EFK, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 198: Spm. om ministeren vil ministeren fremsende en redegørelse for skattefradragsregler gældende for licenshaveres oprydningsomkostninger efter olie- og gasproduktionen i Nordsøen i henholdsvis UK, Norge og Danmark, til skatteministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del
Offentligt

Serviceeftersynet af vilkarene for

kulbrinteindvinding

Marts 2013

Indholdsfortegnelse

Indledning og sammenfatning .............................................................................................. 5

1.1

Indledning ...................................................................................................................... 5

Udvalgets nedsættelse og kommissorium ............................................................ 5

Udvalgets sammensætning ................................................................................... 6

Udvalgets arbejde .................................................................................................. 7

1.1.1

1.1.2

1.1.3

1.2

Sammenfatning ............................................................................................................. 7

Overordnede kriterier for gode rammevilkår........................................................ 7

Eksisterende rammevilkår ................................................................................... 13

Nordsøproduktionen og statens indtægter......................................................... 15

Prognose for fremtidig produktion af olie og gas................................................ 19

Skattevilkår i andre lande .................................................................................... 20

Vurdering af de eksisterende rammevilkår ......................................................... 22

Udvalgets konklusioner ....................................................................................... 29

1.2.1

1.2.2

1.2.3

1.2.4

1.2.5

1.2.6

1.2.7

Udvikling i vilkårene for kulbrinteindvinding i Danmark .................................................... 31

2.1

2.2

Indførelsen af kulbrintebeskatningen i Danmark i 1982 ............................................. 31

Nordsøaftalen med A.P. Møller - Mærsk A/S i 2003 ................................................... 32

Baggrunden for Nordsøaftalen ............................................................................ 32

Hovedelementerne i Nordsøaftalen .................................................................... 32

Indførelse af nye kulbrinteskatteregler i 2003 .................................................... 34

2.2.1

2.2.2

2.2.3

2.3

Ændringer i kulbrinteskatteloven siden 2003 ............................................................. 37

2.4

Udviklingen generelt i selskabsbeskatningen – herunder selskabsskatteprocent,

sambeskatningsregler m.v. ..................................................................................................... 38

2.5

2.6

2.7

Udviklingen i produktionen m.v. ................................................................................. 38

Udviklingen i olieprisen ............................................................................................... 40

Udviklingen i statens indtægter og andel af overskuddet........................................... 40

Beskrivelse af gældende rammevilkår ................................................................................ 45

3.1

Tildeling af tilladelser................................................................................................... 46

Tildeling af tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter ................... 46

Gældende regler vedrørende tildeling af tilladelser ........................................... 46

Rundeområdet..................................................................................................... 49

3.1.1

3.1.2

3.1.3

3.1.4

3.1.5

3.1.6

3.1.7

3.2

Åben dør-området ............................................................................................... 51

Antal tilladelser .................................................................................................... 52

Aftaleparter ......................................................................................................... 53

Vilkår for kommende udbudsrunder ................................................................... 55

Økonomiske rammevilkår............................................................................................ 56

Kulbrinteskat........................................................................................................ 57

Produktions- og rørledningsafgift........................................................................ 65

Statsdeltagelse..................................................................................................... 66

3.2.1

3.2.2

3.2.3

3.3

Øvrige rammevilkår ..................................................................................................... 68

Beskæftigelse i branchen..................................................................................... 68

Anvendelse af den eksisterende infrastruktur .................................................... 68

Behov for teknologiforbedringer ......................................................................... 69

3.3.1

3.3.2

3.3.3

Rammevilkår i udlandet ...................................................................................................... 70

4.1

Nuværende og potentielle yderligere olie- og gasreserver samt

efterforskningsaktiviteter ....................................................................................................... 70

4.2

4.3

Omkostninger – investeringer og drift ........................................................................ 72

Beskatning af indvinding af olie og gas........................................................................ 72

Danmark .............................................................................................................. 72

Norge ................................................................................................................... 73

Nederlandene ...................................................................................................... 73

Storbritannien...................................................................................................... 73

4.3.1

4.3.2

4.3.3

4.3.4

4.4

Sammenligning af beskatningen i Danmark, Norge, Nederlandene og Storbritannien

Sammenligning af gennemsnitsbeskatning ......................................................... 75

Sammenligning af marginalbeskatning ............................................................... 75

Sammenligning af statens andel.......................................................................... 76

4.4.1

4.4.2

4.4.3

Afkastgrader, samfundsøkonomiske omkostninger og skattesatser ................................. 78

5.1

Normalforrentning og overnormalt afkast .................................................................. 79

Afkastgrader for perioden 1990-2011 ................................................................. 80

Afkastgrader og intern forrentning ..................................................................... 83

5.1.1

5.1.2

5.2

Samfundsøkonomiske omkostninger ved skattesystemerne...................................... 83

5.2.1

5.2.2

5.2.3

5.2.4

5.2.5

5.2.6

5.3

Samfundsøkonomisk optimale investeringer og forvridningstabet .................... 84

En model til opgørelse af forvridningstabet ........................................................ 86

Estimation af forvridningstabet ........................................................................... 87

Følsomhedsanalyse ............................................................................................. 94

Reduktion af forvridningstabet ........................................................................... 97

Gældende regelsæt i kulbrintebeskatning og forskellen til et neutralt system .. 97

Statsdeltagelse............................................................................................................. 98

Statsdeltagelse som alternativ til neutral beskatning ......................................... 99

5.3.1

5.4

Beskatningsniveau ..................................................................................................... 100

Argument for øget kulbrintebeskatning ............................................................ 100

Andre overvejelser ............................................................................................ 101

5.4.1

5.4.2

Optioner for ændring af rammevilkårene ........................................................................ 105

6.1

Ændring af beskatningen for tilladelser på gamle regler .......................................... 105

Potentialet ved ændret beskatning ................................................................... 105

6.1.1

6.2

Ændring af beskatningen for tilladelser på nye regler .............................................. 113

Nordsøaftalen – er staten bundet af aftalen? ................................................... 113

Optionerne for ændring af beskatningen inden for aftalens rammer .............. 114

6.2.1

6.2.2

6.3

Generelle tiltag .......................................................................................................... 115

Fremme af ny teknologi ..................................................................................... 115

Skattesystemets behandling af underskud ....................................................... 119

6.3.1

6.3.2

6.3.3

Særlige skattemæssige problemstillinger i relation til indvinding af kulbrinter

ved CO

-injektion .............................................................................................................. 121

6.3.4

Indkomst fra behandling og transport mv. for tredjepart ................................. 127

Bilag 1: Materiale vedr. konference afholdt d. 18. april 2012.

Bilag 2: Kammeradvokatens notat af 28. februar 2013 om statens adgang til at kræve ændrin-

ger af Nordsøaftalen.

Bilag 3: Wood Mackenzie: Fiscal Comparison/Exploration Attractiveness Juli 2012.

Bilag 4: Beskrivelse af Energistyrelsens prognoser.

Bilag 5: Oversigt over gældende kulbrintetilladelser/-bevillinger, februar 2013

1 Indledning og sammenfatning

1.1 Indledning

1.1.1 Udvalgets nedsættelse og kommissorium

Regeringen nedsatte i januar 2012 et tværministerielt udvalg til at foretage et serviceeftersyn

af vilkårene for kulbrinteindvinding i Nordsøen.

Udvalget fik følgende kommissorium:

”Regeringen har besluttet at foretage et serviceeftersyn af vilkårene for indvindingen af olie og

gas i Nordsøen. Herunder ønskes vilkårene belyst for tilladelser omfattet af Nordsøaftalen,

eksisterende tilladelser, der ikke er omfattet af Nordsøaftalen, samt fremtidige tilladelser.

Serviceeftersynet skal blandt andet ses i lyset af, at den nuværende kulbrintebeskatning og

Nordsøaftalen snart har været gældende i 10 år og en forventet gennemførsel af 7. udbuds-

runde i 2013.

Udgangspunktet for serviceeftersynet er, at der bør sikres en samfundsøkonomisk hensigts-

mæssig udnyttelse af olie- og gasressourcerne, og at staten skal have en rimelig andel af det

samlede afkast.

Regeringen nedsætter til formålet et tværministerielt udvalg med deltagelse af Klima-, Energi-

og Bygningsministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansministeriet og Skatteministeriet

(formand), der skal forestå serviceeftersynet.

Udvalget skal på den beskrevne baggrund foretage et serviceeftersyn af de økonomiske ram-

mevilkår ved olie- og gasproduktion i Danmark:



Som led i eftersynet belyses blandt andet, hvilke konsekvenser vilkårene for kulbrinte-

indvinding har haft for statens indtægter i lyset af den faktiske olieprisudvikling m.v.

Det skal herudover belyse erfaringerne med rammevilkår for kulbrinteproduktion i

Holland, Storbritannien og Norge.

Udvalget skal belyse, om rammevilkårene for indvinding af olie og gas i Nordsøen sik-

rer samfundet en hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne fra såvel nye som gamle

felter. Herunder vurderes betydningen af beskatningsvilkårene i Nordsøaftalen og i de

øvrige licenser i forhold til investeringer i efterforskning og ny teknologi m.v.

Udvalget skal på baggrund af arbejdet komme med anbefalinger til, om og i givet fald

hvilke ændringer af de generelle rammevilkår for kulbrinteindvinding der vurderes

hensigtsmæssige, herunder om der vurderes grundlag for en genforhandling af Nord-



søaftalen. Udvalget skal endvidere vurdere om de økonomiske rammer bør justeres

forud for gennemførelsen af en 7. udbudsrunde, der forventes gennemført i 2013.

Det er en præmis for udvalgets arbejde og eventuelle anbefalinger, at regeringen står ved den

indgåede aftale mellem staten og A.P. Møller – Mærsk. Eventuelle ændringer af vilkårene for

Nordsøaftalen vil derfor ske inden for aftalens rammer eller ved en ny forhandlet løsning.

Udvalget skal have afsluttet sit arbejde senest i september 2012.”

1.1.2

Udvalgets sammensætning

Udvalget består af følgende medlemmer:

Direktør Otto Brøns-Petersen (formand), Skatteministeriet

Kontorchef Lise Bo Nielsen, Skatteministeriet

Chefkonsulent Jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet

Vicedirektør Birgitta Jacobsen, Energistyrelsen (til den 19. september 2012)

Afdelingschef Anne Højer Simonsen, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet (fra den 20. sep-

tember 2012)

Kontorchef Jens Skov-Spilling, Energistyrelsen

Erhvervsdirektør Jens Lundsgaard, Erhvervs- og Vækstministeriet

Kontorchef Niels Kleis Frederiksen, Finansministeriet

I sekretariatet har deltaget (faste medlemmer):

Chefkonsulent Camilla Christensen, Skatteministeriet

Fuldmægtig Lars Biel, Skatteministeriet – udtrådt januar 2013

Fuldmægtig Eva Grøn Olesen, Skatteministeriet

Fuldmægtig Cathrine Olsen, Skatteministeriet

Specialkonsulent Peter Ambus, Skatteministeriet – indtrådt januar 2013

Specialkonsulent Jens Thyboe Pedersen, SKAT, Store Selskaber

Specialkonsulent Jens-Birger Christophersen, Energistyrelsen

Specialkonsulent Eskild Stub Larsen, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Kontorchef Søren Gaard, Erhvervs- og Vækstministeriet – indtrådt november 2012

Specialkonsulent Kristina Astrup Sørensen, Erhvervs- og Vækstministeriet – udtrådt september

2012

Specialkonsulent Christian Meyer, Erhvervs- og Vækstministeriet – indtrådt september 2012

Fuldmægtig Søren Hauskov Pilgaard, Finansministeriet

1.1.3 Udvalgets arbejde

Udvalget har holdt 10 møder.

Udvalget afholdt endvidere en konference den 18. april 2012 med henblik på at indhente

synspunkter og input fra eksterne eksperter m.v. til udvalgets videre arbejde.

Der var følgende oplægsholdere på konferencen: Overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen,

De Økonomiske Råd, professor Diderik Lund, Oslo Universitet, formand for Danish Operators

Franz Willum Sørensen, bestyrelsesformand for Danish Offshore Industry Verner Andersen og

professor, dr.jur. Mads Bryde Andersen, Københavns Universitet. Ordstyrer Trine Sick.

Programmet for konferencen, listen over deltagere og oplæggene er vedlagt som bilag 1 til

denne rapport.

Udvalget har i forbindelse med de gennemførte analyser indhentet juridisk bistand fra Kam-

meradvokaten. Kammeradvokatens juridiske vurderinger er omtalt nedenfor i kapitel 6. Kam-

meradvokatens notat om statens adgang til at kræve ændringer af Nordsøaftalen er vedlagt

som bilag 2 til denne rapport. Desuden har konsulentvirksomheden Wood Mackenzie som led i

eftersynet udarbejdet en sammenligning af beskatningen af indvindingen af kulbrinter i Dan-

mark, Nederlandene, Storbritannien og Norge. Rapporten er omtalt nedenfor i kapitel 4 og

hele rapporten er vedlagt som bilag 3 til denne rapport.

1.2 Sammenfatning

1.2.1 Overordnede kriterier for gode rammevilkår

Forekomsterne og produktionen af olie og gas i den danske undergrund repræsenterer en

betydelig økonomisk værdi. Værdien af produktionen udgjorde i 2011 3,3 pct. af det danske

bruttonationalprodukt, og staten opnåede i samme år 3,6 pct. af samtlige sine skatter og afgif-

ter fra denne type virksomhed. Selv om forekomsterne gradvist udtømmes, vil ikke alene

kendte reserver, men også udsigten til nye fund og teknologiske fremskridt indebære, at Nord-

søproduktionen fortsat i en overskuelig periode vil spille en vigtig rolle i dansk økonomi.

Derfor er det vigtigt, at der er gode rammebetingelser for produktionen. Udnyttelsen af fore-

komsterne er forbundet med store, langsigtede investeringer, og derfor er det tillige af betyd-

ning, at rammebetingelserne er stabile og robuste over for ændrede forudsætninger.

Ved fastlæggelsen af rammevilkårene for indvindingen af kulbrinter i den danske del af Nord-

søen er følgende overordnede kriterier efter udvalgets opfattelse afgørende:



Rammevilkårene skal for det første sikre den størst mulige

samfundsøkonomiske værdi

af produktionen (grundrenten). Det er en selvstændig målsætning at opnå størst mu-

ligt afkast af forekomsterne, uafhængigt af fordelingen mellem ejere, lønmodtagere og

staten.

Udvalget har for det andet lagt til grund, at kulbrinteforekomsterne i den danske un-

dergrund tilhører staten. Derfor kan staten have en interesse i at opnå så stor en

andel

af den egentlige grundrente som muligt.



Det er en velkendt skattepolitisk problemstilling, at de to hensyn normalt må afvejes mod hin-

anden. Den marginale beskatning af indkomst, opsparing, investering og forbrug vil som alt-

overvejende hovedregel medføre et forvridningstab. Der er således en samfundsøkonomisk

omkostning forbundet med at øge statens indtægter.

Det er dog en særlig situation, når staten disponerer over en knap ressource forbundet med en

grundrente som i Nordsøen. Det er i princippet muligt for staten at lægge beslag på i hvert fald

en del af grundrenten, uden at det forringer den samfundsøkonomiske værdi. Standardmeto-

den til at sikre staten den forventede grundrente er at bortauktionere retten til at udnytte den

knappe ressource. Konkurrencen mellem alternative bydere vil da indebære, at grundrenten

vil blive konkurreret bort fra selskaberne og konverteret til betaling til staten. Der er, som an-

ført af Kulbrintebeskatningsudvalget (2001), en række årsager til, at auktionsmetoden ikke

nødvendigvis er hensigtsmæssig ved udnyttelsen af olie- og gasforekomster, men det er muligt

at udforme skattereglerne og statens deltagelse m.v., så de i høj grad har samme neutrale

egenskaber. Det er således en vigtig rammebetingelse, at staten opnår sin andel af grundren-

ten på en måde, der minimerer forvridningstabet.

Rammevilkårene omfatter også den offentlige regulering og offentlige ydelser samt infrastruk-

tur af betydning for olie- og gasindvinding. Det offentlige kan have en økonomisk funktion, når

der foreligger positive og negative eksternaliteter, som bør korrigeres. Samtidig står det of-

fentlige i høj grad for visse dele af infrastrukturen samt uddannelse og forskning, herunder

uddannelsen af arbejdskraft til industrien. Også ved tilrettelæggelsen af disse rammevilkår bør

kriterierne være dels det størst mulige samfundsøkonomiske udbytte, dels den størst mulige

statslige andel af grundrenten.

Olie- og gasindustrien er alene speciel ved, at staten kan have en særlig interesse i at opnå

størst mulig andel af grundrenten, hvis det lægges til grund, at forekomsterne tilhører staten.

Derimod er der ikke økonomiske eller andre hensyn, udover de samfundsøkonomiske, der bør

lægges til grund ved vurderingen af rammevilkårene. Olie- og gasindvinding afviger således

ikke grundlæggende fra andre brancher og bør ikke vurderes efter andre standarder. Der bør

ved udformningen af de fremtidige rammevilkår tages udgangspunkt i de eksisterende vilkår,

som selskaberne har indrettet sig efter. Ved store, langsigtede investeringer er det i sig selv et

betydningsfuldt rammevilkår, at de øvrige rammevilkår er forudsigelige og ikke ændres hyp-

pigt. Usikkerhed om f.eks. de fremtidige beskatningsvilkår vil kunne medføre såvel et lavere

samfundsøkonomisk udbytte som et ringere statsfinansielt resultat.

Det er derfor vigtigt at afveje de isolerede samfundsøkonomiske og statsfinansielle fordele ved

at ændre i rammevilkårene mod de samfundsøkonomiske og statsfinansielle fordele ved stabi-

le rammer. Det taler for, at der bør foreligge væsentlige gevinster, hvis rammerne justeres.

Udgangspunktet for serviceeftersynet er, at staten er forpligtet af Nordsøaftalen, samt at æn-

dringer skal ske inden for rammerne af Nordsøaftalen eller ved en ny forhandlet løsning.

Udvalget har i relation hertil bedt Kammeradvokaten vurdere, om Nordsøaftalen kan tilside-

sættes helt eller delvist pga. bristende forudsætninger, herunder at olieprisen er steget bety-

deligt siden aftalens indgåelse. Det er entydigt vurderingen, at der ikke på det foreliggende

grundlag foreligger bristende forudsætninger, og aftalen kan heller ikke tilsidesættes som

åbenbart urimelig. Der kan henvises til Kammeradvokatens notat om statens adgang til at

kræve ændringer af Nordsøaftalen, vedlagt som bilag 2 til rapporten.

At staten er forpligtet i henhold til Nordsøaftalen, og at ændringer skal ske inden for rammer-

ne af aftalen, betyder dog ikke, at Folketinget er afskåret fra at ændre skattereglerne, men det

kan udløse kompensation til DUC-selskaberne, hvis vilkårene – uden at dette er baseret på en

ny forhandlet løsning – forringes i forhold til vilkårene på aftaletidspunktet.

Udvalget har foretaget en nøje analyse og juridisk vurdering af Nordsøaftalen med bistand fra

Kammeradvokaten. Den viser, at det med respekt af Nordsøaftalen er vanskeligt at pege på

tiltag, som med sikkerhed indebærer et merprovenu til staten fra eneretsbevillingen, jf. afsnit

1.2.6.3.1 om kompensationsaftalen.

Der er ikke tilsvarende forpligtelser for den del af olie- og gasindvindingen, der ikke er omfat-

tet af Nordsøaftalen, men også her gælder hensynet om så stabile rammevilkår som muligt.

1.2.1.1 Rammevilkår der optimerer det samlede samfundsøkonomiske afkast

Rammevilkårene bør som nævnt ovenfor sigte imod at opnå størst muligt samfundsøkonomisk

afkast af olie- og gasforekomsterne i undergrunden. Det kræver, at selskaberne foretager inve-

steringer, som udtømmer den potentielle grundrente. Det vil sige, at investeringerne bør di-

mensioneres, så den forventede produktionsværdi marginalt svarer til de faktiske samfunds-

økonomiske omkostninger. Selskabernes betaling til staten i form af skatter, overskudsandele

m.v. bør derfor ideelt set indrettes, så de giver selskaberne incitament til at foretage det sam-

fundsøkonomisk hensigtsmæssige omfang af investeringer og til at minimere omkostningerne.

Staten kan i princippet søge at påvirke incitamenterne på to måder. Enten kan skatterne og de

øvrige betalinger til staten designes felt for felt på baggrund af vurderinger af deres geologiske

og andre specifikke forhold. Eller også kan skattesystemet m.v. indrettes, så det helt generelt

understøtter samfundsøkonomisk hensigtsmæssige investeringer.

Udvalget påpeger, at metoden med at opstille generelt hensigtsmæssige incitamenter entydigt

er at foretrække frem for forsøget på at specialdesigne skattesystemer til hvert felt. For det

første ville det kræve meget indgående oplysninger om hvert felt, og systemet ville ikke være

robust over for ændrede oplysninger eller udsving i oliepriser og andre økonomiske forhold.

For det andet er det muligt at opstille helt generelle incitamenter, som sikrer samfundsøko-

nomisk hensigtsmæssige investeringer, uanset felternes nærmere beskaffenhed. Det er hver-

ken praktisk realisabelt eller nødvendigt at indrette skattereglerne, så de optimerer produkti-

onen felt for felt. Erfaringerne fra Storbritannien, hvor der efter to generelle skatteforhøjelser

er gennemført en række særlige fradragsordninger for felter med specifikke egenskaber, taler

heller ikke for denne fremgangsmåde.

Ved indretningen af generelle incitamenter kan der tages udgangspunkt i, at selskaberne i en

situation helt uden beskatning ville foretage det samfundsøkonomisk hensigtsmæssige omfang

af investeringer og minimere omkostningerne. Skatterne bør derfor ikke forvride de marginale

investerings- og produktionsbeslutninger.

Derfor anbefalede Kulbrintebeskatningsudvalget (2001) en såkaldt neutral beskatning af kul-

brintevirksomhed. Neutral beskatning er karakteriseret ved kun at beskatte det såkaldt over-

normale afkast, grundrenten, mens der ikke er beskatning af normalafkast. Og det samfunds-

økonomisk optimale investeringsomfang indebærer netop, at den marginale investering kaster

præcis et normalafkast af sig. Set i forhold til investeringens skala er der ingen marginalbe-

skatning i et neutralt skattesystem. Forhandlingerne om Nordsøaftalen i 2003 tog ligeledes

udgangspunkt i et udspil fra den daværende regering om en neutral skat.

Udvalget finder, at neutral beskatning – eller andre former for betalinger, der har samme neu-

trale egenskaber – bør anvendes som grundlæggende målestok ved vurderingen af den eksi-

sterende og fremtidige beskatning og øvrige rammevilkår.

Kulbrintevirksomhed er kendetegnet ved, at selskaberne har en mulighed for systematisk at

opnå et overnormalt afkast (grundrenten), fordi det overnormale afkast – i modsætning til

anden erhvervsvirksomhed – ikke vil blive konkurreret bort på grund af den eksklusive ret til at

udnytte ressourcen. Samtidig opkræver staten – i modsætning til andre ejere af eksklusive

ressourcer – ikke fuld betaling for retten til at udnytte den. Det kan f.eks. sammenlignes med

den eksklusive ret til at udnytte et stykke landbrugsjord, hvor det generelle overnormale afkast

elimineres af forpagtningsafgift til ejeren eller ved køb af jorden.

Grundrenten opgøres som værdien af Nordsøproduktionen fratrukket alle økonomiske om-

kostninger, herunder det alternative afkast af investeringen, og udgør dermed det overskud,

der skal deles mellem stat og rettighedshaver, mens det er beskatningsniveauet, der afgør

fordelingen af overskuddet/grundrenten mellem staten og rettighedshaveren.

Der er flere mulige redskaber med neutrale egenskaber. Staten kunne i princippet som nævnt

ovenfor auktionere tilladelserne bort. Ved en auktion ville det mest effektive selskab vinde

med et bud svarende til den forventede grundrente. Det svarer f.eks. til betalingen for at an-

vende mobiltelefonfrekvenser, hvor den eksklusive brugsret auktioneres bort. Staten kunne i

princippet også lægge beslag på grundrenten på en neutral måde ved at stå for indvindingen

selv eller ved at ansætte operatører til det. I dag opnår staten en del af grundrenten ved at

være medejer gennem Nordsøfonden, hvilket ligeledes er et neutralt redskab. Endvidere har

en såkaldt cash flow-skat neutrale egenskaber, ligesom en beskatning baseret på overskuddet,

hvor der er fradrag for forrentning af egenkapital samt adgang til at fremføre underskud med

rente, har det.

Kulbrintebeskatningsudvalget (2001) anførte imidlertid, at alene en begrænset statsdeltagelse

og overskudsandel samt en overskudsbaseret neutral skat var praktisable og realistiske. Bort-

auktionering kræver således, at det politisk er acceptabelt alene at opnå den forventede

grundrente, og at afvigelser i den faktiske grundrente ikke fører til pres for øget eller reduceret

betaling. Statslig drift sikrer ikke omkostningsminimering. Endelig giver en overskudsbaseret

skat i højere grad sikkerhed for, at navnlig amerikanske selskaber kan opnå dobbeltbeskatning-

slempelse.

Udvalget finder, at Kulbrintebeskatningsudvalgets konklusioner om neutral beskatning m.v.

fortsat er gyldige. Samtidig er det vigtigt ikke alene at skelne mellem neutrale og ikke-neutrale

systemer, men ligeledes at vurdere ikke-neutrale systemer efter, hvor forvridende de er. Som

det fremgår af afsnit 1.2.6.1 nedenfor, er de to eksisterende beskatningsregimer, henholdsvis

gamle regler (tilladelser tildelt inden 1. januar 2004 uden for eneretsbevillingen) og nye regler,

(eneretsbevillingen og tilladelser meddelt fra den 1. januar 2004) begge ikke-neutrale, men

mens forvridningstabet er betydeligt ved de gamle regler, kommer de nye regler med et be-

skedent forvridningstab væsentligt tættere på et neutralt system.

Det kan således være en relevant mulighed at fastholde det eksisterende nye beskatningssy-

stem, så længe forvridningstabet er af begrænset størrelse.

Det er i den forbindelse vigtigt at vurdere forvridningstabet ved den samlede beskatning af

kulbrintevirksomheden. Det betyder således ikke nødvendigvis, at indførelsen af enkeltele-

menter fra et neutralt skattesystem i et ikke-neutralt system vil gøre forvridningstabet mindre.

Endelig bør det understreges, at indbygningen af særlige incitamenter eller ikke-neutrale pro-

gressive skatter – som f.eks. forøget kulbrintefradrag kombineret med højere satser ved store

fund – vil øge forvridningerne og dermed reducere det samfundsøkonomiske afkast. I det om-

fang skattegrundlaget vil kunne blive øget ved sådanne tiltag, vil det alene være i kraft af, at

staten påtager sig en øget risiko. Øget risikovillighed vil naturligvis ved et heldigt udfald kunne

øge skattegrundlaget, men det sandsynlighedsvægtede afkast vil i udgangspunktet blive min-

dre, fordi risikoen for tab overskygger sandsynligheden for gevinst. Det forekommer desuden

ikke hensigtsmæssigt at øge risikoeksponeringen i betragtning af, at staten har mindre indfly-

delse på driftsherreskabet end selskaberne i øvrigt.

Udvalget har således behandlet en række beskatningsmodeller med specielle tilskyndelser til

investeringer og efterforskning, og kan ikke pege på samfundsøkonomisk hensigtsmæssige

konstruktioner af den art.

1.2.1.2 Størst mulig andel af grundrenten til staten

Mens grundlaget for beskatningen er afgørende for størrelsen af overskuddet, der skal forde-

les mellem stat og rettighedshaver, er det beskatningsniveauet, der afgør fordelingen af over-

skuddet mellem de to parter.

Hvis det lægges til grund, at kulbrinteforekomsterne i den danske undergrund som udgangs-

punkt tilhører staten, taler det for, at staten bør have den størst mulige andel af grundrenten.

Men samtidig skal der ved fastsættelsen af beskatningsniveauet tages hensyn til, at en for høj

sats vil mindske investeringslysten og efterforskningen efter kulbrinter og dermed reducere

det fremtidige beskatningsgrundlag.

I princippet kunne staten lægge beslag på hele grundrenten uden at påvirke selskabernes inci-

tamenter – f.eks. ved at auktionere tilladelserne bort, som det tidligere er nævnt. Ved en be-

skatningsløsning er der imidlertid en grænse for, hvor høj satsen kan blive, uden at det sam-

fundsøkonomiske afkast falder. For det første kan en del af det afkast, som indgår i skatteba-

sen på en neutral overskudsbaseret skat, dække over aflønning til selskabernes driftsherre-

egenskaber og dermed reelt ikke være en del af grundrenten. Hvis afkastet ved særlige drifts-

herreegenskaber ikke tilfalder selskabet, kan det afskrække det fra at gå ind i investeringen.

For det andet vil en høj skattesats øge tilskyndelsen til at føre overskud ud af skattegrundlaget

f.eks. ved for høje afregningspriser. Det vil som udgangspunkt ikke være tilladt, men det kan

være vanskeligt at fastsætte interne afregningspriser m.v. entydigt, hvilket i praksis kan give et

vist spillerum. Endelig vil en ikke helt neutral skat indebære forvridningstab allerede ved lav

skattesats, og tabet vil vokse mere end proportionalt med satsen.

Der er således en overgrænse for den mulige skattesats, således at staten ikke vil kunne be-

slaglægge den fulde grundrente, men det er ikke desto mindre muligt for staten ved neutral

beskatning at opnå en betydelig andel, uden at det har væsentlige samfundsøkonomiske om-

kostninger. Kulbrintebeskatning adskiller sig dermed fra de fleste andre former for beskatning,

hvor der er en uomgængelig afvejning mellem samfundsøkonomiske og statsfinansielle hen-

syn.

Investeringsprojekterne i Nordsøen konkurrerer med investeringsprojekter både inden for

kulbrinteindvinding i andre dele af verden og inden for andre sektorer i både ind- og udland.

Selskaberne vil på kort sigt – hvis deres kapitalbeholdning er givet – investere der, hvor inve-

steringen giver det bedst mulige afkast. På kort sigt kan kapitalen – herunder også nødvendig

humankapital – være begrænset. På lidt længere sigt er selskabernes kapitalbeholdning der-

imod ikke fast, og investeringer i oliefelter andre steder i verden udelukker således ikke inve-

steringer i danske oliefelter. Tværtimod er der et incitament til at udbygge investeringerne i

den danske undergrund, så længe der er udsigt til mindst normalafkastet (inkl. aflønning af

risici), uanset at mange af produktionsfaktorerne som udgangspunkt er yderst internationalt

mobile.

Beskatningen i andre kulbrinteproducerende lande er derfor ikke i sig selv afgørende ved fast-

læggelsen af beskatningsniveauet, så længe afkastet efter skat og aflønning af risiko er større

end afkastet fra anden virksomhed.

Det bemærkes, at stabile rammevilkår kan spille en rolle for incitamentet til at udnytte den

nuværende infrastruktur inden for dens begrænsede levetid. Det er vigtigt, at beslutningen om

anvendelse af infrastrukturen og den tidsmæssige udnyttelse af forekomsterne træffes ud fra

rent kommercielle hensyn.

1.2.2 Eksisterende rammevilkår

Med indførelsen af det nye regelsæt gældende fra 2004 som udmøntning af Nordsøaftalen er

beskatningen forskellig for tilladelser tildelt inden 1. januar 2004 (gamle regler) og eneretsbe-

villingen og tilladelser meddelt fra 1. januar 2004 (nye regler),

jf. oversigtstabel 1.1,

som desu-

den viser de grundlag, der ville indgå i en neutral skat som foreslået af Kulbrintebeskatnings-

udvalget (2001).

Tilladelser, der beskattes efter gamle regler, har fortsat et kulbrintefradrag på 250 pct. og en

kulbrinteskattesats på 70 pct. Skatteværdien af kulbrintefradraget og det almindelige fradrag

på 100 pct. svarer i nutidsværdi til knap 200 pct. af en investering (ved en rente på 4,75 pct.).

Det høje kulbrintefradrag gør det muligt og fordelagtigt for selskaberne at investere sig ud af

kulbrinteskatteposition, hvorfor der reelt kun betales selskabsskat og rørledningsafgift fra dis-

se tilladelser.

De nye regler gældende fra 2004 indebærer en kulbrinteskattesats på 52 pct., en reduktion af

kulbrintefradraget til 30 pct. samt en ophævelse af bruttoskatterne af produktionens salgs-

værdi (rørledningsafgift og produktionsafgift/royalty) og feltafgrænsningen.

Oversigtstabel 1.1. Oversigt over forskellene mellem kulbrintebeskatningen efter gamle regler, nye

regler og Kulbrintebeskatningsudvalgets forslag (Bet. nr. 1408/2001)

Gamle regler

Kulbrinteskat

Kulbrintefradrag

70 pct.

Fradrag på i alt 250 pct. af

anskaffelsessum for aktiver

og aktiverede efterforsk-

ningsudgifter (25 pct. i 10

år).

Nye regler

52 pct.

Neutral beskatning

71,5 pct.

Fradrag på i alt 30 pct. af

Kulbrintefradraget afskaf-

anskaffelsessum for aktiver fes.

og aktiverede efterforsk-

ningsudgifter (5 pct. i 6 år).

Underskud (ring fence,

forrentning og udbeta-

ling)

Feltbaseret indkomstopgø- Samlet indkomstopgørelse. Samlet indkomstopgørel-

relse (ring fence).

se.

Fradrag for normal- for-

rentning af egen- kapital,

underskud kan fremføres

med rente og handles.

Ingen udbetaling af skatte-

værdien af underskud ved

ophør.

Skatteværdien af fjernel-

sesomkostninger vedr. de

sidste felter udbetales ved

ophør op til den betalte

kulbrinteskat (carry back).

Skatteværdien af under-

skud udbetales ved ophør.

Fjernelsesomkostnin-

ger/ophør

Produktionsafgift

Tilbageværende 2. runde

tilladelser betaler en pro-

duktionsafhængig afgift.

5 pct.

Kan fradrages i grundlaget

for produktionsafgiften

samt i selskabs- og kulbrin-

teskattegrundlaget.

Tilbageværende tilladelser

fra 1.-3. runde: 20 pct.

5 pct.

Ophævet fra 9. juli 2012.

Indtil da kunne rør-

ledningsafgiften modregnes

i kulbrinteskatten.

20 pct. fra og med 9. juli

2012.

Fra 1. januar 2004 til 8. juli

2012 betalte DUC 20 pct. af

overskuddet til staten

(overskudsdeling).

Produktionsafgift kan

fradrages i kulbrinteskat-

ten.

Rørlednings-

/dispensationsafgift

Statsdeltagelse

Uden for udvalgets kom-

missorium.

Anm: Kulbrinteskattesatsen ved neutralt beskatning svarer til Kulbrintebeskatningsudvalgets beregning af satsen,

hvis den daværende sammensatte marginale beskatning skulle fastholdes.

1.2.3 Nordsøproduktionen og statens indtægter

Både produktionens størrelse og olieprisen er betydende for størrelsen af overskuddet ved

kulbrinteindvinding i Nordsøen og dermed også for statens indtægter herfra. Olieproduktionen

har været stigende fra 1999 frem til 2004 og har siden været faldende. Da produktionen top-

pede i 2004, blev der indvundet knap 23 mio. m

, mens der i 2012 blev indvundet godt 12 mio.

Produktion af gas var i perioden 1999-2003 på et relativt stabilt niveau omkring 7 mia. Nm

herefter stigende til omkring 9 mia. Nm

i 2006. Siden 2008 har gasproduktionen haft samme

faldende tendens som olieproduktionen.

Fremadrettet forventes der endnu en mindre stigning i olieproduktionen, som udgør langt den

største andel af den samlede kulbrinteproduktion, mens den på længere sigt vil være aftagen-

de,

jf. figur 1.1.

Figur 1.1. Historisk olieproduktion og forventet forløb

olie,

mio. m³

1975

1985

1995

2005

2015

2025

2035

Produktion og forventet forløb

Teknologiske ressourcer

Efterforskningsressourcer

Kilde: Energistyrelsen.

Den årlige produktion viser ikke, hvor stor en andel af de samlede mængder af kulbrinter i

undergrunden, der bliver indvundet. Det opgøres derimod ved indvindingsgraden, der angiver,

hvor stor en del af de tilstedeværende kulbrinter i et reservoir, som indvindes. Fra 1990 til

2000 steg indvindingsgraden med 9 pct. point og er i dag på 26 pct.

Mens olie- og gasproduktionen har været aftagende, har olieprisen været stigende,

jf. figur

1.2.

Figur 1.2. Olieprisudviklingen i perioden 1990-2012, USD/tønde

Kilde: Energistyrelsen.

I perioden 1990-2004 lå olieprisen på mellem 20 USD/tønde og 40 USD/tønde. Siden 2005 er

olieprisen steget kraftigt frem mod 2008 til et niveau omkring 110 USD/tønde. I kølvandet på

finanskrisen faldt olieprisen kortvarigt, men er tilbage på et niveau omkring 110 USD/tønde i

dag.

Baseret på Det Internationale Energi Agenturs (IEA) forventninger vil olieprisen fortsat være på

dette høje niveau på sigt.

