EFK, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 256: Spm. om, hvordan misteren har forholdt sig til de konkrete forslag til korrigerende handlinger, som arbejdsgruppen imod snyd og omgåelse af regler for energispareselskabernes energispareindsats kom med i 2015, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del
Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17

EFK Alm.del endeligt svar på spørgsmål 185

Offentligt

Notat om kontrol- og sanktionsmulighederne

under Energispareordningen

Kontor/afdeling

EKII

Dato

7. marts 2017

J nr. 2016-2930

Rammerne for ordningen

Elnetselskaberne har siden 2006 haft årlige energispareforpligtelser. Rammerne for

net- og distributionsselskabernes energispareindsats er fastlagt i en aftale mellem

brancherne (Dansk Energi, Dansk Fjernvarme og naturgasselskaberne) og ministe-

ren. Der findes desuden regler om ordningen i elforsyningsloven, naturgasforsy-

ningsloven, varmeforsyningsloven og i bekendtgørelser udstedt i medfør af disse

love. Der er ikke lovhjemmel til at pålægge olieselskaber en energispareforpligtelse

på linje med net- og distributionsselskaberne, men Energi- og Olieforum har tilslut-

tet sig aftalen og påtaget sig en mindre forpligtelse med udgangspunkt i forbruget

af fyringsolie. Siden 2009 har alle selskaberne været omfattet af den gældende af-

tale.

Den første aftale omfattede indsatsen i perioden 2006-2009. I denne aftale havde

selskaberne et samlet årligt mål på 2,95 PJ. I 2008 blev det i den energipolitiske

aftale besluttet at øge selskabernes årlige besparelsesforpligtelse væsentligt, og i

Energiaftalen fra marts 2012 blev det besluttet at øge forpligtelsen med yderligere

75 pct. (til 10,7 PJ) i 2013 og 2014 og med 100 pct. (til 12,2 PJ) fra 2015 til 2020.

Det blev udmøntet i den tredje aftale med brancherne fra november 2012, som

fastlagde fordelingen af målene og de konkrete retningslinjer for perioden 2013-

2015, og at selskaberne har forpligtelsen og den samlede målsætning mv. frem til

2020. Den 16. december 2016 blev der indgået en aftale, som fastlægger rammer-

ne for indsatsen fra den 1. januar 2016 til udgangen af 2020. I denne aftale blev

målet, i overensstemmelse med PSO-aftalen af 17. november 2016, reduceret til

10,1 PJ/år for perioden 2016-2020. Samtidig blev der indføjet en lang række

stramninger i forhold til kvalitetssikring, kontrol mv. (se nedenfor).

Tabel 1: udviklingen i energisparemålet 2006-2020

2006-2009

2,95 PJ

2010-2012

6,1 PJ

2013-2014

10,7 PJ

2015

12,2 PJ

2016-2020

10,1 PJ

Det er et grundlæggende princip for energiselskabernes indsats, at de har metode-

frihed til at opnå energibesparelserne til lavest mulige omkostninger per sparet

kWh, samtidig med at reglerne overholdes. Det giver selskaberne mulighed for at

tilrettelægge indsatsen på den måde, som det enkelte selskab finder mest effektiv,

hvilket medfører, at der er ret store forskelle på, hvordan de enkelte selskaber løser

opgaven.

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

Side 1/8

www.efkm.dk

EFK, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 256: Spm. om, hvordan misteren har forholdt sig til de konkrete forslag til korrigerende handlinger, som arbejdsgruppen imod snyd og omgåelse af regler for energispareselskabernes energispareindsats kom med i 2015, til energi-, forsynings- og klimaministeren

I henhold til gældende praksis for ordningen får de enkelte net- og distributionssel-

skaber dækket de omkostninger, de har i forbindelse med opnåelse af energibe-

sparelser. Det sker via et særskilt tillæg til indtægtsrammerne på el- og gasområ-

det, og dette tillæg er ikke underlagt effektiviseringskrav som den almindelige ind-

tægtsramme, mens prisen på varme er en samlet pris baseret på alle de samlede

omkostninger i virksomhederne uden effektiviseringskrav. Der er således tale om

en hvile-i-sig-selv ordning.

