EFK, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 242: Spm. om, hvilke problemer det er, ministeren har været opmærksom på fra sin første dag som minister ift. Energispareordningen, og dokumentere hvad ministeren gjorde i forlængelse af den erkendelse, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del
Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

7. april 2017

J nr. 2017-1036

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 1. marts 2017 stillet mig følgen-

de spørgsmål 242 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet af

spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Joel (S).

Spørgsmål 242

”I henhold til følgende

udtalelse fra ministeren i samråd om Energispareord-

ningen den 9. februar 2017: ”Det er jo ikke nyt, at der er udfordringer her. Vi

har i flere omgange set det i de stikprøver der har været, at der er udfordrin-

ger. Det har jeg sådan set været opmærksom på fra første dag, jeg satte mig

som minister. At der var udfordringer i forhold til den her ordning.” bedes mi-

nisteren redegøre for, hvilke problemer det er, ministeren har været op-

mærksom på fra sin første dag som minister, og dokumentere hvad ministe-

ren gjorde

i forlængelse af den erkendelse.”

Svar

Det er korrekt, at jeg i samrådet svarede, at det ikke er nyt , at der kan ses

udfordringer i de stikprøver, der bliver lavet i forbindelse med energiselska-

bernes energispareindsats. De årlige stikprøver har blandt andet til formål at

undersøge, hvorvidt de udtrukne energisparesager lever op til de gældende

retningslinjer i energispareaftalen, herunder om der til de respektive energi-

sparesager om energisparetiltag er korrekt og fyldestgørende dokumentation.

Stikprøverne har været gennemført siden 2010.

Gennem min tid som ordfører på energiområdet er jeg blevet bekendt med, at der

også tidligere har været udfordringer med energispareindsatsen i kraft af, at der

løbende har været konstateret fejl i en væsentlig andel af stikprøverne. Det har jeg

været gjort opmærksom på som energiordfører, der har fulgt området, og som

medlem af Klima-, Energi- og Bygningsudvalget.

Tilbage i 2013 er Klima-, Energi- og Bygningsudvalget gennem notatet

”Resultater

af stikprøvekontrollen af energiselskabernes spareindsats for 2012,”

som blev

oversendt til udvalget den 30. september 2013, gjort bekendt med, at der er formel-

le procedurefejl i en række sager under energispareindsatsen. Ligeledes fremgår

det af evalueringen af energispareindsatsen fra 2015, som blev oversendt til udval-

get den 11. marts 2015, at der er tale om et højt fejlniveau i stikprøvekontrollen for

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

Side 1/3

www.efkm.dk

EFK, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 242: Spm. om, hvilke problemer det er, ministeren har været opmærksom på fra sin første dag som minister ift. Energispareordningen, og dokumentere hvad ministeren gjorde i forlængelse af den erkendelse, til energi-, forsynings- og klimaministeren

2013. Og så sent som den 21. maj 2015 havde De Frie Energiselskabers foretræde

for Klima-, Energi- og Bygningsudvalget, hvor brancheorganisationen fremførte

kritik og forbedringsforslag til ordningen. Det fremgår også af materialet, som er

fremsendt i forbindelse med foretrædet, at der også dengang var en væsentlig fejl-

procent i Energistyrelsens årlige stikprøvekontrol.

Det således ikke et nyt fænomen, at der løbende er identificeret en høj fejlandel i

stikprøvekontrollerne. Dermed ikke sagt, at det er tilfredsstillende, at der fortsat er

mange fejl i de udtrukne stikprøver.

Derfor er der også med indgåelsen af energispareaftalen fra december 2016

strammet op på kontrollen med ordningen. Det lykkedes også i samarbejde med

aftaleparterne at nå til enighed om at stramme op på kravene til dokumentationen

for selskabernes indberettede energibesparelser. Samtidig er selskabernes egen-

kontrol styrket.

Opstramningerne i aftalen omhandler eksempelvis, at der skal præsenteres yderli-

gere dokumentation for, at energispareprojekter er realiseret som indberettet, ek-

sempelvis i form at fotodokumentation. Samtidig indeholder aftalen et nyt krav om,

at før-situationen i et energispareprojekt skal dokumenteres. Yderligere skal der

fremover gøres brug af standardformuleringer i de aftaler, der indgås mellem sel-

skaberne og aktørerne og/eller slutforbrugerne, for at mindske risikoen for misfor-

ståelser, for at sikre overskuelighed for forbrugeren og for at ensrette kravene til de

forpligtede energiselskaber. Et yderligere eksempel på opstramning ligger i, at det

fremover skal oplyses, hvilket energiselskab energibesparelsen overdrages til. På

den måde ved forbrugeren, hvilket energiselskab der har fået energibesparelsen,

og Energistyrelsen vil kunne følge op på eventuelle klager eller mulig omgåelse af

reglerne vedr. den specifikke energibesparelse hos det konkrete energiselskab.

Disse opstramninger er dokumenteret i

aftale af 16. december 2016 om energisel-

skabernes energispareindsats,

side 49-59.

Aftalen fra december indeholder dermed en række opstramninger. Aftalen er ind-

gået i tillid til, at de forpligtede parter lever op til det styrkede ansvar, som de er

blevet pålagt, og at antallet af fejl og uregelmæssigheder dermed bliver bragt ned.

Derudover har jeg som reaktion på et utilfredsstillende fejlniveau i stikprøverne

taget initiativ til at skærpe myndighedskontrollen og styrke tilsynet med ordningen.

Dette vil blive udmøntet i den kommende bekendtgørelse om energispareydelser i

net- og distributionsvirksomheder.

Jeg mener, at der med den nye energispareaftale og med den kommende be-

kendtgørelse bliver taget vigtige skridt til at styrke selskabernes egenkontrol og

myndighedskontrollen med energispareindsatsen, hvilket, jeg forventer, vil nedbrin-

ge antallet af fejl og uregelmæssigheder. Jeg er samtidig meget bevidst om, at det

ikke løser alle problemer, der er indlejret i energiselskabernes energispareindsats.

Men på den korte bane er det helt nødvendigt at gennemføre opstramningerne.

Side 2/3

På den længere bane er jeg indstillet på at finde en markant anderledes indretning

af energispareindsatsen. Vi skal selvfølgelig tage udgangspunkt i de erfaringer, vi

har fået gennem årene med den gældende ordning, men vi skal samtidig turde tage

skridtet væk fra ”plejer”, hvis vi kan se noget andet, der kunne fungere bedre.

Det

afgørende er, at det bliver en omkostningseffektiv, holdbar og gennemskuelig ord-

ning, der hænger sammen med den samlede energieffektiviseringsindsats og un-

derstøtter vores langsigtede mål på energiområdet.

Derfor har jeg også i efteråret 2016 sat et større arbejde i gang, der sætter den

samlede energieffektiviseringsindsats under lup. Arbejdet sigter dels mod at finde

den rette, omkostningseffektive balance mellem effektivisering og udbygning af

vedvarende energi, og det sigter dels mod at evaluere de eksisterende ordninger

på effektiviseringsområdet samt at analysere de fremadrettede potentialer. På det

grundlag kan vi sammensætte de rette virkemidler for den samlede indsats, herun-

der energispareordningen.

Med venlig hilsen

Lars Chr. Lilleholt

Side 3/3