1.2.3.1 Afkastgrader

Som nævnt afviger kulbrintevirksomhed fra traditionel erhvervsvirksomhed ved, at der både vil

være en normalforrentning og en ekstraordinær forrentning (grundrente) af investeringerne.

Afkastgraden før skat opgøres ved nettooverskuddet (værdien af de producerede kulbrinter

fratrukket alle omkostninger) som andel af den faste kapital.

Afkastet fra olieproduktionen i Nordsøen har siden 1990 været højere end ved anden virksom-

hed,

jf. figur 1.3.

I den danske del af Nordsøen har den nominelle afkastgrad før skat i gennemsnit været godt

35 pct. i perioden 1990-2011.

Særligt efter 2000 har afkastet af olieproduktion i Nordsøen været markant højere, end det

har været for andre ikke-finansielle selskaber. Her har det årlige afkast for olieproduktion lig-

get mellem 35 og 70 pct., mens den for øvrige ikke-finansielle selskaber har ligget mellem knap

2 pct. og 6 pct. Samme udvikling i afkastet for råstofindvinding er set i Norge, og det afspejler i

høj grad udviklingen i oliepriserne,

jf. figur 1.4.

I samme periode steg statens provenu fra olie- og gasindvinding således også markant.

Afkastgraden før skat viser normalafkastet samt omfanget af overnormal forrentning (det vil

for Nordsøen sige grundrenten) og derfor også potentialet for beskatning. Den systematisk

højere afkastgrad i Nordsøen end i andre sektorer kan således begrunde den særlige beskat-

ning af Nordsøen. Den særlige beskatning bevirker, at forskellene i afkastgrader efter skat bli-

ver reduceret.

Figur 1.3. Afkastgrad før skat ved hhv.

råstofindvinding og andre ikke-finansielle

selskaber i Danmark 1990-2011, pct.

Figur 1.4. Afkastgrad før skat ved råstofindvinding

i Danmark og olie- og gasproduktion i Norge 1990-

2011, pct.

Anm.: Det skal bemærkes, at afkastgraden før skat er beregnet som nettooverskud før finansielle poster i procent

af netto realkapital primo ved hhv. råstofindvinding og andre ikke-finansielle selskaber i Danmark og ved olie- og

gasproduktionen i Norge i figur 1.4. Den danske afkastgrad er beregnet for hele branchen for råstoffer og omfat-

ter andet end kulbrinteindvinding. Rentabiliteten ved olie- og gasproduktion i Danmark er større end som angivet

for hele råstofområdet, da rentabiliteten fra grusgrave m.v. er lavere.

Kilde: I figur 1.3 er beregningerne baseret på Danmarks Statistiks opgørelse af nationalregnskaber for sektoren

ikke-finansielle selskaber og branchen råstofindvinding. Hovedparten af branchens råstofindvinding udgøres af

kulbrinteindvindingen i Nordsøen. Beregningen i figur 1.4 er baseret på nationalregnskab efter statistikbanker i

Danmark og Norge, december 2012.

ikke-finansielle

selskaber i Danmark 1990-2011, pct.

Det høje afkast i Nordsøen også efter 2004, hvor de nye regler blev indført, indikerer, at der

ved statens nuværende andel af den marginale indtjening på 71,2 pct. (inkl. statsdeltagelse)

fortsat kan tiltrækkes investeringer til den danske kulbrinteindvinding.

Det er vigtigt ved indretningen af den særlige beskatning i Nordsøen, at der tages hensyn til

den store variation i geologi og bonitet mellem de danske felter indbyrdes og i forhold til f.eks.

de store forekomster i Norge. Det kræver, at skattegrundlaget er grundrenten, og at beskat-

ningen udgør en andel heraf, så forekomster med lav grundrente betaler et lavere beløb end

forekomster med stor grundrente. I tilfælde, hvor grundrenten er negativ, bør beskatningen

ligeledes være negativ i form af adgang til at fradrage underskud.

Det afgørende for selskabernes tilskyndelse til at efterforske og udnytte forekomsterne hen-

sigtsmæssigt er således ikke hverken det gennemsnitlige afkast i hele landets del af Nordsøen

eller størrelsen af landets samlede forekomster. Det centrale er derimod incitamenterne til at

udnytte de marginale felter og de marginale dele af de profitable felter.

Det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt, at der produceres indtil det punkt, hvor det mar-

ginale bidrag til grundrenten svinder ind. Det er baggrunden for, at neutral beskatning betrag-

tes som en hensigtsmæssig metode. Ved neutral beskatning beskattes alene grundrenten, og

derfor aftager den marginale beskatning med den marginale grundrente. Beskatningsformer,

som ikke er baseret på overskud, men på f.eks. omsætning eller produktionsmængder, bela-

ster derimod marginalt og forvrider incitamentet til hensigtsmæssig økonomisk drift.

1.2.3.2 Provenu og statens andel

Statens indtægter er siden indførelsen af de nye regler fra 2004 steget markant,

jf. figur 1.5.

Før 2004, hvor kun de gamle regler var gældende, blev der stort set ikke betalt kulbrinteskat,

mens staten har fået en væsentlig indtægt fra kulbrinteskatten siden 2004. Fra 2004 og frem til

8. juli 2012 betalte DUC overskudsdeling. Den 9. juli 2012 indtrådte Nordsøfonden i DUC med

en andel på 20 pct. På nye regler ophørte rørlednings- og dispensationsafgiften 8. juli 2012,

hvorfor det i fremtiden kun er selskaber beskattet efter gamle regler, der betaler afgiften.

Det nye regelsæt sikrer et mere robust provenu og en reduktion af forvridningstabet. Det har

betydet, at statens andel af overskuddet samlet set er steget fra ca. 40 pct.

til ca. 61 pct.,

selvom kulbrinteskattesatsen er lavere end efter gamle regler. I perioden 2004-2012 har staten

fået en andel på ca. 62 pct. af overskuddet fra selskaber på nye regler og ca. 36 pct. fra selska-

ber på gamle regler. Andelen er beregnet som andel af selskabsskattegrundlaget før over-

skudsdeling/statsdeltagelse og afgifter.

Statens gennemsnitslige andel i perioden 2001-2003.

Figur 1.5. Statens andel af det skattemæssige overskud før og efter Nordsøaftalen, pct.

Anm.: Statens andel er beregnet ud fra skatteindbetalingernes andel af selskabsskattegrundlag før

overskudsdeling/statsdeltagelse og afgifter baseret på indtægterne opgjort for indkomståret. Dette

svarer i vid udstrækning til oplysningerne fra APMM og Wood Mackenzie, som er forelagt for udvalget.

Forskellene består i afvigelser i beregningsopgørelsen og periodeafgrænsningen, hvorpå gennemsnittet

er beregnet.

Gennemsnittet før aftalen er beregnet for perioden 2001-2003 og gennemsnittet efter

aftalen er beregnet for årene 2004-2012, hvor 2012 er et skøn.

Kilde: Skatteministeriets beregninger.

Ændringerne af kulbrintebeskatningen fra 2004 ændrer produktions- og investeringsincita-

menterne markant. Forskellen i reglernes incitamentsstruktur gør det svært at foretage en

sammenligning af, hvordan produktion, investeringer og statens indtjening ville have været,

hvis eneretten stadig havde været på gamle regler, eller hvis tilladelserne, der stadig beskattes

efter gamle regler, også var overgået til det nye regelsæt fra 2004.

1.2.4 Prognose for fremtidig produktion af olie og gas

Ifølge Energistyrelsens produktionsprognose vil produktionen af olie og gas i Nordsøen gene-

relt være aftagende frem mod 2042. Dog forventes en stigende produktion i 2016 som følge af

udbygning af nye felter og videreudbygning af en række eksisterende felter. Fra 2018 forven-

tes de teknologiske ressourcer og efterforskningsressourcerne at bidrage med yderligere pro-

duktion.

Hidtil er langt størstedelen af produktionen af kulbrinter i Nordsøen sket inden for eneretsbe-

villingen. Efter 2015 forventes andelen af produktion uden for eneretsbevillingen dog at blive

forøget markant. Det forventes, at produktionen uden for eneretten i gennemsnit vil udgøre

ca. 30 pct. af den samlede produktion i perioden 2012-2040.

På baggrund af forventningerne til den fremtidige produktion kan nutidsværdien af den sam-

lede grundrente for perioden 2014-2042 skønnes til godt 700 mia. kr.,

jf. tabel 1.1.

Ved uændrede andele af overskuddet fra hhv. gamle og nye regler vil staten opnå indtægter på

437 mia. kr. for perioden 2014-2042. Kulbrinteindvindingen vil således trods udsigten til vigen-

de produktion fortsat være af væsentlig samfundsøkonomisk og statsfinansiel betydning frem

mod 2042. Samtidig forventes der dog også betydelige ophørsomkostninger, når produktionen

omsider afvikles, og anlæg m.v. skal demonteres. Disse anslås i øjeblikket til godt 50 mia. kr.

(2014-niveau).

Tabel 1.1. Nutidsværdien af statens fremtidige indtægter og grundrente fra olie- og gasakti-

viteterne i Nordsøen i perioden 2014-2042 fordelt på områder.

Mia. kr. (2014-niveau)

Statens indtægter

Fra hele Nordsøen:

437

Grundrenten

698

Herfra tilladelser på gamle regler

110

Herfra tilladelser på nye regler

Herfra Nordsøfonden

119

Herfra DUC

388

235

Anm.: Skønnene er opdateret med udgangspunkt i forventningen til oliepris og dollarkurs i Vækstplan DK – Stærke

virksomheder, flere job, februar 2013 samt Energistyrelsens produktionsprognose efterår 2012. I skønnet for de

fremtidige indtægter fra tilladelser på gamle regler er det antaget, at selskaberne vil investere sig ud af kulbrinte-

skatteposition,

jf. kapitel 6.

Grundrenten fra Nordsøfonden svarer til statens indtægter herfra.

Kilde: Skatteministeriets beregninger.

Prognosen for den fremtidige produktion og grundrente er behæftet med betydelig usikker-

hed. Usikkerheden knytter sig til, om der vil blive gjort nye fund, de teknologiske muligheder

for at indvinde olie og gas samt de fremtidige oliepriser, som både vil have indflydelse på vær-

dien af produktionen, og hvor stor en del af den potentielle produktion det er rentabelt at

foretage.

1.2.5 Skattevilkår i andre lande

Rammevilkårene i andre lande kan give et fingerpeg om, hvorvidt de danske rammevilkår er

tilstrækkeligt gode. Forekomsterne er dog ikke mobile, og der er således ikke samme risiko for

udflytning af investeringer som ved mobile produktionsfaktorer. Det afgørende for selskaberne

er således forrentningen af deres investeringer sammenholdt med investeringer i andre sekto-

rer og ikke nødvendigvis sammenholdt med rentabiliteten i den internationale kulbrinteindu-

stri.

Konsulentfirmaet Wood Mackenzie har på baggrund af regnskabsoplysninger beregnet den

gennemsnitlige beskatning af overskud ved olie- og gasindvinding for perioden 2007-2011 i

henholdsvis Danmark, Nederlandene, Storbritannien og Norge.

Danmark er endvidere, set i forhold til de andre nordsølande, karakteriseret ved forholdsvis lav

efterforskningsaktivitet, mindre fund og en lavere succesrate end Norge og Holland. Det tager

særligt de nye regler hensyn til ved alene at beskatte overskuddet, mens bruttoskatterne og de

begrænsede muligheder for at udnytte underskud i de gamle regler ikke i samme grad sikrer

smidighed i forhold til geologiske forhold.

Det fremgår af rapporten fra Wood Mackenzie, at skattesatsen for gamle regler er lavere end i

de øvrige tre lande, mens satsen for nye regler er lavere end i Norge, men højere end i Neder-

landene og Storbritannien,

jf. tabel 1.2.

Tabel 1.2. Den gennemsnitslige beskatning inkl. statsdeltagelse i de fire nordsølande i

perioden 2007-2011.

Pct.

Anm.: Den gennemsnitlige beskatning er beregnet som de samlede skatter inkl. statsdeltagelse divideret med resul-

tatet før skat, der er defineret som indtægter i alt minus driftsomkostninger minus afskrivninger på anlægsinveste-

ringer.

Kilde: Wood Mackenzie.

Danmark (gamle regler)

Danmark (nye regler)

Nederlandene

Norge

Storbritannien

Der er stor forskel på størrelsen af reserverne af olie og gas i havområderne for de fire Nordsø-

lande, ligesom der er stor forskel på, hvor store yderligere reserver konsulentfirmaet Wood

Mackenzie forventer, der vil kunne findes i fremtiden,

jf. figur 1.6.

De danske reserver af olie

og gas på knap 1.300 mio. kr. tønder olieækvivalenter svarer til ca. 5. pct. af de norske reser-

ver, ca. 14 pct. af reserverne i Storbritannien og ca. 18 pct. af reserverne i Nederlandene.

Figur 1.6. Fundpotentialet i de fire nordsølande

Yet-to-find volumes (mmboe)

Denmark 335

Netherlands

,075

UK 4,780

No rway 8,047

So urce Wo o d M ackenzie

Anm: Fund potentialet i volume (m m boe).

Kilde: Wood Mackenzie.

1.2.6

Vurdering af de eksisterende rammevilkår

1.2.6.1 Samfundsøkonomiske omkostninger ved de eksisterende skattevilkår

Valget af beskatningsmodel (grundlaget for beskatningen) er afgørende for størrelsen af det

overskud, der skal fordeles mellem stat og rettighedshaver.

Den gældende kulbrintebeskatning indebærer et forvridningstab, der dog er reduceret betyde-

ligt med indførelsen af de nye regler i 2003. Ved gamle regler skønnes grundrenten at være 8

pct. mindre end den maksimale grundrente, mens grundrenten under nye regler skønnes at

være blot 3 pct. mindre end den maksimale grundrente.

Der er således som udgangspunkt et samfundsøkonomisk potentiale ved at ændre grundlaget

for beskatningen af tilladelser på gamle regler, mens der ikke er et tilsvarende potentiale ved

at ændre beskatningen i retning af et mere neutralt system for tilladelser på nye regler.

1.2.6.2 Vurdering af vilkårene for tilladelser på gamle regler

De gældende vilkår for tilladelser på gamle regler giver som følge af det meget høje kulbrinte-

fradrag et incitament til overinvestering i de givtige felter, mens bruttoskatten (rørledningsaf-

giften) mindsker produktionen i de marginale felter. Hertil kommer, at underskud vedrørende

et felt ikke kan udnyttes til modregning i den skattepligtiges eventuelle indkomst fra andre

felter, hvilket forstærker incitamentet til at underinvestere i marginale felter. I takt med, at de

mest profitable forekomster bliver udnyttet, og ny produktion skal ske i nye, mere marginale

felter eller i marginen af eksisterende felter, vil incitamentet til underinvestering komme til at

veje tungere. I forvejen tegner forvridningen fra de mindre profitable felter sig for to tredjede-

le af det samlede forvridningstab, mens overinvesteringsincitamentet fra de høje kulbrintefra-

drag tegner sig for en tredjedel.

Forvridningerne afstedkommer, som nævnt ovenfor, et tab af grundrente på 8 pct. Der er så-

ledes et samfundsøkonomisk potentiale ved at ændre grundlaget for beskatningen for tilladel-

ser på gamle regler.

Det høje kulbrintefradrag gør det muligt for selskaberne at investere sig ud af kulbrinteskatte-

position, hvorfor der reelt kun opnås et provenu fra disse tilladelser via selskabsskat og rørled-

ningsafgift. Statens andel af indtægterne fra disse tilladelser udgør kun ca. 36 pct.

– altså en

betydeligt lavere andel end for tilladelserne på nye regler.

En ændring af de skattemæssige vilkår, så de tilladelser, der i dag er på gamle regler, bliver

omfattet af de nye regler, vil reducere det samfundsøkonomiske tab og sikre staten et mere

robust provenu og en højere andel af indtægterne.

Det varige merprovenu af tiltaget skønnes at være 345 mio. kr. efter korrektion for statens

andel i DONG og Nordsøfonden,

jf. tabel 1.3.

Da der ikke betales rørledningsafgift efter de nye

regler, vil der være et mindreprovenu ved ændringen i de første år, da underskud m.v. gør, at

der i de første år ikke vil være et merprovenu fra kulbrinteskatten til at opveje den tabte rør-

ledningsafgift. Der forventes et merprovenu fra 2016.

Tabel 1.3: Merprovenu ved en ændring af kulbrintebeskatningen fra gamle til nye regler.

Mio.kr.

Nutidsværdi af det samlede merprovenu

Varig virkning

før

korrektion for DONG og Nordsøfonden

27.765

470

Varig virkning

efter

korrektion for DONG og Nordsøfonden

345

Anm.: Skønnene er opdateret med udgangspunkt i forventningen til oliepris og dollarkurs i Vækstplan DK – Stærke

virksomheder, flere job samt Energistyrelsen produktionsprognose efterår 2012.

Kilde: Skatteministeriets beregninger.

Skønnet er baseret på, at selskaberne gives de samme overgangsregler, som DUC fik med

Nordsøaftalen i 2003. Herefter kan kulbrintefradraget for investeringer før overgangen foreta-

ges med 10 pct. i 10 år, og 71 pct. af de uudnyttede feltunderskud på overgangstidspunktet

kan modregnes i fremtidig kulbrinteindkomst fordelt med 2,5 pct. i de første 2 indkomstår og 6

pct. i de følgende 10 indkomstår. Resterende uudnyttede feltunderskud bortfalder.

Statens gennemsnitlige andel fra selskaber på gamle regler i perioden 2004-2012, jf. kapitel 2.

Merbelastningen for selskaberne ved ændringen vil være lavere end statens merprovenu, da

de nye skatteregler indebærer en forøgelse af grundrenten. Den øgede grundrente tilfalder

ikke alene staten, men fordeles mellem staten og selskaberne.

Det bemærkes, at en omlægning til nye regler kan medføre, at de investeringer, der er ren-

table uden skat og dermed samfundsøkonomisk hensigtsmæssige, ikke nødvendigvis vil være

rentable for selskaber, der ikke er og heller ikke kommer i kulbrinteskatteposition.

Det skyldes, at eventuelt positivt afkast bliver beskattet, mens det eventuelle negative afkast

ikke bliver reduceret tilsvarende ved muligheden for fradrag i indkomst fra et andet felt. Der-

imod betød kulbrintefradraget på 250 pct. under gamle regler, at afkastet ikke blev kulbrin-

tebeskattet, hvorved ændringen vil medføre en skattestigning.

Omlægningen kan derfor reducere efterforskningsaktiviteten for selskaber, der ikke har eller

får positiv indkomst (fra samme eller andre felter), som underskuddet kan udnyttes i.

Selskaber, der ikke allerede har kulbrinteindkomst, kan ligestilles med selskaber, der er i skat-

teposition, ved indførelse af adgang til udbetaling og/eller forrentning af underskud, svarende

til de regler, der er indført i Norge, hvor skatteværdien af efterforskningsudgifter og under-

skud, der ikke er udnyttet ved ophør af kulbrintevirksomheden, kan kræves udbetalt.

1.2.6.3 Vurdering af vilkårene for tilladelser på nye regler

Det nye regelsæt har reduceret forvridningstabet og sikret staten et mere robust provenu og

en højere andel af indtægterne.

Ændringerne af kulbrintebeskatningen i 2003 på baggrund af Nordsøaftalen, herunder nedsæt-

telsen af kulbrintefradraget fra 250 pct. til 30 pct., har betydet, at statens andel af overskuddet

er steget fra ca. 40 pct.

til ca. 61 pct. (samlet set for tilladelser på gamle og nye regler), selv

om kulbrinteskattesatsen på 52 pct. er lavere end efter gamle regler på 70 pct.

Ved indgåelsen af Nordsøaftalen blev det forventet, at statens andel ville stige til 57-70 pct. fra

eneretsbevillingen for perioden 2004-2012 afhængig af olieprisen. Fra hele Nordsøen har sta-

ten fået en andel på 61 pct. i netop den periode, men hertil skal nævnes, at selskabskatten er

nedsat siden indgåelsen af Nordsøaftalen. Derudover vil statens andel fra hele Nordsøen være

lidt lavere end fra eneretsbevillingen, da staten opnår en lavere andel fra selskaber på gamle

regler. For selskaberne på nye regler har statens andel af overskuddet udgjort 62 pct. i 2004-

2012. Statens andel af overskuddet er påvirket af de lempelige overgangsregler for DUC-

selskaberne ved overgangen til nye regler. Således vil statens andel af overskuddet stige i takt

med, at overgangsreglerne ebber ud.

Statens gennemsnitslige andel i perioden 2001-2003 før Nordsøaftalen.

Forskellen mellem statens andel før Nordsøaftalen på ca. 40 pct. og andelen efter Nordsøafta-

len på ca. 61 pct. svarer ved det faktiske overskud i perioden 2004-2012 til et merprovenu på

godt 94 mia. kr.

Det er dog højst implausibelt at forudsætte, at produktionen og overskuddet

ville have været det samme, givet de kraftige forvridninger ved de gamle regler samt udsigten

til, at koncessionen var udløbet. Det må således anses for givet, at merprovenuet har været

større end godt 94 mia. kr. Derudover har overgangsreglerne som nævnt medført, at merpro-

venuet har været lavere, end hvis reglerne var trådt i kraft umiddelbart.

De gældende vilkår for tilladelser på nye regler indebærer stadig forvridninger, men de er re-

duceret betydeligt i forhold til de gamle regler. Som nævnt ovenfor er tabet af grundrente

under nye regler ifølge udvalgets beregninger blot 3 pct.

Der er altså et betydeligt mindre potentiale ved at ændre grundlaget for beskatningen i retning

af et mere neutralt system for tilladelser på nye regler, end tilfældet er for ændringer af be-

skatningen for tilladelser på gamle regler.

Endvidere skal der tages hensyn til, at Nordsøaftalen indeholder en kompensationsbestem-

melse, som indebærer, at DUC skal have kompensation for visse skatteforhøjelser. Det be-

grænser statens muligheder for at opnå yderligere provenu.

1.2.6.3.1 Kompensationsaftalen

Det var en betingelse for, at bevillingshaverne ville indgå i Nordsøaftalen med skærpet beskat-

ning til følge, at der blev indgået en aftale om kompensation.

Baggrunden for kompensationsaftalen var – som det udtrykkeligt fremgår af aftalens indled-

ning – at

”

… bevillingshaverne ved Aftalen er indgået på skærpede vilkår for den fremtidige

udnyttelse af den gældende eneretsbevilling ud fra en forudsætning om, at staten

ikke ved indgreb i form af gennemførelse af lovgivning og andre regler af specifik

betydning for bevillingshaverne og deres partnere i Dansk Undergrunds Consortium

(DUC) forringer de økonomiske vilkår, der danner grundlag for aftalen.”

Ifølge Nordsøaftalens kompensationsbestemmelse skal der udbetales kompensation til DUC,

hvis den økonomiske stilling for DUC-selskaberne bliver forringet ved nye eller ændrede lo-

ve/regler i forhold til den retstilstand, der var vedtaget eller var DUC-selskaberne bekendt ved

aftalens indgåelse.

Fremskrevet ved BNP-vækstraten, Økonomisk Redegørelse december 2012.

Der skal være tale om ændringer, der specifikt rammer producenterne af kulbrinter på dansk

område, mens generelle og ikke-diskriminerende ændringer af retstilstanden ikke medfører ret

til kompensation.

Udgangspunktet er, at DUC-selskaberne skal stilles på samme måde, som hvis ændringerne

ikke var gennemført. Parterne har imidlertid samtidig aftalt et loft over kompensationen.

Kompensationen kan således – uanset at skærpelsen er større – maksimalt udgøre statens

årlige akkumulerede nettofordel for perioden 1. januar 2004 - 8. juli 2042.

Nettofordelen opgøres som statens overskudsandel/nettoafkast af statsdeltagelsen i DUC fra

9. juli 2012 samt værdien af, at DUC som led i Nordsøaftalen gav afkald på at overvælte virk-

ningerne af aftalen på DONG i henhold til de gasaftaler, der er indgået mellem DUC og DONG i

1979, 1990 og 1993. Herfra trækkes fordelen for DUC-selskaberne som følge af afskaffelsen af

royalty.

Nordsøaftalen – herunder kompensationsaftalen – afskærer imidlertid ikke et flertal i Folketin-

get fra at ændre skattereglerne, men det kan udløse kompensation til DUC-selskaberne.

Kompensationsaftalen rejser en række komplicerede juridiske spørgsmål, som udvalget med

bistand fra Kammeradvokaten har foretaget en nøje analyse og gennemgang af. Konklusionen

er, at det med respekt af Nordsøaftalen er vanskeligt at pege på tiltag, som med sikkerhed vil

medføre et merprovenu fra eneretsbevillingen efter kompensation.

Af hensyn til beskyttelse af statens økonomiske interesse som aftalepart og part i en eventuel

tvist om forståelsen af aftalen har udvalget besluttet ikke at offentliggøre de juridiske vurde-

ringer.

Herudover bemærkes, at der i forbindelse med indgåelsen af Nordsøaftalen blev stillet

spørgsmål ved, om kompensationsaftalen rejser spørgsmål i forhold til grundloven, navnlig

hvorvidt staten med en sådan kompensationsbestemmelse kan begrænse adgangen for frem-

tidige regeringer og Folketing til at vedtage regler om skærpet beskatning af DUC-selskaberne.

Justitsministeriet udtalte herom i notat af 7. november 2003 (L 62, bilag 19), at aftalens kom-

pensationsbestemmelse ikke rejser spørgsmål i forhold til grundloven. Justitsministeriet henvi-

ste herved til, at der med kompensationsbestemmelsen alene skabes en rettighed for DUC-

selskaberne til i visse nærmere opregnede tilfælde at kunne kræve kompensation inden for

rammerne af den nettofordel, som staten opnår ved aftalen.

Det kan ikke entydigt fastslås, at kompensationsaftalen er til ugunst for staten, selv om den er

kommet ind i Nordsøaftalen på DUC’s foranledning.

Det er således en nødvendig egenskab ved en neutral skat, at selskaberne disponerer i for-

ventning om uændrede skatteregler over tid. Ellers vil beskatningen indeholde en forvridning i

form af, at indkomsten vil blive søgt placeret tidsmæssigt, hvor skatten formodes lempeligst,

ligesom selskaberne ved risiko for indførelsen af ikke-neutral beskatning kan afholde sig fra

samfundsøkonomisk rentable investeringer.

Kulbrintebeskatningsudvalget (2001, s. 15) anførte således: ”Hvis et nutidigt folketingsflertal

fastlægger et optimalt beskatningssystem (eller tilsvarende alternativ), vil sådanne [kompensa-

tions]klausuler kunne være til fordel for både staten – gennem større forventet provenu – og

koncessionshaverne, der kan disponere mere sikkert. Omvendt vil sådanne klausuler kunne

fastlåse et skattesystem, der ikke er optimalt indrettet”. Med de nye regler, der blev indført i

2003, er forvridningerne reduceret betydeligt, men beskatningen afviger dog stadig på flere

punkter fra et helt neutralt system.

1.2.6.4 Efterforskning og ny teknologi

Energistyrelsens skøn for de teknologiske ressourcer for olie forudsætter en forøgelse af den

gennemsnitlige indvindingsgrad på de danske felter og fund med 5 pct.point. Hovedparten af

teknologibidraget på 5 pct. forventes opnået ved ibrugtagning af ny teknologi til CO

-injektion.

Der vurderes fortsat at være gode muligheder for at gøre nye kommercielle fund på dansk

område, men det forventes især at være mindre fund. Danmark kan således karakteriseres

som et ”modent” område set i forhold til Norge, hvor der fortsat er store arealer, der endnu er

uefterforskede.

Rammevilkårene for olie- og gasindvinding bør sikre, at der er de fornødne incitamenter til at

fremme efterforskningen, så forekomsterne findes og udnyttes, mens der stadig er adgang til

eksisterende infrastruktur og mulighed for samproduktion med fluider fra andre forekomster.

Samtidig er det væsentligt, at skattevilkårene understøtter, at de investeringer, der foretages,

også er de samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige. Sigtet bør efter udvalgets opfattelse

være en beskatning, der så vidt muligt ikke forvrider investeringsbeslutningen set i forhold til

en situation uden skatter (neutral beskatning).

Forvridningerne er reduceret betydeligt med de nye regler, men beskatningen afviger dog

stadig på flere punkter fra et helt neutralt system. I et neutralt system er der fradrag for egen-

kapitalen, underskud forrentes, og underskuddenes skatteværdi udbetales ved ophør. I det

nye regelsæt er der et kulbrintefradrag på i alt 30 pct., underskud kan fremføres uden forrent-

ning, og skatteværdien af fjernelsesomkostninger udbetales ved ophør af produktion.

Det er kulbrintefradragets størrelse, andelen af investeringerne, der er finansieret med egen-

kapital, og selskabernes mulighed for at udnytte underskud, der er afgørende for, om skattesy-

stemet medvirker til, at der bliver foretaget de samfundsøkonomisk optimale investeringer,

herunder i ny teknologi.

Kulbrintefradraget mere end kompenserer for det forhold, at selskaberne ikke har fradrag for

egenkapitalfinansieringen, hvorved der vil være en vis/mindre tilskyndelse til overinvestering.

Udvalget har på denne baggrund ikke fundet anledning til at anbefale ændringer af de generel-

le skattevilkår af hensyn til den fortsatte efterforskning og investering i ny teknologi m.v. Ud-

valget har herudover specifikt set på den skattemæssige behandling i tilfælde, hvor der anven-

des CO

-injektion ved olieindvindingen, jf. nedenfor under afsnit 1.2.6.6-1.2.2.7.

1.2.6.5

7. udbudsrunde og nye aktører

Ikke mindst i relation til den kommende 7. udbudsrunde bør det sikres, at de skattemæssige

vilkår ikke udgør en barriere i forhold til ønsket om at tiltrække nye aktører.

Nye tilladelser, herunder tilladelser, der vil indgå under den kommende 7. udbudsrunde, vil

blive beskattet efter de nye skatteregler, der blev indført i 2003. Beskatningen vil altså svare til

beskatningen af tilladelser under eneretsbevillingen og tilladelser uden for eneretsbevillingen,

der er meddelt fra den 1. januar 2004.

Den eksisterende beskatning indebærer forvridninger som følge af, at underskud, der ikke kan

udnyttes af virksomheden i det pågældende indkomstår, hverken forrentes eller udbetales

(skatteværdien). Det vil særligt kunne ramme nye aktører, da de vil være kendetegnet ved, at

de (i en opstartsfase) ikke har positiv kulbrinteindkomst, i hvilken underskuddene kan udnyt-

tes.

Nye aktører står således med en risiko for et større tab end aktører, der allerede er i skattepo-

sition. Med andre ord påtager staten sig en større del af risikoen for de aktører, der er i skat-

teposition, mens de nye aktører, i det omfang aktiviteten viser sig ikke at generere positiv ind-

komst, selv bærer risikoen.

Selskaber, der ikke allerede har kulbrinteindkomst, kan sidestilles med selskaber, der er i skat-

teposition, ved indførelse af adgang til udbetaling og/eller forrentning af underskud, svarende

til de regler, der er indført i Norge. Her kan skatteværdien af efterforskningsudgifter og under-

skud, der ikke er udnyttet ved ophør af kulbrintevirksomheden, kræves udbetalt.

Udvalget finder, at vilkårene for 7. udbudsrunde bør tage udgangspunkt i de vilkår, som blev

anvendt i 6. udbudsrunde. Interessen i 6. udbudsrunde viste, at der med de gældende vilkår

(nye regler) fortsat var interesse fra olieselskaberne for tilladelser på dansk område.

1.2.6.6 Inddragelse under kulbrintebeskatningen af indtægter ved lagring af CO

forbindelse med CO

-injektion for at øge olieindvindingen

Ved anvendelse af CO

-injektion for at øge olieindvindingen og samtidig lagring af CO

i under-

grunden er der i princippet tale om to aktiviteter, der skattemæssigt behandles forskelligt.

Inddragelse under kulbrintebeskatningen af indtægter ved lagring af CO

, når lagringen sker i

forbindelse med CO

-injektion for at øge olieindvindingen, vil sikre, at investeringer relateret til

lagringsaktiviteten behandles som kulbrinteaktivitet, herunder at der kan opnås kulbrintefra-

drag herfor. Samtidig sikres det, at indkomsten til gengæld kulbrintebeskattes.

Den ensartede beskatning af de forbundne aktiviteter indebærer samtidig, at der ikke skal ske

en allokering af indtægter og omkostninger på henholdsvis kulbrinte- og lagringsaktiviteten.

Det bemærkes, at teknologien ikke er rentabel på nuværende tidspunkt. På kort sigt vurderes

tiltag at have ingen eller begrænset provenuvirkning, men kan på længere sigt vise sig hen-

sigtsmæssigt. Størrelsen af provenuet vil være afhængig af prisen, som lagringsvirksomheden

tager for lagring af CO

, og hvor store mængder CO

der erhverves til injektionen. I det omfang,

teknologien bliver rentabel, kan CO

-injektion forventes påbegyndt i perioden 2020-2025.

1.2.6.7 Indkomst fra behandling og transport m.v. af kulbrinter for tredjepart

Ejerne af de eksisterende anlæg i Nordsøen, som skal anvendes til behandling og transport af

kulbrinter for andre rettighedshavere, vil ofte have en monopolstilling over for rettighedshave-

ren til fundet. Ejeren kan derfor opnå et overnormalt afkast ikke alene i tilfælde, hvor denne

selv forestår indvindingen, men også i tilfælde, hvor anlæg m.v. udnyttes til behandling og

transport m.v. for tredjepart.

Aftaler om tredjepartsadgang er reguleret ved bekendtgørelse nr. 1132 af 5. december 2011

om andres brug af anlæg til indvinding, behandling og transport m.v. af kulbrinter (tredje-

partsadgang), der blandt andet skal sikre, at fortjenesten ved kulbrinteindvinding hovedsage-

ligt tilfalder rettighedshaveren til forekomsten. Hvis fortjenesten alligevel tilfalder ejeren af

anlægget, vil det overnormale afkast ikke være undergivet kulbrintebeskatning, da kulbrinte-

beskatningen ikke i dag omfatter behandling og transport m.v. af kulbrinter for tredjepart.

Inddragelse af indkomst fra behandling og transport m.v. af kulbrinter for tredjepart under

kulbrintebeskatningen vil sikre, at det overnormale afkast altid kulbrintebeskattes, herunder at

den indkomst, der relaterer sig til investeringer, for hvilke der er opnået kulbrintefradrag, til-

svarende omfattes af kulbrintebeskatningen. Samtidig vil der ikke skulle ske en fordeling af

indkomst og omkostninger baseret på, om de vedrører kulbrinteindkomsten eller aftaler med

tredjepart om behandling og transport m.v.

Provenuet ved for fremtiden at inddrage indkomst fra behandling og transport m.v. for tredje-

part i kulbrinteindkomstbegrebet vurderes at være relativt beskedent.

1.2.7 Udvalgets konklusioner

Et forbedret samfundsøkonomisk afkast af forekomsterne i den danske undergrund forudsæt-

ter primært, at skattesystemet for tilladelser på gamle regler ændres. Kulbrinteskattesatsen er

stærkt forvridende samtidig med, at det er usandsynligt, at selskaberne – bortset fra kortvarigt

ved uforudsete stigninger i olieprisen – vil komme til at betale skat. Samtidig hindrer brutto-

skatterne tilstrækkelig udnyttelse af marginale felter og marginale dele af profitable felter.

Det er på denne baggrund udvalgets opfattelse, at en mere hensigtsmæssig udnyttelse af res-

sourcerne kan opnås på følgende vis:



Tilladelser på gamle regler overføres til nye regler, så kulbrinteskattesatsen nedsættes til

52 pct., kulbrinteskattefradraget reduceres til 30 pct., feltafgrænsningen falder bort og rør-

ledningsafgiften ophæves. Udvalget finder i den forbindelse, at selskaberne bør gives

samme overgangsregler som i Nordsøaftalen.

Det er endvidere udvalgets opfattelse, at følgende generelle tiltag rettet mod alle tilladelser på

sigt bør overvejes:



Inddragelse under kulbrintebeskatningen af indtægter ved lagring af CO

i forbindelse med

-injektion for at øge kulbrinteindvindingen, således at der ydes fradrag for omkostnin-

ger, og der sker beskatning af indkomster fra lagring af CO

m.v.

Inddragelse under kulbrintebeskatningen af indtægter fra behandling og transport m.v. af

kulbrinter for tredjepart i lyset af, at der er ydet fradrag for anlæggene.



De nævnte generelle tiltag vurderes på kort sigt at have ingen eller begrænset provenuvirk-

ning, men kan på længere sigt vise sig hensigtsmæssige. Tiltagene skal således ses i lyset af, at

det bl.a. endnu ikke har været muligt for kommercielle aktører at etablere et CO

-projekt med

rentabel projektøkonomi.

Endelig finder udvalget, at vilkårene for 7. udbudsrunde bør være de samme som for øvrige

tilladelser tildelt efter Nordsøaftalen (fra 2004). Hermed vil der med udvalgets forslag alene

være ét regelsæt for beskatning af kulbrinteindvinding.