Nedenfor gennemgås for hhv. bekendtgørelsen, som implementerer energispareaf-

talen af 2012, og bekendtgørelsen, som implementerer energispareaftalen af 2016,

1) selskabernes egenkontrol under aftalen, 2) myndighedernes mulighed for kontrol

samt 3) myndighedernes muligheder for sanktionering ved overtrædelse.

Kontrolmuligheder

Under energispareordningen udøves der både egenkontrol hos selskabernes og

myndighedskontrol. Energispareaftalen af 2016 indeholder en række skærpelser af

kontrolindsatsen. For så vidt angår den kontrol, der fremadrettet skal pågå i dels

Energistyrelsen, dels Energitilsynet, skal de nye kontrolmuligheder implementeres

igennem en ny bekendtgørelse.

Den ny bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder

er pt. under udarbejdelse og forventes at træde i kraft i maj 2017. Myndighedsop-

gaver i forbindelse med kontrol og tilsyn med energispareindsatsen, som følger af

aftalen af 2016, er derfor ikke endeligt fastlagt. Nedenstående beskrivelse af kon-

trolmulighederne for hhv. Energistyrelsen og Energitilsynet skitserer de forhold og

stramninger, der forventes at indgå i den nye bekendtgørelse.

Selskabernes kontrolforpligtelser

Egenkontrol

De forpligtede energiselskaber har ansvar for at kontrollere dokumentationen af re-

aliserede og indberettede energibesparelser, herunder dokumentationen for ener-

gibesparelser, som er udført af tredjepart, eller som er købt fra andre selskaber.

Det betyder, at selskaberne skal sikre, at dokumentationen af før- og eftersituation i

forhold til gennemførelsen af et konkret energispareprojekt er opgjort korrekt, og at

de øvrige regler i aftalen er overholdt. Dette er gældende under den gamle aftale af

2012 såvel som den nye aftale af 2016 samt bekendtgørelse nr. 830 af 27. juni

2015 om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder og bekendtgørel-

sens bilag 3.

Kvalitetssikringssystemer og -kontrol

Under den nye aftale er det nu et krav, at selskaberne derudover skal sikre kontrol-

len via kvalitetssikringssystemer og kvalitetssikringsmetoder, som de hver især har

udarbejdet i henhold til aftale og bekendtgørelse i form af procedurer og arbejds-

gange. Dette bygger på den tidligere aftales krav om, at selskaberne skulle etable-

re en kvalitetssikring, der sikrede, at dokumentationen for energibesparelserne var

retvisende og opfyldte kravene i aftalen af 2012. Under den nye aftale er omfanget,

Side 2/8

metoden for og kravene til selskabernes kontrol i form af kvalitetssikringssystemer

udvidet, således at selskaberne har mere konkrete retningslinjer for, hvad deres

kvalitetssikringssystemer kan indeholde, og hvilke krav de skal opfylde. Konkretise-

ringen af disse retningslinjer er som en del af implementeringen af den nye aftale

under udarbejdelse i Teknisk Arbejdsgruppe, som er et samarbejdsforum med re-

præsentanter fra aftaleparterne og Energistyrelsen. Selskaberne skal for eksempel

inkludere i deres metode, at der foretages en kvalitetskontrol (stikprøvekontrol) af

deres sager i forhold til, hvorvidt besparelserne lever op til dokumentationskravene

i aftalen af 2016. Mindst hvert andet år skal denne kvalitetskontrol udføres af en

uafhængig tredjepart. Det samlede kvalitetssikringssystem skal være implemente-

ret og skal anvendes af de forpligtede energiselskaber senest fra den 1. juli 2017.

Kvalitetskontroller og audits for 2017 skal omfatte indsatsen i hele 2017.

Samkøring af sager

Under den nye aftale er der lagt op til, at samarbejdsorganerne én gang årligt skal

gennemføre en samkøring af alle sager på tværs af alle brancher. Dette forventes

at gøre det muligt for energiselskaberne at detektere, hvorvidt den samme energi-

besparelse er indberettet under den samme adresse til flere forskellige selskaber.

Hvis dette er tilfældet, skal de energibesparelser, som er indberettet for meget,

trækkes tilbage. Samarbejdsorganerne, som er repræsentanter fra aftaleparterne,

vil dog kun være forpligtet til at foretage samkøringen, såfremt det kan sikres, at

samkøringen overholder gældende regler i f.eks. persondataloven.

