EFK, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 222: Spm. om, hvorvidt ministeren i løbet af sin embedsperiode hhv. har diskuteret, selv præsenteret eller modtaget ændringsforslag vedrørende at stramme op i forhold til kontrol og effektivitet af energispareordningen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del
Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

6. april 2017

J nr. 2017-1036

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 1. marts 2017 stillet mig følgen-

de spørgsmål 222 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet af

Jens Joel (S).

Spørgsmål 222

Vil ministeren i forlængelse af sin udtalelse under besvarelsen den 9. februar

2017 af EFK alm. del

– samrådsspm. J om energispareordningen: ”(…) lige-

som jeg indbyder til et bredt samarbejde om det

–

også gerne med bran-

chen. Gode ideer til, hvordan når vi de fastsatte mål ift. energibesparelser?

Hvordan indretter vi en ordning, der er så effektiv som muligt ift. at nå de for-

pligtelser, vi har

både nationalt, men også ift. EU’s energieffektiviseringsdi-

rektiv” redegøre for, om ministeren i løbet af sin embedsperiode henholdsvis

har diskuteret, selv præsenteret eller

–

fra andre aktører

–

modtaget æn-

dringsforslag vedrørende at stramme op i forhold til kontrol og effektivitet af

energispareordningen? Ministeren bedes herunder oversende en oversigt

over eventuelle forslag til opstramninger eller forbedringer, der har været fo-

reslået af branchen, og med begrundelsen for, at disse eventuelt er blevet

udeladt i den endelige aftale indgået i december 2016. Ligeledes bedes mi-

nisteren oversende, hvis ministeren selv eller ministeriet har haft forslag til

forbedringer, som af den ene eller den anden grund er blevet afvist af bran-

chen i forhandlingerne om den nye frivillige aftale.

Svar

Jeg vil indlede med at bemærke, at jeg forstår spørgsmålet til at omhandle

konkrete forhandlingsforslag i forbindelse med forhandlingerne om energi-

spareaftalen af 16. december 2016, hvorfor svaret er udformet på baggrund

af denne afgrænsning.

Jeg har løbende haft en dialog med interessenter angående de overordnede

præmisser for energispareindsatsen. Desuden er energispareindsatsen

jævnligt blevet drøftet i medierne. Denne debat anser jeg dog ikke som væ-

rende konkrete forhandlingsforslag, hvorfor dette ikke er taget med i neden-

stående svar.

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

Side 1/4

www.efkm.dk

EFK, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 222: Spm. om, hvorvidt ministeren i løbet af sin embedsperiode hhv. har diskuteret, selv præsenteret eller modtaget ændringsforslag vedrørende at stramme op i forhold til kontrol og effektivitet af energispareordningen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Det skal bemærkes, at energispareaftalen er en frivillig aftale mellem den

siddende energi-, forsynings- og klimaminister og aftaleparterne, hvorfor for-

handlinger om for eksempel opstramninger af energispareaftalen foregår i ly-

set af dette.

Det seneste forslag til opstramninger af energispareaftalen modtog jeg fra en

af aftaleparterne den 21. februar 2017. Energistyrelsen er nu i gang med at

vurdere disse forslag samt udarbejde tidsplan for mulig drøftelse af disse for-

slag med hele aftalekredsen.

Jeg har bedt Energistyrelsen beskrive forhandlingsforløbet om energispare-

aftalen af 16. december 2016, hvortil Energistyrelsen har lavet nedenstående

redegørelse som svar på spørgsmålet:

”Arbejdet

med den seneste energispareaftale gældende for perioden 2016-

2020 begyndte tilbage i efteråret 2014, hvor de første bilaterale drøftelser

med parterne om rammerne for en ny aftale blev afholdt. Det var forventnin-

gen, at en endelig energispareaftale ville være forhandlet på plads i 2015.

Det var tidligt i disse drøftelser klart, at en styrkelse af kvalitetssikringen var

et centralt tema i en ny aftale, herunder behov for opfølgning på anbefalin-

gerne fra Elreguleringsudvalget og 2015 evalueringen af energiselskabernes

energispareindsats, hvorfor Energistyrelsen havde fokus på dette i de tekni-

ske drøftelser af elementer til en ny aftaletekst. Med denne tidsplan var det

naturligt at håndtere behovet for opstramninger i den nye aftale.

Forhandlingerne om en ny energispareaftale trak dog ud, idet det viste sig

vanskeligt at opnå enighed om en ny aftale, primært som følge af modsæt-

ninger mellem brancherne, men også pga. den relativt korte tidshorisont for

aftalen af to år, grundet et politisk ønske om, at energispareindsatsen skulle

kunne overflyttes til energihandelsselskaber indenfor en kortere årrække, så-

fremt en nærmere analyse ville finde dette hensigtsmæssigt.