2 Udvikling i vilkårene for kulbrinteindvinding i Danmark

Ved ændringen af kulbrinteskatteloven i 2003 blev der – som led i udmøntningen af Nordsøaf-

talen – indført et nyt sæt regler om beskatningen af kulbrinteindkomst.

Hovedelementer i Nordsøaftalen var herudover en fortsættelse af eneretsbevillingen frem til

2042, 20 pct.’s overskudsandel/statsdeltagelse, ophævelse af rørledningsafgiften fra 9. juli

2012 og afskaffelse af royalty for eneretsbevillingen pr. 1. januar 2004.

Med de nye regler for beskatning er kulbrinteskattesatsen sat ned fra 70 pct. til 52 pct., kul-

brintefradraget er reduceret fra i alt 250 pct. til i alt 30 pct., og feltafgrænsningen og rørled-

ningsafgiften er ophævet.

De nye regler har betydet, at statens andel af overskuddet er steget fra ca. 40 pct. før Nord-

søaftalen til ca. 61 pct. efter Nordsøaftalen. Ved de gældende regler forventer staten at få en

samlet indtægt i nutidsværdi fra Nordsøen på ca. 437 mia. kr.

Det nye regelsæt har med virkning fra 2004 været gældende ved siden af de allerede den gang

gældende regler. De to regelsæt, de ”gamle” og ”nye” regler, er nærmere beskrevet i afsnit

3.2.1.8.

2.1 Indførelsen af kulbrintebeskatningen i Danmark i 1982

Beskatningen af indvinding af kulbrinter blev indført i Danmark i 1982.

Baggrunden for at indføre særlige regler om beskatning af indkomst ved kulbrinteindvinding

var, at det på grund af kraftige prisstigninger på olie og gas kunne forudses, at indtjeningen

ved olie- og naturgasindvinding kunne blive væsentligt større end det øvrige erhvervslivs ind-

tjening set i forhold til den investerede kapital.

Den stigende aktivitet ved efterforskning og indvinding af kulbrinter i Nordsøen og den meget

store indtjening i forbindelse hermed havde også medført, at Norge og Storbritannien gen-

nemførte omfattende ændringer og skærpelser af beskatningen af de olieproducerende sel-

skaber.

Kulbrinteskattesatsen udgjorde 70 pct. under det regelsæt, der blev indført i 1982, og som

stadig omfatter tilladelser meddelt inden den 1. januar 2004 uden for eneretsbevillingen. Des-

uden er der under disse regler et kulbrintefradrag på 25 pct. af investeringerne i 10 år, dvs. i alt

250 pct.

Kulbrinteskatteloven er, bortset fra mindre justeringer og konsekvensændringer, stort set ikke

blevet ændret, fra den blev indført i 1982 og frem til 2003, hvor aftalen mellem den daværen-

de økonomi- og erhvervsminister og A.P. Møller - Mærsk A/S (APMM) gav anledning til betyde-

lige ændringer i kulbrintebeskatningen.

2.2 Nordsøaftalen med A.P. Møller - Mærsk A/S i 2003

2.2.1 Baggrunden for Nordsøaftalen

I forbindelse med Folketingets forespørgselsdebat F 28 den 20. februar 2003 om regeringens

eventuelle planer om ændring af beskatningen af olie- og gasressourcerne i Nordsøen vedtog

Folketinget følgende (V54):

”Folketinget opfordrer regeringen til, inden den 1. oktober 2003, i en redegørelse til

Folketinget at fremlægge de muligheder der er for – på en samfundsøkonomisk hen-

sigtsmæssig og afbalanceret måde – at sikre, at staten får en større andel af værdier-

ne i forbindelse med den nuværende og fremtidige udnyttelse af olie- og gasressour-

cerne i Nordsøen.

Det forudsættes herunder, at der samtidigt kan ske en drøftelse med bevillingshaver-

ne af de koncessioner, der udløber i 2012, med henblik på en mulig forlængelse.”

Den 29. september 2003 indgik den daværende økonomi- og erhvervsminister aftale med be-

villingshaverne (APMM) om fortsættelse af eneretsbevillingen til den 8. juli 2042 og de nær-

mere vilkår herfor (Nordsøaftalen).

2.2.2 Hovedelementerne i Nordsøaftalen

Nordsøaftalen af 29. september 2003 mellem den daværende økonomi- og erhvervsminister

og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevillingen af 8. juli 1962 blev præsenteret for Folke-

tinget af økonomi- og erhvervsministeren i Redegørelse til Folketinget vedrørende Nordsøen af

7. oktober 2003.

Aftalen indeholder i hovedtræk følgende elementer:



Fortsættelse af eneretsbevillingen frem til 8. juli 2042.

Betydelige ændringer af kulbrintebeskatningen, bl.a. reduktion af kulbrintefradraget

fra 250 pct. til 30 pct. og en nedsættelse af kulbrinteskattesatsen fra 70 pct. til 52 pct.,

se også nedenfor afsnit 2.2.3.

Udstedelse af tilladelser til efterforskning og indvinding af olie og gas er omfattet af reglerne i koncessionsdirekti-

vet (94/22/EF), som er implementeret i undergrundsloven. Tilladelser udstedes efter nærmere angivne regler, hvor

der hovedsageligt skal ske en offentlig indkaldelse af ansøgninger. Af præamblen til koncessionsdirektivet fremgår

dog,

at ”Danmark befinder sig i en særlig situation, eftersom det er forpligtet til at optage forhandlinger om en

eventuel fortsættelse af virksomheden efter udløbet af den koncession, der blev udstedt den 8. juli 1962, og som

vedrører de områder, der opgives den 8. juli 2012; Danmark indrømmes derfor en undtagelse for disse områders

vedkommende.”

Denne undtagelse gjorde det muligt for staten at leve op til sine forpligtelser over for bevillingsha-

verne, jf. protokollen af 16. juli 1962, hvorefter

”(…) der i god tid før bevillingens udløb skal optages forhandlinger

om en eventuel fortsættelse og vilkårene herfor”.



Statsdeltagelse. Fra 1. januar 2004 og frem til og med 8. juli 2012 betales årligt 20 pct.

af overskuddet til staten. Herefter deltager staten gennem Nordsøfonden som partner

i DUC med en ejerandel på 20 pct., der vederlagsfrit overdrages til staten.

Ophævelse af rørledningsafgiften fra 9. juli 2012.

Afskaffelse af royalty for eneretsbevillingen pr. 1. januar 2004.



En konsekvens af statens deltagelse som partner i DUC, hvor omkostninger og kulbrintepro-

duktion fordeles forholdsmæssigt, er, at staten deltager i betaling af omkostninger til fjernelse

af anlæg i Nordsøen.

Herudover indgik parterne aftale om kompensation ved ændringer, der specifikt rammer kul-

brinteproducenterne. Aftalen om kompensation indebærer, at DUC-selskaberne kompenseres

for virkningerne af ændringer af eksisterende eller af nye love og andre regler, der specifikt

rammer producenter af kulbrinter i den danske del af Nordsøen.

Baggrunden for kompensationsaftalen var – som det udtrykkeligt fremgår af aftalens indled-

ning – at

”

… bevillingshaverne ved Aftalen er indgået på skærpede vilkår for den fremti-

dige udnyttelse af den gældende eneretsbevilling ud fra en forudsætning om, at

staten ikke ved indgreb i form af gennemførelse af lovgivning og andre regler

af specifik betydning for bevillingshaverne og deres partnere i Dansk Under-

grunds Consortium (DUC) forringer de økonomiske vilkår, der danner grundlag

for aftalen.”

Kompensationen fastsættes med henblik på, at den økonomiske balance mellem staten og

bevillingshaverne opretholdes uændret. Dog kan kompensationen maksimalt udgøre den net-

tofordel, som staten opnår ved Aftalen.

Statens nettofordel beregnes som:

overskudsdeling/nettoafkast af statsdeltagelse (Aftalens afsnit IV)

værdien for staten af ikke-anvendelse af muligheder for overvæltning på

DONG af virkningerne af Aftalen og lovgivning i tilknytning hertil, jf. aftaler

mellem DUC-partnerne og DONG

fordel som bevillingshaverne og de øvrige DUC-partnere opnår ved afskaffel-

sen af royalty.

Værdien for staten af, at DUC har fraskrevet sig muligheden for at overvælte skærpelserne af beskatningen på

DONG i henhold til de gasaftaler, der er indgået mellem DUC og DONG i 1979, 1990 og 1993.

Kompensationen opgøres og modregnes fra 1. januar 2004 til 8. juli 2042.

Nye eller ændrede love og regler giver kun ret til kompensation, hvis ændringerne specifikt

rammer producenter af kulbrinter i den danske del af Nordsøen. Generelle og ikke-

diskriminerende ændringer giver ikke ret til kompensation.

2.2.3 Indførelse af nye kulbrinteskatteregler i 2003

De ændringer af kulbrintebeskatningen, der var indgået aftale om med Nordsøaftalen, blev

gennemført ved lov nr. 1216 af 27. december 2003 med virkning for indkomst, der erhverves i

tilknytning til eneretsbevillingen og nye tilladelser meddelt den 1. januar 2004 eller senere.

De nye regler indeholder følgende elementer:



Kulbrintefradraget nedsættes til i alt 30 pct. af investeringerne.

Kulbrinteskattesatsen nedsættes til 52 pct.

Feltafgrænsningen (ring fence) ophæves, hvorefter bl.a. underskud i forbindelse med

opbygningen af et felt kan modregnes i overskud fra et felt i produktion.

Skatteværdien af fjernelsesomkostninger udbetales ved ophør af kulbrinteskattepligtig

virksomhed op til den betalte kulbrinteskat (carry back).

Rørledningsafgiften modregnes i kulbrinteskatten.

Pay back-reglen (begrænsningsregel vedrørende kulbrintefradrag) ophæves.

Særlige regler for overgangen til de nye regler og statens indtræden den 9. juli 2012

som partner i DUC’s aktiviteter vedrørende eneretsbevillingen.



De øvrige selskaber med andel i tilladelser fik også mulighed for fra 2004 at overgå til de nye

kulbrinteskatteregler. Ingen andre selskaber, som på dette tidspunkt havde tilladelse, valgte

imidlertid at overgå til beskatning efter de nye kulbrinteskatteregler. De pågældende selskaber

beskattes således efter de gamle kulbrinteskatteregler.

I forbindelse med udmøntningen af Nordsøaftalen blev der desuden indført en række nye generelle bestemmelser

i kulbrinteskatteloven, herunder en særlig transfer pricing-regel og præcisering af adgangen til fradrag for fjernel-

sesomkostninger.

Med indførelsen af det nye regelsæt er beskatningen forskellig for tilladelser, der er tildelt

inden 1. januar 2004 bortset fra eneretsbevillingen (gamle regler), og for eneretsbevillingen og

tilladelser, der er meddelt den 1. januar 2004 eller senere (nye regler).

Tilladelser, der beskattes efter gamle regler, har fortsat et kulbrintefradrag på 250 pct. og en

kulbrinteskattesats på 70 pct. Det høje kulbrintefradrag gør det muligt for selskaberne at inve-

stere sig ud af kulbrinteskatteposition, hvorfor der reelt kun betales selskabsskat og rørled-

ningsafgift fra disse tilladelser.

Eneretsbevillingen (DUC) og tilladelser meddelt den 1. januar 2004 eller senere har et kulbrin-

tefradrag på 30 pct., hvorved det ikke på samme måde som efter gamle regler er muligt at

investere sig ud af kulbrinteskatteposition. Målet med det nye skattesystem var at skabe en

robust løsning med et langt mere stabilt beskatningsgrundlag og at sikre staten en større andel

af værdierne i Nordsøen. Det har medført, at statens andel af indtægterne er steget for disse

tilladelser, selvom kulbrinteskattesatsen på 52 pct. er lavere end efter gamle regler.

Tilladelser tildelt efter 1. januar 2004 beskattes efter samme regelsæt som DUC, men er ikke

omfattet af kompensationsaftalen. Det samme vil gælde ved fremtidige tildelinger af tilladel-

ser.

De nye kulbrinteskatteregler inddrager flere af de elementer, som karakteriserer en neutral

skat, som anbefalet af Kulbrintebeskatningsudvalget 2001

. Der er dog stadig nuanceforskelle,

der adskiller det nye regelsæt fra en neutral beskatningsmodel.

Nedenfor ses en oversigt over forskellene mellem gamle og nye regler. Reglerne er endvidere

yderligere beskrevet i kapitel 3.2.1

Rapport fra Kulbrintebeskatningsudvalget, betænkning nr. 1408/2001.

Oversigtstabel 2.1: Oversigt over forskellene mellem gamle og nye regler

Gamle regler

Kulbrinteskat

Kulbrintefradrag

70 pct.

Nye regler

52 pct.

Fradrag på i alt 250 pct. af anskaffel-

Fradrag på i alt 30 pct. af anskaffel-

sessum for aktiver og aktiverede efter- sessum for aktiver og aktiverede

forskningsudgifter (25 pct. i 10 år).

efterforskningsudgifter (5 pct. i 6

år).

Ingen feltafgrænsning.

Underskud (ring fence,

Feltbaseret indkomstopgørelse (ring

forrentning og udbetaling)

fence).

Fjernelsesomkostnin-

ger/ophør

Ingen kompensation for underskud ved Skatteværdien af fjernelsesom-

ophør.

kostninger udbetales ved ophør af

kulbrinteskattepligtige virksomhed

op til den betalte kulbrinteskat

(carry back).

I 2. runde-tilladelser er der med hjem- Undergrundslovens hjemmel til

mel i undergrundsloven fastsat vilkår fastsættelse af produktionsafgift er

om betaling af en produktionsafhængig ikke udnyttet.

afgift:

1.000 td/dag Sats

0-5

2 pct.

5 - 20

8 pct.

20 -

16 pct.

Kan fradrages i selskabs- og Kulbrinte-

skattegrundlaget.

Produktionsafgift

Rørlednings-

/dispensationsafgift

5 pct.

Ophævet fra 2012.

Kan fradrages i grundlaget for produk-

tionsafgiften samt i selskabs- og kul-

brinteskattegrundlaget.

20 pct.

1., 2. og 3. runde:

Statsdeltagelse ”båret” i efterforsk-

ningsfasen.

I udbygnings- og produktionsfasen er

den betalende andel afhængig af pro-

duktionens størrelse.

4. og 5. runde samt Åben dør: Fuldt

betalende andel.

20 pct. i alle nye tilladelser. For

eneretsbevillingen deltager Nord-

søfonden fra og med 9. juli 2012

med 20 pct.

Statsdeltagelse

Anm.: Indtil 2012 kunne rørledningsafgiften modregnes i kulbrinteskatten for nye regler. Fra 1. januar 2004 til 8. juli

2012 betalte DUC 20 pct. af overskuddet til staten.

2.3 Ændringer i kulbrinteskatteloven siden 2003

Der er siden ændringerne af kulbrintebeskatningen i 2003 kun foretaget mindre ændringer og

justeringer af loven

jf. oversigt 2.2.

Oversigtstabel 2.2: Oversigt over ændringer af kulbrintebeskatningen siden 2003

Virkningstidspunkt

Fra indkomståret

2010

Ændring

Præcisering af at finansielle indtægter med direkte tilknytning til kulbrinte-

virksomheden skal medregnes i kulbrinteindkomsten.

Hvis udgifter vedrørende finansielle aktiver eller forpligtelser kan fradrages i

kulbrinteindkomsten, skal skattepligtige indtægter vedrørende sådanne

aktiver og forpligtelser tilsvarende medregnes i kulbrinteindkomsten.

Fra indkomståret

2010

Skattemæssig understøttelse af muligheden for at inddrage nye partnere

med henblik på at finansiere den fremtidige efterforskning (”farm out”).

Hvis en licenshaver overdrager en andel af sin licens til en ny partner, og hvis

betalingen for andelen sker ved, at erhververen helt eller delvist afholder de

efterforskningsomkostninger, som licenshaveren er forpligtet til at afholde,

udskydes beskatningen af fortjenesten ved overdragelsen. I stedet for at

beskatningen gennemføres allerede på det tidspunkt, hvor overdragelse-

saftalen indgås, bliver fortjenesten først beskattet i takt med, at de pågæl-

dende efterforskningsomkostninger afholdes. Fortjenesten skal dog ind-

tægtsføres senest i det tredje indkomstår efter overdragelsen.

Fra indkomståret

2010

Regler om den skattemæssige behandling af de aktiver, som Nordsøfonden i

henhold til Nordsøaftalen fra 2003 overtog fra partnerne i DUC den 9. juli

2012.

Ved overtagelsen af produktionsanlæggene m.v. indtræder Nordsøfonden i

de skattemæssige anskaffelsessummer og afskrivningsgrundlag, som anlæg-

gene m.v. havde hos DUC-partnerne ved overtagelsen. Det fastlægges vide-

re, at Nordsøfonden ikke kan beregne kulbrintefradrag vedrørende de over-

tagne aktiver.

Ændringerne er alle indført ved lov nr. 1277 af 16. januar 2009.

2.4 Udviklingen generelt i selskabsbeskatningen – herunder sel-

skabsskatteprocent, sambeskatningsregler m.v.

Indkomst ved indvinding af kulbrinter opgøres særskilt i forhold til anden skattepligtig ind-

komst. Indkomsten er - ud over at være omfattet af den særlige kulbrinteskat - undergivet

almindelig selskabsbeskatning. Selskabsskatten af kulbrinteindkomsten er fradragsberettiget i

grundlaget for kulbrinteskatten.

Den danske selskabsskattesats er gradvist blevet reduceret fra 30 pct. i 2004 til 28 pct. i 2005

og har siden 2007 været 25 pct. Samtidig er beskatningsgrundlaget bredt ud ved ændringer i

virksomhedernes afskrivningsmuligheder, fradragsregler og mulighederne for udnyttelse af

udenlandske koncernselskabers underskud.

Et par eksempler på baseudvidelsen er, at saldoafskrivningssatsen flere gange er sat ned, og at

der i 2007 blev indført begrænsninger på virksomheders fradrag for finansieringsudgifter.

Både produktionens størrelse og olieprisen er betydende for størrelsen af overskuddet ved

kulbrinteindvinding i Nordsøen og dermed også for statens indtægter herfra.

2.5 Udviklingen i produktionen m.v.

Olieproduktionen var i Nordsøen stigende frem mod 2004, hvor den toppede. Siden har olie-

produktionen været faldende,

jf. figur 2.1.

Da produktionen toppede i 2004, blev der indvun-

det knap 23 mio. m

, mens der i 2012 blev indvundet godt 12 mio. m

Produktion af gas var i perioden 1999-2003 på et relativt stabilt niveau på omkring 7 mia. Nm

og stigende til omkring 9 mia. Nm

i 2006,

jf. figur 2.2.

Siden 2008 har gasproduktionen været

faldende og var i 2012 på knap 5 mia. Nm

Figur 2.1. Årlig olieproduktion I perioden 1999 til

2012, mio. m

Figur 2.2. Årlig gasproduktion I perioden 1999 til

2012, mia. Nm

Kilde: Energistyrelsen.

Fremadrettet forventes der endnu en mindre stigning i produktionen, mens den på længere

sigt vil være aftagende,

jf. figur 2.3.

En nærmere beskrivelse af Energistyrelsen prognoser

fremgår af bilag 4.

Figur 2.3. Historisk olieproduktion og forventet forløb

olie,

mio. m³

1975

1985

1995

2005

2015

2025

2035

Produktion og forventet forløb

Teknologiske ressourcer

Efterforskningsressourcer

Kilde: Energistyrelsen.

2.6 Udviklingen i olieprisen

Mens olie- og gasproduktionen har været aftagende, har olieprisen været stigende,

jf. figur

2.4.

I perioden 1990-2004 lå olieprisen på mellem 20 USD/tønde og 40 USD/tønde. Siden 2005 er

olieprisen steget kraftigt frem mod 2008 til et niveau omkring 110 USD/tønde. I kølvandet på

finanskrisen faldt olieprisen kortvarigt, men er tilbage på et niveau omkring 110 USD/tønde i

dag.

Figur 2.4. Olieprisudviklingen i USD/tønde i perioden 1990 til 2012, 2014-niveau

Kilde: Energistyrelsen

Baseret på Det Internationale Energi Agenturs (IEA) forventninger vil olieprisen fortsat være på

dette høje niveau på sigt.

2.7 Udviklingen i statens indtægter og andel af overskuddet

Statens samlede indtægter fra Nordsøen udgøres af kulbrinteskat, selskabsskat af kulbrinte-

virksomhed, olierørlednings- og dispensationsafgift, produktionsafgift samt overskudsde-

ling/statsdeltagelse,

jf. tabel 2.1.

Statens indtægter siden indførelsen af de nye regler gældende fra 2004 er steget markant. Før

2004, hvor kun de gamle regler var gældende, blev der stort set ikke betalt kulbrinteskat, mens

staten har fået en væsentlig indtægt fra kulbrinteskatten siden 2004. Fra 2004 betalte DUC

overskuddeling frem til 8. juli 2012. Den 9. juli 2012 indtrådte staten som partner i DUC med

en ejerandel på 20 pct. Olierørlednings- og dispensationsafgiften ophørte 8. juli 2012, hvorfor

det i fremtiden kun er selskaber beskattet efter gamle regler, der betaler denne afgift.

Tabel 2.1. Provenu fra olie- og gasindvinding for årene 1990-2012, løbende priser.

Selskabs-

skat

År

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012*

1,3

1,0

0,9

1,1

1,0

1,4

1,7

1,8

2,3

5,8

6,3

6,8

5,9

7,4

9,7

11,7

9,5

10,4

8,9

7,4

9,8

8,6

0,1

1,2

4,9

8,3

8,2

12,4

8,3

6,9

9,5

10,5

Kulbrinte-

skat

Overskuds-

deling/stats-

deltagelse

Olierørled-

nings- og

dispensations-

afgift

0,3

0,4

0,3

0,6

1,4

1,1

1,5

2,1

2,2

1,8

2,5

1,4

1,8

2,2

1,2

Produktions-

afgift (royal- I alt

ty)

Mia.kr.

0,5

0,6

0,7

0,9

1,1

0,9

1,2

2,2

2,1

2,2

2,1

1,9

1,8

2,1

2,0

2,5

3,1

3,2

3,8

8,3

9,6

10,1

9,3

17,1

24,2

31,5

27,9

36,5

24,6

23,7

30,3

26,7

24,3

4,9

7,6

9,3

8,3

11,1

6,0

7,6

8,8

6,3

2013*

9,7

11,3

2,9

0,4

Anm: Opgjort på indbetalingsår.

Kilde: statsregnskabet for 1996-2012, Skatteministeriet og Energistyrelsen for 1990-1995.

* Skøn, Finanslov for finansåret 2013.

Statens andel af overskuddet af værdierne fra de samlede olie- og gasaktiviteter i Nordsøen

opgøres ved fordelingen af overskuddet mellem staten og de private aktører. Statens andel

har i gennemsnit været ca. 61 pct. i perioden 2004-2012 fra alle selskaberne i Nordsøen, dvs.

fra selskaber både på nye og gamle regler,

jf. tabel 2.2.

I perioden 2004-2012 har staten fået en andel, beregnet som skattebetalingernes andel af

selskabsskattegrundlaget før overskudsdeling/statsdeltagelse og afgifter, på ca. 62 pct. af

overskuddet fra selskaber på nye regler og ca. 36 pct. fra selskaber på gamle regler.

Ændringerne af kulbrintebeskatningen i 2004 har ændret produktions- og investeringsincita-

menterne markant. Forskellen i reglernes incitamentsstruktur påvirker produktionen, investe-

ringerne og statens indtjening, hvilket også fremgår af statens lavere andel fra selskaber, der

stadig beskattes efter gamle regler, i forhold til statens andel fra selskaber, der overgik til det

nye regelsæt. De højere oliepriser har således ikke bevirket, at selskaber beskattet efter de

gamle regler er kommet i kulbrinteskatteposition.

Tabel 2.2. Statens andel af det skattemæssige overskud fra 2004 til 2012, pct.

Pct.

Statens samlede andel

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012*

Pct.

Gamle regler

Pct.

Nye regler

Gennemsnit, 2004-2012

Anm.: Statens andel er beregnet ud fra skatteindbetalingernes andel af selskabsskattegrundlag før overskudsde-

ling/statsdeltagelse og afgifter baseret på indtægterne opgjort for indkomståret. Dette svarer i vid udstrækning til

oplysningerne fra APMM og Wood Mackenzie, som er forelagt for udvalget. Forskellene består i afvigelser i bereg-

ningsopgørelsen og periodeafgrænsningen, hvorpå gennemsnittet er beregnet.

* Skøn

Kilde: Skatteministeriets beregninger.

Sammenlignet med statens samlede andel fra hele Nordsøen på 61 pct. må det konkluderes, at

langt størstedelen af statens indtægter kommer fra selskaberne på nye regler. Indtægterne fra

DUC-selskaberne udgør langt størstedelen af indtægterne fra nye regler i denne periode. Det

nye regelsæt sikrer et mere robust provenu og en reduktion af det samfundsøkonomiske for-

vridningstab. Det har betydet, at statens andel af overskuddet fra hele Nordsøen er steget fra

ca. 40 pct.

til ca. 61 pct., selvom kulbrinteskattesatsen på 52 pct. er lavere end efter gamle

regler på 70 pct.,

jf. tabel 2.2.

Statens gennemsnitslige andel i perioden 2001-2003.

Figur 2.5. Statens andel af det skattemæssige overskud før og efter Nordsøaftalen, pct.

Anm.: Statens andel er beregnet ud fra skatteindbetalingernes andel af selskabsskattegrundlag før overskudsde-

ling/statsdeltagelse og afgifter baseret på indtægterne opgjort for indkomståret. Dette svarer i vid udstrækning til

oplysningerne fra APMM og Wood Mackenzie, som er forelagt for udvalget. Forskellene består i afvigelser i bereg-

ningsopgørelsen og periodeafgrænsningen, hvorpå gennemsnittet er beregnet.

Gennemsnittet før aftalen er be-

regnet for perioden 2001-2003 og gennemsnittet efter aftalen er beregnet for årene 2004-2012, hvor 2012 er et

skøn.

Kilde: Skatteministeriets beregninger.

Forskellen mellem statens andel før Nordsøaftalen på ca. 40 pct. og andelen efter Nordsøafta-

len på ca. 61 pct. svarer ved det faktiske overskud i perioden 2004-2012 til et merprovenu på

godt 94 mia. kr.

Det er dog højst implausibelt at forudsætte, at produktionen og overskuddet

ville have været det samme, givet de kraftige forvridninger ved de gamle regler samt udsigten

til, at tilladelsen var udløbet. Det må således anses for givet, at merprovenuet har været større

end godt 94 mia. kr. Derudover har overgangsreglerne som nævnt medført, at merprovenuet

har været lavere, end hvis reglerne var trådt i kraft umiddelbart.

Samlet set forventes statens fremtidige indtægter fra Nordsøen i nutidsværdi at være i størrel-

sesordenen 437 mia. kr. for perioden 2014-2042.

Ved uændret beskatning forventes staten i nutidsværdi at opnå en indtægt fra olie- og gasakti-

viteter i Nordsøen på ca. 36 mia.kr. fra selskaber på gamle regler, ca. 235 mia. kr. fra eneretten

Fremskrevet ved BNP-vækstraten, Økonomisk Redegørelse december 2012.

og ca. 48 mia. kr. fra øvrige tilladelser på nye regler uden Nordsøfonden. Indtægterne fra

Nordsøfonden inkl. forventet udbytte svarer til ca. 119 mia. kr.

På baggrund af forventningerne til den fremtidige produktion kan værdien af den samlede

grundrente uden Nordsøfonden for perioden 2014-2042 opgøres til 388 mia. kr. for eneretten,

81 mia. kr. for tilladelser på nye regler, der ikke er en del af eneretten, og 110 mia. kr. for tilla-

delser på gamle regler (2014-niveau). Opgørelse af grundrenten er nærmere beskrevet i kapi-

tel 6. Grundrenten fra Nordsøfonden svarer til statens indtægter herfra.

Det bemærkes, at det generelt er forbundet med betydelig usikkerhed at skønne over prove-

nuet fra beskatningen af kulbrinteindvindingen i Nordsøen. Usikkerheden skyldes blandt andet

udsvingene i olieprisen og dollarkursen.

3 Beskrivelse af gældende rammevilkår

Gode generelle rammevilkår er vigtige for aktiviteten i dansk erhvervsliv generelt og også for

olie- og gassektoren. Der er herudover nogle mere specifikke rammevilkår med særlig betyd-

ning for olie- og gassektoren, ligesom visse generelle rammevilkår har særlig betydning for

sektoren.

Der vurderes fortsat at være gode muligheder for at gøre nye kommercielle fund på dansk

område, især i form af mindre fund. Det er desuden i dag muligt at indvinde fra forekomster,

som det ikke tidligere har været rentabelt at indvinde.

Danmark er dog, set i forhold til de andre nordsølande, karakteriseret ved forholdsvis lav efter-

forskningsaktivitet, mindre fund og en lavere succesrate end Norge og Holland. Det tager sær-

ligt de nye regler, der blev indført i 2003 med Nordsøaftalen, hensyn til ved alene at beskatte

overskuddet, mens bruttoskatterne og de begrænsede muligheder for at udnytte underskud i

de gamle regler ikke i samme grad sikrer smidighed i forhold til geologiske forhold.

De nye regler er gældende for eneretsbevillingen og tilladelser tildelt fra 1. januar 2004. De

nye regler vil ligeledes være gældende for fremtidige tilladelser.

Med de nye regler blev kulbrintefradraget reduceret fra 250 pct. til 30 pct., samtidig med at

bruttoskatterne af produktionens salgsværdi (rørledningsafgift og produktionsafgift/royalty)

og feltafgrænsningen blev ophævet.

Parallelt hermed gælder det gamle regelsæt, der blev indført i 1982. De gamle regler, der er

gældende for tilladelser, der er tildelt før 1. januar 2004 og ikke er en del af eneretsbevillingen,

er karakteriseret ved en kulbrinteskattesats på 70, pct., et kulbrintefradrag på 250 pct., samt

feltafgrænsning ved opgørelsen af kulbrinteindkomsten.

Med statsdeltagelsen opnår staten 71,2 pct. af den marginale indtjening på nye regler. På

grund af det store kulbrintefradrag på 250 pct. har selskaberne på gamle regler mulighed for at

investere sig ud af kulbrinteskatteposition. Beskatningen af den marginale indtjening sker der-

for i disse tilfælde med en sats på hhv. 28,8 pct. uden statsdeltagelse og 43 pct. med statsdel-

tagelse. Det vil sige, at kulbrinteskattesatsen ikke medregnes i den sammensatte marginalskat.

Nedenfor beskrives først procedurer og regler vedrørende tildelingen af tilladelser. Dernæst

beskrives de økonomiske rammevilkår, herunder kulbrintebeskatningen, dispensations- og

rørledningsafgift samt statsdeltagelse. Endelig beskrives de øvrige rammevilkår for virksomhe-

derne.

3.1 Tildeling af tilladelser

3.1.1 Tildeling af tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter

Tilladelser (ofte også kaldet koncessioner) til efterforskning og indvinding af kulbrinter medde-

les i henhold til undergrundsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 960 af 13. september 2011.

Det danske område er i relation til tildeling af tilladelser delt i det såkaldte

Rundeområde

Åben dør-område.

Grænsen mellem områderne går ved 6° 15’ østlig længde,

jf. figur 3.1.

Figur 3.1. Opdeling mellem Rundeområdet og Åben dør-området

Kilde: Energistyrelsen.

I området mod vest – Rundeområdet – ligger alle de hidtil gjorte kommercielle fund af olie og

gas, og området forventes derfor fortsat at rumme de bedste muligheder for at gøre nye fund.

Derfor tildeles tilladelserne i det vestlige område generelt ved udbud, hvor der kun kan ansø-

ges på bestemte tidspunkter. På den måde udnyttes konkurrenceelementet til at sikre de bed-

ste tilbud om efterforskningsprogrammer, herunder ubetingede efterforskningsboringer.

I området øst for 6° 15’, hvor der ikke hidtil har været gjort kommercielle fund af olie eller gas,

er det besluttet at gøre det nemmere for olieselskaberne at få adgang til tilladelser, idet der

her er etableret en Åben dør-procedure.

3.1.2 Gældende regler vedrørende tildeling af tilladelser

De råstoffer, herunder kulbrinter, der findes i Danmarks undergrund, tilhører den danske stat.

Det fremgår af § 2 i undergrundsloven.

Tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter meddeles af klima-, energi- og byg-

ningsministeren i medfør af undergrundslovens § 5, stk. 1.

Tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter kan ifølge undergrundslovens § 5, stk.

3, alene gives til ansøgere, der skønnes at have fornøden sagkundskab og økonomisk bag-

grund, og som kan forventes at udøve virksomheden sådan, at samfundet har mest mulig ind-

sigt i og gavn af denne. I forbindelse med behandling af indkomne ansøgninger om tilladelser

til efterforskning og indvinding skal det derfor vurderes, om ansøgerne er kvalificerede til at

være rettighedshavere til en tilladelse ud fra de i undergrundsloven angivne kriterier.

Tilladelser gives altid til mindst to selskaber, eftersom staten automatisk - via Nordsøfonden -

deltager med 20 pct. i alle tilladelser, der er meddelt siden 2005. I mange tilladelser er der

imidlertid flere deltagende selskaber.

Ifølge undergrundslovens § 9 kan det i en tilladelse fastsættes, hvilket vederlag rettighedsha-

veren skal betale til staten, herunder arealafgift, produktionsafgift og økonomisk udbytte.

Fastsættelsen af vederlaget sker ifølge lovbemærkningerne på baggrund af en samlet vurde-

ring under hensyntagen til almindelig indkomstbeskatning og særlig kulbrintebeskatning.

De nærmere vilkår for efterforskning og indvinding af kulbrinter er blandt andet fastlagt i de

enkelte tilladelser, som staten tildeler selskaberne. Det drejer sig om eneretsbevillingen af 8.

juli 1962, som blev givet til APMM for en periode på 50 år. Eneretsbevillingen udnyttes i sam-

arbejde med Shell og Chevron i DUC-samarbejdet. Fra juli 2012 deltager endvidere staten via

Nordsøfonden i DUC. De øvrige tilladelser er givet af staten i forbindelse med de 6 udbuds-

runder, der er gennemført siden 1984. Hertil kommer et antal nabobloktilladelser og tilladelser

tildelt i forbindelse med Åben dør-proceduren.

I 1995 blev der indføjet en række bestemmelser i undergrundsloven som led i implementerin-

gen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF om betingelser for tildeling og udnyt-

telse af tilladelser til prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter (koncessionsdi-

rektivet). Undergrundslovens kapitel 4 (§§ 12-18) indeholder herefter særlige bestemmelser

om efterforskning og indvinding af kulbrinter.

Ifølge undergrundslovens § 12, stk. 1, kan tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrin-

ter meddeles på fire forskellige måder:



Efter offentlig indkaldelse af ansøgninger (udbudsrunde)

Hvis en uopfordret ansøgning modtages, og hvis ministeren finder, at ansøgningen bør

behandles, skal der ske indkaldelse af ansøgninger fra andre interesserede (minirunde)

Efter særlig bekendtgørelse om mulighed for at ansøge inden for nærmere angivne

områder uden anvendelse af de to ovennævnte procedurer (Åben

dør-procedure)



Når geologiske eller produktionsmæssige forhold taler for det, kan der gives tilladelse

til et område til indehaveren af en tilladelse til et tilstødende område (naboblok). In-

dehavere af eventuelle tilladelser til øvrige tilstødende områder skal i så fald også have

mulighed for at ansøge.

Bestemmelserne om tildelingsprocedurerne er nærmere beskrevet i undergrundslovens § 12,

stk. 1, litra a-d. Procedurerne i § 12, stk. 1, litra a-c, indebærer alle, at der forinden iværksæt-

telse af et udbud af arealer skal ske en offentliggørelse i Statstidende og Den Europæiske Uni-

ons Tidende med mindst 90 dages varsel. Offentliggørelsen i Statstidende og EU-tidende sikrer,

at alle interesserede uden forskelsbehandling får mulighed for at søge på de offentliggjorte

vilkår.

Da koncessionsdirektivet trådte i kraft, var der som nævnt allerede meddelt et antal tilladelser

til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmark. Undergrundsloven trådte i kraft i 1981

og indeholdt i den daværende § 12 bestemmelser om, at tilladelser til efterforskning og ind-

vinding af kulbrinter som hovedregel skulle meddeles efter offentlig indkaldelse af ansøgnin-

ger. De tilladelser, der blev meddelt i perioden 1981-1995, hvor koncessionsdirektivet blev

implementeret, blev ligeledes meddelt efter offentlig indkaldelse af ansøgninger.

APMMs tilladelse fra 1962 indeholdt en genforhandlingsbestemmelse, og den danske stat var

således forpligtet til at optage forhandlinger om en eventuel fortsættelse af denne tilladelse.