Audit og afrapportering

Selskaberne skal hvert andet år lave en intern audit og hvert andet år få foretaget

en ekstern audit af deres indberettede energibesparelser og deres kvalitetssikring

heraf. Dette er gældende under aftalen af 2012 samt aftalen af 2016. I henhold til

aftalen af 2016 skal audit derudover også forholde sig til selskabernes kvalitetssik-

ringssystem. Det er et krav i den nye aftale, at den eksterne audit skal gennemfø-

res af en eller flere personer, der er uafhængige af de konkrete sager, der audite-

res, og som har tilstrækkeligt kendskab til 2016-aftalens bestemmelser. Derudover

skal auditor have kompetencer indenfor auditering og have gennemført mindst to

tidligere audits. Under den nye aftale skal selskaberne som noget nyt indsende en

afrapportering i form af en sammenfatning af de udførte kontroller, herunder de ud-

førte kvalitetskontroller og audits, til Energistyrelsen. Denne afrapportering skal ud-

over resultaterne beskrive selskabernes reaktioner i forhold til disse. Senest den 1.

juli 2017 skal selskaberne indsende sammenfatningen af audit for indsatsen i 2016

til Energistyrelsen via samarbejdsorganerne, som vil afspejle retningslinjerne i

Energispareaftalen af 2012. De efterfølgende sammenfatninger vil afspejle ret-

ningslinjerne for aftalen af 2016.

Energistyrelsens kontrolmuligheder

Gennemgang af sammenfatning om audit og selskabernes kontrol

Når Energistyrelsen modtager de forpligtede energiselskabers sammenfatning om

audit, kan sammenfatningen danne grundlag for efterfølgende myndighedskontrol i

form af en særskilt undersøgelse, såfremt det vurderes, at der finder konsekvente

eller gentagne fejl sted hos et selskab. Hvis undersøgelsen finder, at der er behov

Side 3/8

for korrektioner, for eksempel i forhold til de indberettede besparelser eller i forhold

til selskabernes kvalitetssikringssystem, kan Energistyrelsen pålægge selskaberne

at rette op på disse fejl.

Stikprøvekontrol af energibesparelser

Energistyrelsen gennemfører hvert år en stikprøvekontrol af energispareprojekter,

der indebærer fysisk besøg hos energiselskaberne og evt. hos slutbrugere, der har

modtaget tilskud. Efter gennemførelsen af stikprøvekontrollen udarbejdes en rap-

port om vurdering af de sager, der indgår i stikprøvekontrollen, inklusiv alt indsam-

let dokumentationsmateriale. Derefter træffer Energistyrelsen afgørelse om, hvor-

vidt energiselskaberne skal korrigere i deres indberettede energibesparelser, æn-

dre i deres kvalitetssikringssystemer og/eller metoden for kvalitetskontrol.

Udtrækningen af stikprøven er sket efter forskellige metoder de forskellige år. Nog-

le år har der været tale om en stikprøve af hele populationen, mens der andre år

har været tale om en mere risikobaseret udvælgelse. Derfor kan prøverne ikke

umiddelbart sammenlignes fra år til år.

I stikprøvekontrollen for 2015 har konsulenten gennemgået dokumentationen for

450 sager. Energistyrelsen er i gang med at gennemgå de 450 sager og den bag-

vedliggende dokumentation for at kunne vurdere de konkrete sager og afgøre, i

hvilket omfang energiselskaberne skal korrigere deres indberettede energibespa-

relser og desuden vurdere, hvad der kan gøres fremadrettet for at bringe fejlpro-

centen ned. I gennemgangen indgår også en vurdering af, om der er tale om alvor-

lige fejl eller fejl af mindre væsentlig karakter.

Omkostningsanalyse

På baggrund af Energitilsynets benchmark, som viser de enkelte virksomheders

indrapporterede samlede omkostninger i forbindelse med besparelsesindsatsen det

foregående år og omkostninger pr. sparet kWh, gennemfører Energistyrelsen årligt

en omkostningsanalyse. Analysen gennemføres blandt de forpligtede energisel-

skaber, der har de 5 pct. højeste omkostninger per indberettet kWh. Der kan også

udtrækkes selskaber med de laveste omkostninger. Analysen skal afdække, hvor-

ledes selskaberne har sikret omkostningseffektiviteten i energispareindsatsen, her-

under belyse indsatsområder, metoder, og omkostninger fordelt på indsatsområder.

