføres også for årsbaserede an-

læg. Jeg har fuld tillid til, at Energitilsynet udfylder denne rolle. Det indebæ-

rer, at jeg som minister ikke involverer mig i Energitilsynets virke.

Jeg kan tilføje, at jeg forholder mig positivt til, at flexafregning giver elforbru-

gerne mulighed for løbende at blive afregnet for deres faktiske forbrug og i

forhold til elprisen i markedet, og at flexafregning dermed kan medvirke til et

fleksibelt elforbrug til gavn for elforbrugerne og elsystemet.

Spørgsmål 2:

”Hvorledes skal momsregistrerede og ikke momsregistrerede solcelleejere,

som benytter virksomhedsskatteordningen, afregnes? Specifikt hvorledes

der skal svares moms af salg og køb af el, som før blev nettoafregnet på

årsbasis.”

Svar

Skatteministeriet har oplyst følgende:

”Med flexafregning, hvor solcelleejere afregnes på timebasis for el leveret til

nettet, skal der betales moms af momsregistrerede solcelleejeres salg af el til

nettet. Der er omvendt betalingspligt for momsen, når aftageren er en af-

giftspligtig videreforhandler her i landet, dvs. at det er elselskabet som køber,

der skal afregne salgsmomsen.

Der skal ikke betales moms af ikke momsregistrerede solcelleejeres salg af

el til nettet.

Elleverandøren skal opkræve moms af den el, som sælges til solcelleejere,

uanset om solcelleejeren er momsregistreret eller ej.”

Spørgsmål 3:

Hvad skal solcelleejere betale for at levere strøm til nettet, når priserne er

negative, som senest set 1. maj 2017?

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen, som oplyser følgende:

Der må sondres mellem anlæg, som modtager pristillæg for den elektricitet,

der leveres til nettet og de anlæg, der leverer strøm til nettet uden pristillæg.

Hvis elektriciteten fra et anlæg uden pristillæg sælges til Nordpool til en ne-

gativ spotpris, vil solcelleejeren som udgangspunkt skulle betale

en pris pr. kWh svarende til den negative pris

omkostningerne til salg og balancering.

Side 2/5

Hvis anlægsejeren modtager et pristillæg, skal Energinet.dk sælge elektrici-

teten, og anlægsejeren modtager den faste afregningspris, som solcellean-

lægget er berettiget til, og de bliver derfor ikke berørt, hvis priserne er nega-

tive.

Spørgsmål 4:

”I tilfælde af at solcelleejere skal betale for at lægge strøm på nettet, vil den

negative spotpris så tillægges moms?

–

og fortjeneste til elselskabet som

ved køb af strøm til positiv spotpris?”

Svar

Skatteministeriet har oplyst følgende:

”Det er vurderingen, at det momsmæssigt ikke er muligt at sælge til negative

priser. En negativ elpris må derfor anses for at være et vederlag for en ydel-

se bestående i, at aftageren af elektriciteten påtager sig en forpligtelse til at

aftage elektriciteten, dvs. at elselskabet skal opkræve moms af den negative

spotpris, uanset om solcelleejeren er momsregistreret eller ej.”

Spørgsmål 5:

”Vil forbrugere, som under flexafregning køber el til negativ pris svare moms

af denne indtægt? Spørgsmålet er uafhængigt af solceller, men bedes be-

svaret for både momsregistrerede og ikke momsregistrerede solcelleejere.”

Svar

Skatteministeriet har oplyst følgende:

”Det er vurderingen, at det momsmæssigt ikke er muligt at sælge til negative

priser. En negativ elpris må derfor anses som et vederlag for en ydelse be-

stående i, at aftageren af elektriciteten påtager sig en forpligtelse til at aftage

elektriciteten.

Når aftageren er en privatperson, som anvender elektriciteten i den private

husholdning, skal forbrugeren ikke svare moms af denne indtægt, uanset om

forbrugeren er ejer af et solcelleanlæg eller ej.

Når aftageren er en momsregistreret virksomhed, skal virksomheden svare

moms af denne indtægt. Dette gælder, uanset om aftageren ejer et solcelle-

anlæg eller ej.”

Spørgsmål 6:

Kan solcelleejeren vælge, hvem han/hun vil sælge til?

Svar:

Energistyrelsen har oplyst, at Energinet.dk skal sælge produktionen fra det

anlæg, der modtager pristillæg, på Nordpool og udbetale salgssummen til

Side 3/5

anlægsejeren. Energinet.dk er samtidig ansvarlig for balancering af produkti-

onen fra disse anlæg.

Anlægsejeren kan kun selv vælge at afsætte produktionen på elmarkedet,

hvis anlægsejeren samtidig fravælger pristillægget.

Anlægsejeren skal i så fald indgå aftale med en balanceansvarlig aktør om

balancering af produktionen.

Spørgsmål 7:

Må andre selskaber købe/sælge strømmen evt. udenlandske?

Svar:

Energistyrelsen oplyser, at produktionen fra et elproducerende anlæg i Dan-

mark kan enten sælges via Nordpool eller bilateralt inden for den relevante

priszone i elmarkedet via aktører, som er godkendt i det danske elmarked.

Bilaterale handler fritager ikke køberen fra at betale afgifter, tariffer mv. af

forbruget.

Spørgsmål 8:

Hvordan forholder udvalget sig i forhold til spørgsmålene og dokumentatio-

nen i: 2009/1 LSF 162, Retningslinjer for nettoafregning af egenproducenter,

Faktaark fra 6 november 2012, faktaark fra 8 november 2012, Solceller

–

forskellige boligformer (fremadrettet), 2012/1 SF.L L 86 (Gælden-

de)Retningslinjer for nettoafregning af egenproducenter under Engrosmodel-

len, som ikke er forenelig med den politiske og offentlige linje, som føres

over for solcelleejerne.

Svar:

Jeg har forstået spørgsmålet således, at der spørges til afklaring af proble-

matiseringen omkring forskelle på målemetoder og tarifmodellerne.

Arbejdet med at udrede den potentielle forskelsbehandling af fasemåling og

summationsmåling foregår stadig med deltagelse af Energistyrelsen, Energi-

net.dk, Dansk Energi og Energitilsynet for at finde ud af, hvorledes forskellen

på henholdsvis fasemåling og summationsmåling skal håndteres.

Netvirksomhedernes tarifmodeller godkendes ligeledes af Energitilsynet.

Energitilsynet vurderer på baggrund af eldirektivet, lovgrundlag mv., om net-

virksomhederne ønsker til tarifering kan tages til efterretning, dvs. godkendes

og indføres. Der er ingen politisk involvering i denne proces, og det er derfor

alene Energitilsynet område.

Side 4/5

I øvrigt kan det bemærkes, at netvirksomhederne har pligt til at opkræve om-

kostningsægte tariffer. Det vil sige, at tarifferne som udgangspunkt skal være

rimelige, objektive og ikkediskriminerende. Dermed skal de enkelte forbruge-

re via tarifferne betale for de omkostninger, de giver anledning til. Disse prin-

cipper bunder i EU’s eldirektiv,

som jeg i bund og grund synes er rimelige.

Med venlig hilsen

Lars Chr. Lilleholt

Side 5/5