Derfor blev Danmark ifølge koncessionsdirektivets artikel 13 - som eneste medlemsstat - på

visse betingelser undtaget fra bestemmelserne i direktivets artikel 3 og 5 om tildeling af tilla-

delser. Denne undtagelsesbestemmelse skyldtes den særlige situation, som Danmark befandt

sig i, og som er beskrevet i direktivets præambel (sidste betragtning) om forpligtelse til at op-

tage forhandlinger. Danmark var derfor ikke forpligtet til at anvende direktivets artikel 3 og 5

på nye tilladelser, som Danmark tildeler inden den 31. december 2012 for de områder, som

opgives den 8. juli 2012 ved udløbet af APMM-tilladelsen. På den baggrund kunne APMM-

tilladelsen forlænges for perioden 1. januar 2004-8. juli 2042, uden at der skete en offentlig

indkaldelse af ansøgninger for de omfattede områder.

APMM’s eneretsbevilling, som oprindeligt dækkede hele det danske land- og havområde, er

blevet reguleret flere gange. En vidtgående regulering blev foretaget i 1981 gennem en aftale

mellem APMM og energiministeren, hvor store områder blev leveret tilbage til staten. 1981-

aftalen blev indgået på baggrund af et politisk ønske om at intensivere aktiviteterne i Nordsø-

en.

Ifølge den procedure, der anvendes i forbindelse med meddelelse af tilladelser, byder oliesel-

skaber på omfanget og indholdet af et fremtidigt arbejdsprogram. Et arbejdsprogram indehol-

der ansøgerens plan for indsamling og vurdering af eksisterende eller nye oplysninger om un-

dergrunden i det ansøgte område. Arbejdsprogrammet skal baseres på ansøgernes vurdering

af sandsynligheden for fund i området og en samlet økonomisk vurdering.

Herudover fastsættes der i forbindelse med hvert udbud bestemmelser om, ud fra hvilke krite-

rier en tilladelse skal gives, hvis Energistyrelsen vurderer, at to ansøgninger til det samme om-

råde er lige gode. Kriterierne skal – selvsagt - være relevante, objektive og ikke-

diskriminerende, jf. undergrundslovens § 12 a, stk. 3. Formålet med anvendelse af udbuds-

runder er at udnytte konkurrencen mellem olieselskaberne til at sikre de bedst mulige ar-

bejdsprogrammer med de efterforskningsarbejder og -boringer, som skal til for at påvise nye

olie- og gasforekomster.

Tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter gives i Danmark med en efterforsk-

ningsperiode på indtil 6 år, jf. undergrundslovens § 13, stk. 1. Hvis rettighedshaveren gør et

fund, erklærer det kommercielt og agter at foretage indvinding, har rettighedshaveren ret til at

få tilladelsen forlænget med henblik på indvinding for et tidsrum på 30 år. Det er endvidere en

forudsætning, at det efterforskningsprogram, rettighedshaveren har påtaget sig, er gennem-

ført. Forlængelsen omfatter alene de områder i tilladelsen, der rummer kommercielt indvinde-

lige forekomster. Både efterforsknings- og indvindingsperioderne kan forlænges, hvis særlige

forhold gør sig gældende. Efterforskningsperioden kan forlænges med indtil to år ad gangen,

hvis det er velbegrundet, og ansøgeren påtager sig yderligere efterforskningsforpligtelser.

Det fremgår dog af koncessionsdirektivets artikel 4, a), at tilladelsers varighed ikke må oversti-

ge det tidsrum, der er nødvendigt for at afslutte den virksomhed, tilladelsen vedrører. Myn-

dighederne kan dog forlænge en tilladelses varighed, hvis denne er utilstrækkelig til, at den

pågældende virksomhed kan afsluttes, og hvis virksomheden gennemføres i overensstemmel-

se med tilladelsen.

Anvendelse af procedurerne om meddelelse af tilladelser til efterforskning og indvinding af

kulbrinter i undergrundslovens § 12, stk. 1, litra a-c, indebærer endvidere, at ministeren, inden

procedurerne iværksættes, skal forelægge en redegørelse vedrørende områder og vilkår for

Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg. Inden ministeren giver de tilladelser, der er et

resultat af de afholdte udbud, skal der endvidere forelægges en redegørelse for udvalget, jf.

undergrundslovens § 6, stk. 1.

Der skal efter gældende regler betales et ansøgningsgebyr på 25.000 kr. samt et vederlag for

den meddelte tilladelse på 100.000 kr.

3.1.3 Rundeområdet

Tilladelserne i det vestlige område tildeles generelt ved udbudsrunder,

jf. figur 3.2.

Den 5. udbudsrunde i 1998 førte til tildelingen af 17 nye tilladelser. Der gik syv år inden 6. run-

de i 2005, som førte til tildelingen af 14 nye tilladelser i 2006.

Figur 3.2. Tildelte tilladelser siden 1997 i Rundeområdet

Antal tildelinger

1997

2001

2003

2005

2009

1999

2007

"Udbudsrunde"-tilladelser

Naboblok-tilladelser

Minirunde-tilladelse

Kilde: Energistyrelsen.

Der er siden 6. runde tildelt to naboblok-tilladelser, hvor geologiske forhold og selskabernes

tilbud om efterforskningsarbejder gjorde tildeling efter naboblokproceduren hensigtsmæssig.

Modtagelsen af en uopfordret ansøgning i 2011 førte til beslutningen om at gennemføre en

minirunde for det pågældende område. Efter afslutning af runden blev der i 2012 tildelt en

tilladelse.

Arbejdsprogrammerne for 6. runde-tilladelserne er nu ved at være gennemført. For at sikre

kontinuiteten i efterforskningen og for at sikre, at olie- og gasressourcerne i Nordsøen kan

blive fundet og kan udnyttes med den allerede etablerede infrastruktur, er det besluttet at

indlede en 7. udbudsrunde i 2013.

Det er nu 50 år siden, at efterforskningen i den danske del af Nordsøen begyndte på baggrund

af APMMs eneretsbevilling. Flere af områderne i Nordsøen har været omfattet af tilladelser ad

flere omgange og er blevet efterforsket af forskellige grupper af olieselskaber. Der er indtil nu

foretaget godt 130 efterforskningsboringer i den vestlige del af Nordsøen.

Områder, der i efterforskningsmæssig henseende er efterforsket grundigt, betegnes som

”modne” områder. Hele Nordsø-området, inklusive det danske, er modent. Udviklingen af bl.a.

2011

bedre seismiske undersøgelsesmetoder gør det dog muligt fortsat at finde nye efterforsk-

ningsmuligheder. Tilsvarende muliggør udviklingen i boreteknologien i et vist omfang, at der

kan efterforskes i dybere lag.

Generelt må det imidlertid forventes, at de nemmeste fund er gjort, og at sandsynligheden for

at gøre nye store fund er aftagende.

Internationale erfaringer viser, at de store olieselskaber især interesserer sig for områder med

muligheder for store fund. I modne områder vil der omvendt være tendens til, at mellemstore

og små olieselskaber tager over. Det ses også i Nordsøen.

3.1.4 Åben dør-området

Den østlige del af Nordsøen, de indre danske farvande og landområderne er omfattet af Åben

dør-proceduren. Her kan olieselskaberne løbende søge om og få tildelt tilladelser efter først til

mølle-princippet. Åben dør-proceduren blev indført i 1997.

I Åben dør-tilladelserne forventes olieselskaberne ikke fra begyndelsen at have forpligtet sig til

dybe boringer. Den indledende efterforskningsperiode på seks år er typisk opdelt i tre faser,

således at selskaberne efter de første to års indledende efterforskningsarbejder kan vælge

enten at opgive tilladelser eller at forpligte sig til at foretage f.eks. seismiske undersøgelser.

Tilsvarende kan selskaberne efter fjerde år enten forpligte sig til en efterforskningsboring eller

opgive tilladelsen, hvis forundersøgelserne ikke gav de forventede resultater.

I figur 3.3 nedenfor er vist tilladelsestildelingerne i Åben dør-området siden 1997.

Figur 3.3. Tildelte tilladelser siden 1997 i Åben dør-området

Antal

Ansøgninger under

behandling

Udstedte tilladelser

1997

2003

2005

2009

2013

1999

2001

2007

Kilde: Energistyrelsen.

Siden introduktionen af Åben dør-proceduren har der været en nogenlunde konstant tildeling

af nye tilladelser. De seneste tilladelsestildelinger og ansøgninger i Åben dør-området vedrører

efterforskning af skifergas. Det er endnu usikkert, om den danske undergrund indeholder mu-

ligheder for skifergasindvinding.

Da der var behov for yderligere at undersøge muligheden for at fremme en produktion af ski-

fergas, der kan ske sikkerheds- og miljømæssigt fuldt forsvarligt, besluttede klima-, energi, og

bygningsministeren i juni 2012 at indføre en pause for udstedelse af nye tilladelser til efter-

forskning og indvinding af skifergas på land. Det er hensigten at genoverveje beslutningen, når

der foreligger yderligere erfaringer formentlig i slutningen af 2013.

3.1.5 Antal tilladelser

Siden 2003 har der været mellem 17 og 33 tilladelser i kraft ved udgangen af året. Der er for

tiden 26 tilladelser, hvoraf 8 er placeret inden for Åben dør-området,

jf. figur 3.4.

2011

Figur 3.4. Udviklingen i antal tilladelser og tidspunktet for tildeling

Antal gældende tilladelser

Minirunde

Nabo

Åben Dør

6. runde

5. runde

4. runde

3. runde

2. runde

1. runde

APMM

1986

1990

1994

1996

2000

2004

2010

1984

1988

1992

1998

2002

2006

2008

Kilde: Energistyrelsen.

3.1.6

Aftaleparter

3.1.6.1 Eneretsbevillingen

Eneretsbevillingen af 8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter m.v. i Danmarks

undergrund blev udstedt til de tre selskaber Dansk Boreselskab A/S, A/S Dampskibsselskabet

Svendborg og Dampskibsselskabet af 1912 A/S i forening. Alle selskaberne var A.P. Møller-

selskaber.

Det fremgår af protokol til 1962-bevillingen, at

”Skibsreder

A.P. Møller har på bevillingshavernes vegne meddelt, at han og de af ham

ledede selskaber er gået ind i denne opgave af nationale grunde, og har anmodet om

statens forståelse af, at bevillingshaverne er uden erfaring i den virksomhed, bevillin-

gen omfatter, og heller ikke har den internationale eller økonomiske position som de

store udenlandske oliekoncerner”.

Forud for udstedelsen af 1962-bevillingen til de tre A.P. Møller-selskaber havde flere uden-

landske olieselskaber henvendt sig til staten med ønske om at få en bevilling. Efter omdannel-

2012

ser i A.P. Møller-koncernen er bevillingshaverne nu selskaberne A.P. Møller - Mærsk A/S og

Mærsk Olie og Gas A/S.

I forbindelse med udstedelsen i 1962 accepterede staten, at bevillingshaverne indhentede

fornøden sagkyndig og teknisk bistand fra udenlandske selskaber, idet bevillingshaverne ikke

havde sådan viden. Der blev derfor etableret et samarbejde med flere udenlandske olieselska-

ber, som sammen udgør Dansk Undergrunds Consortium (DUC). DUC udgøres af APMM, Shell

og Chevron.

Samarbejdet i DUC er aftalt i en såkaldt

Joint Operating Agreement

(JOA). I forbindelse med

Nordsøaftalen i 2003 aftalte APMM og staten, at det igangværende arbejdsfællesskab mellem

parterne i DUC kan fortsætte.

Med virkning fra 9. juli 2012 indtrådte Nordsøfonden i DUC med en andel på 20 pct. som følge

af Nordsøaftalen. I forbindelse med Nordsøfondens indtræden er JOA’en for samarbejdet i

DUC blevet revideret.

DUC-partnerne afholder udgifter i overensstemmelse med deres procentvise andel i DUC og

modtager tilsvarende andele af den producerede olie og gas, som de hver især sælger.

Det daglige arbejde med at efterforske, tilrettelægge og drive anlæggene i Nordsøen varetages

af Mærsk Olie og Gas A/S som operatør. Frem til midten af 1980’erne stod Chevron for udfø-

relse af boringerne i Nordsøen, mens Dansk Boreselskab A/S stod for udførelse af efterforsk-

ningsboringer på land. Efterhånden som Dansk Boreselskab A/S fik opbygget sin ekspertise,

overtog selskabet pr. 1. januar 1986 alle operatøropgaver og skiftede navn til Mærsk Olie og

Gas A/S.

Operatørens arbejde bliver betalt af de selskaber, der deltager i DUC.

3.1.6.2 Andre nyere bevillinger

Alle andre nyere tilladelser til efterforskning og indvinding af olie og gas i Danmark er meddelt

til samtlige de selskaber, som deltager i (typisk 2-4 selskaber). Disse selskaber har udpeget et

selskab – operatøren – til at stå for det daglige praktiske arbejde i tilladelsen. Normalt er ope-

ratøren et af selskaberne med andel i tilladelsen. Kontakten fra Energistyrelsen til selskaberne i

tilladelsen sker i det daglige alene via operatøren.

Bilag 5 indeholder en oversigt over de ved udgangen af februar 2013 gældende kulbrintetilla-

delser/-bevillinger med angivelse af de selskaber, der deltager som rettighedshavere og som

operatører.

3.1.7

Vilkår for kommende udbudsrunder

3.1.7.1 Tilrettelæggelse af udbud af nye tilladelser

Det er vurderingen, at der fortsat er gode muligheder for at gøre nye kommercielle fund på

dansk område, især i form af mindre fund. Ny viden og nye teknikker har også gjort, at det i

dag er muligt at indvinde fra forekomster, som det ikke tidligere har været rentabelt at indvin-

de.

Det danske område er imidlertid kendetegnet ved at være et meget efterforsket område, og

her er ikke arealer, der ikke tidligere har været omfattet af tilladelser. Danmark er dermed et

såkaldt ”modent” område og står derfor i en situation, der er forskellig fra den situation, som

f.eks. Norge står i, hvor der fortsat er store arealer, der fremstår uefterforskede.

En fortsættelse af produktionen af olie og gas fra Nordsøen på længere sigt kræver, at områ-

det vest for 6

15’ Ø bliver efterforsket yderligere og dermed, at området udbydes igen. Senest

det skete var ved offentlig indkaldelse af ansøgninger i 2005 i den 6. udbudsrunde.

På grund af den høje alder for en stor del af de eksisterende anlæg er de årlige omkostninger

til vedligeholdelse for at opretholde en funktions- og sikkerhedsmæssig forsvarlig stand meget

betydelige.

Hvis de aldrende installationer og den eksisterende infrastruktur i Nordsøen kan udnyttes,

inden de demonteres, kan det sikre udbygning af marginale fund, der ellers ikke vil blive ud-

bygget, hvis de ikke kunne produceres gennem tie-in til et eksisterende anlæg.

Ud over adgang til infrastruktur kan produktion af forekomster af f.eks. gas med et meget højt

-indhold eller voksholdig olie kræve, at de producerede fluider kan opblandes med gas/olie

fra andre felter for at billiggøre eksportløsningerne og dermed sikre kommercialiteten i en

udbygning.

Både adgang til eksisterende infrastruktur og mulighed for samproduktion med fluider fra an-

dre forekomster vil kræve, at forekomsterne findes og udnyttes, mens der stadig er aktive

anlæg og eksportmuligheder i området. På den baggrund er det en fordel, at efterforskningen

sker snart, både for selskaberne og for samfundet som sådan.

Ved tildeling af nye efterforskningstilladelser og i forbindelse med forlængelse af tilladelser

kan efterforskningsaktiviteterne styres på forskellig vis, bl.a. ved at arbejdsprogrammerne

indeholder krav om gennemførelse af nærmere angivne efterforskningsaktiviteter inden be-

stemte tidsfrister og frister for tilbagelevering, såfremt rettighedshaveren ønsker at fortsætte

efterforskningen i tilladelsen (f.eks. ”udfør arbejde eller tilbagelever hele eller dele af tilladel-

sen”-frister).

3.1.7.2 Rammer for udbud af tilladelser

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF om betingelser for tildeling og udnyttelse af

tilladelser til prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter (koncessionsdirektivet)

fastlægger rammerne for udbud af nye tilladelser. Direktivet, som i dansk ret er implementeret

i undergrundsloven, åbner for en række forskellige former for tildeling af nye tilladelser. Disse

rammer vil kunne sikre en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af fremtidige udbud af tilladelser i

Danmark.

Vilkårene fastsættes i forbindelse med det enkelte udbud. De vilkår, hvorunder tilladelser ag-

tes meddelt i en udbudsrunde, er fortrolige indtil det tidspunkt, hvor der foretages offentlig

indkaldelse af ansøgninger, jf. undergrundslovens § 12, stk. 4. De endelige vilkår for en kom-

mende udbudsrunde må således ikke komme til omverdenens kendskab før lanceringen af

runden, jf. bestemmelserne herom i koncessionsdirektivet. Direktivet indeholder i den forbin-

delse bestemmelser om offentliggørelse af koncessionsudbud i en medlemsstats statstidende

og i Den Europæiske Unions Tidende samt om fastsættelsen af ansøgningsfrister.

Udbudsform, vilkår og tidspunkter er styrende for efterforskningsaktiviteten, herunder antallet

af nye tilladelser og omfanget og kvaliteten af de arbejdsprogrammer, der vil blive knyttet til

de nye tilladelser. Der er forskellige muligheder for, hvordan det danske tilladelsesområde og

specielt området vest for 6

15’ Ø kan udbydes igen, og det bør overvejes hvilke vilkår, der

giver den største efterforskningseffektivitet og sikrer det bedste udbytte for samfundet.

Det vurderes, at der fortsat med jævne mellemrum bør afholdes runder i områder, hvor der

kan forventes konkurrence mellem ansøgere, og anvendes Åben dør-procedure i andre områ-

der. I Rundeområdet kan udbudsrunder suppleres med nabobloktildelinger og minirunder, når

det vurderes hensigtsmæssigt.

3.2 Økonomiske rammevilkår

Indtægter til den danske stat i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark er sammensat af

følgende elementer:



Kulbrinteskat

Selskabsskat

Produktionsafgift

Rørlednings- og dispensationsafgift

Statsdeltagelse/overskudsdeling

Elementerne spiller sammen indbyrdes. Rørlednings-/dispensationsafgiften er således fra-

dragsberettiget i grundlaget for både selskabsskatten og kulbrinteskatten af kulbrinteindkom-

sten, og selskabsskatten af kulbrinteindkomsten er fradragsberettiget i grundlaget for kulbrin-

teskatten.

De enkelte elementer beskrives i det følgende, idet der dog ikke gives en særskilt beskrivelse af

selskabsskatten.

3.2.1 Kulbrinteskat

Ved ændringen af kulbrinteskatteloven i 2003 blev der indført forskellige regler for beskatnin-

gen af tilladelser, der er tildelt inden 1. januar 2004 uden for eneretsbevillingen (beskatning

efter ”gamle regler”, jf. kulbrinteskattelovens kapitel 3) og for eneretsbevillingen og tilladelser,

der er meddelt den 1. januar 2004 eller senere (beskatning efter ”nye regler”, jf. kulbrinteskat-

telovens kapitel 3 A).

De generelle regler vedrørende skattesubjektivitet, opgørelse af kulbrinteindkomsten m.v. er

imidlertid stort set de samme for alle tilladelser. De generelle regler beskrives neden for i af-

snit 3.2.1.1-3.2.1.7, mens de differentierede regler (de gamle og nye regler) beskrives i afsnit

3.2.1.8. Marginalskatterne i kulbrintebeskatningen beskrives endelig i afsnit 3.2.1.9.

3.2.1.1 Hvem er omfattet

Skattepligtige, der udøver virksomhed i forbindelse med forundersøgelse, efterforskning og

indvinding af kulbrinter og dertil knyttet virksomhed m.v. i Danmark, herunder på søterritoriet

og på dansk kontinentalsokkelområde, er omfattet af kulbrinteskatteloven. Skattepligten efter

kulbrinteskatteloven er udvidet i forhold til de almindelige skatteregler. For skattepligtige, der

ikke er skattepligtige allerede efter skattelovgivningens almindelige skattepligtsregler, og som

har kulbrinteindkomst, har kulbrinteskatteloven dermed selvstændig betydning.

De selskaber, der er omfattet af kulbrinteskatteloven, vil normalt være bevillingshavere, men

kan også være selskaber, der har andel af indvunden olie og gas eller værdien heraf.

3.2.1.2 Indkomst omfattet af kulbrintebeskatningen

Kulbrinteindkomsten omfatter i første række indtægter ved førstegangssalg af indvundne kul-

brinter og udgør den opnåede salgspris. Desuden indgår indtægter, som er fastsat ved andele

af indvundne kulbrinter eller værdien heraf.

Fortjeneste eller tab ved afståelse af en bevilling indgår også i kulbrinteindkomsten. Endvidere

indgår fortjeneste eller tab ved afhændelse af produktionsanlæg og driftsmidler samt gen-

vundne afskrivninger for aktiver, der er anvendt i forbindelse med indvinding af kulbrinter.

Den skattepligtige indkomst efter kulbrinteskatteloven opgøres særskilt

. Det gælder både

ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for kulbrintebeskatningen og ved opgørelsen af be-

regningsgrundlaget for selskabsbeskatningen af kulbrinteindkomsten.

Ansættelsen foretages første gang i det indkomstår, hvori forundersøgelse og efterforskning påbegyndes.

Ved opgørelserne indgår alene indtægter og udgifter, der er forbundet med kulbrintevirksom-

heden, og et eventuelt underskud fra anden virksomhed end kulbrintevirksomhed kan ikke

fratrækkes i kulbrinteindkomsten

. Der er dermed opstillet et hegn (et ”ring fence”) om den

indkomst, der beskattes efter kulbrinteskatteloven.

Opgørelsen af beregningsgrundlaget for selskabsskatten af kulbrinteindkomsten foretages

efter kulbrinteskattelovens kapitel 2, mens opgørelsen af beregningsgrundlaget for kulbrinte-

beskatningen foretages efter lovens kapitel 3 (gamle regler) eller efter lovens kapitel 3 A (nye

regler).

3.2.1.3 Forundersøgelses- og efterforskningsudgifter

Forundersøgelses- og efterforskningsudgifter kan fradrages ved opgørelsen af kulbrinteind-

komsten.

Der findes særlige regler herom i kulbrinteskattelovens § 7, mens den almindelige regel om

fradrag for udgifter til efterforskning af råstoffer findes i ligningslovens § 8 B, stk. 2. Ved fra-

drag efter den nævnte bestemmelse i kulbrinteskatteloven kan den skattepligtige i visse tilfæl-

de vælge, om udgiften skal fradrages straks eller over en periode, se nedenfor.

Udgifter til forundersøgelser vil typisk vedrøre indledende seismiske undersøgelser og andre

geologiske og geokemiske undersøgelser. Udgifter til efterforskning vil typisk omfatte mere

detaljerede seismiske undersøgelser og boringer.

Efter kulbrinteskattelovens § 7 kan den skattepligtige

vælge,

om forundersøgelses- og efter-

forskningsudgifter, der er afholdt inden indvindingsvirksomhed er påbegyndt, skal fradrages

straks eller – alternativt – over 5 indkomstår med 20 pct. om året. Vælges det at fradrage ud-

giften over 5 indkomstår, foretages fradraget første gang i det indkomstår, hvori indvinding

iværksættes.

Efter ligningslovens § 8 B, stk. 2, kan udgifter til efterforskning af råstoffer, der er afholdt inden

indvinding er pågyndt, derimod ikke fradrages straks.

Muligheden for at anvende kulbrinteskattelovens regel er betinget af, at udgifterne til forun-

dersøgelse og efterforskning er afholdt i tilknytning til virksomhedens erhverv ved indvinding

af kulbrinter.

Indkomstopgørelsen for kulbrinteskattepligtige foretages som udgangspunkt efter skattelovgivningens almindeli-

ge regler, herunder selskabsskatteloven, dog med de modifikationer, der følger af kulbrinteskatteloven.

3.2.1.4 Afskrivning

Udgifter til anskaffelse af maskiner, inventar og lignende driftsmidler, skibe og fast ejendom

kan fradrages eller afskrives efter afskrivningsloven.

Produktionsanlæg, platforme og andre anlæg, herunder rørledninger og hertil knyttede anlæg,

kan afskrives efter reglerne i afskrivningslovens kapitel 2 og 4 om afskrivning af driftsmidler.

Afskrivningen foretages særskilt for hvert aktiv og kan – fra 2016 – højst udgøre 15 pct. I 2013

er afskrivningssatsen 19 pct., mens den i 2014 og 2015 er 17 pct.

For afskrivning på rørledninger er afskrivningssatsen dog 7 pct.

Der kan ikke foretages forskudsafskrivninger på disse aktiver.

3.2.1.5 Underskud

Er den skattepligtige særskilte indkomst negativ, kan dette underskud fradrages i tilsvarende

skattepligtig indkomst uden tidsmæssig begrænsning. Dog kan underskuddet kun fremføres,

hvis det ikke kan rummes i tidligere års indkomst.

I stedet for at fremføre underskuddet til fradrag i senere indkomstårs skattepligtige særskilte

indkomst kan det overføres til fradrag i anden indkomst.

Underskud fra anden virksomhed kan ikke overføres til fradrag i den særskilte indkomst (”ring-

fence”).

3.2.1.6 Transfer pricing-spørgsmål

Beskatningen af kulbrinteindkomst er højere end beskatningen af anden selskabsindkomst.

Dette kan give en virksomhed, der er omfattet af kulbrinteskatteloven, incitament til at mind-

ske indtægterne og til at øge udgifterne.

Efter skattelovgivningens almindelige transfer pricing-regel i ligningslovens § 2 skal interesse-

forbundne parter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår for

deres transaktioner, der svarer til de priser og vilkår, som uafhængige parter ville fastsætte for

tilsvarende transaktioner (”armslængde vilkår”).

Reglen finder anvendelse mellem interessefællesskaber, der udøver bestemmende indflydelse

over juridiske personer. I oliebranchen er det almindeligt, at størstedelen af investeringer og

operationelle udgifter afholdes i fællesskab af uafhængige konsortiedeltagere. Sådanne trans-

aktioner mellem uafhængige konsortiedeltagere falder uden for den almindelige transfer pri-

cing-regel i ligningslovens § 2.

Der er derfor indsat en særlig transfer pricing-regel i kulbrinteskattelovens § 6 A, der har et

bredere anvendelsesområde end ligningslovens § 2. Bestemmelsen omfatter bl.a. de tilfælde,

hvor et konsortium med tre deltagere med samme ejerandel har økonomiske transaktioner

med et selskab, der ejes af en af konsortiedeltagerne. Hvis de tre deltagere har økonomiske

transaktioner med et selskab, som de ejer i fællesskab, skal transaktionerne også ske på arms-

længde vilkår.

3.2.1.7 Afgifter

–

herunder No

-afgift

Som udgangspunkt skal der af fossilt energiforbrug betales energi-, CO

-, svovl- og NO

-afgift.

Forbrug af fossil energi, der anvendes i forbindelse med indvindingen af olie og gas i Nordsøen,

er imidlertid alene pålagt NO

-afgift. Det skyldes, at de tre andre afgifter (energi-, svovl- og

afgiften) er omfattet af EU´s energibeskatningsdirektiv, samt at forbruget af energi i Nord-

søen vurderes at falde ind under raffinaderibestemmelsen i energibeskatningsdirektivet, hvor-

efter forbrug af energi afgiftsfritages, hvis energiprodukterne er produceret på den relevante

virksomheds område.

-afgift er en afgift på NO

-udledninger og afhænger ikke alene af energiproduktet samt

størrelsen af energiforbruget, men også af andre forhold som eksempelvis temperatur. Derfor

betragtes NO

-afgift ikke som en afgift på selve energiproduktet. Det indebærer, at afgiften

ikke er omfattet af energibeskatningsdirektivet, hvorfor den heller ikke er omfattet af raffina-

deribestemmelsen

-afgift omfatter brændsler, hvor der ved forbrænding sker udledning af NO

til luften.

Ved måling udgør afgiften 25,50 kr. pr. kg. udledt NO

i perioden 1. januar 2013 til 31. decem-

ber 2013. I perioden 1. januar 2014-31. december 2014 udgør afgiften 25,90 kr. pr. kg. udledt

Forbrug af energiprodukter på et område, der tilhører en virksomhed, der producerer energiprodukter, betragtes

ikke som en afgiftsudløsende begivenhed, hvorved afgiften bortfalder, hvis forbruget består i energiprodukter, der

produceres på virksomhedens område, se energibeskatningsdirektivet artikel 21, stk. 3.

Når energi-, CO

- og svovlafgiften falder ind under energibeskatningsdirektivet, skyldes det, at der – for disse

afgifter – er en snæver sammenhæng mellem forbruget af et givent energiprodukt og afgiftsbetalingen. Energiafgif-

terne på fossile brændsler (kul, olie, naturgas) samt på elektricitet er således balanceret efter bruttoenergiindholdet

i de enkelte energiprodukter, og CO

-afgiften er balanceret efter CO

-emmisionsindholdet. Svovlafgiften pålægges

derimod – umiddelbart – de faktiske udledninger af svovl (i realiteten svovldioxid), men da der er en snæver sam-

menhæng mellem svovldioxidudledningen og forbruget af et givent brændsel, betragtes afgiften alligevel som en

afgift på selve energiproduktet.

Hvis udledningsvirksomheder ikke foretager målinger af den udledte mængde, betaler den,

som leverer energiprodukter, NO

-afgiften ud fra standardsatser.

3.2.1.8 Beskatningen af tilladelser på gamle henholdsvis nye regler

3.2.1.8.1 Beskatningen efter gamle regler - tilladelser meddelt før 1. januar 2004 uden

for eneretsbevillingen

Tilladelser meddelt før 1. januar 2004 uden for eneretsbevillingen er omfattet af kulbrinteskat-

telovens kapitel 3 (gamle regler), der blev indført ved lov nr. 175 af 28. april 198216.

Hovedelementerne i beskatningen efter kapitel 3 er følgende:



Kulbrinteskattesatsen udgør 70 pct.

Kulbrintefradraget udgør 250 pct. af investeringerne.

Underskud vedrørende ét felt kan kun modregnes i overskud fra samme felt.

Rørledningsafgiften kan fradrages i selskabs- og kulbrinteskattegrundlaget.

Hvis en tilladelse på gamle regler overdrages, vil køberen for første indkomstår have valget

mellem fortsat beskatning efter kapitel 3 (gamle regler) eller kapitel 3 A (nye regler). Det

fremgår af overgangsbestemmelsen i § 3, stk. 3, i lov nr. 1216 af 27. december 2003, der

indsatte det nye kapitel 3 A i kulbrinteskatteloven.

3.2.1.8.1.1 Kulbrintefradraget

Virksomhederne har ved opgørelsen af den kulbrinteskattepligtige indkomst et kulbrintefradrag

på 25 pct. af investeringerne. Fradraget gives i 10 år, dvs. et fradrag på 250 pct. af

investeringsudgiften. Hertil kommer fradrag for almindelige afskrivninger.

Grundlaget for kulbrintefradraget er summen

efterforskningsudgifter, hvis disse er valgt aktiveret.

afskrivningsgrundlaget

Kulbrintefradraget bortfalder, når nettooverskuddet på et felt overstiger en vis størrelse (”pay

back”-reglen). Reglen har ikke haft større praktisk betydning, da der gives dispensation.

Endelig har virksomhederne valgfrihed mellem aktivering eller fradrag af udgifter samt

valgfrihed med hensyn til afskrivningsprocent efter afskrivningsloven. Da opgørelsen af

indkomst efter kapitel 3 er en selvstændig opgørelse, kan disse valg foretages uafhængigt af de

tilsvarende valg foretaget ved selskabsskatteopgørelsen.

Hertil kommer fradrag for almindelige afskrivninger, jf. afsnit 3.2.1.4 ovenfor.

Tilladelser uden for eneretsbevillingen havde i 2004 mulighed for at overgå til beskatning efter nye regler efter de

overgangsregler, der gjaldt for eneretsbevillingen. Ingen selskaber valgte dog at overgå til de nye regler og samtlige

tilladelser, der er tildelt før 2004 uden for eneretsbevillingen, beskattes således efter de gamle regler.

3.2.1.8.1.2 Underskud

Karakteristisk for de gamle kulbrinteskatteregler er, at der skal opgøres en indkomst for hvert

felt.

Udgifter kan kun fratrækkes i det omfang, de vedrører indkomsten fra feltet. Kun positive

feltindkomster indgår ved opgørelsen af den samlede kulbrinteskattepligtige indkomst.

Efterforskningsudgifter holdes uden for feltopgørelserne og kan fratrækkes ved den samlede

opgørelse.

Underskud ved et felts indkomstopgørelse kan fremføres til fradrag i samme felts positive

indkomst for efterfølgende år. Underskud fra et felt kan ikke fradrages i indkomst fra et andet

felt eller i anden indkomst, ligesom underskud fra anden indkomst ikke kan fradrages i feltets

indkomst.

Ved endeligt ophør af produktionen fra et felt kan feltets underskud modregnes i den samlede

kulbrinteindkomst.

En negativ kulbrinteindkomst efter kapitel 3 kan - i modsætning til et underskud i den

selskabsskattepligtige kulbrinteindkomst - aldrig modregnes i positiv indkomst fra anden

virksomhed.

3.2.1.8.2 Beskatning efter nye regler - eneretsbevillingen og tilladelser meddelt fra og

med 1. januar 2004

Eneretsbevillingen og tilladelser meddelt fra og med 1. januar 2004 er omfattet af kulbrinte-

skattelovens kapitel 3 A (nye regler).

Hovedelementerne i beskatningen efter kapitel 3 A er følgende:



Kulbrinteskattesatsen udgør 52 pct.

Kulbrintefradraget udgør 30 pct. af investeringerne.

Underskud vedrørende ét felt kan modregnes i overskud fra andre felter. Underskud i

forbindelse med f.eks. opbygningen af ét felt kan således modregnes i overskud fra et

felt i produktion m.v.

Hvis der resterer et uudnyttet underskud ved endeligt ophør af produktion efter en til-

ladelse, kan skatteværdien af den del af underskuddet, som vedrører fradrag for fjer-

nelsesomkostninger, udbetales til den skattepligtige, dog maksimalt et beløb svarende

til den betalte kulbrinteskat (”carry back”-regel).

Rørledningsafgiften kan modregnes i kulbrinteskatten.



3.2.1.8.2.1 Kulbrintefradraget

Grundlaget for beregning af fradraget er det samme som følger af kapitel 3. Ved beregningen

af kulbrinteindkomsten kan der fratrækkes et beløb svarende til 5 pct. over 6 indkomstår af

anskaffelsessummen for fradragsberettigede aktiver, dvs. i alt 30 pct.

Nedsættelsen gælder både i relation til kulbrintefradraget vedrørende investeringer i produk-

tionsanlæg, platforme og rørledninger m.v. og kulbrintefradraget vedrørende efterforsknings-

udgifter, der er valgt aktiveret.

Hertil kommer fradrag for almindelige afskrivninger, jf. afsnit 3.2.1.4 ovenfor.

3.2.1.8.2.2 Underskud

Hvis den skattepligtige kulbrinteindkomst udviser underskud, kan underskuddet fremføres til

modregning i positiv kulbrinteindkomst efter kapitel 3 A for senere indkomstår. Der gælder

ingen tidsbegrænsning for fremførselsadgangen.

Underskud fra anden indkomst kan ikke fradrages i positiv kulbrinteindkomst. Dog er der ingen

feltafgrænsning. Indkomst omfattet af kapitel 3 betragtes som anden indkomst i denne relati-

on. Underskud i kulbrinteindkomst efter kapitel 3 kan således ikke modregnes i positiv kulbrin-

teindkomst efter kapitel 3 A. Tilsvarende kan underskud efter kapitel 3 A ikke modregnes i

positiv kulbrinteindkomst efter kapitel 3.

3.2.1.8.2.3 Carry back-reglen

Hvis der resterer et uudnyttet underskud ved endeligt ophør af produktion efter en tilladelse,

kan skatteværdien

af den del af underskuddet, som vedrører fradrag for fjernelsesomkost-

ninger, udbetales til den skattepligtige, dog maksimalt den betalte kulbrinteskat for uudnyttet

underskud efter ophør af virksomhed, der vedrører udgifter afholdt til fjernelse af anlæg

Adgangen til carry back skal sikre fradrag for fjernelsesomkostninger i tilfælde, hvor disse om-

kostninger afholdes på et tidspunkt, hvor selskabet ellers ikke ville kunne udnytte fradraget,

fordi der ikke længere er positiv indkomst at modregne omkostningerne i.

Carry back-reglen gælder kun i relation til kulbrinteskatten, ikke i relation til selskabsskatten af

kulbrinteindkomsten.

Skatteværdien beregnes med skattesatsen for de senest pålignede kulbrinteskatter. Hvis der herefter fortsat er et

underskud, som udgøres af fjernelsesomkostninger, anvendes skattesatsen for den næst senest pålignede kulbrin-

teskat o.s.v.

Der kan først ske udbetaling, når al virksomhed i henhold til tilladelser, der er omfattet af kapitel 3 A, er endeligt

ophørt. Det vil sige, når alle fjernelsesomkostninger er afholdt og dermed kendt.

Udbetalingen medregnes ikke til den skattepligtige indkomst og er maksimeret til den kulbrin-

teskat, som selskabet har betalt i henhold til reglerne i kapitel 3 A med tillæg af den kulbrinte-

skat, som selskabet har betalt vedrørende indkomstår forud for indkomståret 2004

3.2.1.9 Marginalskattesatser i kulbrintebeskatningen

Den sats, som den marginale indtjening beskattes med, er afhængig af, hvilket regelsæt der er

tale om,

jf. tabel 3.1.