Kontrol af omkostninger (nuværende bekendtgørelse)

Efter de gældende regler i bekendtgørelsen om energispareordningen er det Ener-

gistyrelsen, som fører tilsyn med net- og distributionsvirksomhedernes omkostnin-

ger, herunder at virksomhederne kun får dækket de omkostninger, som kan dæk-

kes under ordningen. Energistyrelsen har ikke hidtil ført et proaktivt tilsyn på dette

område. Efter den kommende bekendtgørelse forventes tilsynet med omkostninger

at blive udøvet af Energitilsynet.

Særkontrol

Energistyrelsen kan løbende igangsætte særkontroller af specifikke områder under

energispareindsatsen, hvis Energistyrelsen har mistanke om en mulig omgåelse af

Side 4/8

reglerne. Særkontrollerne benyttes af Energistyrelsen til at få oplyst de relevante

sager/typer af sager bedst muligt for herefter at kunne træffe afgørelse i den kon-

krete sag i forhold til en mulig korrektion af indberettede kWh. Energistyrelsen kan

desuden anvende resultatet af særkontrollen til præcisering af retningslinjer frem-

adrettet og lignende tiltag. Et eksempel på en særkontrol er den igangværende un-

dersøgelse af indberettede besparelser vedrørende hulmursisolering. Energistyrel-

sen kan igangsætte en særkontrol bl.a. på baggrund af henvendelser om mulig

omgåelse af reglerne fra borgere, aktører eller de forpligtede energiselskaber samt

resultaterne fra stikprøvekontroller, omkostningsanalyser og lignende.

Energitilsynets kontrolmuligheder

Markedsmæssighed

I henhold til elforsyningsloven, naturgasforsyningsloven samt varmeforsyningsloven

gælder det generelt, at aftaler, som energivirksomhederne indgår med andre virk-

somheder, herunder koncernforbundne selskaber, skal indgås på markedsmæssi-

ge vilkår, og der skal være skriftlig dokumentation herfor. Dokumentationen skal

kunne danne grundlag for en vurdering af prisernes og vilkårenes markedsmæs-

sighed og skal forelægges Energitilsynet efter anmodning. Hvis markedsmæssig-

heden af en aftale ikke findes godtgjort, kan Energitilsynet efter elforsyningsloven

og naturgasforsyningsloven skønsmæssigt fastsætte den markedsmæssige pris.

Det fremgår af elforsyningsloven og naturgasforsyningsloven, at den skønsmæssigt

fastsatte pris vil blive lagt til grund for den økonomiske regulering fsva. elnet- og

gasdistributionsselskaberne. Energitilsynet eller Energistyrelsen har ikke behandlet

sager om markedsmæssighed under energispareordningen under den bekendtgø-

relse, som implementerer Energispareaftalen af 2012.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets departement er i forbindelse med opstar-

ten af en Rigsrevisionsundersøgelse vedr. energispareordningen i sensommeren

2016 blevet opmærksom på, at der hersker forskellige retsopfattelser hos Energi-

styrelsen og Energitilsynet om, hvorvidt ovenstående regler om, at Energitilsynet

kan kontrollere markedsmæssighed under forsyningslovene, også gælder for for-

hold under energisparebekendtgørelsen.

Med den nye energisparebekendtgørelse, som implementerer reglerne for aftalen

af 2016, vil det blive fastlagt, at Energistyrelsen fremadrettet kontrollerer energibe-

sparelser og omkostningseffektivitet, mens Energitilsynet kontrollerer markeds-

mæssighed og fører tilsyn med net- og distributionsselskabernes omkostninger.

Kontrol af omkostninger (ny bekendtgørelse)

Det forventes, at Energitilsynet efter reglerne i den kommende bekendtgørelse,

som implementerer 2016-aftalen, vil foretage stikprøvekontrol af bilag for de forplig-

tede energiselskabers omkostninger i forbindelse med energispareindsatsen, her-

under også dokumentation for markedsmæssighed ved koncerninterne køb af

energispareydelser.

Samtidig forventes det, at den nye bekendtgørelse vil fastsætte regler om at regule-

re regnskabsførelsen i varmevirksomhederne for at sikre mulighed for at identifice-

Side 5/8

re bilag vedrørende energispareomkostninger. Bekendtgørelsen forventes dog ikke

at ændre på, at der ikke er krav til at opgøre energispareomkostningerne separat i

de anmeldte budgetter og priseftervisninger for varmevirksomhederne.

