Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del
Offentligt
1743686_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
10. april 2017
J nr. 2017 - 1048
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 21. marts 2017 stillet mig føl-
gende spørgsmål 244 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Jens Joel (S).
Spørgsmål 244
Vil ministeren oplyse, hvor meget antallet af landvindmøller vil kunne reduce-
res med i det danske landskab, hvis hele den nuværende kapacitet af land-
vindmøller blev udskiftet med moderne mere effektive møller?
Svar
Ifølge stamdataregisteret for vindmøller er der i Danmark pr. 1. marts 2017
nettilsluttet 4.229 vindmøller over 25 kW med en samlet kapacitet på 3.961
MW. Hvis man udskifter den kapacitet med nye vindmøller på 3,3 MW, som
er den størrelse af vindmøller, som blev nettilsluttet oftest i 2014-2016, bliver
det til 1.200 vindmøller i alt. Det bemærkes, at der er opstillet mange vind-
møller over 3,3 MW i kapacitet, som i eksemplet altså bliver udskiftet med
vindmøller af en lavere kapacitet.
Det bemærkes, at der i ovenstående beregning alene er taget udgangspunkt
i kapaciteten og ikke elproduktionen fra møllerne, som vil være højere pr.
MW for nye møller end ældre møller.
Hvis man antager, at de eksisterende vindmøller i gennemsnit har 2.300 årli-
ge fuldlasttimer, vil de producere 9.110 GWh årligt. Hvis man samtidig anta-
ger, at de nye vindmøller, der bliver stillet op i dag, har 3.100 årlige fuldlast-
timer, kan den årlige elproduktion på 9.110 GWh leveres af ca. 890 vindmøl-
ler på hver 3,3 MW.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/1
www.efkm.dk