Det vil sige den sammensatte marginalbeskatning (alt inklusiv) af den

sidst tjente krone eller ekstra tjente krone.

Tabel 3.1: Oversigt over sammensatte marginalskatter

Regelsæt

Marginalskattesats ekskl. statsdelta-

gelse

78,6

28,8

64,0

Marginalskattesats inkl.

statsdeltagelse

Pct

82,9

43,0

71,2

Gamle regler

- uden kulbrinteskat

Nye regler

Kilde: Skatteministeriets beregninger.

3.2.1.9.1 Gamle regler

Den sammensatte marginale skattesats i det gamle regelsæt opgøres ved:

(

hvor R er rørledningsafgiften på 5 pct.

Rørledningsafgiften er fradragsberettiget i grundlaget for selskabsskatten og kulbrinteskatten.

Selskabsskatten er samtidig fradragsberettiget i grundlaget for kulbrinteskatten. Selskabsskat-

tesatsen, s, er 25 pct. og kulbrinteskattesatsen, k, er 70 pct. Herved opnås en marginalskatte-

sats på 78,6 pct.

På grund af det store kulbrintefradrag på 250 pct. har selskaberne på gamle regler mulighed

for at investere sig ud af kulbrinteskatteposition. Beskatningen af den marginale indtjening

sker derfor i disse tilfælde med en sats på 28,8 pct. Det vil sige, at kulbrinteskattesatsen ikke

medregnes i den sammensatte marginalskat.

Marginalskatten er opgjort uden statsdeltagelse. Statsdeltagelse i tilladelser på gamle regler

sker via DONG E&P. Selskabet betaler skatter og afgifter til staten.

)

(

)

Der ses bort fra eventuel kulbrinteskat, der er betalt af indkomst i andre selskaber, der er eller har været sambe-

skattet med det pågældende selskab. Maksimumbeløbet opgøres som betalt kulbrinteskat før fradrag af betalte

olierørlednings- og dispensationsafgifter.

3.2.1.9.2 Nye regler

Satsen, som selskaberne, der beskattes efter det nye regelsæt, betaler af den marginale ind-

tjening, kan opgøres ved:

(

)

hvor

er kulbrinteskattesatsen på 52 pct., og s er selskabskatten på 25 pct. Den marginale

indtjening beskattes dermed med en sats på 64 pct. i det nye regelsæt.

Nordsøfonden deltager i alle tilladelser tildelt efter 1. januar 2004 med 20 pct. på lige fod med

de øvrige selskaber. Det vil sige, at Nordsøfonden opnår 20 pct. af indtjeningen, afholder 20

pct. af alle udgifter og er kulbrinteskattepligtig – yderligere overskud overføres til statskassen

som udbytte. Eneretsbevillingen har i perioden frem til 9. juli 2012 betalt 20 pct. i overskuds-

deling, hvorefter de 20 pct. af aktiverne er afgivet til staten og varetages af Nordsøfonden.

Med statsdeltagelsen opnår staten 71,2 pct. af den marginale indtjening. Det svarer til den

sammensatte marginale skattesats for eneretsbevillingen før overgangen til statsdeltagelse i

juli 2012.

3.2.2

Produktions- og rørledningsafgift

I APMMs eneretsbevilling fra 1962 og i tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter

fra udbudsrunderne i 1984 og 1986 indgår vilkår om betaling af produktionsafgift (også kaldet

royalty). Produktionsafgiften udgør en vis procentandel af værdien af de producerede kulbrin-

ter – olie og gas. Størrelsen af afgiften var i tilladelserne fra 1984 og 1986 en funktion af pro-

duktionens størrelse, således at den øgedes med stigende produktion. Værdien af de produce-

rede kulbrinter opgøres efter nærmere angivne principper på produktionsstedet. Afgiften be-

tales fra produktionsstart og er uafhængig af det økonomiske resultat af udbygning og produk-

tion af forekomsten.

Produktionsafgift fra eneretsbevillingen bortfaldt som led i 2003-aftalen. Der betales i dag

produktionsafgift af produktion fra den del af Lulita-feltet, som ikke er omfattet af eneretsbe-

villingen. En eventuelt kommende produktion fra Amalie-feltet vil ligeledes blive omfattet af

produktionsafgift. Der er ikke andre ikke-tilbageleverede tilladelser fra udbudsrunderne i 1984

og 1986.

Lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat (rørled-

ningsloven) er grundlag for DONG Oil Pipe A/S’ transportvirksomhed. Virksomheden omfatter

drift af en rørledning til råolie og kondensat fra Gorm-feltet til Fredericia. I rørledningen trans-

porteres olie fra eneretsbevillingen, Lulita-feltet og det norske Trym-felt. Fra 2015 forventes

produktion fra Hejre-feltet at blive transporteret i rørledningen.

Rørledningsloven er et integreret led i 1981-aftalen mellem bevillingshaverne og staten. Loven

fastsætter tariffen for brug af rørledningen. I tariffen indgår, at rettighedshavere til danske

tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter, som er omfattet af kulbrinteskattelo-

vens kapitel 3, skal betale 5 pct. af den transporterede råolie og kondensats værdi. Denne af-

giftsbetaling beregnes på samme måde som en produktionsafgift. I henhold til 1981-aftalen

betalte bevillingshaverne ligeledes 5 pct. af den transporterede råolie og kondensats værdi.

Efter 2003 aftalen bortfaldt denne betaling 8. juli 2012. Den betalte afgift fra bevillingshaverne

har fra 2004 og indtil bortfaldet kunnet modregnes i kulbrinteskatten og fungerede således

som forudbetaling af kulbrinteskatten. I dag betales 5 pct.’s afgiften af den transporterede olie

fra Lulita-feltet. Når Hejre-feltet starter produktion, vil der ligeledes skulle betales 5 pct.’s af-

gift.

Rettighedshavere, som har fået dispensation fra pligten til at tilslutte sig rørledningen, og som

er omfattet af kulbrinteskattelovens kapitel 3, betaler en tilsvarende 5 pct.’s afgift (dispensati-

onsafgift). I dag betales 5 pct.’s dispensationsafgift af produktion fra Siri-, Nini-, Cecilie- og Syd

Arne-felterne.

3.2.3 Statsdeltagelse

Staten har siden første udbudsrunde i 1984 deltaget i alle tilladelser, som hovedregel med en

andel på 20 pct. Der var ikke statsdeltagelse i forbindelse med APMMs eneretsbevilling fra

1962. Dette blev ændret med Nordsøaftalen i 2003.

Statsdeltagelse i Danmark har været organiseret ved at lade et statsselskab – indtil 2004 DONG

E&P A/S (datterselskab af det delvist statsejede DONG Energy A/S) og siden 2005 Nordsøfon-

den – deltage i tilladelserne på lige fod med de andre selskaber.

Nordsøfonden er etableret ved lov nr. 587 af 24. juni 2005 om en offentlig fond til varetagelse

af statens deltagelse i kulbrintetilladelser og en statslig enhed til administration af fonden. Ved

bekendtgørelse nr. 710 af 21. juni 2007 er fastsat vedtægter for Nordsøfonden. Nordsøfonden

deltager i alle tilladelser tildelt fra 2005 med en andel på 20 pct. Fonden finansieres af statslige

genudlån.

Indtægterne fra denne deltagelse anvendes først til at dække fondens finansieringsbehov ved

deltagelse i tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter og derefter til afdrag på

gæld.

Nordsøfonden beskattes efter kulbrinteskatteloven, idet fonden har indtægter omfattet af

kulbrinteskatteloven. Fonden betaler derfor selskabsskat og kulbrinteskat af kulbrinteindkom-

sten.

Fonden administreres af en statslig enhed, som ikke kan være operatør for tilladelser. Driften

af enheden finansieres af midler på finansloven.

Erfaringerne fra udviklingen i den danske del af Nordsøen indikerer, at Nordsøfonden i sin rolle

som statsdeltager ved aktivt at påtage sig en koordinerende rolle i nogle tilfælde har bidraget

til en mere hensigtsmæssig indvinding af kulbrinter, end tilfældet ville have været, hvis Nord-

søfonden havde spillet en mere passiv rolle uden de nuværende operatøraktiviteter.

3.2.3.1 Fra 1. januar 2004 til og med 8. juli 2012

Det fremgår af Nordsøaftalen, at DUC-partnerne fra 1. januar 2004 og frem til og med 8. juli

2012 skal betale et beløb til staten svarende til 20 pct. af overskuddet vedrørende eneretsbe-

villingen.

Overskudsandelen opgøres som 20 pct. af positiv skattepligtig indkomst vedrørende enerets-

bevillingen opgjort efter kulbrinteskattelovens kapitel 2 korrigeret for fratrukne nettorenteud-

gifter til aktiviteter vedrørende eneretsbevillingen. Overskudsandelen skal ifølge aftalen beta-

les a conto én gang årligt i november for det pågældende indkomstår. Endelig afregning af

overskudsandelen foretages på baggrund af skatteansættelsen i det følgende år.

I overensstemmelse med aftalen blev det fastsat, at overskudsandelen fradrages i såvel grund-

laget for beregning af selskabsskat som grundlaget for beregning af kulbrinteskat. Endvidere

præciseres det, at overskudsandelen ikke kan anses for betalinger, der udgør en anskaffelses-

sum, der kan danne grundlag for afskrivning.

3.2.3.2 Fra 9. juli 2012

Fra og med 9. juli 2012 deltager staten gennem Nordsøfonden som partner i DUC i forhold til

eneretsbevillingen, og staten modtager vederlagsfrit en andel på 20 pct. af anlæggene (plat-

forme, behandlingsanlæg, rørledninger m.v.).

Det medfører, at Nordsøfonden deltager med en stemmeandel på 20 pct. i beslutningsproces-

sen i gruppen gennem sin deltagelse i de besluttende organer og har medbestemmelse i alle

afgørelser, dog med de begrænsninger koncessionsdirektivet sætter for statsdeltagere. Nord-

søfonden betaler sin andel af driftsomkostninger og nye investeringer og får sin andel af olie-

og gasproduktionen fra eneretsbevillingen.

Ved lovændringen i 2003 til kulbrinteskatteloven blev der taget hensyn til de skattemæssige

konsekvenser af Nordsøfondens indtræden som partner i DUCs aktiviteter vedrørende ene-

retsbevillingen.

Overdragelsen til Nordsøfonden af en 20 pct.-andel af DUCs produktionsanlæg m.v., der an-

vendes til aktiviteter efter eneretsbevillingen, skal i vidt omfang behandles efter de almindeli-

ge skattemæssige regler for afståelse af en ideel andel af en kulbrintevirksomhed med den

væsentlige undtagelse, at skattemæssig fortjeneste og tab ved afståelsen ikke indgår ved ind-

komstopgørelsen for partnerne i DUC. Endvidere blev der også taget stilling til afskrivnings-

grundlaget for DUC.

3.3 Øvrige rammevilkår

Gode generelle rammevilkår som f.eks. adgang til kapital og velkvalificeret arbejdskraft, forsk-

ning, innovation og infrastruktur er vigtige for aktiviteten i dansk erhvervsliv generelt og også

for olie- og gassektoren. Der er herudover nogle mere specifikke rammevilkår med særlig be-

tydning for olie- og gassektoren, ligesom visse generelle rammevilkår har særlig betydning for

sektoren.

3.3.1 Beskæftigelse i branchen

Uddannelsesniveauet i olie- og gassektoren er højt sammenlignet med andre sektorer. Olie- og

gassektoren har væsentlig flere beskæftigede med en lang videregående uddannelse samt

forskeruddannelse end landsgennemsnittet, og en forholdsvis stor del af de beskæftigede er

højt specialiserede ingeniører og andre med naturvidenskabelige kompetencer. Branchen pe-

ger på, at det er vanskeligt at rekruttere kvalificeret, højtuddannet arbejdskraft til sektoren i

dag. Det gælder såvel i Danmark som internationalt. Undersøgelser foretaget af Ingeniørfor-

eningen viser, at der blandt de danske ingeniør- og teknikstuderende er forholdsvis lav interes-

se for at arbejde med energiproduktion (olie og gas) efter endt uddannelse

Markedet for højtuddannede i olie- og gassektoren er relativt internationaliseret. Det betyder,

at sektoren har mulighed for også at rekruttere i udlandet, ligesom dansk uddannede speciali-

ster let kan søge til udlandet. En række forhold har betydning for, hvor højtuddannede vælger

at søge beskæftigelse, herunder lønniveauet og niveauet for beskatning i de enkelte lande.

Forskere og højtlønnede medarbejdere i Danmark, der rekrutteres fra udlandet, kan i en korte-

re årrække, under visse betingelser, vælge at betale en lavere indkomstskat efter ”forskerskat-

teordningen”.

3.3.2 Anvendelse af den eksisterende infrastruktur

Som det fremgår andetsteds i denne rapport, forventes en del af de fremtidige nye fund at

skulle produceres med anvendelse af eksisterende infrastruktur, det vil sige anlæg til indvin-

ding, behandling og transport af olie og gas. Det er derfor af væsentlig betydning for interes-

sen for efterforskning af dansk område, at der er rammer, som gør det muligt inden for rimelig

tid at opnå aftaler på rimelige vilkår mellem rettighedshaverne til nye fund og ejerne af den

eksisterende infrastruktur. For at opnå dette er der i 2011 vedtaget en ændring af lov om an-

vendelse af Danmarks undergrund og udstedt nye regler om tredjeparters brug af eksisterende

anlæg.

Studenterundersøgelse 2012, IDA-analyse, juni 2012

3.3.3 Behov for teknologiforbedringer

En stor del af den danske produktion af olie og gas kommer fra kalkfelter. Kalken i de danske

felter er meget tæt og derfor vanskelig at indvinde olien fra. Det betyder, at hvis teknologien

ikke forbedres, må betydelige mængder olie efterlades i kalken, fordi den ikke kan indvindes

kommercielt. Fra 1980erne og til 2005 gennemførte danske og norske myndigheder og oliesel-

skaber inden for rammerne af Joint Chalk Research en række forskningsprojekter med henblik

på at forøge indvindingsgraden. I 2011 har danske og norske myndigheder i samarbejde med

en række olieselskaber besluttet at genoptage programmet, og en række nye forskningspro-

jekter er iværksat. Det er hensigten, at programmet skal fortsætte, indtil det med tre års varsel

besluttes at indstille det. Udgifterne til aktiviteterne afholdes af de deltagende olieselskaber.

Udvalget har vurderet, at det ligger uden for udvalgets kommissorium at foretage yderligere

analyser af sektorens øvrige rammevilkår, ligesom udvalget ikke vil komme med anbefalinger

vedrørende øvrige rammevilkår. Det kan i den sammenhæng nævnes, at regeringen den 12.

december 2012 har offentliggjort en Vækstplan for Det Blå Danmark. Vækstplanen er udarbej-

det på baggrund af anbefalingerne fra Vækstteamet for Det Blå Danmark, der blandt andet

pegede på et vækstpotentiale for maritime aktiviteter relateret til offshore-området. Regerin-

gen vil på den baggrund arbejde for at styrke rammebetingelserne for de maritime erhverv

relateret til offshore, herunder uddannelse, ligesom regeringen vil arbejde for, at EU’s mariti-

me statsstøtteretningslinjer understøtter vækst.

4 Rammevilkår i udlandet

Rammevilkårene i andre lande kan give et fingerpeg om, hvorvidt de danske rammevilkår er

tilstrækkeligt gode. Forekomsterne er dog ikke mobile, og der er således ikke samme risiko for

udflytning af investeringer som ved mobile produktionsfaktorer. Det afgørende for selskaberne

er således forrentningen af deres investeringer sammenholdt med investeringer i andre sekto-

rer og ikke nødvendigvis sammenholdt med rentabiliteten i den internationale kulbrinteindu-

stri.

Wood Mackenzie Energy Consulting (Wood Mackenzie) har på baggrund af regnskabsoplysnin-

ger beregnet den gennemsnitlige beskatning af overskud ved olie- og gasindvinding for perio-

den 2007-2011 i henholdsvis Danmark, Nederlandene, Storbritannien og Norge.

Gennemsnitsskatten for selskaberne i Danmark på nye regler er højere end i Nederlandene og

Storbritannien, men under niveauet i Norge.

Danmark er endvidere, set i forhold til de andre nordsølande, karakteriseret ved forholdsvis lav

efterforskningsaktivitet, mindre fund og en lavere succesrate end Norge og Holland. Det tager

særligt de nye regler hensyn til ved alene at beskatte overskuddet, mens bruttoskatterne og de

begrænsede muligheder for at udnytte underskud i de gamle regler ikke i samme grad sikrer

smidighed i forhold til geologiske forhold.

4.1 Nuværende og potentielle yderligere olie- og gasreserver samt

efterforskningsaktiviteter

Når olieselskaber vurderer, hvor i verden de ønsker at foretage investeringer i efterforskning

efter nye olie- og gasressourcer, er der en række forhold, selskaberne overvejer. I overvejel-

serne indgår blandt andet, hvor stor chancen er for at gøre fund, hvor store fund der kan gø-

res, hvad den historiske succesrate er for at gøre nye fund, samt hvor højt omkostningsniveau-

et er.

Udvalget har fået udarbejdet rapporten

Fiscal Comparison/Exploration Attractiveness

af kon-

sulentfirmaet Wood Mackenzie. Rapporten beskriver skattesystemerne og betingelserne for

efterforskning og indvinding af olie og gas i Nordsøen og tilgrænsende områder for Danmark,

Storbritannien, Nederlandene og Norge. Den samlede rapport fra Wood Mackenzie fremgår af

bilag 3.

Der er stor forskel på størrelsen af reserverne af olie og gas i havområderne for de fire lande,

ligesom der er stor forskel på, hvor store yderligere reserver Wood Mackenzie forventer, at

der vil kunne findes i fremtiden. De danske reserver af olie og gas på ca. 1.300 mio. tønder

olieækvivalenter svarer til ca. 5 pct. af de norske reserver, ca. 14 pct. af reserverne i Storbri-

tannien og ca. 18 pct. af reserverne i Nederlandene. Ved opgørelsen af en tønde olieækviva-

lent sammenregnes olie og gas efter energiindholdet til en tønde olie.

I Norge og Storbritannien er der fortsat store havområder, hvor der er gennemført meget lidt

eller næsten ingen efterforskning efter nye olie- og gasforekomster. Det er ikke tilfældet for

Danmark og Nederlandene.

Wood Mackenzie har ligeledes vurderet, hvor store mængder olie og gas der kan findes i frem-

tiden i de fire lande. Det skønnes, at der i Danmark kan findes yderligere 335 mio. tønder olie-

ækvivalenter, mens den tilsvarende mængde er 24 gange større i Norge, 14 gange større i

Storbritannien og 3 gange større i Nederlandene. Disse opgørelser er dog til dels baseret på et

historisk niveau for efterforskning. Stimulering af aktiviteter omkring efterforskning i Storbri-

tannien og Norge har vist sig at føre til øgede fund af nye kommercielle olie- og gasfelter. Selv i

modne områder i Norge, hvor der er sket en indgående efterforskning gennem mange år, er

der de seneste år gjort nye store fund.

Der er store forskelle i aktivitetsniveauet for efterforskning i de fire lande opgjort som antallet

af udførte efterforskningsboringer. I 10-års perioden 2002-2011 er der udført i alt 27 efter-

forskningsboringer i Danmark, mens der i Norge, Storbritannien og Nederlandene er udført

hhv. ca. 10, 13 og 4 gange så mange som i Danmark. Det gennemsnitlige fund er i samme peri-

ode på knap 60 mio. olieækvivalenter i Norge. I Storbritannien og Danmark er gennemsnits-

fundet på ca. 25 mio. tønder olieækvivalenter, mens det er på ca. 8 mio. tønder olieækvivalen-

ter i Nederlandene.

Succesraten for efterforskning opgøres som andelen af efterforskningsboringer, der har ført til

fund af nye olie- og gasforekomster. En opgørelse af succesraten for perioden 2002-2011 viser,

at Danmark og Storbritannien har en succesrate omkring 33 og 38 pct., mens succesraten i

Norge og Nederlandene er omkring 50 og 58 pct.

I alle fire lande er der således over de seneste 10 år gjort fund af nye olie- og gasforekomster.

Norge har haft størst succes, idet der her er fundet de største mængder, og de gennemsnitligt

største felter er også fundet i Norge. I Norge er der investeret ca. 30 mia. USD i efterforskning i

de seneste 10 år, hvilket er ca. 14 gange mere end i Danmark i samme periode.

Opgøres værdiskabelsen (værdien af de fundne mængder olie og gas, som forventes at blive

indvundet i forhold til investeringer i den gennemførte efterforskning) gennem de seneste 10

år, har der været en positiv værdiskabelse i Norge, Storbritannien og Nederlandene, mens der i

Danmark har været påvist så små kommercielle mængder olie og gas, at der har været negativ

værdiskabelse i denne periode. Udgifterne til efterforskning i Danmark har således været stør-

re end de forventelige indtægter fra de gjorte fund af olie og gas. Det skal dog bemærkes, at

der i Danmark er fundet olie- og gasforekomster, som er teknisk vanskelige at indvinde, og

derfor ikke endnu kan medtages som kommercielt indvindelige mængder.

Til trods for at Danmark - set i forhold til de andre nordsølande - er karakteriseret ved for-

holdsvis lav efterforskningsaktivitet, mindre fund og en lavere succesrate end Norge og Hol-

land, er afkastgraden på niveau – og endda højere i de seneste år - end for den norske olie og

gasproduktion, jf. kapitel 5.

4.2 Omkostninger – investeringer og drift

Wood Mackenzie har opgjort investeringen pr. olieækvivalent ved etablering af nye anlæg til

produktion af olie og gas i de fire lande. Desuden er driftsomkostningerne for sådanne nye

anlæg vurderet.

For typiske mellemstore fund i de fire lande vurderer Wood Mackenzie, at investeringer pr.

enhed olieækvivalent er lavest i Danmark og Nederlandene, mens der i Norge skal investeres

mere end i Danmark og Nederlandene, og Storbritannien har de største investeringer pr. en-

hed olieækvivalent. I Danmark og Nederlandene kan nye fund blive udbygget billigst på grund

af lav vanddybde, hvilket medfører simplere konstruktioner, samt at der allerede eksisterer en

række anlæg, der kan etableres forbindelse til for behandling og transport af olie og gas. Det

bemærkes dog, at investeringer pr. enhed olieækvivalent i andre områder som West of Shet-

land i Storbritannien og i Barentshavet i Norge er markant højere end i Nordsøområderne i de

fire lande.

Driftsomkostninger for typiske mellemstore fund i de fire lande er lavest i Nederlandene, mens

driftsomkostningerne i de øvrige tre lande ligger nogenlunde på samme niveau.

4.3 Beskatning af indvinding af olie og gas

Der er i alle fire lande et skattesystem, som indeholder elementer særligt rettet mod beskat-

ning af overskud fra indvinding af olie og gas.

4.3.1 Danmark

Der betales 25 pct. selskabsskat samt en særlig kulbrinteskat.

Tilladelser fra før 2004 er omfattet af en kulbrinteskat på 70 pct. af et beskatningsgrundlag,

som er beregnet efter fradrag af 25 pct. af foretagne investeringer i 10 år (i alt 250 pct.). Desu-

den betales en rørlednings-/dispensationsafgift på 5 pct., som kan fradrages i grundlaget for

selskabs- og kulbrinteskat. Disse vilkår omtales som gamle vilkår nedenfor.

For tilladelser udstedt efter 2004, samt APMMs eneretsbevilling fra 1962, er kulbrinteskatten

på 52 pct. efter fradrag på 5 pct. i 6 år (i alt 30 pct.) for investeringer. Disse vilkår omtales som

nye regler nedenfor.

Staten deltager (via Nordsøfonden) i alle tilladelser siden 2005 samt siden 9. juli 2012 i APMMs

eneretsbevilling fra 1962 med en andel på 20 pct., hvilket medfører indtægter og udgifter til

staten. I en række ældre tilladelser varetager DONG E&P A/S statsdeltagelsen.

For en mere detaljeret beskrivelse af det danske skattesystem henvises til kapitel 3.2.1.

4.3.2 Norge

Der betales 28 pct. i selskabsskat og en tillægsskat på 50 pct., hvor ingen af disse kan fratræk-

kes i grundlaget for den anden. Grundlaget for tillægsskatten beregnes efter fradrag på 7,5 pct.

af investeringer i 4 år (i alt 30 pct.) i forhold til skattegrundlaget for selskabsskatten.

Desuden deltager staten direkte i mange af tilladelserne gennem selskabet Petoro. De seneste

år har den gennemsnitlige statsdeltagelse været på 20 pct.

I 2005 blev der indført en ordning for at fremme efterforskning, hvor også selskaber uden ind-

tægter fra olie- og gasproduktion kan få udbetalt skatteværdien af efterforskningsomkostnin-

ger svarende til 78 pct. af omkostningerne.

4.3.3 Nederlandene

Der er forskellige skattesystemer afhængigt af, hvor gamle tilladelserne er. Der betales sel-

skabsskat på 25,5 pct. samt en ekstra skat på 50 pct. Selskabsskatten kan dog fratrækkes i den

særlige ekstra skat. Samlet er der en skat på olie- og gasproduktion på 50 pct. I 2010 blev der

indført et ekstra fradrag på 25 pct. for investeringer i marginale felter. Dette fradrag anvendes

ved opgørelse af den særlige ekstra skat.

Hertil kommer, at staten deltager med normalt 40 pct. i alle nye tilladelser gennem selskabet

Energie Beheer Nederland (EBN).

4.3.4 Storbritannien

Der betales selskabsskat på 30 pct. samt en tillægsskat på 32 pct.

Felter godkendt og udbygget før marts 1993 er omfattet af en særlig kulbrinteprofitskat på 50

pct. I praksis er sådanne felter dog ikke omfattet af denne skat, idet der er en række undtagel-

sesbestemmelser, som skal sikre, at kun store olie- og gasfelter omfattes af skatten. I skattesy-

stemet i Storbritannien findes desuden en række muligheder for fradrag for investeringer i

mindre felter, felter med tung olie, felter med høj temperatur/tryk (HTHP) og felter vest for

Shetland.

Til forskel fra Danmark, Norge og Nederlandene er der ikke statslig deltagelse i Storbritannien.

4.4 Sammenligning af beskatningen i Danmark, Norge, Nederlandene

og Storbritannien

Beskatningen af nye tilladelser til efterforskning og indvinding i Danmark, Norge, Nederlande-

ne og Storbritannien er sammenfattet i nedenstående oversigt,

jf. oversigtstabel 4.1.

Oversigtstabel 4.1: Oversigt over beskatningen i Danmark, Norge, Nederlandene og Storbritannien

Danmark (nye

regler)

Selskabsskat

25 pct. (fradrags-

berettiget i

grundlaget for

kulbrinteskat)

52 pct.

5 pct. i 6 år

Nej

Norge

28 pct.

Storbritannien

30 pct.

Nederlandene

25,5 pct. (fra-

drags-berettiget

i kulbrinteskat)

Kulbrinteskat

Investeringsfradrag

Særlige vilkår for

marginale felter

Særlige vilkår for

specifik

teknolo-

gi/forskning

50 pct.

7,5 pct. i 4 år

Nej

32 pct.

RFES

Ja, 100 pct.

straks-

afskrivning af

bl.a. efterforsk-

nings-

omkostninger

Nej

50 pct.

10 pct.

Nej

Udbetaling af skat-

teværdien af efter-

forsknings-

omkostninger

for

selskaber, der ikke

er i skatteposition.

Statsdeltagelse

Royalty,

rørled-

nings-

/dispensationsafgift

Nej

20 pct.

Nej

20 pct.

Nej

0 pct.

Nej

40 pct.

Nej

1) Ikke udnyttede fradrag for udgifter til efterforskning, vurdering og udbygning kan fremføres til fradrag i efterføl-

gende år med et tillæg på 10 pct. p.a.

2) Gennemsnitlig statsdeltagelse.

3) I 2005 blev der indført en ordning for at fremme efterforskning, hvor også selskaber uden indtægter fra olie- og

gasproduktion kan få udbetalt skatteværdien af efterforskningsomkostninger svarende til 78 pct. af omkostnin-

gerne.

4) I perioden siden 2009 er der indført en række særlige fradrag for felter med særlige forhold samt for videre

udbygning af eksisterende felter med høje investeringsomkostninger pr. reserveforøgelse. Disse ordninger om-

fatter mange af de nye felter.

Wood Mackenzie har foretaget en sammenligning af beskatningen af olie- og gasproduktionen

i de fire lande ved at sammenligne:

1. Den gennemsnitlige beskatning.

2. Den marginal skattesats.

3. Statens andel beregnet på baggrund af en række modelfelter ved forskellige olie- og gas-

priser.

4.4.1 Sammenligning af gennemsnitsbeskatning

Beregningen af den gennemsnitslige beskatning er foretaget på baggrund af regnskabsmæssi-

ge oplysninger. Sammenligningerne viser, at gennemsnitsskatten for selskaber i Danmark på

nye regler er over Nederlandene og Storbritannien, men under Norge,

jf. tabel 4.1.

Tabel 4.1: Den gennemsnitslige beskatning i de fire nordsølande i perioden 2007-2011

Pct.

Anm.:Er beregnet som de samlede skatter inkl. statsdeltagelse divideret med resultatet før skat, der er defineret

som indtægter i alt minus driftsomkostninger minus afskrivninger på anlægsinvesteringer.

Kilde: Wood Mackenzie.

Danmark (gamle regler)

Danmark (nye regler)

Nederlandene

Norge

Storbritannien

Det bemærkes, at der fra 2009 er indført en række ordninger i Storbritannien, som giver et

særligt investeringsfradrag for investeringer i felter med særlige egenskaber og ved videre

udbygning af eksisterende felter med høje investeringer. Det må forventes at sænke den gen-

nemsnitlige beskatning i Storbritannien i de kommende år.

4.4.2 Sammenligning af marginalbeskatning

Den marginale skattesats er den samlede effektive andel af skatten, som betales til staten af

overskuddet fra olie- og gasproduktion før skat omfattet af de nuværende skatteregler for nye

tilladelser,

jf. tabel 4.2.

Tabel 4.2: Marginalskatten uden statsdeltagelse i Danmark, Nederlandene, Norge og

Storbritannien

Pct.

Danmark (nye regler)

Nederlandene

Norge

Storbritannien

Anm: Eksklusiv statsdeltagelse

Kilde: Wood Mackenzie

Den marginale skattesats er ikke repræsentativ for beskatningen af alle felter i landene, idet

nogle felter betaler skat efter ældre regler, og opgørelsen af den marginale skattesats tager

heller ikke højde for afskrivningsregler m.v. Endvidere tages der ikke hensyn til statsdeltagelse

via eksempelvis Nordsøfonden i Danmark og statsdeltagelsen i Norge og Nederlandene. I Stor-

britannien er der ikke statsdeltagelse. Medtages statsdeltagelsen, opnår staten 71,2 pct. af

den marginale indtjening i Danmark. Medregnes den gennemsnitlige statsdeltagelse i Norge på

20 pct., opnår den norske stat 82,4 pct. af den marginale indtjening.

4.4.3 Sammenligning af statens andel

Wood Mackenzie har analyseret statens andel af overskuddet (ekskl. statsdeltagelse) for for-

skellige størrelser af olie- og gasfelter i de fire lande og for forskellige oliepriser. Der er gen-

nemført analyser for felter, der er meget små (5 mio. tønder olie), små (20 mio. tønder), mel-

lemstore (50 mio. tønder), store (100 mio. tønder) og meget store (300 mio. tønder). Til sam-

menligning forventes der indvundet i alt ca. 790 mio. tønder fra Dan- feltet, som er det største

danske oliefelt, og ca. 40 mio. tønder fra Nini-feltet, som er et af de mindre danske felter. Re-

sultatet for oliefelter med en oliepris på 100 USD/tønde er vist i figur 4.1 fra Wood Mackenzie

rapporten.

Figur 4.1. Statsandelen af nutidsværdien af overskud ved indvinding ekskl. Statsdeltagelse

Very Small

Small

Medium

Field Size

Oil field, shelf, US$ 1

00/bbl. So urce Wo o d M ackenzie

Gov't share % pre-share NPV (%)

Denmark

Netherlands

Norw ay

Large

Very Large

Kilde: Wood Mackenzie

Ved en oliepris på 100 USD/tønde er statens andel (ekskl. statsdeltagelse) højest i Norge, efter-

fulgt af Danmark, Storbritannien og Nederlandene,

jf. figur 4.1.

Faldet i statens andel i Storbri-

tannien for små oliefelter (5 mio. tønder i reserver) skyldes særlige fradragsmuligheder for små

felter i Storbritannien.

For bedre at kunne sammenligne hvor stor en andel af overskuddet staten får i de fire lande,

har Wood Mackenzie gennemført en sammenligning på baggrund af modelfelter. Der er gen-

nemført en række beregninger af, hvor stor en andel af overskuddet staten modtager (inkl.

statsdeltagelse) fra modelfelter. Beregningerne er gennemført for forskellige størrelser af olie-

og gasfelter.

Statens andel af overskuddet fra et mellemstort nyt oliefelt (reserver på 50 mio. tønder olie)

ved en oliepris på 100 USD/tønde er angivet i

tabel 4.3.

Statens andel af overskuddet fra et sådant modelfelt udgør i Danmark og Nederlandene en

højere andel end marginalskatten i de to lande, hvilket skyldes, at andelen er opgjort af nu-

tidsværdien af pengestrømmen fra feltet. Der ses en mindre spredning i andelen af overskud-

det til staten, hvor Danmark og Nederlandene modtager næsten samme andel af overskuddet,

mens Storbritannien modtager en noget mindre andel af overskuddet og Norge en noget stør-

re andel af overskuddet.

Storbritannien ser mest attraktivt ud for et olieselskab, idet olieselskaberne i Storbritannien vil

kunne beholde en større andel af overskuddet end i de andre tre lande. Der er dog også andre

forhold, som spiller ind, når et selskab vil overveje at investere i et af de fire lande. Det drejer

sig eksempelvis om mulig succesrate for efterforskningen, tilgængeligheden af nye områder til

efterforskning, selskabernes ekspertise og fundtype/størrelse.

Tabel 4.3: Statens andel af nutidsværdien af overskud fra modelfelt (inkl. statsdelta-

gelse)

Pct.

Danmark (nye regler)

Nederlandene

Norge

Storbritannien

Anm.: Statens andel inkluderer også indtægter fra statsdeltagelsen. Andelene er opgjort i nutidsværdi med en kal-

kulationsrente på 10 pct.

Kilde: Wood Mackenzie

5 Afkastgrader, samfundsøkonomiske omkostninger og skatte-

satser

Kulbrintevirksomhed er kendetegnet ved, at selskaberne har en mulighed for systematisk at

opnå et overnormalt afkast (grundrenten), fordi det overnormale afkast – i modsætning til

anden erhvervsvirksomhed – ikke vil blive konkurreret bort på grund af den eksklusive ret til at

udnytte ressourcen. Samtidig opkræver staten – i modsætning til andre ejere af eksklusive

ressourcer – ikke fuld betaling for retten til at udnytte den.

Afkastgraden før skat viser normalafkastet samt omfanget af overnormal forrentning (grund-

renten) og dermed potentialet for beskatning. Den systematisk højere afkastgrad i Nordsøen

end i andre sektorer kan således begrunde den særlige beskatning af Nordsøen. Den særlige

beskatning bevirker, at forskellene i afkastgrader efter skat bliver reduceret.

Beskatningsniveauet afgør fordelingen af overskuddet/grundrenten mellem staten og bevil-

lingshaveren. Den danske undergrund tilhører staten, hvilket taler for, at staten bør have den

størst mulige andel af grundrenten. Men samtidig skal der ved fastsættelsen af beskatningsni-

veauet tages hensyn til, at en for høj sats vil mindske investeringslysten og efterforskningen

efter kulbrinter og dermed reducere det fremtidige beskatningsgrundlag.

Beskatningen i andre kulbrinteproducerende lande er ikke i sig selv afgørende ved fastlæggel-

sen af beskatningsniveauet, så længe afkastet efter skat og aflønning af risiko er større end

afkastet fra anden virksomhed.

Det er vigtigt ved indretningen af den særlige beskatning i Nordsøen, at der tages hensyn til

den store variation i geologi og bonitet mellem de danske felter indbyrdes og i forhold til f.eks.

de store forekomster i Norge. Det kræver, at skattegrundlaget er grundrenten, og at beskat-

ningen udgør en andel heraf, så forekomster med lav grundrente betaler et lavere beløb end

forekomster med høj grundrente. I tilfælde, hvor grundrenten er negativ, bør beskatningen

ligeledes være negativ i form af adgang til at fradrage underskud.

Det afgørende for selskabernes tilskyndelse til at efterforske og udnytte ressourcerne hen-

sigtsmæssigt er således hverken det gennemsnitlige afkast i hele landets del af Nordsøen eller

størrelsen af landets samlede forekomster. Det centrale er derimod incitamenterne til at ud-

nytte de marginale felter og de marginale dele af de profitable felter.