Sanktionsmuligheder

Energistyrelsens sanktionsmuligheder

Energistyrelsen har pligt til at undersøge sager om mulig omgåelse af reglerne og

aftalerne om energiselskabernes energispareindsats for at få oplyst sagen tilstræk-

keligt og herefter træffe afgørelse om, hvorvidt sagen var korrekt behandlet. Dette

gøres for eksempel ved at bede selskaberne om at redegøre for deres kvalitetssik-

ringssystemer og håndteringen af konkrete typer af energibesparelser. Ved an-

modning fra Energistyrelsen skal de forpligtede selskaber levere al tilgængelig in-

formation til brug for oplysning af sagerne. Dette er gældende under aftalen af 2012

såvel som aftalen af 2016.

Energistyrelsen har ret og pligt til at underkende energibesparelser, der ikke lever

op til de fastsatte vilkår i aftalen om energispareindsatsen samt reglerne i den tilhø-

rende bekendtgørelse, herunder ift. dokumentationskravene. Dette er gældende

under aftalen af 2012 såvel som aftalen af 2016.

Hvis Energistyrelsen finder fejl i de indberettede besparelser, kan Energistyrelsen

træffe afgørelse om, at selskaberne skal korrigere eller helt tilbagetrække deres

indberettede besparelser. Hvis besparelsen underkendes eller reduceres, skal sel-

skabet indberette nye besparelser, således at de opfylder deres forpligtelse. Dette

er gældende under aftalen af 2012 såvel som aftalen af 2016.

Energistyrelsen har under aftalen af 2012 haft praksis om, at selskaberne kan få

dækket omkostningerne til de energibesparelser, der bliver underkendt, samt de

nye energibesparelser, de skal opnå. Der er dermed ikke økonomiske konsekven-

ser for selskaberne, hvis (dele af) deres energibesparelse bliver underkendt.

I forbindelse med bekendtgørelsen, som implementerer aftalen af 2016, forventes

det præciseret, at alle omkostningerne forbundet med energibesparelserne kan

dækkes, og at det således ikke er muligt at sanktionere selskabet økonomisk. Det

forventes dog, at den nye bekendtgørelse præciserer forholdene vedr. indgreb i

dækning af omkostninger ved manglende dokumentation af markedsmæssighed.

I tilfælde, hvor der er tale om mistanke om mulig omgåelse af reglerne fra en aktør,

et energiselskab eller deres samarbejdsorganers side, vil Energistyrelsen vurdere,

om det er forhold, der bør politianmeldes. Hvis Energistyrelsen finder, at der i en

konkret sag er tale om strafbare forhold, kan Energistyrelsen politianmelde dette

med henblik på en strafferetlig efterforskning og tiltalerejsning. Derudover kan de

enkelte forpligtede energiselskaber også politianmelde en aktør, hvis aktøren har

begået et strafbart forhold overfor det enkelte selskab.

Slutteligt vil den enkelte boligejer ligeledes kunne politianmelde en aktør eller et

forpligtet energiselskab, hvis boligejeren mener, at disse har begået et strafbart

Side 6/8

forhold. Hertil skal bemærkes, at det er den enkelte boligejers ansvar at sikre, at

det arbejde, der bliver udført på deres bolig, er lovligt og opfylder kravene i Byg-

ningsreglementet. Husejeren har dog også mulighed for at retsforfølge håndværke-

ren, der har udført arbejdet på boligen i tilfælde af mangelfuldt udført arbejde.

Som det fremgår på side 1, bygger energispareordningen på en frivillig aftale mel-

lem ministeren og aftaleparterne. I forhold til den gældende bekendtgørelse er der

ingen regler om straf fsva. aftaleparterne, dvs. de forpligtede selskaber, der er re-

præsenteret af et samarbejdsorgan, samt for selve samarbejdsorganet. Energisel-

skaberne og samarbejdsorganerne kan dermed ift. den nuværende bekendtgørelse

kun straffes, hvis de overtræder straffeloven.

