EFK, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om, hvor mange hhv. ikke-alvorlige og dernæst alvorlige fejl der ligger bag den samlede fejlprocent i de årlige stikprøvekontroller af energispareordningen, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del
Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

29. marts 2017

J nr. 2017-1036

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 1. marts 2017 stillet mig følgen-

de spørgsmål 219 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet af

Jens Joel (S).

Spørgsmål 219

Ministeren henviste under besvarelsen den 9. februar 2017 af EFK alm. del –

samrådsspm. J om energispareordningen til det, ministeren selv fremhæve-

de som eksempler på mindre alvorlige fejl. Vil ministeren i forlængelse heraf

redegøre for, hvor mange henholdsvis ikke-alvorlige og dernæst alvorlige fejl

der ligger bag den samlede fejlprocent i de årlige stikprøvekontroller af ener-

gispareordningen? Herunder ønskes oplyst, hvordan ministeren til brug for

besvarelsen har defineret henholdsvis ikke-alvorlige og alvorlige fejl.

Svar

Jeg vil indlede med at påpege, at Energistyrelsen endnu ikke har truffet afgø-

relser i de 450 sager for Stikprøvekontrol 2015, hvorfor der for denne stik-

prøvekontrol ikke kan konkluderes noget endeligt ift. omfanget af korrektio-

ner og fordelingen af fejltyper.

Der er forskellige udvælgelsesmetoder for de enkelte stikprøvekontroller,

hvorfor stikprøvekontrollernes typer af fejl, fejlprocent og afgørelse om kor-

rektioner ikke er sammenlignelige for de enkelte år, men kan benyttes til at

sige noget generelt om stikprøvekontrollerne. For eksempel var udvælgel-

sesmetoden for selskaber og sager for Stikprøvekontrol 2014 risikobaseret,

hvorfor man havde en forventning om, at der ville være en høj fejlprocent.

Der blev ikke anvendt kategorier for fejltyper for Stikprøvekontrol 2010, men

derimod fokusområder. For de resterende stikprøvekontroller er kategorierne

for fejltyper sammenlignelige, hvorfor der i dette svar tages udgangspunkt i

beskrivelserne af fejltyperne for Stikprøvekontrol 2013 og Stikprøvekontrol

2014. Disse er uddybet i bilag 1.

Hertil bemærkes, at det er de uvildige konsulenter, som, i samarbejde med

Energistyrelsen, har formuleret metoden for stikprøvekontrollerne de forskel-

lige år, herunder hvordan fejltyperne grupperes og defineres. Hen ad vejen

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

Side 1/3

www.efkm.dk

EFK, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om, hvor mange hhv. ikke-alvorlige og dernæst alvorlige fejl der ligger bag den samlede fejlprocent i de årlige stikprøvekontroller af energispareordningen, til energi-, forsynings- og klimaministeren

er nogle fejltyper bl.a. blevet udeladt, fordi det vurderes, at de overlapper helt

eller delvist med andre, eller fordi der ikke er set fejl af disse typer under

gennemgangen.

Inden for rammerne af en defineret fejltype kan der forefindes forskellige

slags fejl og afgørelser. De enkelte fejl under hver fejltype vurderes specifikt

ift. den konkrete energibesparelse.

Der kan dermed være forskellige afgørelser under den samme fejltype. Dvs.

afgørelserne for hele stikprøven kan variere fra, at energibesparelsen bliver

underkendt fuldt ud (100 pct. reduktion), fordi det vurderes som en væsentlig

fejl, til at energibesparelsen skal korrigeres med x-antal kWh baseret på den

konkrete vurdering, fordi det vurderes som en mindre-væsentlig fejl, samt til

afgørelse om, at der ikke skal foretages nogen korrektion, fordi det vurderes

som værende en ikke-væsentlig fejl. Retningslinjerne bliver i disse tilfælde

præciseret over for det forpligtede selskab, og det bliver indskærpet, at de

skal følge disse fremover.

Med disse forbehold kan man som udgangspunkt sige, at fejltyperne A, D, E,

G og J oftest vil kræve fuld korrektion eller nogen korrektion, medmindre det

forpligtede selskab vil kunne fremsende yderligere dokumentation der påvi-

ser andet. Derfor kan disse betegnes som væsentlige fejl. Fejltyperne B, C,

F, H og I vil som udgangspunkt kræve nogen eller ingen korrektion, hvorfor

de vurderes som værende mindre eller ikke-væsentlige fejl. Fejltyperne G-J

indgår ikke i nedenstående tabel, da fejltyperne overlapper med andre fejlty-

per, og korrektioner herfor dermed indgår i de andre fejltypekategorier, samt

at de løbende er blevet udfaset.

Nedenstående tabel over opgørelse over fejlprocent og korrektioner for

Energistyrelsens stikprøvekontroller viser, at der generelt har været tale om

en lav andel af korrektioner i MWh for stikprøvekontrollerne 2011-2013. Stik-

prøvekontrollen i 2014 var risikobaseret, hvorved stikprøvetagningen blev

målrettet områder, hvor der var forventning om et fejlniveau, der relativt set

var højt. Derfor var det forventeligt, at denne stikprøvekontrol medførte en

højere andel af korrektioner:

Side 2/3

År

Antal selskaber udtrukket

Antal sager vurderet

Sager med fejl

Andel sager med fejl

Omfang [MWh]

Sager med korrektion

Andel sager med korrektion ift. samlet antal

sager***

Korrektioner [MWh]

Korrektioner udgør [%]

Fejltyper ift. samlet antal sager

A - Aftalekæde

B - Opgørelse (specifik)

C - Opgørelse (standard)

D - Dokumentation/gennemsigtighed

E – Fejl i beregning af tilbabetalingstid

2010

30%

68.815

-17.491*

-25% (-3,5%)*

2011

132

28%

2012

150

36%

33.387

2013

130

27%

13.040

16%

-352

-3%

2014

150

36%

35.430

25%

-11.527**

-33% (-8%)**

14%

-1.643

-6%

-5%

10%

11%

21%

16%

15%

11%

F – Indberettet i forkert år

* Primært baseret på én enkelt stor sag. Uden denne sag, udgør korrektio-

nerne ca. 3,5 %.

** Primært baseret på én enkelt stor sag, der medfører en korrektion på ca.

9.500 MWh. Uden denne sag er andelen ca. 8 %. Der er derudover efter-

sendt materiale på sagen, som endnu ikke er behandlet af Energistyrelsen.

*** I korrektioner for 2013 og 2014 indgår også formelle fejl, såsom mang-

lende forhåndsaftale Der har ikke været grundlag for, at kunne træffe afgø-

relse om korrektion for eksempel dokumentation af forhåndsaftale, da der ik-

ke tidligere har ikke været præciserede retningslinjer herfor. Der har således

været en løbende justering af fejltyper og relevante kategorier.

Med venlig hilsen

Lars Chr. Lilleholt

Side 3/3