Det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt, at der produceres indtil det punkt, hvor det mar-

ginale bidrag til grundrenten svinder ind. Det er baggrunden for, at neutral beskatning betrag-

tes som en hensigtsmæssig metode. Ved neutral beskatning beskattes alene grundrenten, og

derfor aftager den marginale beskatning med den marginale grundrente. Beskatningsformer,

som ikke er baseret på overskud, men på f.eks. omsætning eller produktionsmængder, bela-

ster derimod marginalt og forvrider incitamentet til hensigtsmæssig økonomisk drift.

Selskabernes betaling til staten i form af skatter, overskudsandele m.v. bør derfor ideelt set

indrettes, så de giver selskaberne incitament til at foretage det samfundsøkonomisk hensigts-

mæssige omfang af investeringer og til at minimere omkostningerne.

Derfor anbefalede Kulbrintebeskatningsudvalget (2001) en såkaldt neutral beskatning af kul-

brintevirksomhed. Neutral beskatning er karakteriseret ved kun at beskatte det såkaldt over-

normale afkast, grundrenten, mens der ikke er beskatning af normalafkast.

Der er flere mulige redskaber med neutrale egenskaber. Staten kunne i princippet auktionere

tilladelserne bort, stå for indvindingen selv eller ansætte operatører til det. I dag opnår staten

en del af grundrenten igennem statsdeltagelse, hvilket ligeledes er et neutralt redskab.

Kulbrintebeskatningsudvalget anførte, at en begrænset statsdeltagelse og overskudsandel

samt en overskudsbaseret neutral skat var praktisable og realistiske løsninger. Kulbrintebe-

skatningsudvalgets konklusioner om neutral beskatning m.v. er efter udvalgets opfattelse fort-

sat gyldige.

Det er samtidig vigtigt ikke alene at skelne mellem neutrale og ikke-neutrale systemer, men

ligeledes at vurdere ikke-neutrale systemer efter, hvor forvridende de er. De to eksisterende

beskatningsregimer (henholdsvis gamle og nye regler) er begge ikke-neutrale, men mens for-

vridningstabet er betydeligt ved de gamle regler, viser modelberegningen i dette kapitel, at de

nye regler med et beskedent forvridningstab kommer væsentligt tættere på et neutralt sy-

stem. Det kan således være en relevant mulighed at fastholde det eksisterende nye beskat-

ningssystem, så længe forvridningstabet er af begrænset størrelse.

5.1 Normalforrentning og overnormalt afkast

Kulbrintevirksomhed afviger fra traditionel erhvervsvirksomhed, ved at der både er en normal-

forrentning og en ekstraordinær forrentning (profit) af investeringerne. En sådan ekstraordi-

nær forrentning opstår typisk i forbindelse med virksomheder, der har eksklusiv ret til at ud-

nytte naturressourcer.

For at en virksomhed skal være interessant for investorer, skal den mindst give et forventet

afkast, der svarer til det forventede afkast, som finansinvesteringer med tilsvarende risiko gi-

ver. Retten til at udnytte naturressourcen, der som udgangspunkt er ejet af staten, giver sel-

skaberne en mulighed for systematisk at opnå et overnormalt afkast. Øvrige virksomheder kan

også i perioder have et meget højt afkast, men et højt afkast i en branche vil normalt tiltrække

flere investeringer, indtil forrentningen er blevet konkurreret ned til normalafkastet. For kul-

brintevirksomhed vil en sådan konkurrence ikke være til stede på grund af den eksklusive ret

til at udnytte ressourcen, og det er derfor muligt systematisk at opnå et meget højt afkast. Det

overnormale afkast eller den profit, som kulbrintevirksomhed giver anledning til, benævnes

ofte grundrente (eller ressourcerente).

5.1.1 Afkastgrader for perioden 1990-2011

I alle brancher vil der være virksomheder, der permanent har et stort overskud, og der vil også

være mange virksomheder med underskud. De nedenstående betragtninger er gennemsnitlige

for den pågældende branche/sektor.

En virksomheds afkastgrad opgøres som nettooverskuddet af produktionen som andel af vær-

dien af den faste kapital (værdien af produktionsapparatet nedskrevet i takt med den tekniske

forældelse). Nettooverskuddet opgøres som værdien af produktionen fratrukket alle omkost-

ninger - dvs. forbrug af råvarer, produktionsskatter og subsidier, løn til ansatte samt forbrug af

fast realkapital (afskrivninger), altså før eventuelle renteindtægter og -udgifter.

Trækkes normalforrentningen fra afkastgraden for kulbrintevirksomhed, opnås den overnor-

male forrentning – eller ressourcerenten.

I nationalregnskabet opgør Danmarks Statistik nettooverskuddet og primo beholdninger af fast

kapital fordelt på hhv. sektorer og brancher. Sektoren ikke-finansielle selskaber er i det neden-

stående opdelt i hhv. råstofindvinding og andre ikke-finansielle selskaber

. Branchen råstof-

indvinding består ikke kun af kulbrinteindvinding i Nordsøen, men også af indvinding af grus,

ler og sand m.v. Da overskuddet i grusgrave m.v. er langt mindre end overskuddet i Nordsøen,

vil branchen råstofindvinding således primært bestå af kulbrinteindvinding i Nordsøen.

Afkastet fra olieproduktionen i Nordsøen har været gunstigt siden 1990 sammenlignet med

afkastet fra anden virksomhed,

jf. figur 5.1.

Særligt efter 2000 har afkastet af olieproduktion i

Nordsøen været markant højere, end det har været for andre ikke-finansielle selskaber. Her

har det årlige afkast fra olieproduktionen ligget mellem 35 pct. og 70 pct., mens den for øvrige

ikke-finansielle selskaber har ligget mellem knap 2 pct. og 6 pct.

Afkastgraden før skat viser omfanget af den overnormale forrentning (det vil for Nordsøen sige

grundrenten) og derfor også potentialet for beskatning. Den systematisk højere afkastgrad i

Nordsøen end i andre sektorer kan således begrunde den særlige beskatning af Nordsøen. Den

særlige beskatning bevirker, at forskellene i afkastgrader efter skat bliver reduceret.

Nationalregnskabstallene opgøres både for sektorer og brancher. Hele branchen af råstofindvinding for kulbrinter

er en del af sektoren ikke-finansielle selskaber. Tallene for den ikke-finansielle sektor er ikke brancheopdelt, men

opgøres ved at fratrække brancheoplysningerne for råstofindvinding/Nordsø, hvorved sektoren ’ikke-finansielle

selskaber’ kan opdeles i råstofvirksomhed og øvrige finansielle selskaber.

Figur 5.1. Afkastgrad før skat ved hhv. råstofudvinding og andre ikke-finansielle selskaber i Danmark

1990-2011, pct.

Anm: Afkastgrad før skat beregnet som nettooverskud før finansielle poster i procent af netto realkapital primo

ved hhv. råstofudvinding og andre ikke-finansielle selskaber i Danmark 1990-2011.

Kilde: Beregningerne er baseret på Danmarks Statistiks opgørelse af nationalregnskabet for sektoren ikke-

finansielle selskaber og branchen råstofindvinding. Hovedparten af branchen råstofindvinding udgøres af kulbrin-

teindvindingen i Nordsøen.

Antages gennemsnitsbeskatningen for andre ikke-finansielle selskaber at svare til selskabsskat-

ten på 25 pct., mens gennemsnitsbeskatningen af afkastet i Nordsøen er på godt 60 pct., vil

reduktionen af afkastgraderne som følge af beskatning ikke ændre ved, at afkastet i Nordsøen

har været relativt højt i forhold til afkastet af anden virksomhed.

Udviklingen i afkastet for råstofindvinding afspejler i høj grad udviklingen i oliepriserne i sam-

me periode. Ses der på den gennemsnitlige nominelle afkastgrad før skat i Nordsøen for perio-

den 1990-2011, har den været noget lavere - godt 35 pct.

Det høje afkast i Nordsøen også efter 2004, hvor de nye regler blev indført, indikerer, at der

ved statens nuværende andel af den marginale indtjening på 71,2 pct. (inkl. statsdeltagelse)

fortsat kan tiltrækkes investeringer til den danske kulbrinteindvinding

. Afkastet i Nordsøen

har endvidere været højt set i forhold til andre ikke-finansielle selskaber, hvilket principielt

kunne tale for en højere beskatning. Det skal dog afbalanceres i forhold til, at en for høj sats vil

Marginalbeskatningen for selskaberne på nye regler er 64 pct. (ekskl. statsdeltagelse).

mindske investeringslysten og efterforskningen efter kulbrinter og dermed reducere det frem-

tidige beskatningsgrundlag.

Det bemærkes, at til trods for at Danmark set i forhold til de andre nordsølande er karakterise-

ret ved forholdsvis lav efterforskningsaktivitet, mindre fund og en lavere succesrate end Norge

og Holland, er afkastgraden på niveau – og endda højere i de seneste år – end for den norske

olie- og gasproduktion.

Figur 5.2. Afkastgrad før skat ved råstofudvinding i Danmark og ved olie- og gasproduktion i Norge

1990-2011, pct.

Anm.: Afkastgrad før skat er beregnet som nettooverskud før finansielle poster i procent af netto realkapital primo

ved råstofudvinding i Danmark og ved olie- og gasproduktion i Norge 1990-2011. Det skal bemærkes, at den dan-

ske afkastgrad er beregnet for hele branchen råstof og omfatter derfor andet end indvinding af kulbrinter i Nord-

søen. Da rentabiliteten ved grusgrave m.v. formentlig er lavere end ved olie- og gasindvinding, er rentabiliteten

ved olie- og gasproduktion i Danmark større end som angivet for hele råstofområdet.

Kilde: Nationalregnskab efter statistikbanker i Danmark og Norge, december 2012.

I figur 5.2 fremgår niveauet for afkastgraderne for hhv. den danske råstofindvinding og den

norske olie- og gasindvinding. Den danske afkastgrad har været på niveau med den norske

siden 1990 og endda højere siden 1998. I perioden 1990 til 1997 var den gennemsnitlige af-

kastgrad i Danmark på 15 pct., mens den i Norge var på 16 pct. I perioden 1998 til 2011 har

den gennemsnitlige afkastgrad i Danmark været på 49 pct., mens den i samme periode i Norge

var på 41 pct. Det bemærkes, at afkastgraderne er før skat. Da gennemsnitsbeskatningen er

højere i Norge end i Danmark, jf. kapitel 4, vil forskellen i afkastgraderne efter skat formodent-

lig være større i dansk favør end angivet.

Det højere afkast i Danmark kan formodentlig forklares ved, at der er et højere omkostningsni-

veau i Norge, og at en større andel af produktionen er gas, der er billigere end olie. Samtidig

kan det lavere efterforskningsniveau og derved færre efterforskningsudgifter i Danmark i for-

hold til Norge føre til et højere afkast i Danmark.

5.1.2 Afkastgrader og intern forrentning

De beregnede afkastgrader viser, hvor stort det enkelte års overskud af den samlede investe-

rede kapital nedskrevet med den tekniske forældelse har været. Da der kan gå nogle år, fra en

investering bliver foretaget, til den giver et positivt afkast, kan der være store udsving i afkast-

graden i de enkelte år, hvilket er baggrunden for, at afkastgraderne i Nordsøen har været sti-

gende, efterhånden som infrastrukturen er blevet opbygget. Det kan muligvis også forklare

noget af forskellen i afkastgrader mellem Danmark og Norge.

APMM har beregnet den interne rente for DUC efter skat til 17,4 pct. for perioden 1963-2011,

svarende til en intern realrente på ca. 11,1 pct. efter skat. Med en realforrentning på 11 pct.

over de 50 år, der er gået, siden 1962-konccessionen blev givet, vil 1 kr., der er investeret i

1962, således være vokset til 185 kr. med rentes rente.

Derimod vil der ofte i forbindelse med investeringsbudgetter være forudsat en intern rente på

f.eks. 10 pct., for at investeringen gennemføres. Det skal blandt andet ses i sammenhæng med,

at indtægterne i praksis viser sig mindre og udgifterne større end budgetteret.

Den interne forrentning af en virksomheds investeringer angiver den forrentning af investerin-

gen, der sker hvert år i hele levetiden. Den interne rente kan således siges at være en udjæv-

ning af afkastgraderne for de enkelte år. APMM har dog alene i beregningen medregnet de

hidtidige indtægter og udgifter. Der er således udeladt indtægter og udgifter fra nu og til 2042.

Ses der på den gennemsnitlige nominelle afkastgrad før skat i Nordsøen, har den været på

godt 35 pct. for perioden 1990 til 2011. Efter skat kan dette anslås til at svare til den nominelle

forrentning, som APMM har angivet.

5.2 Samfundsøkonomiske omkostninger ved skattesystemerne

Indretningen af skattesystemet skal være med til at sikre, at der sker en samfundsøkonomisk

hensigtsmæssig udnyttelse af olie- og gasressourcerne.

Skattesystemet kan påvirke de investeringsbeslutninger, som virksomhederne foretager, såle-

des at de ikke svarer til de beslutninger, der er optimale for samfundet som helhed. Det inde-

bærer et samfundsøkonomisk forvridningstab, hvorved statens provenu og selskabernes ud-

bytte af olie- og gasressourcerne er mindre, end hvad der ellers var muligt.

Skal samfundets ressourceanvendelse optimeres, skal det såkaldte forvridningstab minimeres,

så de økonomiske muligheder, der er til rådighed for borgerne i samfundet som helhed, bliver

størst mulige.

I dette afsnit estimeres forvridningstabet ved den nuværende kulbrintebeskatning. Forvrid-

ningstabet ved kulbrintebeskatningen opstår, fordi skattesystemet tilskynder til investeringer,

der afviger fra de samfundsøkonomisk optimale investeringer.

5.2.1 Samfundsøkonomisk optimale investeringer og forvridningstabet

Et investeringsprojekt er rentabelt, hvis nutidsværdien af de samlede driftsindtægter som mi-

nimum modsvarer nutidsværdien af de samlede udgifter, der er forbundet med projektet -

herunder såvel investeringsudgiften som de løbende driftsudgifter.

Et projekt, hvor omkostningerne netop svarer til de fremtidige indtægter, har nutidsværdi nul,

og virksomhedens ejere vil derfor være indifferente med hensyn til, hvorvidt projektet gen-

nemføres eller ej. Et sådan projekt betegnes ”den marginale investering”.

De samfundsøkonomisk optimale investeringer er dem, hvor de samfundsmæssige indtægter

ved den marginale investering som minimum dækker de marginale samfundsmæssige om-

kostninger.

I fravær af skatter er de samfundsmæssige indtægter og udgifter sammenfaldende med de

privatøkonomiske, hvorved de investeringsprojekter, der er rentable for investor, også er de

samfundsøkonomisk optimale projekter

Når en virksomhed er omfattet af beskatning, er der imidlertid ikke længere sikkerhed for, at

investeringsbeslutningerne er samfundsøkonomisk optimale. Det skyldes, at virksomheden,

når den tilrettelægger sine investeringer, også tager højde for, hvorledes virksomhedens sam-

lede skat påvirkes af investeringsbeslutningen.

Skattesystemet kan tilskynde til såvel over- som underinvestering. Beskatningen af indtægter-

ne medfører isoleret set en reduktion af virksomhedens afkast, hvorved projektet bliver min-

dre attraktivt end det samfundsøkonomisk optimale. Fradrag for omkostninger reducerer der-

imod den samlede omkostning ved at investere. Herved bliver projektet isoleret set mere at-

traktivt, end det egentlig er rent samfundsøkonomisk. Balanceres de to forhold, vil skattesy-

stemet være neutralt.

Såvel over- som underinvestering leder til et forvridningstab. Dvs. et tab af samfundsmæssige

ressourcer i forhold til en situation uden beskatning. Det er ofte nødvendigt at acceptere et

vist forvridningstab ved beskatning, idet skattesystemet jo påvirker privates tilskyndelser. Det

bør imidlertid være et selvstændigt kriterium at minimere forvridningstabet, idet de økonomi-

Ræsonnementet forudsætter, at der ikke er såkaldte eksternaliteter forbundet med aktiviteten. Dvs. at aktivite-

ten ikke påfører (eksterne) personer uden for den økonomiske transaktion en

omkostning

eller en

gevinst.

ske muligheder, der er til rådighed for borgerne i samfundet som helhed, dermed maksimeres,

jf. tidligere.

I tilfældet med kulbrintebeskatningen kan forvridningstabet beregnes som det tab af grund-

rente, der opstår på grund af beskatningen. Grundrenten refererer til forskellen mellem ind-

tægter og udgifters nutidsværdi og udgør således projektets ”overnormale” afkast eller ”rene

profit”.

Opgørelsen af forvridningstabet kræver information om:

(1) hvorledes skattesystemet påvirker tilskyndelsen til investering – skabes der incitament

til over- eller underinvestering?

(2) hvor stærkt reagerer investeringerne på incitamenterne i skattesystemet – hvor store

er effekterne?

Pkt. (1) forudsætter, at det undersøges, hvorledes den marginale investering beskattes, hvilket

igen fordrer forudsætninger om skattesystemets indretning (satser, fradragsregler, behandling

af underskud m.v.) og eventuelt også selskabets finansieringsstruktur - dvs. sammensætningen

af balancens passivside fordelt på gæld og egenkapital samt håndteringen af udskudt skat.

Pkt. (2) kræver empirisk information om sammenhængen mellem ændringer i selskabernes

afkastkrav og investeringsomfang.

Nøjagtige skøn over forvridningstabet ved beskatning af afkastet kan ikke beregnes, fordi den

skattemæssige behandling af selskabets indkomst er kompliceret. Derfor må der typisk anven-

des enkle, skematiske beregningsmæssige forudsætninger. Endvidere knytter der sig betydelig

empirisk usikkerhed til investeringernes følsomhed over for ændringer i afkastkravet. Hertil

kommer usikkerhed mht. forventninger til priser, renter samt selve finansieringsstrukturen.

Nedenfor opgøres forvridningstabet ved den nuværende kulbrintebeskatning ud fra en sådan

skematisk beregning. Det forvridningstab, der estimeres, er alene forvridningstabet ved den

særlige beskatning af nordsøaktiviteterne. Beregningerne illustrer således alene forvridnings-

tabet ved kulbrinte- og rørledningsbeskatningen, mens der ses bort fra de forvridninger, som

selve selskabsbeskatningen måtte afstedkomme

Det sikres via modelleringen af selve selskabsskatten. Der er principielt set to forhold, der overordnet set afgør,

om selskabsskatten er forvridende: 1) Det manglende fradrag for forretning af egenkapital. Efter de danske skatte-

regler er der ikke fradrag for forrentningen af selskabers egenkapital, derimod kan faktiske renteudgifter fradrages.

Dermed tages der ikke højde for, at investor mister indtægter, såfremt denne binder midler i projektet. Isoleret set

reducerer det investeringsomfanget i forhold til det samfundsøkonomisk optimale omfang. 2) Omvendt vil det

forhold, at de skattemæssige afskrivninger er større end de faktiske isoleret set øge investeringsomfanget i forhold

til det samfundsøkonomisk optimale. I modellen sikrer selve model-set up’et, at de to effekter – stort set – opvejer

hinanden.

5.2.2 En model til opgørelse af forvridningstabet

Ikke alle felter i Nordsøen er berørt af kulbrinteskatten. Det skyldes det forholdsvist store fra-

drag i grundlaget for beregning af kulbrinteskatten. Efter de gamle regler ydes der – udover de

almindelige afskrivninger og fradrag for renteudgifter – et fradrag i grundlaget for beregning af

kulbrinteskatten på 25 pct. om året i 10 år. Med en rente på 5 pct. skal før-skat afkastet der-

med være mere end tre gange større end investeringens værdi, før end der skal betales kul-

brinteskat.

Er før-skat afkastet mindre end tre gange så stort, kommer virksomheden aldrig i kulbrintepo-

sition, og kulbrinteskatten har således slet ingen betydning for investeringsomfanget.

Der betales kulbrinteskat for mange flere felttyper under nye regler. Ved nye regler ydes der et

fradrag i kulbrinteskatten på 5 pct. om året i 6 år. Dermed skal før-skat afkastet ”alene” udgøre

knap 130 pct. af værdien af investeringen, før end der betales kulbrinteskat efter nye regler.

Betydningen af kulbrinteskatten afhænger dermed af, hvor profitable felterne i Nordsøen er.

Derfor opstilles neden for en række forskellige felter. Felterne varierer mht., hvor profitable de

er – dvs. hvor stort et investeringsomfang, der skal til for at udvinde en given kubikmeter olie.

De mest profitable felter forudsættes således kendetegnet ved, at der – gennemsnitligt – skal

relativt få investeringer til for at opnå relativt meget olie, mens gevinsten ved den marginale

investering imidlertid er forholdsvis begrænset. Det er dermed også forskelligt, hvilken betyd-

ning kulbrinteskatten vil have for investeringerne i de enkelte felttyper. Overordnet kan felter-

ne inddeles i profitable, mindre profitable og felter uden fund:

Profitable felter:



Meget gode felter: Det ekstraordinære afkast er så stort, at kulbrinteskatten – også ef-

ter gamle regler – får betydning. Kulbrinteskatten efter gamle regler leder til en kraftig

overinvestering.

Middelgode felter: Det ekstraordinære afkast er så stort, at kulbrinteskatten uden ad-

færd – også efter gamle regler – får betydning. Ved gamle regler opvejes effekten af

kulbrinteskatten stort set af effekten af bruttoskatten, hvorved forvridningstabet ved

gamle regler er minimalt.



Mindre profitable felter:



Små felter: Det ekstraordinære afkast rækker ikke udover kulbrintefradraget efter

gamle regler, og kulbrinteskatten efter gamle regler har ingen betydning.

Marginale felter - type 1: Under 2001-forudsætningerne om pris og renteniveau hin-

drede rørledningsafgiften feltet i at være i produktion. Med de nye pris- og rentefor-



udsætninger er feltet imidlertid rentabelt. Det vil sige, at stigningen i olieprisen fra

2001 til nu har gjort feltet rentabelt.



Marginale felter - type 2: Det ekstraordinære afkast rækker hverken udover kulbrinte-

fradraget efter gamle eller efter nye priser, og kulbrinteskatten har således ingen be-

tydning. Rørledningsafgiften under gamle regler hindrer imidlertid feltet i at være i

produktion.

Efterforskning uden fund



Efter at have afholdt efterforskningsudgifter konstateres det, at der ikke er gjort noget

fund. Efterforskningsaktiviteten medfører således alene udgifter og kan betragtes som

det tilfælde, hvor selskabet trækker en ”nitte”.

Det samlede forvridningstab afhænger af, hvor stor en andel af olieproduktionen, der kan hen-

føres til de respektive felttyper. Langt hovedparten eller 5/7 af produktion i Nordsøen forud-

sættes at stamme fra meget gode og middelgode felter.

5.2.3 Estimation af forvridningstabet

I det følgende estimeres forvridningstabet ved de to regelsæt i kulbrintebeskatningen. For-

vridningstabet opgøres som grundrenten ved hvert regelsæt målt i forhold til grundrenten

uden skatter – det vil sige som andelen af den samfundsøkonomisk optimale grundrente.

Boks 5.1: Beregningsforudsætninger

Beregningerne er foretaget på baggrund af modellen, der blev opstillet i forbindelse med Kulbrin-

tebeskatningsudvalget (2001). For en gennemgang af de to regelsæt i kulbrintebeskatningen hen-

vises til kapitel 3.2.1.8

I Kulbrintebeskatningsudvalgets (2001) beregninger forudsattes potentialet i Nordsøen fordelt på

fem skematiske felttyper, der varierede mht. rentabilitet, kapacitet og anslået levetid, jf. tabel A1

samt afsnit 5.2.2.

Tabel A1: Anslået sandsynlighedsfordeling, gennemsnitligt potentiale og gennem-

snitlig levetid

Anslået gennemsnitlig

potentiale ved aktuel

teknologi

pct.

Stort felt

Mellem felt

Lille felt

Marginalt felt

Ingen fund

2,4

4,9

3,7

6,1

82,8

Felttype

Sandsynlighed

Anslået gennemsnitlig

levetid

mio. m

år

Ud fra disse forudsætninger dækker store felter over 42,4 pct. af kapaciteten i Nordsøen, mens

marginale felter alene dækker over 11,8 pct., tabel A2. Kapaciteten forudsættes at referere til

produktionen i tilfældet ved fravær af skatter.

Tabel A2: Felttypernes andel af det samlede potentiale ved 2001-forudsætninger

Felttype

Andel af samlet potentiale

Pct.

Stort felt

Mellem felt

Lille felt

Marginale felter i alt

Heraf

Marginalt felt – type 1

Marginalt felt – type 2

Ingen fund

11,3

0,5

0,0

42,4

31,4

14,5

11,8

I alt

100,0

I beregningerne i denne rapport fastholdes denne relative fordeling af kapaciteten fra de forskelli-

ge felttyper, givet de parameterværdier, der blev anvendt af Kulbrintebeskatningsudvalget i 2001,

jf. tabel A3.

Tabel A3. Beregningsforudsætninger kulbrinteskatteudvalget (2001)

Oliepris

Rente

Inflation

Egenkapitals andel

Selskabsskat

Afskrivninger i selskabsskatten

200 kr. pr. tønde

7,1 pct.

2 pct.

20 pct.

30 pct.

25 pct.

Med den nuværende relativt høje oliepris og det relativt lave renteniveau er der imidlertid flere

felttyper, der privatøkonomisk set er rentable. Derfor opdeles de marginale felter i modsætning til

tidligere i to forskellige felttyper. 11,3 pct. af kapaciteten forudsættes udgjort af felter, der alene

var marginale under gamle priser, men som er i produktion under det nuværende prisniveau. De

resterende 0,5 pct. af de i alt 11,8 pct. af kapaciteten, der stammer fra marginale felter, forudsæt-

tes at være felter, der slet ikke var i produktion under det gamle prisniveau, og hvor bruttoskatten

under det nye højere olieprisniveau afholder dem fra at være i produktion, jf. afsnit om disse felt-

typer.

I Kulbrintebeskatningsudvalgets beregninger fra 2001 forudsattes efterforskningsomkostningerne

ved én boring at udgøre 70 mio. kr. i gennemsnit. Med forudsætningerne i tabel A1 indebærer

dette efterforskningsudgifter på gennemsnitligt 45,1 mio. kr. pr mio. m . Dette såvel som efter-

forskningsudgifternes relative fordeling fastholdes ved 2001-forudsætningerne.

I beregningerne af det nuværende forvridningstab – dvs. forvridningstabet i 2012 – er følgende

forudsætninger anvendt,

jf. tabel A4.

Tabel A4. Nuværende beregningsforudsætninger

Oliepris

Dollarkurs

Rente

Inflation

Egenkapitals andel

Selskabsskat

Afskrivninger i selskabsskatten

117,9 USD

5,7 DKK/USD

5 pct.

2,4 pct.

20 pct.

25 pct.

14,2 pct.

I beregningen er olieprisen fra Økonomisk Redegørelse maj 2012 benyttet. Inflationen såvel som olieprisud-

viklingen er sat til 2,4 pct. Det antages, at investeringerne stiger i samme takt som olieprisen.

Givet forudsætningerne, som er beskrevet i boks 5.1, skønnes forvridningstabet under gamle

regler at udgøre knap 8 pct. Det opstår hovedsagligt på grund af forvridningen af investerings-

beslutningen i profitable felter,

jf. tabel 5.1.

Tabel 5.1. Forvridningstab opgjort som andel af grundrente ved fravær af skatter

Opgjort i procent af grundrente ved fravær af skatter

Gamle regler

Nye regler

Forvrid-

Bidrag til

Forvrid-

Bidrag til

nings-tab i

samlet for-

nings-tab i

samlet for-

enkelt felt

vridnings-tab enkelt felt

vridningstab

Pct.

14,5

0,3

0,1

0,3

100,2

0,0

5,8

0,1

0,0

1,9

0,0

0,4

2,7

4,3

9,9

0,9

0,0

0,2

0,9

0,7

1,2

0,0

Andel af

grundren-

Profitable felter

Meget gode felter

Middel gode felter

Mindre profitable felter

Små felter

Marginale felter – type 1

Marginale felter – type 2

Ingen fund

71,8

39,9

31,9

29,4

15,9

11,6

1,9

-1,2

Samlet

Kilde: Skatteministeriets beregninger.

100

7,9

2,9

Note: Beregningsforudsætningerne er angivet i boks 5.1.

Forvridningstabet under nye regler skønnes derimod kun til knap 3 pct. Mere end halvdelen af

tabet opstår på grund af forvridningen af investeringsbeslutningen i mindre gunstige felter.

Betragtes det enkelte felt isoleret, er forvridningstabet ved gamle regler størst for relativt pro-

fitable felter, mens det ved nye regler er størst for mindre profitable felter.

For helt marginale felter kan forvridningstabet under gamle regler dog være forholdsvis stort.

Det skyldes, at bruttoskatten kan hindre, at feltet kommer i produktion. Derimod skønnes så-

danne felter ikke at være påvirket af kulbrinteskatten efter nye regler. Det skyldes, at afkastet

er så lille, at feltet slet ikke kommer i kulbrinteskatteposition.

5.2.3.1 Profitable felter

Profitable felter er kendetegnet ved, at det ekstraordinære afkast overstiger det meget gunsti-

ge kulbrintefradrag, der gives efter de gamle kulbrinteskatteregler. Ved gamle regler gælder

det for denne type felter imidlertid, at virksomheden med fordel kan investere sig ud af kul-

brinteskatten. Det skyldes, at kulbrintefradraget er så stort, at virksomhedens skattebetaling

reduceres med mere end én krone, hver gang der investeres én krone. Det gælder, så længe

virksomheden står til at betale kulbrinteskat. På denne måde er det for virksomheden optima-

le investeringsomfang netop det investeringsomfang, der giver et kulbrinteskattegrundlag på

nul,

jf. figur 5.3.

Figur 5.3. Privatøkonomisk optimalt investeringsomfang under gamle regler

–

profitable felter

Nutidsværdi af

overnormal forrentning

Ingen

kulbrinteskat

Positiv

kulbrinteskat

Optimal

investering

Kilde: Skatteministeriet.

Investeringer

Selvom virksomheden ikke betaler kulbrinteskat, forvrider kulbrinteskatten således alligevel

investeringsbeslutningen, idet den leder til overinvestering. Dvs. det samfundsøkonomiske

afkast fra virksomhedernes marginale investering er mindre end de samfundsøkonomiske om-

kostninger. Samfundet som helhed var dermed bedre tjent med, at investeringerne blev fore-

taget et andet sted, idet de marginale investeringer reducerer grundrenten.

Der er opstillet to typer af profitable felter: meget gode felter og middelgode felter. Meget

gode felter er kendetegnet ved, at grundrenten ved fravær af skatter er relativ høj, og der skal

således forholdsvis store – og forholdsvis uproduktive – investeringer til, før feltet ikke længe-

re er i kulbrinteposition. Dvs. de marginale investeringer i disse felter er forholdsvis omfatten-

de og uproduktive. Dermed udgør forvridningstabet ved gamle regler 14,5 pct. af grundrenten

ved fravær af skatter. Middelgode felter er derimod kendetegnet ved, at grundrenten er rela-

tivt mindre end i meget gode felter. Endvidere er de marginale investeringer forholdsvis mere

profitable, hvorfor det investeringsomfang, der er nødvendigt for at bringe feltet ud af kulbrin-

teposition, også er relativt mindre og mindre forvridende, og dermed er forvridningstabet ale-

ne lig 0,3 pct.

Med de nye kulbrinteskatteregler blev kulbrintefradraget væsentligt reduceret, sådan at skat-

teværdien af fradragene i kulbrinteskatten ikke overstiger én under nye regler. Derfor kan det

betale sig for virksomheden at betale kulbrinteskat ved nye regler. Optimum er således her

kendetegnet ved, at efter-skat-udgifterne ved at foretage den sidste krones investering svarer

til efter-skat-indtægterne – dvs. der er ikke tale om en hjørneløsning,

jf. figur 5.4.

Figur 5.4. Privatøkonomisk optimalt investeringsomfang under nye regler

–

profitable felter

Nutidsværdi af

overnormal forrentning

Der betales kulbrinteskat

Der betales ikke kulbrinteskat

Optimal

investering

Kilde: Skatteministeriet.

Investeringsomfang

Der forekommer også en vis overinvestering i tilfældet med nye regler, hvilket netop skyldes

det særlige fradrag i kulbrinteskatten. Skatteværdien af fradragene ved at foretage en ekstra

investering overstiger således den marginale beskatning af investeringerne. Forvridningstabet

under nye regler afhænger imidlertid af, hvor prisfølsomme investeringerne er. Det gælder, at

jo mere følsomme investeringerne er overfor ændringer af det relative prisforhold, des større

er forvridningstabet. Da de marginale investeringer i meget gode felter er relativt ufølsomme

overfor ændringer i det relative prisforhold, er forvridningstabet ved nye regler 0,4 pct., og

dermed mindre i meget gode felter end i middelgode felter, hvor det udgør knap 3 pct., jf.

tabel 5.3.

5.2.3.2 Mindre profitable felter

Kulbrinteskatten under gamle regler har ingen betydning for aktiviteten i mindre profitable

felter. Det skyldes, at kulbrintefradraget er så stort, at det dækker hele det ekstraordinære

afkast, jf. tidligere. Dvs. kulbrinteskatten har hverken betydning for virksomhedens investe-

ringsomfang, nettoprofit eller skattebetaling.

For denne type felter findes det optimale investeringsomfang dermed ved at maksimere pro-

fitten givet selskabsskatten og bruttoskatterne – dvs. løsningen er ikke en hjørneløsning,

jf.

figur 5.5.

Figur 5.5. Optimalt investeringsomfang under nye regler

–

mindre profitable felter

Nutidsværdi af

overnormal forrentning

Ingen

kulbrinteskat

Optimal

investering

Kilde: Skatteministeriet.

Investeringer

Det betyder, at det under gamle regler alene er bruttoskatten, der skaber forvridningen. Da

der hverken gives fradrag for renteudgifter eller afskrivninger i bruttoskatterne, reducerer

bruttoskatten afkastet fra investeringerne relativt kraftigt. Dermed øges kravet til afkastet før-

skat. Det betyder, at virksomheden ikke gennemfører lige så omfattende investeringer i tilfæl-

de af bruttoskatter, og der fremkommer dermed en situation med underinvestering. Den

kvantitative betydning af dette – eller forvridningstabets størrelse – afhænger af, hvor kraftigt

investeringerne reagerer på en ændring af priserne. For felttypen ”Marginale – type 2” leder

bruttoskatten til, at feltet slet ikke tages i brug, hvorfor forvridningstabet udgør 100 pct. af

grundrenten ved fravær af skatter.

Mindre profitable felter påvirkes derimod af kulbrinteskatten under nye regler. Det skyldes, at

grundrenten overstiger det reducerede kulbrintefradrag. Da forvridningstabet afhænger af

investeringernes prisfølsomhed, er der en omvendt proportional sammenhæng mellem dette

og felternes rentabilitet.

Det forudsættes skematisk, at felter, der er marginale, under det nuværende prisniveau slet

ikke påvirkes af kulbrinteskatten, hvorfor der ikke er noget forvridningstab tilknyttet disse fel-

ter under nye kulbrinteskatteregler. Grundrenten, der er tilknyttet disse felter, overstiger ikke

det nye kulbrintefradrag, hvorfor feltet isoleret set slet ikke kommer i kulbrinteskatteposition.

Beregningsteknisk er der set bort fra, at ophævelsen af feltafgrænsningen kan medføre, at

feltet alligevel påvirkes af kulbrinteskatten. Det forhold, at kulbrintefradraget, der er tilknyttet

investeringerne i denne type felter, kan udnyttes i kulbrinteskatten fra andre felter, reducerer

omkostningen ved investeringerne i felterne og kan lede til overinvestering. Dette trækker

isoleret set i retning af en undervurdering af forvridningstabet ved nye regler.

Omvendt ses også bort fra muligheden for at overføre kulbrintefradrag fra marginale investe-

ringer i kulbrintebeskatningen til mere profitable felter, hvilket kan reducere tilskyndelsen til

at overinvestere i mere profitable felter. Dette forhold leder isoleret set til en overvurdering af

forvridningstabet ved nye regler. De to forhold forudsættes at opveje hinanden, og der ses

således skematisk bort fra ophævelsen af feltafgrænsningen ved nye regler.

5.2.4 Følsomhedsanalyse

Som angivet i indledningen til dette afsnit knytter der sig en vis usikkerhed til opgørelsen af

forvridningstabet. Det skyldes blandt andet usikkerhed mht. forventninger til priser og renter.

Nedenfor undersøges, hvorledes resultatet ændres, hvis der forudsættes hhv. samme rente-

og olieprisniveau som lå til grund for Kulbrintebeskatningsudvalgets rapport fra 2001.

5.2.4.1 Effekten af en rentestigning

Stiger renten fra 5 pct. til 7,1 pct. som forudsat af Kulbrintebeskatningsudvalget i 2001, falder

forvridningstabet under såvel gamle som nye kulbrinteskatteregler,

jf. tabel 5.2.

Tabel 5.2: Effekten af en rentestigning

Opgjort i procent af grundrente ved fravær af skatter

Gamle regler

Nye regler

Bidrag til

Forskel Bidrag til

Bidrag til

Forskel Bidrag til

samlet

samlet for-

samlet

samlet for-

forvridning-

vridningstab forvrid-

vridningstab

stab (rente

(rente på 7,1 ningstab

(rente på 7,1

på 5 pct.)

pct.)

