Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg
Christiansborg
27. april 2017
Svar på Energi-, Forsynings- og Klimaudvalgets spørgsmål nr.
271 (Alm. del) af 6. april 2017 stillet efter ønske fra Rune Lund
(EL)
Spørgsmål
Når staten, som foreslået, tager en risiko i forbindelse med skattelettelsen for in-
vesteringer i Nordsøen, hvorfor skal en eventuel tilbagebetaling ved høje oliepri-
ser begrænses til værdien af skattelettelsen og ikke give staten fuld gevinst af den
risiko, staten tager, i stedet for at overlade en yderligere gevinst alene til oliesel-
skaberne?
Svar
Aftalen om udvikling af Nordsøen indebærer en skattelempelse i form af forbed-
rede afskrivninger og øget kulbrintefradrag i et vindue 2017-25. Det skal styrke
investeringsvilkårene ved produktion af olie og gas i Nordsøen.
Det er samtidig en central del af balancen i den samlede løsning, at der etableres
en tilbagebetalingsordning, som sikrer, at selskaberne betaler lempelsen tilbage,
hvis olieprisen stiger tilpas meget.
Hertil kommer, at uanset den midlertidige skattelempelse vil statens marginale
andel af overskuddet fra kulbrinteindvinding fortsat være på ca. 70 pct. Staten får
således andel i indtægterne gennem selskabsskatten (i alt 25 pct. inkl. den såkaldte
tillægsselskabsskat på 3 pct.), kulbrinteskatten (52 pct.) og Nordsøfondens delta-
gelse i de enkelte licenser, som typisk er på 20 pct. Samlet vurderes aftalen at give
mulighed for
indtægter til statskassen på op til 26 mia. kr. frem mod 2042.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk