Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del
Offentligt
1736941_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
27. marts 2017
J nr. 2017 - 800
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 27. februar 2017 stillet mig føl-
gende spørgsmål 214 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Peter Hummelgaard Thomsen (S).
Spørgsmål 214
Vil ministeren redegøre for, hvor lang tid i forvejen et vandselskab kan søge
om forhåndsgodkendelse om det supplerende investeringstillæg, der bl.a. er
nævnt i EFK alm. del – svar på spm. 130, når det kan forudse likviditets-
mæssige problemer ved en række fremtidige nødvendige investeringer?
Svar
Som nævnt i svaret på spørgsmål 212, bemærkes det, at den eksisterende
bestemmelse om supplerende investeringstillæg ikke tidligere har været an-
vendt.
Generelt er praksis i forbindelse med kommunalt og statsligt fastlagte mål
mv., at der kan ansøges om forhåndsgodkendelse 1-2 år før omkostningerne
afholdes. I forhold til supplerende investeringstillæg bemærkes dog særligt,
at forsyningsselskabet skal kende selskabets økonomiske ramme for det på-
gældende år, før en ansøgning om supplerende investeringstillæg kan be-
handles. Det skyldes, at det er en forudsætning for at opnå supplerende in-
vesteringstillæg, at et selskab ikke vil kunne overholde dets økonomiske
ramme.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/1
www.efkm.dk