(rente på 5

pct.)

Profitable felter

Meget gode felter

Middel gode felter

Mindre profitable

felter

Små felter

Marginale felter –

type 1

Marginale felter –

type 2

5,8

0,1

1,1

0,2

6,9

0,3

0,2

0,9

-0,1

-0,3

0,1

0,5

0,0

1,9

0,0

-1,9

0,0

0,7

1,2

0,0

-0,2

-0,4

0,0

0,4

0,7

0,0

Samlet

7,9

-0,6

7,2

2,9

-1,1

1,8

Anm.: Øvrige beregningsforudsætninger er angivet i boks 5.1.

Kilde: Skatteministeriets beregninger.

En rentestigning leder entydigt til en reduktion af forvridningstabet under de nye kulbrinte-

skatteregler. Det skyldes, at nutidsværdien af det gunstige kulbrintefradrag reduceres, hvor-

med graden af overinvestering også reduceres.

Effekten af en rentestigning er mindre entydig under de gamle kulbrinteskatteregler. Således

forøges forvridningstabet for profitable felter, hvorimod det reduceres for mindre profitable

felter,

jf. tabel 5.2.

Når en rentestigning forøger forvridningstabet for profitable felter under gamle kulbrinteskat-

teregler, skyldes det, at kulbrintefradraget de facto reduceres. Ved en relativt høj rente redu-

ceres nutidsværdien af de fradrag i kulbrinteskatten, som en ekstrainvestering giver anledning

til. Det øger alt andet lige den ekstra investering, der er nødvendig for fortsat at bringe sig ud

af kulbrinteskatteposition, og dermed øges forvridningstabet også.

For mindre profitable felter kan en rentestigning lede til en reduktion af forvridningstabet. Hvis

der i udgangspunktet som følge af bruttoskatten forekommer en vis grad af underinvestering,

kan det være en fordel, at kulbrinteskattefradraget reduceres, så virksomheden som udgangs-

punkt kommer i kulbrinteposition. Det skyldes, at den overinvestering, som kulbrintebeskat-

ningen giver anledning til, dermed kan opveje den underinvestering, der fremkommer som

følge af bruttoskatten. Endvidere kan en rentestigning betyde, at felter, der før var marginale,

nu helt udtræder af produktion og dermed slet ikke leder til et forvridningstab.

5.2.4.2 Effekten af et fald i olieprisen

Resultatet er forholdsvist robust over for en ændring af den reale oliepris. Nedsættes oliepri-

sen til det forudsatte niveau i Kulbrintebeskatningsudvalgets rapport (2001), ændres resultatet

kun marginalt. Således stiger det samlede forvridningstab under gamle kulbrinteskatteregler

med 0,3 pct. point, mens det falder med 0,2 pct. point under nye kulbrinteskatteregler,

jf. ta-

bel 5.3.

Tabel 5.3. Effekten af en reduktion af olieprisen

Opgjort i procent af grundrente ved fravær af skatter

Gamle regler

Nye regler

Ændring af Ændring af Bidrag til

Ændring af

forvrid-

bidrag til

forvridning- forvridnings- bidrag til

ningstab i forvrid-

stab ved

tab i felt

forvridnings-

felt

ningstab

2001-

tab

oliepris

Profitable felter

Meget gode

felter

Middel gode

felter

Mindre profitab-

le felter

Små felter

Marginale felter

– type 1

Marginale felter

– type 2

0,1

0,0

2,2

0,0

8,0

0,1

0,0

0,1

Bidrag til

forvrid-

ningstab

ved 2001-

-oliepris

0,2

0,9

0,0

1,6

-100,2

0,0

-1,9

0,0

0,1

55,9

-0,9

0,0

-0,3

0,0

0,7

0,9

0,0

Samlet

Kilde: Skatteministeriets beregninger.

0,3

8,2

-0,2

2,7

Særligt for gamle regler dækker resultatet imidlertid over, at profitable felter bidrager langt

mere til det samlede forvridningstab, mens marginale felter bidrager langt mindre.

Bemærk at olieprisen stort set ikke har nogen betydning for forvridningstabet i profitable fel-

ter samt i små felter,

jf. tabel 5.3.

Det skyldes, at det forvridningstab, der refereres til her, er

en relativ størrelse. Dvs. forvridningstabet opgøres i forhold til situationen uden skatter, der

også ændres, når prisen ændres. En højere oliepris fordrer på en gang et højere investerings-

omfang for at investere sig ud af kulbrintepositionen, men da det også samtidig giver anled-

ning til et højere optimalt investeringsomfang, har det stort set ingen betydning for forvrid-

ningstabets relative størrelse.

Selvom olieprisen ikke har nogen betydning for forvridningstabets relative størrelse i små,

middelgode og meget gode felter, har det imidlertid alligevel en (marginal) betydning for resul-

tatet. Det skyldes først og fremmest, at det har betydning for, hvorvidt der produceres i mar-

ginale felter. Dermed vægter marginale felter langt mindre i tilfælde af det gamle olieprisni-

veau, hvorfor bidraget til forvridningstabet herfra også bliver mindre,

jf. tabel 5.3.

5.2.5 Reduktion af forvridningstabet

Den gældende kulbrintebeskatning indebærer et forvridningstab. Ved gamle regler skønnes

grundrenten at være 8 pct. mindre end den maksimale grundrente, mens grundrenten under

nye regler skønnes at være blot 3 pct. mindre end den maksimale grundrente.

Der er således som udgangspunkt et samfundsøkonomisk potentiale ved at ændre grundlaget

for beskatningen for tilladelser, der beskattes efter gamle regler, mens der ikke er et tilsvaren-

de potentiale ved at ændre beskatningen for tilladelser på nye regler i retning af et mere neu-

tralt system.

I det nye regelsæt er der fjernet to forvridende elementer (rørledningsafgiften og feltafgræns-

ningen), mens kulbrintefradraget blev reduceret markant fra i alt 250 pct. til i alt 30 pct.

Rørledningsafgiften kan føre til for tidlig nedlukning af marginale felter, mens det meget høje

kulbrintefradrag fører til overinvesteringer i profitable felter. Yderligere er feltafgrænsningen

bortfaldet i det nye regelsæt. Med den kraftige beskæring af kulbrintefradraget er der ikke i

det nye regelsæt grund til at afskære underskud fra et felt i at kunne blive modregnet i positiv

indkomst fra et andet.

Indretningen af det gamle regelsæt gør det muligt for selskaberne at investere sig ud af kul-

brinteskatteposition, hvilket ikke er muligt i det nye regelsæt. Det betyder, at skattesatsen,

som den marginale indtjening beskattes med, er steget med Nordsøaftalen. I dag er marginal-

skatten på nye regler 64 pct. (71,2 pct. når statsdeltagelsen medregnes) og 28,8 pct. på gamle

regler, idet der ikke betales kulbrinteskat.

Potentialet for yderligere reduktion af forvridningstabet er relativt beskedent ved en neutral

beskatning som foreslået af Kulbrintebeskatningsudvalget i 2001.

5.2.6 Gældende regelsæt i kulbrintebeskatning og forskellen til et neutralt system

De nye kulbrinteskatteregler, der blev indført i 2003 på baggrund af Nordsøaftalen, inddrager

flere af de elementer, som karakteriserer en neutral skat, der blev anbefalet af Kulbrintebe-

skatningsudvalget (2001). Der er dog stadig en række elementer, der adskiller de to:



Fradrag for normalforrentningen af egenkapitalen, hvorved kun det overnormale af-

kast beskattes. Dette er i stedet for kulbrintefradraget.

Underskud fremføres med risikofri rente, hvorved de ikke fortaber deres værdi over

tid. I det nuværende regelsæt forrentes underskuddene ikke.

Udbetaling af skatteværdien af underskud ved ophør mod alene skatteværdien af fjer-

nelsesomkostninger.

Dette svarer til den neutrale overskudsbaserede beskatningsmodel, som Kulbrintebeskat-

ningsudvalget (2001) anbefalede, frem for en cash flow beskatningsmodel. I en cash flow mo-

del straksafskrives investeringsudgifterne ud fra grundprincippet om, at indtægter og udgifter

bogføres ved køb eller slag og ikke, når indkomsten skabes, eller råvarer forbruges. En cash

flow model kan skabe usikkerhed om fortsat dobbeltbeskatningslempelse for f.eks. amerikan-

ske selskaber – altså om udlandet vil anderkende en cash flow-skat som en indkomstskat. Kul-

brintebeskatningsudvalget (2001) anbefalede en overskudsbaseret beskatningsmodel, da den

blev vurderet at være mere praktisabel og realistisk.

5.3 Statsdeltagelse

Det er muligt for staten at anvende andre redskaber end beskatning, der har neutrale egen-

skaber, til at lægge beslag på grundrenten eller dele heraf.

Staten kan i princippet auktionere licenserne bort. Ved en auktion ville det mest effektive sel-

skab vinde med et bud svarende til den forventede grundrente. Bortauktionering kræver såle-

des, at det politisk er acceptabelt alene at opnå den forventede grundrente, og at afvigelser i

den faktiske grundrente ikke fører til pres for øget eller reduceret betaling.

Staten kan i princippet også lægge beslag på grundrenten på en neutral måde ved at stå for

indvindingen selv (egendrift) eller ved at ansætte operatører til det (udlicitering). Det er sand-

synligt, at grundrenten i begge tilfælde vil være mindre end ellers, da statslig drift ikke sikrer

omkostningsminimering. I tilfældet med

egendrift,

vil grundrenten være mindre end ellers, da

staten ikke har ekspertise i kulbrintevirksomhed. Fraværet af konkurrence forventes desuden

at lede til inoptimale investeringsomkostninger og for højt omkostningsniveau. Ved

udlicitering

kan staten udnytte licitationstagerens driftsekspertise, men fordi grundrenten samtidig tilfal-

der staten, mangler licitationstageren incitament til optimal drift.

Alternativet til statslig drift er statsdeltagelse, hvor staten både kan drage fordel af konkurren-

ce- og markedsekspertise samt skabe incitament til effektiv drift. Men staten opnår kun en del

af grundrenten ved statsdeltagelse, fordi staten kun er medejer.

I dag opnår staten en del af grundrenten igennem en aktiv statsdeltagelse. Siden 2005 har

Nordsøfonden været statens deltager med 20 pct. i alle nye tilladelser og i DUC siden den 9.

juli 2012 som beskrevet i afsnit 3.2.3.

Nordsøfonden deltager med en stemmeandel på 20 pct. i beslutningsprocessen gennem sin

deltagelse i de besluttende organer og har medbestemmelse i alle afgørelser, dog med de be-

grænsninger koncessionsdirektivet

sætter for statsdeltagere.

EU direktiv 94/22/EF af 30. maj 1994 (”koncessionsdirektivet”), hvor udøvelsen af stemmeret alene må varetage

hensyn, som tilgodeses efter undergrundloven. Udøvelsen må endvidere ikke være til hinder for rettighedshaverens

virksomhed baseret på forretningsmæssige principper. Statsselskabet må ikke udøve stemmeret ved afgørelse og

valg af leverandør. Endelig må statsselskabet ikke sammen med andre offentlige deltagere udøve flertalsstemme-

ret.

5.3.1 Statsdeltagelse som alternativ til neutral beskatning

Som anført af Kulbrintebeskatningsudvalget (2001) opnås der størst parallelitet mellem neutral

beskatning og statsdeltagelse, hvis staten deltager som sovende partner. Det vil sige, at staten

ikke deltager i beslutninger vedrørende efterforskning og produktion. Staten betaler således

passivt sin andel af alle udgifter og modtager en tilsvarende andel af indtægterne. Dermed

bliver det alene de private selskaber, der deltager i tilladelsen, som træffer beslutninger vedrø-

rende investeringer og drift.

Idet staten kan opnå det samme gennem neutral beskatning som ved passiv statsdeltagelse, er

det ikke oplagt at anvende begge instrumenter sideløbende. Opbygningen af to administrative

systemer vil formentlig blot øge de samlede statslige omkostninger. Dette bidrager sandsynlig-

vis også til at forklare, at helt passiv statslig deltagelse ikke forekommer ofte.

Ved aktiv statsdeltagelse deltager staten netop i beslutningerne vedrørende efterforskning og

produktion, hvorfor paralleliteten til et neutralt system mindskes.

Der er flere argumenter for at fastholde en aktiv statsdeltagelse. For det første kan der være et

ønske fra staten om en vis aktiv indflydelse på beslutningerne vedrørende indvinding af kul-

brinter samt at opnå en større viden i forbindelse med efterforskning. Derudover kan den akti-

ve statsdeltagelse bidrage til en mere effektiv vidensspredning blandt de forskellige rettig-

hedshavere i Nordsøen. Derudover kan staten som deltager i alle nye tilladelser potentielt

have en egentlig koordinerende rolle med hensyn til efterforskning og produktion. Staten kan

derved bidrage til at reducere de samlede indvindingsomkostninger eller gøre det rentabelt at

indvinde marginale fund.

Selskaberne kan omvendt også opfatte denne vidensspredning og statens koordinerende rolle

som en klar ulempe, fordi selskaberne har en forretningsmæssig interesse i at holde vigtig

information om undergrunden, indvindingsteknikker m.v. inden for selskabet af konkurrence-

mæssige hensyn.

Statsdeltagelsen kan hypotetisk set godt være nær 100 pct., men statsselskabet kan som følge

af EU-regler og koncessionsdirektivet ikke have bestemmende flertal. Derudover må det vur-

deres, at private selskaber vil være tilbageholdende over for at deltage i konsortier, hvor sta-

ten har en meget stor ejerandel. F.eks. kan de private selskaber skønne, at risikoen for, at sta-

ten forfølger ikke-forretningsmæssige målsætninger, stiger, jo større statsdeltagelsen er. Om-

vendt bærer staten en større andel af risikoen.

Niveauet for den aktive statsdeltagelse skal således afvejes i forhold til ulemperne, mens for-

dele ikke synes at afhænge nævneværdigt af omfanget af den statslige deltagelse. Dette kan

tale for ikke at ændre niveauet i forhold til, hvad der hidtil har været praksis, hvilket er i tråd

med Kulbrintebeskatningsudvalgets (2001) vurdering.

5.4 Beskatningsniveau

Den anden overordnede stilleskrue i forhold til beskatningssystemet er fastlæggelsen af be-

skatningsniveauet (skattesatsen).

5.4.1 Argument for øget kulbrintebeskatning

Det, der taler for en høj sats, er, at kulbrinteforekomsterne i den danske undergrund tilhører

staten, og derfor bør staten have den størst mulige andel af grundrenten. Argumentet er an-

derledes for den øvrige industri, da produktionsfaktorerne som udgangspunkt tilhører borger-

ne. Her fastsættes satsen derfor ud fra en vurdering af, hvor stor en del af de private værdier,

der skal tilfalde staten.

Modsat er spørgsmålet i relation til fastlæggelsen af kulbrintebeskatningen, hvor stor en del af

værdierne, som tilhører staten, der bør tilfalde de private virksomheder. Den del af grundren-

ten, som tildeles virksomhederne, kan betragtes som en slags betaling for at eftersøge og hen-

te statens værdier op fra undergrunden.

Med udgangspunkt i en neutral beskatningsmodel kan en kulbrinteskatteskats på 100 pct. – i

princippet – indbringe hele grundrenten til staten i provenu, uden at selskabernes investerin-

ger påvirkes.

Der er dog flere årsager til, at en kulbrinteskattesats tæt på 100 pct. ikke er anbefalelsesvær-

dig

selv i forbindelse med en neutral beskatningsmodel.

For det første må fraværet af konkurrence forventes at lede til uhensigtsmæssige investeringer

og for store omkostninger og giver altså ikke selskaberne

incitament til effektiv drift.

For det andet gør indtrædelsesomkostningerne det

vanskeligt at opgøre grundrenten

præcist.

En skattesats tæt på 100 pct. vil derfor indebære en risiko for, at selskaberne ikke kan få dæk-

ket den udgift, de har haft til at købe sig adgang til at indvinde kulbrinteforekomster.

For det tredje vil en meget høj sats øge incitamentet til skattetænkning og gevinsterne ved

indkomstforvridning.

Der vil dermed være en betydelig gevinst for selskaberne ved at fradrage

ikke-kulbrinterelaterede omkostninger i kulbrinteindkomsten.

Som det fremgår af afsnit 5.2 er det nuværende beskatningssystem, hverken nye regler eller

gamle regler, ikke neutralt og indeholder et mindre forvridningstab, jf. afsnit 5.2. En meget høj

skattesats vil derfor øge forvridningerne ved de tilbageværende ikke-neutraliteter i opgørelsen

af beskatningsgrundlaget, da det vil påvirke investeringsincitamenterne.

Se også Kulbrintebeskatningsudvalget (2001)

100

Samfundsøkonomisk kan det derfor give et større udbytte at beskatte med en sats under 100

pct.

5.4.2 Andre overvejelser

Ved fastsættelsen af den ønskede kulbrinteskattesats – fordelingen mellem staten og de priva-

te aktører – bør selskabernes mulighed for at tiltrække kapital til indvinding af olie og gas i den

danske del af Nordsøen overvejes.

Kulbrinteforekomsterne er en immobil ressource, men de nødvendige investeringer, der skal til

for at indvinde kulbrinteforekomsterne, er mobile og elastiske med hensyn til afkastet. Det bør

derfor også efter skat være rentabelt at indvinde kulbrinter.

Investeringsprojekterne i Nordsøen konkurrerer med investeringsprojekter både inden for

kulbrinteindvinding i andre dele af verdenen og inden for andre sektorer i økonomien i både

indland og udland. Konkurrencesituationen opstår ikke i forhold til selve kulbrinteforekom-

sterne, men i forhold til at tiltrække investeringer

Selskaberne vil på kort sigt – hvis deres kapitalbeholdning er givet – investere der, hvor inve-

steringen giver det bedst mulige afkast. På kort sigt kan kapital – herunder også human kapital

– være begrænset. På lidt længere sigt er selskabernes kapitalbeholdning ikke fast, da selska-

berne har mulighed for kapitaltilførsler. Øges kapitalbeholdningen, giver det mulighed for, at

selskaberne kan efterforske og indvinde kulbrinter flere forskellige steder, som det også sker i

dag. Således udelukker investeringer i oliefelter andre steder i verden ikke investeringer i dan-

ske oliefelter.

Selskaber har netop mulighed for at tiltrække kapital til investeringer, så længe afkastet efter

skat og aflønning af risiko er større end afkastet fra anden erhvervsvirksomhed. Så selvom en

lav beskatning kan tiltrække kapital til investering i kulbrintevirksomhed, vil statens provenu

over tid blive lavere, end det kunne blive, hvis beskatningen havde været højere.

Afkastet fra olieproduktionen i Nordsøen har været gunstigt siden 2004 sammenlignet med

afkastet i land. I perioden har afkastgraden før skat ligget mellem 35 og 70 pct., mens den for

øvrige ikke-finansielle selskaber har ligget under 6 pct.,

jf. figur 5.1.

Udviklingen i afkastet for råstofindvinding afspejler i høj grad udviklingen i oliepriserne i sam-

me periode. Ses der på den gennemsnitlige nominelle afkastgrad før skat i Nordsøen for perio-

den 1990 til 2011 har den været noget lavere – godt 35 pct.

Se også Kulbrintebeskatningsudvalget (2001) side 91-93.

101

Afkastgraden for olieindustrien ligger således væsentligt over andre erhvervsvirksomheder, og

derfor må det også forventes, at selskaberne i Nordsøen har mulighed for at tiltrække kapital

til indvinding af kulbrinter.

Det høje afkast i Nordsøen også efter 2004, hvor de nye regler blev indført, indikerer, at der

ved statens nuværende andel af den marginale indtjening på 71,2 pct. (inkl. statsdeltagelse)

fortsat kan tiltrækkes investeringer til den danske kulbrinteindvinding

. Afkastet i Nordsøen

har endvidere været højt set i forhold til andre ikke-finansielle selskaber.

Stabile rammevilkår kan spille en rolle for incitamentet til at udnytte den nuværende infra-

struktur inden for dens begrænsede levetid. Det er vigtigt, at beslutningen om anvendelse af

infrastrukturen og den tidsmæssige udnyttelse af forekomsterne træffes ud fra rent kommer-

cielle hensyn.

Konsulentfirmaet Wood Mackenzie har for udvalget foretaget en række analyser af forholdene

for indvinding af olie og gas i Danmark, Nederlandene, Storbritannien og Norge og har sam-

menholdt, hvor attraktive landene er i relation til indvinding af kulbrinter.

Der er betydelig forskel på størrelsen af felter i de fire lande og udbygnings- og driftsomkost-

ningerne,

jf. figur 5.6.

Marginalbeskatningen for selskaberne på nye regler er 64 pct. (excl. statsdeltagelse).

102

Figur 5.6. Omkostningssammenligning for et typisk medium felt i USD/olieækvivalent (reserver i

mio. tønder olie ækvivalenter er anført i cirklerne)

UK WoS

Operating costs (US$/boe)

Norway BSea

Denmark

Norway NNS

100

UK NS

100

UK SGB

Norway MN

Netherlands

Developm ent costs (US$/boe)

UK West of Shetland

Norway Mid Norway

So urce Wo o d M ackenzie

UK North Sea

Norway Barents

UK Southern Gas Basin

Netherlands

Norway North Sea

Denmark

Det ses, at udbygningsomkostningerne pr. olieækvivalent i Danmark og Holland er lavest, hvil-

ket først og fremmest skyldes, at vanddybden er lavest i de to landes del af Nordsøen.

Driftsomkostningerne i Danmark er højere end i de andre dele af Nordsøen men lavere end

vest for Shetland og i Barentshavet. De relativt høje danske driftsomkostninger sammenholdt

med andre felter i Nordsøen skyldes antagelig, at nederlandske anlæg ofte er ubemandede og

fjernstyrede, mens norske felter i gennemsnit er større og med sandstensreservoirer, hvilket

giver lavere produktionsomkostninger end danske, som produceres fra kalk.

Der er store forskelle i efterforskningsaktiviteten i de fire lande opgjort som antallet af efter-

forskningsboringer. I 10-års perioden 2002-2011 er der udført i alt 27 efterforskningsboringer i

Danmark, mens der i Norge er udført næsten 10 gange så mange, i Storbritannien 13 gange og

i Holland ca. 4 gange så mange som i Danmark. Det gennemsnitlige fund er i samme periode på

knapt 60 mio. olieækvivalenter i Norge. I Storbritannien og Danmark er gennemsnitsfundet på

ca. 25 mio. tønder olieækvivalenter, mens det er på ca. 8 mio. tønder olieækvivalenter i Neder-

landene.

Succesraten for efterforskning opgøres som andelen af efterforskningsboringer, der har ført til

fund af nye olie- og gasforekomster. En opgørelse af succesraten for perioden 2002-2011 viser,

at Danmark og Storbritannien har en succesrate omkring 33 og 38 pct., mens succesraten i

Norge og Nederlandene er omkring 50 og 58 pct.

103

Forskellen i succesraten for efterforskning og undergrundens attraktivitet er dog ikke afgøren-

de. Det væsentlige er, at afkastet efter skat og aflønning af risiko er større end afkastet fra

anden virksomhed, så selskaberne fortsat er interesserede i at investere og efterforske efter

kulbrinter. Det kriterium er opfyldt i dag, jf. afsnit 5.1.1.

104

6 Optioner for ændring af rammevilkårene

På grund af de differentierede beskatningsvilkår i Nordsøen og Nordsøaftalen indgået i 2003

afhænger optionerne for ændring af beskatningen i vidt omfang af,

dels

hvilke tilladelser der er

tale om,

dels

karakteren af ændringerne.

Et forbedret samfundsøkonomisk afkast af forekomsterne i den danske undergrund forudsæt-

ter primært, at skattesystemet for tilladelser på gamle regler ændres. Kulbrinteskattesatsen er

stærkt forvridende samtidig med, at det er usandsynligt, at selskaberne – bortset fra kortvarigt

ved uforudsete stigninger i olieprisen – vil komme til at betale skat. Samtidig hindrer brutto-

skatterne tilstrækkelig udnyttelse af marginale felter og marginale dele af profitable felter.

Det er endvidere udvalgets opfattelse, at følgende generelle tiltag rettet mod alle tilladelser på

sigt bør overvejes:



Inddragelse under kulbrintebeskatningen af indtægter ved lagring af CO

i forbindelse med

-injektion for at øge kulbrinteindvindingen, således at der ydes fradrag for omkostnin-

ger, og der sker beskatning af indkomster fra lagring af CO

m.v.

Inddragelse under kulbrintebeskatningen af indtægter fra behandling og transport m.v. af

kulbrinter for tredjepart, da der er ydet fradrag for anlæggene.



De nævnte generelle tiltag vurderes på kort sigt at have ingen eller begrænset provenuvirk-

ning, men kan på længere sigt vise sig hensigtsmæssige. Tiltagene skal således ses i lyset af, at

det bl.a. endnu ikke har været muligt for kommercielle aktører at etablere et CO

-projekt med

rentabel projektøkonomi.

Endelig finder udvalget, at vilkårene for 7. udbudsrunde bør være de samme som for øvrige

tilladelser tildelt efter Nordsøaftalen (fra 2004). Hermed vil der med udvalgets forslag alene

være ét regelsæt for beskatning af kulbrinteindvinding.

Udvalgets vurdering af de eksisterende rammevilkår er uddybet nedenfor. Først ses på tilladel-

ser, der i dag er omfattet af de gamle regler. Herefter ses der på tilladelser på nye regler og til

sidst på generelle tiltag, dvs. tiltag rettet mod alle tilladelser.

6.1 Ændring af beskatningen for tilladelser på gamle regler

6.1.1 Potentialet ved ændret beskatning

Der er et samfundsøkonomisk potentiale forbundet med at ændre beskatningen for tilladelser,

der i dag beskattes efter gamle regler, til at blive beskattet efter nye regler. Herved kan for-

vridningstabet ved beskatningen reduceres fra 8 pct. af den maksimale grundrente til 3 pct., jf.

kapitel 5.

105

De gamle regler i den gældende kulbrintebeskatning indeholder en række forvridende elemen-

ter: Det høje kulbrintefradrag på 250 pct. gør det muligt at investere sig ud af kulbrinteskatte-

position i de profitable felter, mens bruttoskatten (rørledningsafgiften) mindsker produktionen

i marginale felter.

Hvis tilladelser, der i dag beskattes efter gamle regler, overføres til beskatning efter de nye

regler, vil disse forvridninger blive reduceret.

En sådan ændring af beskatningen indebærer:



Kulbrintefradraget nedsættes fra i alt 250 pct. til i alt 30 pct.

Rørledningsafgiften og feltafgrænsningen ophæves.

Kulbrinteskattesatsen nedsættes fra 70 pct. til 52 pct.



6.1.1.1 Overgangsregler ved ændret beskatning af tilladelser på gamle regler

–

overgang til nye regler

Ved en ændring af beskatningen for tilladelser, der beskattes efter gamle regler, til beskatning

efter de nye regler (2003-regler), skal der udformes overgangsregler for behandlingen af ak-

kumulerede feltunderskud og kulbrintefradrag, der er oparbejdet inden overgangen til det nye

regelsæt.

I oversigten nedenfor fremgår forskellene mellem gamle og nye regler i relation til feltunder-

skud og kulbrintefradrag.

Oversigtstabel 6.1: Feltunderskud og kulbrintefradrag - forskelle mellem gamle og nye regler

Gamle regler

Fradrag på i alt 250 pct. af anskaffelsessum for

aktiver og aktiverede efterforskningsudgifter (25

pct. i 10 år).

Ingen underskudskompensation ved ophør.

Nye regler

Fradrag på i alt 30 pct. af anskaffelsessum for

aktiver og aktiverede efterforskningsudgifter (5

pct. i 6 år).

Skatteværdien af fjernelsesomkostninger vedr. de

sidste felter udbetales ved ophør op til den betal-

te kulbrinteskat (carry back).

Samlet indkomstopgørelse.

Feltbaseret indkomstopgørelse (ring fence).

106

Ved valg af overgangsregler er det nærliggende at se på de overgangsregler, eneretsbevillin-

gen

fik i forbindelse med indførelsen af de nye regler i 2003

. Overgangsreglerne i forbindel-

se med L 62 fremgår af tabel 6.2.

Oversigtstabel 6.2: Overgangsregler ved overgang til nye regler for eneretsbevillingen (L 62)

Beskrivelse

Kulbrintefradraget

Feltunderskud

Kulbrintefradraget for investeringer før overgangen kan foretages

med 10 pct. i 10 år. Dvs. satsen nedsættes fra 25 pct. til 10 pct.

71 pct. af de uudnyttede feltunderskud på overgangstidspunktet

overføres til modregning i fremtidig kulbrinteindkomst.

Feltunderskud ved udgangen af indkomståret 2003 kunne mod-

regnes med 2,5 pct. i hvert af indkomstårene 2004 og 2005 og 6

pct. i hvert af indkomstårene 2006-2016. Resterende uudnyttede

feltunderskud bortfalder.

Det var en betingelse, at der blev afskrevet fuldt ud i det sidste

indkomstår før overgangen (2003).

Fremførselsberettigede underskud på overgangstidspunktet bort-

falder ikke, hvis selskabet efterfølgende er modtagende selskab i

en skattefri omstrukturering.

Afskrivningsgrundlag og anskaffel-

Succession i skattemæssige afskrivningsgrundlag og anskaffelses-

sessummer

summer – dvs. overgangen udløser ikke beskatning. Afskrivnings-

grundlagene for de enkelte felter lægges sammen.

Derudover indgik en række regler om fordelingen af afskrivninger, underskud mv. Disse regler

vil ikke være relevante, hvis alle tilladelser omfattes af de nye regler, da der i givet fald kun vil

gælde ét regelsæt uden feltafgrænsning

Tilladelserne uden for eneretsbevillingen havde i 2004 mulighed for at overgå til beskatning efter nye regler efter

de overgangsregler, der blev anvendt for eneretsbevillingen. Ingen selskaber uden for eneretsbevillingen valgte dog

at overgå til de nye regler, og samtlige tilladelser, der er tildelt før 2004 uden for eneretsbevillingen, beskattes

således efter de gamle regler.

Se KUL § 27A indført ved lov nr. 1216 af 27. december 2003 (L62).

Selskaber, der erhverver en tilladelse, der er omfattet af kap. 3, har efter gældende regler mulighed for at vælge

beskatning efter de nye regler fra og med det indkomstår, hvor erhvervelsen finder sted. Der gælder ingen over-

gangsregler for denne overgang, da det pågældende selskab ikke har oparbejdet feltunderskud eller foretaget inve-

steringer vedrørende denne tilladelse inden overgangen.

107

Det bemærkes, at de skitserede overgangsregler bør kombineres med en regel om, at der skal

foretages maksimale afskrivninger i det sidste indkomstår før overgangen for at undgå, at felt-

underskuddene ”gemmes” som uudnyttede afskrivninger og derved ikke beskæres.

6.1.1.2

Model 1 – Overgangsregler svarende til DUC (L62)

6.1.1.2.1

Feltunderskud

Overgangsregler svarende til L62, hvorefter 71 pct. af oparbejdede uudnyttede feltunderskud

kan overføres til modregning under de nye regler, kan udformes som en nøjagtig kopi, hvor

selskaberne gives mulighed for at udnytte 71 pct. af de akkumulerede feltunderskud. Alterna-

tivt kan der ved udformningen af reglerne tages udgangspunkt i, at procentsatsen skal afspejle

andelen af feltunderskud, der ville have kunnet udnyttes under gamle regler.

Denne opgørelse kan endvidere enten foretages generelt eller for de enkelte selskaber.

Da partnerne i DUC indgår i felterne i eneretten med faste andele, var det muligt at fastsætte

procentandelen ud fra sandsynligheden for, at de enkelte felter ville komme i kulbrinteskatte-

position under gamle regler, hvorved feltunderskuddet ville kunne udnyttes. Ved af fjerne det

akkumulerede feltunderskud fra et enkelt felt i den samlede opgørelse, ville selskaberne i DUC

blive ramt lige.

Det er derimod mere vanskeligt at opgøre en procentsats for underskud oparbejdet i relation

til tilladelserne på gamle regler, da den vil være lempelig for nogle selskaber og en stramning

for andre.

Adgangen til modregning af underskud spredes over 13 år. Hvis der gives mulighed for at mod-

regne 71 pct., betyder det, at feltunderskud ved udgangen af indkomståret x1 (sidste ind-

komstår før overgangen) kan modregnes med 2,5 pct. i hvert af indkomstårene x2 og x3 og 6

pct. i hvert af indkomstårene x4-x14. Resterende uudnyttede feltunderskud bortfalder. Hvis

andelen ikke skal være 71 pct., skal procentsatserne i de enkelte år være anderledes.

6.1.1.2.2

Kulbrintefradrag

Hvis overgangsreglen fra L62 skal overføres direkte, indebærer det, at kulbrintefradraget for

investeringer før overgangen skal kunne foretages med 10 pct. i 10 år.

6.1.1.3

Model 2 – selskaberne indtræder i eksisterende overgangsregler for den resterende

periode

En variant af model 1 er at tage hensyn til, at eneretten overgik til nye regler allerede fra 2004.

Selskaberne blev i 2004 tilbudt at overgå til de nye regler med det samme sæt overgangsreg-

ler, som eneretten fik. Da selskaberne ikke overgik til det nye regelsæt i 2004, har de derfor

siden haft fordel af de mere gunstige regler for kulbrintefradraget. Med det høje kulbrintefra-

drag har selskaberne potentielt haft mulighed for at undgå kulbrinteskatteposition i perioden.

108

For ikke både at give selskaberne fordelen af at være blevet beskattet efter gamle regler og

yderligere muligheden for at udskyde overgangsperioden, kan selskaberne ”løftes ind” i de

overgangsregler, der er gældende for eneretten. Selskaberne vil således kunne udnytte over-

gangsreglerne, der er gældende for eneretten, i resten af overgangsperioden.

6.1.1.3.1

Feltunderskud

Hvis adgangen til at anvende uudnyttede feltunderskud under de nye regler skal svare til over-

gangsreglerne for DUC (L62) men med hensyntagen til, at overgangsreglerne kun skal gælde i

den resterende overgangsperiode for DUC, indebærer det, at underskud kan fremføres og

modregnes i kulbrinteindkomsten med 6 pct. hvert år i årene til og med 2016. Resterende

uudnyttede feltunderskud bortfalder.

Herved kan selskaberne – hvis reglerne skal gælde fra 2014 – maksimalt udnytte 18 pct. af de

akkumulerede feltunderskud.

Den lavere procentsats set i forhold til den procentsats, der blev fastsat med L62, skal ses i

forhold til en situation, hvor selskaberne var overgået til nye regler i 2004. Selskaberne har

siden 2004 haft mulighed for at udnytte det høje kulbrintefradrag i de gamle regler til at opar-

bejde yderligere feltunderskud. Endvidere har selskaberne haft adgang til at modregne disse

feltunderskud fuldt ud i kulbrinteindkomsten frem til overgangen til nye regler (i det omfang

feltafgrænsningen ikke har begrænset dette).

6.1.1.3.2

Kulbrintefradrag

Overgangsreglen fra L62 vedrørende kulbrintefradrag vedrørte investeringer, der blev foreta-

get før 1. januar 2004. Med overgangsreglen kunne der ydes et kulbrintefradrag af disse med

10 pct. i 10 år. I 2013 vil denne overgangsregel således være udløbet.

Hvis selskaberne skal indtræde i de overgangsregler, der blev indført ved overgangen i 2004

for DUC, skal selskaberne overgå direkte til nye regler. Dvs., at selskaberne har et kulbrintefra-

drag på 5 pct. årligt i 6 år, men fradraget bortfalder, hvis der efter gældende regler er givet et

kulbrintefradrag på 30 pct. eller mere.

109

Oversigtstabel 6.3: Modeller for overgang til nye regler for tilladelser omfattet af gamle regler

Model 1

Kulbrintefradraget

Model 2

Kulbrintefradraget for investeringer Direkte overgang til nye regler. Dvs.,

før overgangen kan foretages med kulbrintefradrag på 5 pct. årligt i 6

10 pct. i 10 år. Dvs. nedsættelse af år.

satsen fra 25 pct. til 10 pct.(L62).

Ikke yderligere fradrag, hvis der

efter gældende regler er givet et

kulbrintefradrag på 30 pct. eller

mere.

71 pct. af de uudnyttede feltunder-

skud på overgangstidspunktet sam-

les og modregnes generelt i fremti-

dig kulbrinteindkomst.

Uudnyttede feltunderskud kan

fremføres og modregnes i kulbrinte-

indkomsten med 6 pct. hvert år i

årene indtil 2016.

Feltunderskud

Feltunderskud ved udgangen af

Resterende uudnyttede feltunder-

indkomståret x1 (sidste indkomstår skud bortfalder.

før overgangen) kan modregnes

med 2,5 pct. i hvert af indkomståre-

ne x2 og x3 og 6 pct. i hvert af ind-

komstårene x4-x14. Resterende

uudnyttede feltunderskud bortfal-

der.

Det er en betingelse, at der er afskrevet fuldt ud i det sidste indkomstår

før overgangen (x1).

Fremførselsberettigede underskud på overgangstidspunktet bortfalder

ikke, hvis selskabet efterfølgende er modtagende selskab i en skattefri

omstrukturering.