For de energiselskaber, der vælger at træde ud af den frivillige aftale, vil Energisty-

relsen under den nuværende såvel som den fremtidige bekendtgørelse kunne ud-

stede et påbud om at indhente en vis mængde energibesparelse efter nærmere

bestemte regler. Såfremt energiselskabet ikke indhenter den påbudte besparelse,

og derved ikke efterlever påbuddet, vil selskabet kunne straffes i form af bøde.

Virksomhederne kan derfor først straffes for ikke at overholde bekendtgørelsen, når

de pålægges en forpligtelse efter bekendtgørelsen, og selve konstruktionen med en

bagvedliggende frivillig aftale giver således en mindre hård sanktion, end hvis sel-

skaberne alene var pålagt forpligtelsen gennem lov/bekendtgørelse.

Energitilsynets sanktionsmuligheder

For så vidt angår energispareomkostninger hos el- og naturgasselskaberne gælder

det i dag, at hvis der er manglende revisorgodkendelse af energisparebeløb i regn-

skaberne, eller der er andre relevante nye oplysninger, kan Energitilsynet genopta-

ge sager om størrelsen på indtægtsrammen for energispareomkostninger mhp. at

træffe en ny afgørelse om en korrekt forhøjelse af indtægtsrammen for energispa-

reomkostninger. Ved manglende revisorgodkendelse af energisparebeløb i et el- og

naturgasselskabs regnskab

–

herunder ved forbehold for en del af beløbet

–

over-

sender Energitilsynet sagen til Energistyrelsen, der i dag er den eneste myndighed,

der kan træffe konstaterende afgørelse om det energispareomkostningsbeløb, der

er omfattet af energisparebekendtgørelsen. Energitilsynet kan herefter lægge

Energistyrelsens konstaterende afgørelse om det dækningsberettigede beløb til

grund ved den fornyede behandling af størrelsen på energisparetillægget til selska-

bets indtægtsramme. Energitilsynets afgørelser om genoptagelse og omgørelse af

tidligere indtægtsrammeafgørelser træffes i medfør af ulovbestemte forvaltningsret-

lige regler.

For så vidt angår energispareomkostninger hos varmeforsyningsvirksomheder,

som ikke er reguleret med indtægtsrammer , er det Energitilsynets opfattelse, at

Varmeforsyningsloven fastsætter hvilke omkostninger, der kan indregnes i varmeprisen,

herunder kan virksomhederne indregne de omkostninger, som ministeren pålægger eller

fastsætter regler om i bekendtgørelse. Varmeprisen skal ikke godkendes, men skal i tillæg til

et budget anmeldes til Energitilsynet for at være gyldig. Når året er gået, skal der sendes en

priseftervisning af, hvordan de faktiske omkostninger blev. Der er ikke fastsat regler om, at

energisparespareomkostninger skal holdes adskilt fra andre omkostninger i regnskabsførel-

sen. Der er ikke krav om, at Energitilsynet efterprøver og godkender virksomhedernes an-

Side 7/8

Energitilsynet i dag ikke har hjemmel i forhold til reglerne under den nuværende

bekendtgørelse, og derfor kun kan gribe ind i medfør af varmeforsyningslovens

prisbestemmelser, hvis Energistyrelsen eller en domstol forudgående har truffet en

konstaterende afgørelse om, at bestemte omkostninger ikke er omfattet af energi-

sparebekendtgørelsen. Der er imidlertid ikke truffet konstaterende afgørelser i så-

danne sager, hvorfor en sådan situation ikke har været aktuel.

Med bekendtgørelsen, som implementerer aftalen af 2016, vil det blive fastlagt, at

Energitilsynet fører tilsyn med omkostningerne til energispareordningen. Det vil så-

ledes være samme myndighed, som skal træffe afgørelse om overholdelsen af reg-

lerne om omkostninger i energisparebekendtgørelsen, og som efterfølgende skal

fastsætte en konsekvens og gribe ind overfor omkostninger, som falder uden for

bekendtgørelsens regler for, hvorvidt omkostninger kan opnå dækning. Derfor for-

ventes det, at processen i sådanne sager vil blive enklere.

For alle områder gælder, at Energitilsynet ligeledes kan politianmelde potentielt

strafbare forhold og i andre tilfælde af mulige overtrædelser udlevere oplysninger til

Energistyrelsen.

meldelser, men Energitilsynet reagerer på klager, begrundede mistanker og fører tilsyn efter

en årligt fastlagt kontrolstrategi.

Side 8/8