Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del
Offentligt
1687368_0001.png
14. november 2016
J.nr. 16-1554272
Til Folketinget – Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 27 af 7. oktober 2016 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).
Karsten Lauritzen
/ Lene Skov Henningsen
EFK, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om ’dobbeltbeskatning’ ifm. afgift på elforbrug og på overskudsvarmen, til skatteministeren
1687368_0002.png
Spørgsmål
I dag eksisterer en ’dobbeltbeskatning’, da der både lægges afgift på elforbrug og på over-
skudsvarmen. Vil ministeren oplyse, hvad provenutabet vil være, hvis den nuværende
elafgift til varme opretholdes for varmepumper, der udnytter overskudsvarme, mod at
overskudsvarmeafgiften afskaffes for overskudsvarme, som indvindes via varmepumper?
Beregningen kræver en række forudsætninger om, hvor stor en del af det uudnyttede
potentiale for overskudsvarme, der udnyttes, samt hvilke brændsler fortrænges. De an-
vendte antagelser bedes fremlagt i forbindelse med svaret.
Svar
Der er energiafgift på fossile brændsler og el. Brændsler og el fordeles afgiftsmæssigt
efter, om energien anvendes til rumvarme, hvor der er en høj afgift, eller til produktion,
såkaldt proces, hvor der er en lav afgift. Overskudsvarmeafgiften er alene relevant, når
der under visse forudsætninger sker varmegenindvinding fra et procesanlæg, og varmen
efterfølgende anvendes til rumvarme.
Overskudsvarme er mere lempeligt beskattet end afgifterne på brændsler og el direkte
anvendt til rumvarme.
Der er ikke dobbeltbeskatning af overskudsvarme – heller ikke i de tilfælde, hvor tempe-
raturen af overskudsvarmen hæves med en elektrisk varmepumpe. Den samlede mængde
varme består da af overskudsvarmen og varmen fra den el, der er tilført varmepumpen.
Den ekstra varmemængde fra el til varmepumpen kan sidestilles med egentlig varmepro-
duktion, og elforbruget til varmepumpen er derfor afgiftsbelagt som almindeligt elforbrug
til varmeproduktion.
Det uudnyttede potentiale af overskudsvarme er ikke endeligt kortlagt, og effekter af
afgiftsændringer relateret til overskudsvarme er ved at blive afklaret i forbindelse med
delanalyse 5 om overskudsvarme, jf. mit svar på EFK, alm. del, spørgsmål 25 af 7. okto-
ber 2016. Af svaret fremgår ligeledes forudsætninger for de beregnede omkostninger og
afgifter ved nyttiggørelse af overskudsvarme sammen med en varmepumpe.
Den foreslåede afskaffelse af overskudsvarmeafgiften, når varmen nyttiggøres sammen
med en varmepumpe, vil medføre et umiddelbart provenutab på knap 10 mio. kr. pr. PJ
varmepumpevarme, der allerede udnyttes. Dette er ved en varmevirkningsgrad på 400
pct.
Afskaffelse af overskudsvarmeafgiften vil yderligere føre til en provenuvirkning af ændret
adfærd. Ved 1 ekstra PJ varmepumpeoverskudsvarme vil afgiftsindtægterne herfra ind-
bringe knap 30 mio. kr. fra elafgiften. Men den ekstra 1 PJ varmepumpeoverskudsvarme
vil fortrænge anden varme. Fortrænges biomassevarme, er provenutabet herved under 1
mio. kr. Fortrænges fossil varme, er provenutabet herved ca. 58 mio. kr., hvis den fossile
varme er fremstillet ved en blanding af kul og naturgas. Hvis godt halvdelen af den
brændselsvarme, der fortrænges af varmepumpe, er fossil som forudsat ved beregninger-
ne af virkningerne af at afskaffe PSO afgiften, vil der blive fortrængt afgifter for ca. 35
Side 2 af 3
EFK, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om ’dobbeltbeskatning’ ifm. afgift på elforbrug og på overskudsvarmen, til skatteministeren
1687368_0003.png
mio. kr. pr. PJ ekstra overskudsvarme. En afskaffelse af overskudsvarmeafgiften for var-
mepumpeoverskudsvarme vil dermed medføre et mindreprovenu på i alt ca. 5 mio. kr. pr.
PJ ekstra overskudsvarme.
En selektiv lempelse af overskudsvarmeafgiften for overskudsvarme, der nyttiggøres med
en varmepumpe, vurderes at være vanskelig at få godkendt som lovlig statsstøtte.
Side 3 af 3