Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
27. marts 2017
J nr. 2016 - 821
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 16. februar 2017 stillet mig
følgende spørgsmål 217 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Rasmus Horn Langhoff (S).
Spørgsmål 217
”I fald der må stilles krav om, at boligejerne ikke må være fyldt 70 år, mener
ministeren da, at det er tilfredsstillende med en sådan aldersdiskrimination, som
ikke ligestiller alle, der bor i yderområder?”
Svar
Hensigten med varmepumper på abonnement er, at særligt husejere uden for
fjernvarme- og naturgasområderne, der ønsker at skifte til en varmepumpe, får
lettere adgang til dette - også selvom de er ældre end 70 år. Derfor mener jeg ik-
ke, at det er hensigtsmæssigt, hvis virksomhederne frasorterer potentielle kunder
alene ud fra deres alder. Jeg har dog fuld forståelse for, at virksomhederne fore-
tager en generel kreditvurdering af potentielle kunder.
Energistyrelsen har oplyst, at de har været i kontakt med de virksomheder, som
pt. tilbyder varmepumper på abonnement. Den ene af virksomhederne har oplyst,
at de pga. en intern fejl har afvist en række kunder, fordi de var ældre end 70 år.
Virksomheden har selv rettet op på fejlen og tilbyder nu varmepumper på abon-
nement til alle efter en almindelig kreditvurdering, også hvis de potentielle kunder
er over 70 år. Ifølge Energistyrelsens oplysninger frasorterer energiselskaberne
dermed ikke længere kunder med henvisning til deres alder.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/1
www.efkm.dk