Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del
Offentligt
1773758_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
28. juni 2017
J nr. 2017 - 1986
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 31. maj 2017 stillet mig følgen-
de spørgsmål 309 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF).
Spørgsmål 309
Ministeren har ofte understreget ønsket om, at udbygningen med vedvaren-
de energi skal ske billigst muligt. En analyse foretaget af ESP Consulting for
Vindmølleindustrien viser, at Energikommissionens forslag til tilskudsdesign
baseret på fast-tillæg vil resultere i højere tilskudsudgifter end en model ba-
seret på fast-pris-kontrakter (CFD), som har været anvendt med succes for
havvind i Danmark og de fleste europæiske lande. Kan ministeren bekræfte,
at Energikommissionens forslag til tilskudsdesign vil resultere i højere til-
skudsudgifter end nødvendigt?
Svar
ESP Consultings analyse belyser en række fordele ved fastpris-kontrakter
–
men forholder sig kun meget lidt til de mange ulemper, som efter min mening
følger af fastpris-kontrakter. Samlet set finder jeg ikke, at ESP Consultings
analyse er retvisende, og jeg er dermed ikke enig i analysens konklusioner,
som er noget ensidige.
Ved fastpris-kontrakter får vindmølleejeren altid en bestemt pris pr. produce-
ret kWh, uanset markedsprisen. Ved et fast pristillæg er indtjeningen for
vindmølleejeren den til enhver tid gældende markedspris plus tillægget. Mar-
kedsprisen udtrykker værdien af elektriciteten for samfundet. Der er derfor
større værdi i elektricitet fra vedvarende energikilder, hvis den produceres,
når prisen er høj, end når den er lav.
Investorer kan til en vis grad påvirke, hvornår vindmøllen producerer og til
hvilken markedspris ved at vælge placering og design af møllen. Ved f.eks.
at vælge et større rotorareal ift. generatorstørrelsen kan møllen producere
mere strøm i perioder med mindre vind, men derimod mindre i perioder med
meget vind.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.efkm.dk
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 309: Spm. om, hvorvidt Energikommissionens forslag til tilskudsdesign vil resultere i højere tilskudsudgifter end nødvendigt, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1773758_0002.png
Med et fast pristillæg har investor incitament til at udforme og placere møllen
således, at der opnås den højeste markedspris pr. produceret kWh. Ved
fastpris-kontrakter er dette incitament derimod helt fjernet.
Ved en fastpris-kontrakt har producenterne derfor incitament til at producere
mest muligt - uanset tidspunkt eller sted. Der gives dermed incitament til at
opstille møller, der producerer meget, når der er meget vind, og elprisen i
forvejen er lav. Dette fører til endnu lavere elpriser på disse tidspunkter.
Da der således især produceres meget, når elprisen i forvejen er lav, er der
alt andet lige behov for højere støtte end ved et fast pristillæg. Det fører der-
for til højere udgifter for staten.
Ved et udbud vil de investorer, der kan opnå en højere indtjening gennem
markedet
–
dvs. større spotprisindtægt
–
kunne byde et lavere pristillæg. Det
samme gælder ikke, hvis der bydes på en fast pris.
Hertil kommer, hvordan risici placeres investor og staten imellem. Umiddel-
bar er det korrekt, at fastpris-kontrakter fører til mindre risiko for investor, og
derfor til et lavere tilskudsbehov og lavere støtteudgifter. Der er dog andre ef-
fekter ved fastpris-kontrakter, som ikke medtages i den omtalte analyse.
Ved at flytte risici fra investor til staten mindskes investorernes afkastkrav,
hvorfor de alt andet lige har behov for mindre støtte. Men, som rapporten og-
så nævner, fjernes risikoen ikke, men flyttes derimod til staten, som nu bærer
risikoen for, at støtteudgifterne kan blive højere end forventet. Det forhold, at
der er risici for investorer vedrørende udviklingen i indtægter er også kendt
fra andre områder. Disse risici bæres normalt af investorerne i andre typer af
markeder.
Højere risiko medfører omkostninger for staten. Udsving i statsbudgettet skal
sandsynligvis kompenseres på andre områder, hvilket fører til større risi-
ko/usikkerhed der.
Når den langsigtede prisrisiko for investorerne fjernes, vil de agere anderle-
des, hvilket kan have nogle samfundsøkonomisk uhensigtsmæssige effekter.
Der kan således være forskel i de forskellige VE-teknologiers eksponering
for langsigtet prisrisiko. Teknologier som kan styre deres produktion (bio-
masse, biogas) er formentligt mindre eksponeret for denne form for risiko.
Hvis denne risiko fjernes, tages der ikke højde for det i investeringer i VE.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side 2/2