Brancherne fremsendte den 1. marts 2016 et kompromisforslag til ministe-

ren. Dette forslag, som indeholdt en sænkelse af målet og en 5-årig aftale,

blev drøftet på forligskredsmødet den 15. marts 2016. Der var ikke på for-

ligskredsmødet umiddelbart opbakning til at sænke energisparemålet.

De formelle forhandlinger blev genoptaget efter, at regeringen og Energifor-

ligskredsen med PSO-aftalen af 17. november 2016 havde taget stilling til

branchernes kompromisforslag, herunder særligt til forslaget om at sænke

det årlige mål, men også forslaget om at der kunne indgås en 5-årig aftale.

Parallelt med denne proces arbejdede Energistyrelsen i samarbejde med af-

taleparterne med færdiggørelse af den konkrete aftaletekst. Den 16. decem-

ber 2016 blev en ny energispareaftale underskrevet.

Side 2/4

Hvis det i foråret 2015 havde været klart, at det ville trække ud med en ny af-

tale, kunne det have været relevant at lave opstramninger, før der forelå en

ny aftale, men forventningen var hele tiden, at en ny aftale ville være på

plads inden for et par måneder.

Som nævnt var det allerede tidligt i drøftelserne om en ny energispareaftale

Energistyrelsens vurdering, at der var behov for i øget grad at understøtte

energiselskabernes kvalitetssikring af de realiserede energibesparelser. Det

var imidlertid fra begyndelsen vanskeligt at få alle aftaleparternes opbakning

til en række af de forskellige stramninger.

Konkret er der i 2016-energispareaftalen bl.a. foretaget opstramninger og

præciseringer inden for følgende områder:



Alle aftaler med slutbrugerne om overdragelse af energibesparelser skal

være skriftlige. I den tidligere aftale var dette ikke et krav for små projek-

ter.

Dokumentationskravene til energibesparelser er skærpet og præciseret.

Bl.a. skal der fremover være en klar dokumentation af de energimæssige

forhold, før projektet gennemføres.

Skærpelse af selskabernes egenkontrol, herunder særlige krav til sel-

skabernes kvalitetssikringsmetoder og -systemer samt til auditor, og at

en sammenfatning af audits skal tilgå Energistyrelsen.

Nedenstående er en ikke udtømmende oversigt over forhandlingsforslag, der

ikke er medtaget i den endelig energispareaftale.

Forslag

Audit af kvalitetssikringssystem og

kvalitetskontrol af energisparsager

skal være eksternt hvert år (og ikke

kun hvert andet år)

Begrundelse

Det var vurderingen, at det var en for

stor administrativ byrde for især de

mindre energiselskaber. Ville kunne

betyde, at besparelser i husholdnin-

ger ikke længere var eftertragtede, da

administrationsomkostningerne kunne

overstige effekten af energibesparel-

sen.

Energistyrelsen ville stadig skulle

foretage den endelige afgørelse,

hvorfor auditors vurdering ift. muligt

behov for underkendelse af en ener-

gibesparelse i stedet indgår som en

del af den årlige afrapportering om

audit. Det er derudover de forpligtede

selskabers ansvar, at energibesparel-

serne overholder retningslinjerne.

Ikke medtaget, da energispareindsat-

Auditor skal kunne underkende

energibesparelser.

Mulighed for økonomiske sanktio-

Side 3/4

ner.

Offentliggørelse af aktører, der gen-

tagene gange ikke har overholdt

retningslinjerne for energispareafta-

len.

sen bygger på et hvile-i-sig-selv-

princip, og sanktionen ville kunne

overvæltes på slutbrugerne. På den-

ne baggrund var det vanskeligt at

udvikle modeller, som kunne virke i

praksis, og der var ikke opbakning

hertil.

En sådan liste ville kunne være i

modstrid med gældende lovgivning,

hvis det var Energistyrelsen, der skul-

le udarbejde og offentliggøre den.

Det bemærkes hertil, at reguleringen af energiselskabernes energispareind-

sats i høj grad er båret af en frivillig aftale, hvor der er mulighed for løbende

dialog og opfølgning med aftaleparterne. Resultaterne af evalueringerne af

energiselskabernes energispareindsats har indgået i forhandlinger af en ny

energispareaftale, og de er i betydeligt omfang indarbejdet heri. Samtidig fo-

retages der løbende i en aftaleperiode forbedringer af kontrol og tilsyn med

energispareindsatsen i samarbejde med aftaleparterne. De ovennævnte æn-

dringer i aftalen af 2016 skal ses som en del af den løbende styrkelse af kon-

trol og tilsyn.”

Hertil vil jeg tilføje, at den kommende bekendtgørelse om energiselskaber-

nes energispareindsats forventes at indeholde en række opstramninger i for-

bindelse med udmøntningen af aftalen af 16. december 2016. Disse stram-

ninger vil særligt vedrøre myndighedernes tilsyn med selskabernes indsats,

herunder med selskabernes omkostninger.

Med venlig hilsen

Lars Chr. Lilleholt

Side 4/4