Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
4. april 2017
J nr. 2017-1044
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af d. 21. marts stillet mig
følgende spørgsmål 247 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF).
Spørgsmål 247
I EFK alm. del
–
svar på spm. 204 oplyses, at PSO-udgifterne, i den anvend-
te PSO-fremskrivning bag PSO-aftalen, er baseret på en andel af BNP fra
2020 og frem. Vil ministeren oplyse, hvor stor en andel der er tale om, og
hvor stort beløbet er i løbende priser samt foretage en sammenligning af det-
te beløb med det beløb, der fremgår af den PSO-prognose, der lå til grund
for PSO-aftalen? Vil ministeren endvidere oplyse, om forskellen mellem dis-
se beløb
–
i de år, hvor den er positiv
–
kan fortolkes som udisponerede mid-
ler?
Svar
Det er i PSO-aftalen beregningsteknisk lagt til grund, at PSO-udgifterne ud-
gør omtrent en fast andel af BNP fra 2020 og frem.
Dette skal blandt andet ses i lyset af, at indholdet af en ny energiaftale (og
dermed PSO-støtteniveauet) efter 2020 ikke kendes. Der blev dog taget eks-
traordinært højde for udgifter i 2021 og 2022, hvor det var forudsat at især
den planlagte havvindmøllepark Kriegers Flak ville give anledning til høje
PSO-udgifter. Det betyder konkret, at den anvendte fremskrivning i PSO-
aftalen afveg fra Energistyrelsens PSO-fremskrivning i årene 2023-2025.
PSO-udgifterne skønnedes at udgøre 0,30 pct. af BNP i 2020, 0,29 pct. i
2021 og 0,28 pct. i 2022. Derefter er udgiftsniveauet beregningsteknisk
fremskrevet baseret på en fastholdt andel af BNP på 0,28 pct.
En sammenligning af de to fremskrivninger i årene 2020-2025 fremgår af ne-
denstående tabel 1.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/2
www.efkm.dk