Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del
Offentligt
1740562_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
4. april 2017
J nr. 2017-1044
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af d. 21. marts stillet mig
følgende spørgsmål 247 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF).
Spørgsmål 247
I EFK alm. del
svar på spm. 204 oplyses, at PSO-udgifterne, i den anvend-
te PSO-fremskrivning bag PSO-aftalen, er baseret på en andel af BNP fra
2020 og frem. Vil ministeren oplyse, hvor stor en andel der er tale om, og
hvor stort beløbet er i løbende priser samt foretage en sammenligning af det-
te beløb med det beløb, der fremgår af den PSO-prognose, der lå til grund
for PSO-aftalen? Vil ministeren endvidere oplyse, om forskellen mellem dis-
se beløb
i de år, hvor den er positiv
kan fortolkes som udisponerede mid-
ler?
Svar
Det er i PSO-aftalen beregningsteknisk lagt til grund, at PSO-udgifterne ud-
gør omtrent en fast andel af BNP fra 2020 og frem.
Dette skal blandt andet ses i lyset af, at indholdet af en ny energiaftale (og
dermed PSO-støtteniveauet) efter 2020 ikke kendes. Der blev dog taget eks-
traordinært højde for udgifter i 2021 og 2022, hvor det var forudsat at især
den planlagte havvindmøllepark Kriegers Flak ville give anledning til høje
PSO-udgifter. Det betyder konkret, at den anvendte fremskrivning i PSO-
aftalen afveg fra Energistyrelsens PSO-fremskrivning i årene 2023-2025.
PSO-udgifterne skønnedes at udgøre 0,30 pct. af BNP i 2020, 0,29 pct. i
2021 og 0,28 pct. i 2022. Derefter er udgiftsniveauet beregningsteknisk
fremskrevet baseret på en fastholdt andel af BNP på 0,28 pct.
En sammenligning af de to fremskrivninger i årene 2020-2025 fremgår af ne-
denstående tabel 1.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.efkm.dk
EFK, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 247: Spm. om, hvor stor en andel af BNP der er tale om, og hvor stort beløbet er samt foretage en sammenligning af dette beløb med det beløb, der fremgår af den PSO-prognose, der lå til grund for PSO-aftalen, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1740562_0002.png
Tabel 1: Sammenligning af beregningstekniske fremskrivninger af PSO-
udgifterne, 2020-2025
2020
Fremskrivning lagt til grund for PSO-
aftalen, mia. kr., løbende priser
Fremskrivning lagt til grund for PSO-
aftalen, pct.-andel af BNP
Energistyrelsens PSO-fremskrivning,
mia. kr., løbende priser
Forskel, mia. kr., løbende priser
-
-
-
0,8
1,9
2,9
Anm.: Tallene er afrundet til en decimal.
Kilde: Energistyrelsens PSO-fremskrivning samt Finansministeriets beregninger.
2021
7,0
0,29
7,0
2022
7,0
0,28
7,0
2023
7,2
0,28
6,4
2024
7,5
0,28
5,5
2025
7,8
0,28
4,9
7,1
0,30
7,1
Fremskrivningen i PSO-aftalen er af teknisk karakter, og skal ses i sammen-
hæng med, at indholdet af en ny energiaftale efter 2020 ikke er kendt. Der er
dermed ikke tale om konkrete disponerede midler. Det faktiske udgiftsniveau
for støtteudgifterne i de kommende år vil således afhænge af, hvilke konkre-
te nye støtteordninger det eventuelt besluttes at oprette.
Det bemærkes desuden, at der som led i PSO-aftalen blev aftalt, at en ræk-
ke støtteordninger til vedvarende energi skal effektiviseres med 50 mio. kr. i
2019 stigende til 400 mio. kr. årligt fra 2024.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side 2/2