EFK, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 280: Spm. om, hvorvidt målet om 50 pct. vedvarende energi i 2030 er mere eller mindre end den tidligere S-RV-regerings mål, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del
Offentligt

Ministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato

4. maj 2017

J nr. 2017-1329

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 7. april 2017 stillet mig følgende

spørgsmål 280 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Christian Poll (ALT).

Spørgsmål 280

Vil ministeren i forlængelse af EFK alm. del – svar på spm. 226 oplyse, om målet

om 50 pct. vedvarende energi i 2030 er mere eller mindre end den tidligere S-RV-

regerings mål, hvis det forudsættes:

1) at den daværende regerings mål om kuludfasning i 2030 blev overholdt, og sam-

tidig

2) at målet om fuld omlægning af el- og varmesektorerne til vedvarende energi i

2035 blev indfriet med en fast årlig takt (lineær opfyldelse), og samtidig

3) at der, for så vidt angår transportsektoren, regnes med, at målet om fossilfrihed

i 2050 blev indfriet med en fast årlig takt (lineær opfyldelse)?

Svar

I spørgsmål 226 blev der svaret på, om målet om mindst 50 pct. vedvarende energi

i 2030 er mere eller mindre ambitiøst end den tidligere S-RV-regerings mål om

kuludfasning i 2030.

Det i besvarelsen anført, at hvis el og fjernvarme baseret på kul i 2030 i basisfrem-

skrivningen blev erstattet af tilsvarende produktion baseret på VE, ville det alt andet

lige resultere i en VE-andel på ca. 48 pct. i 2030. Alt andet lige vil en indfrielse af

den nuværende regerings målsætning om mindst 50 pct. VE i 2030 føre til en høje-

re VE- andel i 2030, end hvis den tidligere S-RV-regerings mål om kuludfasning i

2030 blev overholdt.

Nu spørges der til, om målet om 50 pct. vedvarende energi i 2030 er mere eller

mindre ambitiøst end den tidligere S-RV regerings mål om kuludfasning i 2030, hvis

det endvidere forudsættes at omlægning af el- og fjernvarme til vedvarende energi i

2035 sker lineært, og at VE-andelen i vejtransporten stiger lineært til 100 pct. fra

2015 til 2050.

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

Side 1/2

www.efkm.dk

EFK, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 280: Spm. om, hvorvidt målet om 50 pct. vedvarende energi i 2030 er mere eller mindre end den tidligere S-RV-regerings mål, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Der var i regeringsgrundlaget for den tidligere regering ikke eksplicit taget stilling til

indfasningsprofil. Beregningerne afspejler således ikke den tidligere regerings mål-

sætning, men svarer på det opstillede eksempel.

Med de antagelser, der blev lagt til grund for svaret på spm. 226, vil en udfasning af

kul i el- og fjernvarmeproduktionen i 2030 medføre, at omlægningen af el- og fjern-

varmesektoren i 2030 sker hurtigere end ved en lineær opfyldelse af VE-målet i el-

og varmesektorerne fra 2015 til 2035.

Den tidligere S-RV-regerings mål om kuludfasning i 2030 såvel som lineær opfyl-

delse af fuld omlægning af el og fjernvarmesektoren i 2035, resulterer således i en

VE-andel på ca. 48 pct. i 2030. Effekten kan også blive mindre, i det omfang en

kuludfasning ikke fuldt ud modsvares af en øget dansk produktion med VE.

Hvis det i tillæg til ovenstående beregningsteknisk antages, at VE-andelen i vej-

transporten stiger lineært til 100 pct. fra 2015 til 2050 og fortrængt fossilt brændsel

erstattes 1:1 af VE (fx biobrændsler), ville det det alt andet lige resultere i en VE-

andel i det samlede endelige energiforbrug på ca. 58 pct. i 2030.

Lineær udfasning af fossile brændsler i vejtransporten i 2050 forudsætter, at op

mod halvdelen af de fossile brændsler i vejtransporten inden 2030 erstattes med

vedvarende energi, hvilket må antages at være meget dyrt og teknisk vanskeligt at

nå. De tekniske løsninger er imidlertid fortsat under udvikling.

Det bemærkes, at basisfremskrivningen er baseret på en række antagelser og for-

udsætninger, fx vedrørende omkostninger og ydeevne for energiteknologier, for-

ventninger til brændselsprisernes udvikling, afgiftsniveauer samt forventet økono-

misk vækst. En anderledes udvikling i de underliggende drivkræfter end den antag-

ne vil derfor kunne ændre på resultatet.

Med venlig hilsen

Lars Chr. Lilleholt

Side 2/2