Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del
Offentligt
1687379_0001.png
14. november 2016
J.nr. 16-1554272
Til Folketinget – Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 28 af 7. oktober 2016 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).
Karsten Lauritzen
/ Lene Skov Henningsen
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om overskudsvarmeafgift ifm. eldrevne varmepumper, der installeres i et fjernvarmesystem og anvender en primær kilde, til skatteministeren
1687379_0002.png
Spørgsmål
I de tilfælde, hvor en eldreven varmepumpe installeres i et fjernvarmesystem og anvender
en primærkilde som f.eks. et havnebassin, en sø eller lignende dårlig varmekilde, da er der
ingen overskudsvarmeafgift og samlet set en dårligere energiøkonomi. I de tilfælde, hvor
der vælges en god punktkilde som genanvendelse af overskudsvarme fra industri, data-
centre og lignende, opnås en langt højere effektivitet, og der skal i mange tilfælde betales
overskudsvarmeafgift. Vil ministeren gennem beregningseksempler argumentere for det
samfundsøkonomiske ræsonnement og energiøkonomiske grundlag for denne forskels-
behandling?
Svar
En varmepumpe kan udnytte energien fra de naturlige omgivelser eller fra overskudsvar-
me. En varmepumpe vil i begge tilfælde tilføre varmen ekstra energi (varme) fra det an-
vendte elforbrug. Elforbrug til en eldreven varmepumpe beskattet ens uanset varmekil-
den, når varmen anvendes til rumvarme.
Der beregnes alene overskudsvarmeafgift af varme, der stammer fra anvendelse af fossilt
brændsel og el, hvor varmen er genindvundet fra procesformål. Kommer varmen fra fx et
havnebassin, er der således ikke tale om overskudsvarme. Varme fra luft, jord og vand er
afgiftsfrit.
Selve overskudsvarmen er lempeligere beskattet i forhold til, at varmen blev fremstillet
som ny varme. Der er alene overskudsvarmeafgift af den del af varmeproduktionen fra
varmepumpen, der ligger ud over 3 gange elforbruget til varmepumpen. Bruges der 1 GJ
el i en varmepumpe med en varmevirkningsgrad på fx 300 pct., vil der blive produceret 3
GJ varme. Af de 3 GJ varme fratrækkes 3 gange elforbruget, dvs. 3 GJ, hvilket giver
grundlaget for overskudsvarmen på 0 GJ. De 3 GJ varme fordeles afgiftsmæssigt med 1
GJ til elforbruget, og 2 GJ er afgiftsfrit.,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Afgiftsmæssig fordeling af varme fra eldrevet varmepumpe
Varmevirkningsgrad
300 pct.
350 pct.
GJ
Elforbrug
Varmeproduktion
Afgiftsmæssig fordeling af varmeproduktion
- Elafgift
1
- Overskudsvarmeafgift
- Afgiftsfrit/omgivelsesvarme
1)
400 pct.
500 pct.
1
3
1
3,5
1
4
1
5
1
0
2
1
0,5
2
1
1
2
1
2
2
Formelt er grundlaget for elafgiften selve elforbruget og ikke en andel af varmen.
En varmepumpe vil typisk have en virkningsgrad på omkring 300 pct., når det er omgi-
velsernes varme fra fx en sø eller et havnebassin, der udnyttes. Ved udnyttelse af over-
skudsvarme med en højere temperatur, vil varmepumpen typisk have en højere virk-
ningsgrad. Ved en højere virkningsgrad fritages samme mængde af varmen for over-
Side 2 af 3
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om overskudsvarmeafgift ifm. eldrevne varmepumper, der installeres i et fjernvarmesystem og anvender en primær kilde, til skatteministeren
1687379_0003.png
skudsvarmeafgift,
jf. tabel 1.
De afgiftsmæssige fordelingsregler medfører således, at der
ikke betales overskudsvarmeafgift af den del af varmen, der kan siges at være kommet fra
omgivelserne.
Ved fastsættelse af niveauet for afgiften af overskudsvarme skal to hensyn balanceres. På
den ene side er det hensigtsmæssigt, at spildvarme fra industrivirksomheder, der ikke kan
undgås, og som ikke kræver ekstra brændselsforbrug, udnyttes i stedet for at gå til spilde.
Det taler for en lav afgiftssats. På den anden side skal afgiften ikke være så lav, at det kan
betale sig at ”producere” falsk overskudsvarme i ulige konkurrence med den almindelige
afgiftsbelagte varme. Det taler for, at overskudsvarmeafgiften skal være det samme som
for anden almindelig varme.
Balancen mellem de forskellige hensyn analyseres i Afgifts- og tilskudsanalysen, jf. mit
svar på EFK, alm. del, spørgsmål 25 af 7. oktober 2016.
Side 3 af 3