Det bemærkes, at elementerne i de to modeller kan kombineres, og at der kan skrues op og

ned for perioder og satser.

Endelig bemærkes, at udvalget vurderer, at de to modeller er i overensstemmelse med stats-

støttereglerne, men at der vil skulle foretages en endelig afklaring heraf.

110

6.1.1.4

Provenumæssige konsekvenser

Skønnet for grundrenten er baseret på forventningerne til værdien af den fremtidige produkti-

on i Nordsøen på baggrund af seneste budgetteringsforudsætninger (Vækstplan DK – stærke

virksomheder, flere job februar 2013) og Energistyrelsens produktionsprognose (efterår 2012).

Foretages beregningen af de provenumæssige konsekvenser rent på produktionsprognosen, vil

selskaberne ende i kulbrinteskatteposition. Det er imidlertid meget usandsynligt, at det vil ske i

praksis.

I beregningen vedr. overgang til nye regler er det forudsat:

1. At der ikke vil være et provenu fra kulbrinteskatten, såfremt selskaberne forbliver på

gamle regler.

2. At grundrenten øges som følge af, at forvridningerne reduceres, så grundrenten går fra

at være 8 pct. mindre end det maksimale til på nye regler at være 3 pct. mindre end

den maksimale grundrente.

Merprovenuet opnås altså ved, at statens andel stiger som følge af et provenu fra kulbrinte-

skatten, og at der sker en forøgelse af grundrenten som følge af, at forvridningerne reduceres.

Ved realistisk adfærd skønnes, at der er et overskud eller grundrente ved gamle regler på

115,1 mia. kr. Da det forventes, at selskaberne vil investere sig ud af kulbrinteskatteposition,

opnår staten alene en andel af overskuddet via rørledningsafgift og selskabsskat. Nutidsværdi-

en af de samlede skatter på gamle regler skønnes at være 36,0 mia. kr.

Ved nye regler er der langt færre forvridninger, og man kan forvente, at grundrenten stiger til

121,3 mia. kr. Ved de nye regler kan selskaberne ikke længere investere sig ud af kulbrinteskat-

teposition. Staten opnår derved en andel af overskuddet via selskabsskat og kulbrinteskat.

Nutidsværdien af den samlede skattebetaling skønnes at være hhv. 63,7 mia. kr. og 69,5 mia.

kr. – afhængig af overgangsregler.

Selv om skatterne stiger med mellem 27,8 og 33,6 mia. kr., falder selskabernes overskud efter

skat ikke med mere end mellem 21,5 og 27,3 mia. kr. Det skyldes, at der sker en forøgelse af

grundrenten, hvilket gør merbelastningen for selskaberne mindre end statens merprovenu.

Provenuprofilen af en ændring af kulbrintebeskatningen til nye regler for tilladelser, der i dag

beskattes efter gamle regler, fremgår af

tabel 6.1.

111

Tabel 6.1. Merprovenu ved en ændring af beskatningen fra gamle til nye regler (2014-

niveau)

Rørledningsafgift

Selskabsskat

Kulbrinteskat

Model 1

Mio. Kr.

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2031

2032

2033

2034

2035

2036

2037

2038

2039

2040

2041

2042

Nutidsværdi, mia. kr.

Varig virkning

før

korrektion for statens andel i DONG og Nordsøfonden, mio. kr.

-375

-445

-725

-755

-830

-790

-715

-585

-495

-420

-360

-310

-280

-250

-225

-205

-195

-190

-185

-180

-160

-125

-110

-95

140

160

320

340

370

365

310

250

220

190

160

145

130

125

110

100

760

3.305

3.600

3.560

2.870

2.345

2.055

1.910

1.615

1.415

1.310

1.515

1.415

1.310

1.165

1.150

1.085

975

895

805

810

750

805

705

360

100

275

Merprovenu

Model 1

-235

-285

360

2.890

3.140

3.130

2.460

2.010

1.780

1.675

1.420

1.250

1.166

1.385

1.300

1.205

1.065

1.045

980

870

790

700

705

645

700

605

265

205

27,8

470

Model 2

2.140

4.175

4.425

4.290

3.495

2.925

2.465

2.115

1.810

1.605

1.495

1.570

1.445

1.315

1.165

1.150

1.085

975

895

805

810

750

805

705

360

100

275

Model 2

-235

-230

1.735

3.760

3.965

3.860

3.090

2.590

2.190

1.885

1.615

1.435

1.345

1.440

1.330

1.210

1.065

1.045

980

870

790

700

705

645

700

605

265

205

33,6

570

Varig virkning

efter

korrektion for statens andel i DONG og Nordsøfonden, mio. kr.

345

395

Anm.: I hhv. 2020, 2030, 2033, 2040 og 2041 sker der en nedlukning af felter. Da afviklingsomkostningerne kan

fradrages i kulbrinteindkomsten, reduceres merprovenuet i de pågældende år. Det bemærkes yderligere, at de to

modeller for overgangsregler gør, at selskaberne udnytter fremførte underskud i forskellig takt i de to modeller,

hvorfor provenuprofilerne for de to modeller først er sammenfaldende i 2030.

En overgang til nye regler for tilladelser, der i dag beskattes efter gamle regler, vil medføre et

merprovenu,

jf. tabel 6.1.

Det bemærkes dog, at der i de første år efter overgangen vil være et

mindre provenu forbundet med forslaget. På gamle regler opnår staten en andel af overskud-

det via rørledningsafgiften og selskabsskat, mens statens andel på nye regler opnås via sel-

skabsskat og kulbrinteskat. I de første år efter overgangen fra gamle til nye regler er det vurde-

ringen, at selskaberne ikke vil være i kulbrinteskatteposition, da de vil have mulighed for at

112

udnytte fremførte underskud, hvorved staten alene vil opnå en selskabsskattebetaling. Da

rørledningsafgiften på gamle regler kan fradrages i grundlaget for selskabsskatten på gamle

regler, vil det medføre en øget selskabsskattebetaling på nye regler. I de første år opvejes den

mistede rørledningsafgift dog ikke af en øget kulbrinte- og selskabsskattebetaling.

Produktionen af både olie og gas forventes at stige markant i årene efter 2014. Olieproduktio-

nen topper i 2018, mens gasproduktionen først topper i 2027. Værdien af produktionen vil

således være ca. 2,5 gange så stor i 2019, som den forventes at være i 2014. Sammenfaldet

mellem den markante produktionsstigning og ændring af reglerne gør, at der allerede vil være

et merprovenu fra 2016 for begge modeller.

Samlet set skønnes der et varigt merprovenu før korrektion for statens andel i DONG og Nord-

søfonden på hhv. 470 mio. kr. i model 1 og 570 mio. kr. i model 2.

En del af merprovenuet vedrører en øget skattebetaling fra hhv. DONG og Nordsøfonden, hvil-

ket betyder en nedgang i overskud og dermed udbetaling af udbytte til ejerne. Staten ejer 80

pct. af aktier i DONG, hvorfor staten bærer 80 pct. af det reducerede overskud efter skat.

Korrigeres der både for statens andel i DONG og Nordsøfonden, opnås er varigt merprovenu

på 345 mio. kr. i model 1 og 395 mio. kr. i model 2.

Endelig bemærkes, at det generelt er forbundet med betydelig usikkerhed at skønne over pro-

venuet fra beskatningen af kulbrinteindvinding i Nordsøen. Usikkerheden skyldes blandt andet

udsvingene i olieprisen og dollarkursen. Store udsving i olieprisen vil således have betydelige

konsekvenser for provenuet.

6.2 Ændring af beskatningen for tilladelser på nye regler

6.2.1 Nordsøaftalen – er staten bundet af aftalen?

Udvalget har bedt Kammeradvokaten om en vurdering af, hvorvidt den omstændighed, at

olieprisen i dag er væsentlig højere end forudsat ved indgåelsen af Nordsøaftalen (eller med

henvisning til andre forhold, der kan siges at have udviklet sig anderledes end forventet ved

aftalens indgåelse), er grundlag for at tilsidesætte aftalen med henvisning til bristende forud-

sætninger m.v.

Det er entydigt vurderingen, at Nordsøaftalen ikke på det foreliggende grundlag kan tilside-

sættes, selvom olieprisen er steget siden aftalens indgåelse. Ifølge Kammeradvokaten forelig-

ger der ikke bristende forudsætninger i aftaleretlig forstand, og aftalen kan ikke tilsidesættes

som åbenbart urimelig. Der kan henvises til Kammeradvokatens notat om statens adgang til at

kræve ændringer af Nordsøaftalen, vedlagt som bilag 2 til rapporten.

113

Ud over spørgsmålet, om staten aftaleretligt er bundet af aftalen, har der været stillet spørgs-

mål ved, om regeringen overhovedet kunne indgå en sådan aftale med bindende virkning for

fremtidige regeringer og Folketing.

Dette spørgsmål blev behandlet af Justitsministeriets lovafdeling i forbindelse med Folketin-

gets behandling af Nordsøaftalen i 2003 (L62 – bilag 19). Konklusionen var, at kompensations-

aftalen ikke gav anledning til overvejelser i forhold til grundloven, da der alene var tale om at

yde kompensation inden for rammerne af den nettofordel, som staten opnåede ved indgåel-

sen af den samlede Nordsøaftale. Udvalget har ikke iværksat yderligere analyser af dette

spørgsmål.

Staten er således bundet af den aftale, der blev indgået i 2003.

6.2.2 Optionerne for ændring af beskatningen inden for aftalens rammer

Et flertal i Folketinget kan – uanset at staten er bundet af Nordsøaftalen – stadig æn-

dre/skærpe beskatningen, men det kan efter omstændighederne udløse kompensation i hen-

hold til den indgåede aftale herom.

6.2.2.1 Kompensationsaftalen

–

generelt

Aftalen om kompensation blev indgået som en del af Nordsøaftalen i 2003. Formålet var at

give bevillingshaverne sikkerhed for, at den økonomiske balance mellem parterne ikke ved

senere lovgivning blev forrykket til skade for DUC.

Ved kompensationsaftalen afskæres lovgivningsmagten således ikke fra at ændre beskatnin-

gen, men staten skal – kort fortalt – tilbagegive de fordele, den fik ved Nordsøaftalen.

Der skal gives kompensation, hvis

1. den økonomiske stilling for DUC selskaberne bliver forringet ved nye eller æn-

drede love/regler

i forhold til den retstilstand, der var vedtaget eller var DUC-

partnerne bekendt ved aftalens indgåelse.

2. ændringerne specifikt rammer producenterne af kulbrinter på dansk område,

mens generelle og ikke-diskriminerende ændringer af retstilstanden ikke medfø-

rer ret til kompensation.

Udgangspunktet er altså, at DUC-selskaberne skal stilles på samme måde, som hvis skærpelsen

ikke var gennemført. Parterne har imidlertid samtidig aftalt et loft over kompensationen.

Kompensationsaftalen gælder kun for lov-/regelændringer, der vedrører den virksomhed, der udøves i henhold til

eneretsbevillingen, dvs. efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund, jf. kompensationsafta-

lens § 1.

114

Kompensationen kan således – uanset at skærpelsen er større – maksimalt udgøre statens

årlige akkumulerede nettofordel for perioden 1. januar 2004 til 8. juli 2042.

Nettofordelen beregnes som:

+ overskudsdeling/statsdeltagelse

+ ikke anvendelse af muligheder for overvæltning på DONG

- mistet royalty

Udvalget har med bistand fra Kammeradvokaten foretaget en nøje analyse og juridisk vurde-

ring af Nordsøaftalen, herunder kompensationsaftalen. Konklusionen er, at det med respekt af

Nordsøaftalen er vanskeligt at pege på tiltag, som med sikkerhed vil medføre et merprovenu

fra eneretsbevillingen efter kompensation.

Af hensyn til beskyttelsen af statens økonomiske interesse som aftalepart og part i en eventuel

tvist om forståelsen af aftalen har udvalget besluttet ikke at offentliggøre de juridiske vurde-

ringer.

6.3 Generelle tiltag

6.3.1 Fremme af ny teknologi

Der er potentielt en stor gevinst ved øget olieindvinding. Energistyrelsens skøn for de teknolo-

giske ressourcer for olie forudsætter en forøgelse af den gennemsnitlige indvindingsgrad på de

danske felter og fund med 5 pct. point.

Hovedparten af teknologibidraget på 5 pct. forventes opnået ved ibrugtagning af ny teknologi,

hvor CO

-injiceres i de store producerende felter sammen med vandinjektion (Enhanced Oil

Recovery - EOR), mens resten er mindre bidrag fra andre teknologiske tiltag. Det er i produkti-

onsprognosen forudsat, at CO

-injektion vil bidrage til produktionen fra perioden 2020-2025,

mens bidragene til produktionen fra de øvrige tiltag vil være fordelt ud over prognoseperioden

fra 2018.

Det er væsentligt, at de økonomiske vilkår understøtter, at de investeringer, der foretages,

også er de samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige. Sigtet bør efter udvalgets opfattelse

være en beskatning, der så vidt muligt ikke forvrider investeringsbeslutningen set i forhold til

en situation uden skatter.

6.3.1.1 Samfundsøkonomisk hensigtsmæssige investeringer

De samfundsøkonomisk hensigtsmæssige investeringer sikres ved, at beskatningsmodellen er

neutral. Det vil sige, at skattesystemet ikke forvrider investeringsbeslutningen set i forhold til

en situation uden skatter, jf. kap. 5.

115

Tages der udgangspunkt i det nye regelsæt i kulbrintebeskatningen, er der nogle mindre afvi-

gelser i forhold til et helt neutralt system, jf. kap 5.3. I et neutralt system er der fradrag for

egenkapitalen, underskud forrentes, og underskuddenes skatteværdi udbetales ved ophør. I

det nye regelsæt er der et kulbrintefradrag på i alt 30 pct., underskud kan fremføres uden for-

rentning, og skatteværdien af fjernelsesomkostninger udbetales ved ophør af produktion.

Det er således kulbrintefradragets størrelse, andelen af investeringerne, der er finansieret med

egenkapital, og selskabernes mulighed for at udnytte underskud, der er afgørende for, om

skattesystemet medvirker til, at der bliver foretaget de samfundsøkonomisk optimale investe-

ringer – herunder i ny teknologi.

6.3.1.1.1 Kulbrintefradraget

Alle investeringsomkostningerne skal kunne fradrages, hvis ikke investeringsbeslutningen skal

forvrides.

I det gældende system udløser en investering et kulbrintefradrag på i alt 30 pct. Herudover kan

afskrivninger og renteudgifter fradrages. Spørgsmålet er, hvor meget kontantværdien af fra-

dragene afviger fra de faktiske omkostninger, der er forbundet med investeringen. Er kontant-

værdien af de samlede fradrag mindre end de sande omkostninger, vil der blive investeret

mindre end det samfundsøkonomisk hensigtsmæssige. Er kontantværdien af fradragene høje-

re end de sande omkostninger, vil der derimod blive investeret for meget.

Kontantværdien af kulbrintefradraget for investeringer foretaget henholdsvis primo, medio og

ultimo et indkomstår er vist i tabel 6.2 ved rentesatser mellem 2 pct. og 8 pct. og udgør mel-

lem 28,3 og 24 pct.

Tabel 6.2. Kontantværdien af kulbrintefradraget for investeringer foretaget medio et ind-

komstår ved forskellige rentesatser

Pct.

Rente

Kontantværdi af kulbrintefradraget

Kilde: Skatteministeriets beregninger.

28,3

27,5

26,7

26,0

25,3

24,7

24,0

Når der ydes et kulbrintefradrag på i alt 30 pct., gives der et ekstra fradrag med en kontant-

værdi på 26,0 pct. af investeringens værdi ved en rente på 5 pct.,

jf. tabel 6.2.

Dette fradrag er

ud over det fradrag, som de almindelige afskrivninger udløser, og kulbrintefradraget skal der-

for ses i sammenhæng med de øvrige fradrag, som en investering giver adgang til.

Uanset hvordan der afskrives, vil det gælde, at der gives fuldt fradrag for investeringsomkost-

ningerne, hvis blot det gælder, at der kan beregnes et fradrag for forrentningen af den ned-

skrevne værdi af aktivet, uanset om den er finansieret med egen- eller fremmedkapital,

jf.

boks 6.1.

116

Boks 6.1. Beregning af kontantværdien af afskrivninger og rentefradrag

Kontantværdien af fradraget som en investering i f.eks. en produktionsplatform, hvor der er mulighed

for at afskrive

pct. årligt af saldoen, og diskonteringsfaktoren er

Det vil her gælde, at kontantvær-

dien af afskrivningerne som andel af investeringen, der forudsættes foretaget primo, er:

Kontantværdi af saldoafskrivninger = a/(a+r)

Er diskonteringsfaktoren 5 pct., og der kan afskrives 15 pct. af saldoen, er kontantværdien af afskriv-

ningerne dermed:

15/(15+5) = 3/4 = 75,00 pct.

Hvis det samtidigt gælder, at investeringsudgiften er fuldstændig fremmedkapitalfinansieret, og låne-

ne reduceres i takt med, at afskrivningerne foretages, vil det gælde, at kontantværdien af rentefra-

draget er:

Kontantværdi af rentefradrag = r/(a+r)

Er renten 5 pct., og der kan afskrives 15 pct. af saldoen, er kontantværdien af rentefradragene, hvor

lån svarer til den nedskrevne værdi på 5/(15+5) = 1/4 =0,25 pct.

Det bemærkes, at summen af kontantværdien af rentefradraget - r/(a+r) - og afskrivningerne - a/(a+r)

I afskrivningsloven er der fastsat forskellige afskrivningssatser for forskellige typer af kapitalud-

styr. Driftsmidler afskrives med 25 pct., større produktionsanlæg som produktionsplatforme

afskrives med 15 pct., mens rørledninger m.v. afskrives med 7 pct. I tabel 6.3 er kontantværdi-

en af afskrivningerne for hhv. driftsmidler, platforme og rørledninger m.v. angivet ved forskel-

lige rentesatser.

Tabel 6.3. Kontantværdien af afskrivninger for investeringer i hhv. driftsmidler, platforme

og rørledninger m.v. ved forskellige rentesatser

Rente

Kilde: Skatteministeriets beregninger

Driftsmidler

Pct.

93,5

90,6

87,9

85,4

83,1

80,9

78,8

Platforme

89,1

84,6

80,5

76,9

73,6

70,6

67,8

Rørledninger m.v.

78,6

71,1

64,9

59,8

55,5

51,8

48,5

117

Af tabel 6.3 ses det, at de nuværende afskrivningsregler for driftsmidler, hvor der kan afskrives

25 pct. om året, giver en kontantværdi af afskrivningerne på ca. 85,4 pct. af investeringen, når

renten er 5 pct. For produktionsplatforme er værdien ca. 76,9 pct. og for rørledninger m.v. ca.

59,8 pct.

Afskrivningerne giver dermed ikke fuldt fradrag for kapitalomkostningerne, som hvis det havde

været muligt at straksafskrive investeringerne. Der er imidlertid også fradrag for finansierings-

omkostningerne – dog kun for den andel, der er fremmedkapitalfinansieret. Hvis der eksem-

pelvis bliver foretaget en investering i et driftsmiddel, og investeringen er fuldt fremmedkapi-

talfinansieret, vil der udover et fradrag ved afskrivninger med en kontantværdi på 85,4 pct. af

investeringen også blive givet et rentefradrag med en kontantværdi på 14,6 pct. af investerin-

gen. Samlet set vil alle investeringsomkostningerne kunne fradrages,

jf. boks 6.1.

Givet at en del af investeringen er egenkapitalfinansieret, er der ikke fuldt fradrag for investe-

ringsomkostningerne, da der ikke er fradrag for egenkapitalfinansieringen

. Kontantværdien

af afskrivninger og renteudgifter er derfor mindre end de sande omkostninger. Modsat udløser

investeringerne et kulbrintefradrag, som kan ses som kompensation herfor.

Hvor stor afvigelsen er fra de sande omkostninger, vil afhænge af, hvor stor en andel af inve-

steringen, der er finansieret med egenkapital. I tabel 6.4 er afvigelsen fra de sande omkostnin-

ger ved en investering angivet ved forskellig andel af egenkapitalfinansiering.

Omkostningen ved egenkapitalfinansiering er

den renteindtægt, som selskabet ikke har ved alternativt have

investeret egenkapitalen.

118

Tabel 6.4. Afvigelse fra de sande omkostninger ved fravær af fradrag for egenkapitalfinan-

siering, men med kulbrintefradrag på i alt 30 pct.

Egenkapital

andel

Driftsmidler

Fravær af

egenkapital

Produktionsplatforme

Efter kulbrin-

tefradrag

Rørledninger

Fravær af

egenkapital

Efter kul-

brintefra-

drag

13,4

16,1

20,1

24,1

26,8

32,2

40,2

-26

-18

-12,6

-9,9

-5,9

-1,9

0,8

6,2

14,2

Efter

Fravær af

kulbrinte-

egenkapital

fradrag

Pct.

2,9

4,9

5,8

7,3

8,8

9,7

-26

-23,1

-21,1

-20,2

-18,7

-17,2

-16,3

-14,3

-11,4

4,6

7,7

9,2

11,6

13,9

15,4

18,5

23,1

33,33

66,67

100

-26

-21,4

-18,3

-16,8

-14,4

-12,1

-10,6

-7,5

-2,9

11,7

14,6

Kilde: Skatteministeriets beregninger

Hvis virksomhederne er finansieret med 20 pct. egenkapital og 80 pct. fremmedkapital, vil

fravær af fradrag for forrentning af egenkapital svare til, at der gives 4,6 pct. af investeringsud-

giften for lidt i fradrag for produktionsplatforme,

jf. tabel 6.4.

Da man imidlertid får 26 pct. for

store fradrag ved kulbrintefradraget, gives der netto 21,4 pct. for store fradrag. Af tabellen ses

det desuden, at det alene er ved en egenkapitalfinansiering på mere end 2/3 af investeringer i

aktiver med meget lang levetid som f.eks. rørledninger, at de samlede fradrag er mindre end

de sande omkostninger.

Kulbrintefradraget overkompenserer dermed for det forhold, at selskaberne ikke har fradrag

for egenkapitalfinansieringen, hvorved der vil være en vis tilskyndelse til overinvestering. Kul-

brintefradraget kommer dermed til at fungere som et tilskud til investeringer – herunder i ny

teknologi.

Udvalget har på denne baggrund ikke fundet anledning til at ændre de generelle skattevilkår af

hensyn til den fortsatte efterforskning og investering i ny teknologi m.v.

Udvalget peger dog på visse justeringer af beskatningen af hensyn til en mere hensigtsmæssig

skattemæssig behandling i tilfælde, hvor der anvendes CO

-injektion ved olieindvindingen. De

konkrete anbefalinger omtales nedenfor under afsnit 6.4.3.

6.3.2 Skattesystemets behandling af underskud

Hvorvidt det eksisterende skattesystem tilskynder selskaberne til at foretage investeringer i

efterforskning og ny teknologi afhænger af, om det enkelte selskab er i skatteposition eller ej.

119

Ved de nye regler har selskaberne, der er i skatteposition, mulighed for at udnytte investe-

ringsomkostningerne, der er i forbindelse med investeringer i ny teknologi og efterforskning,

da omkostningerne gennem de årlige afskrivninger og kulbrintefradraget på 5 pct. i 6 år kan

fradrages i skattegrundlaget. Herved påtager staten sig en del af risikoen, der er forbundet

med investeringerne.

Samlet set har de selskaber, der er i skatteposition eller kommer det, et incitament til at fore-

tage investeringer, der kan øge deres indtjening.

Staten påtager sig derimod ikke den samme risiko for selskaber, der beskattes efter nye regler,

og endnu ikke er eller kommer i skatteposition. De investeringer, der er rentable uden skat og

dermed samfundsøkonomisk hensigtsmæssige, vil ikke nødvendigvis være rentable for disse

selskaber. Det skyldes, at eventuelt positivt afkast bliver beskattet, mens det eventuelle nega-

tive afkast ikke bliver reduceret tilsvarende ved muligheden for at fradrage omkostningen i

indkomst fra et andet felt.

For de selskaber, der ikke er i skatteposition, vil der således være asymmetri mellem beskat-

ning af afkast og den skattemæssige behandling af underskud,

jf. boks 6.2.

Boks 6.2. Skattens betydning for et selskabs beslutning om at påbegynde produktion, når selskabet

ikke er i skatteposition

Betydningen af, at skattesystemet behandler positive og negative afkast forskelligt, kan vises ved at

betragte et selskab, der skal foretage en beslutning om, hvorvidt selskabet skal påbegynde produktion

eller ej. Det bemærkes, at selskabet alene har en andel i ét felt.

Der er to lige sandsynlige udfald for produktionen i feltet: Enten bliver produktionen høj, og selskabet

opnår et overskud på 100, eller også er produktionen så lav, at omkostningerne ikke bliver dækket,

hvorved selskabet har et underskud på -60.

I første omgang tages der udgangspunkt i en situation uden skatter. Her vil selskabets optimale inve-

steringsbeslutning være sammenfaldende med den samfundsøkonomisk optimale. Set ud fra et sam-

fundsøkonomisk perspektiv bør produktionen påbegyndes, hvis det sandsynlighedsvægtede afkast er

positivt. Selskabets forventede afkast kan beregnes til:

Sandsynlighedsvægtet afkast = 100*0,5+-60*0,5 = 20

Det sandsynlighedsvægtede afkast er positivt, og selskabet bør derfor påbegynde produktion.

Dernæst ses der på en situation, hvor et positivt afkast i feltet bliver beskattet med 50 pct. I dette til-

fælde kan det sandsynlighedsvægtede afkast efter skat beregnes til:

Sandsynlighedsvægtet afkast efter skat = (100*0,5)*0,5+-60*0,5 = -5

Med skat af det positive afkast vil det sandsynlighedsvægtede afkast blive negativt, hvorved selskabet

ikke påbegynder produktion.

120

Fik selskabet derimod udbetalt skatteværdien af tabet i tilfælde af den lave produktion, ville investe-

ringsbeslutningen ikke blive forvredet af skattesystemet. Det ses ved at udregne:

Sandsynlighedsvægtet afkast efter skat = (100*0,5)*0,5+(-60*0,5)*0,5 = 10

Det, at positive og negative afkast behandles ens, gør altså, at selskabet handler som i situationen

uden skat og dermed gennemfører de samfundsøkonomisk optimale projekter.

En ligestilling af selskaber, der ikke er eller kommer i skatteposition, med selskaber, der er i

skatteposition, kan opnås ved at give selskaberne mulighed for at få udbetalt skatteværdien af

uudnyttede underskud ved ophør. Herved vil de samfundsøkonomiske hensigtsmæssige inve-

steringer blive foretaget, uafhængigt af om selskabet, der har licens i det pågældende felt, er i

skatteposition eller ej.

De norske kulbrintebeskatningsregler indebærer, at underskud kan fremføres tidsubegrænset

med en rente, og skatteværdien af et uudnyttet underskud kan kræves udbetalt ved ophør.

Herudover kan selskabet kræve skatteværdien af efterforskningsudgifter (eksklusiv finansie-

ringsudgifter) udbetalt (maksimeret til årets nettounderskud). Beløbet opgøres i forbindelse

med indkomstopgørelsen for det enkelte indkomstår.

Det bemærkes, at problemstillingen er den samme for selskaber, der ikke er i skatteposition,

som den er for nye aktører i 7. udbudsrunde.

Særlige skattemæssige problemstillinger i relation til indvinding af kulbrin-

ter ved CO

-injektion

EOR teknologien (Enhanched Oil Recovery) er karakteriseret ved, at der – ud over at med-

virke til øget kulbrinteindvinding – også sker lagring af den anvendte CO

i undergrunden. Der

udøves således i princippet 2 forskellige aktiviteter.

I dag er indtægter ved lagring af CO

i forbindelse med CO

-injektion for at øge olieindvindin-

gen ikke omfattet af kulbrintebeskatningen. Der skal derfor kun betales almindelig selskabs-

skat af sådanne indtægter. Der skal endvidere foretages en allokering af indtægter og omkost-

ninger på henholdsvis kulbrinteindvindings- og lagringsaktiviteten.

Indledningsvis beskrives i afsnit 6.3.3.1 og 6.3.3.2 CO

(EOR) teknologien og regulering og over-

vågning af CO

(EOR) projekter. De nuværende skattemæssige vilkår er beskrevet i afsnit

6.3.3.3. Endelige fremgår udvalgets vurdering af de gældende vilkår af afsnit 6.4.3.4-6.

6.3.3.1 CO

(EOR) teknologien

I boksen nedenfor beskrives CO

EOR teknologien og perspektiverne herfor.

6.3.3

121

Boks 6.3. CO

EOR teknologien

Ved CO

EOR teknologien injiceres CO

i et oliereservoir med henblik på at forøge den andel af olien i

reservoiret, som kan indvindes. Overordnet er processen, at der indsamles/fanges CO

ved store

punktkilder som fx kraftværker og/eller større industrielle anlæg. Efterfølgende komprimeres og

transporteres CO

’en i specialbyggede skibe til Nordsøen, eller på længere sigt ved større voluminer i

rørledninger.

leveres til en tank på et nyt anlæg i Nordsøen og injiceres i reservoiret gennem eksisterende el-

ler nye boringer. I forbindelse med olie og gas produktionen vil noget af den injicerede CO

komme

med op. På samme måde som ved produktion uden CO

vil man i processen med CO

adskille vand,

naturgas og olie, men ved denne proces må man yderligere fraseparere CO

. Denne CO

injiceres

derefter på ny i feltet sammen med ’den nye’ CO

fra tanken .

Selskabet, der ejer anlægget, hvor CO

opsamles, skal ikke erlægge kvoter svarende til de opsamlede

mængder CO

. Ved målinger på platformen sikres det, at CO

undtaget for kvoter ikke forsvinder i

processen. Lagringen skal følge de nærmere bestemmelser i CCS direktivet, og der skal udstedes en

særlig tilladelse til lagringsaktiviteterne af klima-, energi- og bygningsministeren efter reglerne i un-

dergrundsloven.

Teknologien med opsamling af CO

fra store punktkilder er under udvikling men endnu ikke afprøvet

i fuld skala. Der foregår injektion af CO

mhp. øget olieindvinding på land i USA , og injektion af CO

mhp. lagring offshore sker på to felter i Norge , men der er ikke noget sted i verden et projekt med

EOR til havs.

Når produktionen af olie indstilles, skal olieselskabet/operatøren overvåge feltet i en periode, der

som udgangspunkt skal udgøre mindst 20 år for at opnå sikkerhed for, at CO

’en forbliver i under-

grunden. Af hensyn til overvågningen vil det formodentlig i et vist omfang være nødvendigt fortsat at

have adgang til platforme, også hvor olieproduktionen ellers er indstillet.

Efter perioden nævnt ovenfor overdrages forpligtelserne vedr. den lagrede CO

til staten. Selskaber-

ne skal i den forbindelse betale et beløb til staten, som dækker de forventede overvågningsomkost-

ninger i en periode på 30 år. Det må forventes, at alle overfladeanlæg på dette tidspunkt vil være

fjernet. Regulering og overvågning af CO

EOR projekter er nærmere omtalt nedenfor i afsnit 6.4.3.2.

For iværksættelse af et første indledende CO

EOR projekt skal der anvendes i størrelsesordenen 1-2 mio. tons

om året, og på længere sigt, hvis teknologien viser sig at fungere og at kunne udbredes til flere felter, forment-

lig betydeligt større mængder.

Her anvendes fortrinsvis naturligt forekommende CO

, som er fundet i undergrunden, når man har ledt efter nye

olie-/gasfelter.

De 2 projekter offshore i Norge omfatter CO

, som man er nødt til at udskille fra naturgas, før denne kan sælges.

Det naturlige indhold af CO

i det, som kommer op fra undergrunden, er for højt til, at man kan sælge det uden at

skille CO

fra.

122

Det har med det eksisterende omkostningsniveau (primært knyttet til opsamlingen af CO

)

endnu ikke været muligt for kommercielle aktører at etablere et CO

EOR projekt med rentabel

projektøkonomi. Den største udfordring er at skabe adgang til tilstrækkelige mængder CO

til

en passende pris samt at sikre stabile leverancer af CO

over en passende tidshorisont. Et mar-

ked for levering af CO

eksisterer ikke i Europa. Der er dog globalt enkelte større demonstrati-

onsprojekter for opsamling af CO

på vej.

6.3.3.2 Regulering og overvågning af CO

EOR projekter

CCS-direktivet er implementeret ved lov om anvendelse af Danmarks undergrund ved lov nr.

541 af 30. maj 2011 (L 141, vedtaget af Folketinget den 24. maj 2011), og nogle meget tekniske

forhold i CCS-direktivet er gennemført ved bekendtgørelse nr. 859 af 14. juli 2012.

, som er opsamlet fra store punktkilder og lagret i undergrunden, omfattes af kvoteregule-

ringen på en sådan måde, at der ved en meget detaljeret overvågning og sikring af at CO

for-

bliver lagret, ikke skal erlægges CO

kvoter for sådanne mængder CO

. Hvis noget af den lagre-

de CO

alligevel udledes, skal der erlægges kvoter herfor. Derfor er der også krav om nøje

overvågning af opsamling, transport og lagringsfaserne også i en periode efter ophør af pro-

duktionen af olie, så det sikres, at den CO

, der er pumpet ned i undergrunden, forbliver i lage-

ne i undergrunden.

Når produktionen af olie fra feltet indstilles, skal olieselskabet/operatøren overvåge oliefeltet i

en periode på ikke mindre end 20 år for at sikre, at alle tilgængelige oplysninger peger i retning

af, at CO

’en vil forblive fuldstændigt og permanent indesluttet i lagene i undergrunden. Perio-

dens længde kan dog afkortes, hvis olieselskabet kan godtgøre, at dette kriterium er opfyldt

før udløbet af de 20 år. Der vil typisk være tale om, at trykudviklingen i observationsboringer

skal overvåges, ligesom man kan forstille sig, at der skal udføres seismiske undersøgelser af

undergrunden med års mellemrum for at kortlægge og vurdere forholdene i undergrunden.

Det vil formentlig betyde, at det i et vist omfang er nødvendigt fortsat at have adgang til plat-

forme, hvorfra boringerne er udført. Det kan medføre behov for fortsat vedligehold af dele af

anlæggene i Nordsøen for sådanne formål og eventuelt også af anlæg, hvor olieproduktionen

ellers er indstillet.

Det er på nuværende tidspunkt meget usikkert at vurdere sådanne forhold nærmere. Udgifter

til overvågning og gennemførelse af eksempelvis seismisk kortlægning af undergrunden vurde-

res meget overslagsmæssigt til mellem 10 og 100 mio. kr. pr. år. De år, hvor der skal gennem-

føres en seismisk kortlægning, vil udgifterne ligge i den høje ende.

Når selskabet har godtgjort, at alt peger på, at den injicerede CO

vil forblive fuldstændigt og

permanent indesluttet i lagene i oliefeltet, overdrages alle juridiske forpligtelser vedrørende

123

den lagrede CO

til staten. I den forbindelse, og på det tidspunkt, skal olieselskabet betale et

beløb til staten, som dækker de forventede overvågningsomkostninger i en periode på 30 år.

Det må forventes, at alle overfladeanlæg på dette tidspunkt er fjernet (gennemført af oliesel-

skaberne for deres regning), og at omkostningerne til overvågning i denne 30-års periode er

betydeligt lavere end i ovennævnte 20-års periode. Det skyldes, at ansvaret først overtages af

staten, når alt peger på, at CO

vil forblive fuldstændigt og permanent indesluttet. Det kan på

den baggrund anslås, at omkostningerne vil blive noget mindre end i 20-års perioden. Et meget

usikkert skøn kan angives til mellem 25 og 100 mio. kr. i alt.

6.3.3.3 Den nuværende beskatning af indtægter ved lagring af CO

Den gældende kulbrintebeskatning omfatter alene nærmere afgrænsede indtægter i forbin-

delse med efterforskning og indvinding af kulbrinter. Alene indkomst, der vedrører kulbrinte-

virksomheden, beskattes med den særlige kulbrinteskat, og alene udgifter, der vedrører denne

virksomhed, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige kulbrinteindkomst. Anden

indkomst beskattes efter de almindelige regler i skattelovgivningen. Det indebærer, at eventu-

el indkomst og udgifter, der vedrører lagringen af CO

, alene beskattes efter de almindelige

selskabsskatteregler.

Der skal foretages en allokering af indtægter og omkostninger på henholdsvis kulbrinteindvin-

dings- og lagringsaktiviteten.

Værdien af den CO

, der anvendes i produktionen/indvindingen af kulbrinter, vil være en fra-

dragsberettiget omkostning ved opgørelsen af kulbrinteindkomsten, mens værdien af lagrin-

gen af CO

vil være en selskabsskattepligtig indkomst.

Det vil formentlig i praksis kunne være sådan, at kraftværket m.v. leverer CO

til den virksom-

hed, der indvinder kulbrinter, der som modydelse lagrer CO

’en. Uanset, at der således ikke

sker faktisk betaling for hverken CO

’en eller lagringen, skal der ske en allokering og værdian-

sættelse af den enkelte ydelse af hensyn til, at indtægter og omkostninger skattemæssigt be-

handles korrekt.

Det kan give anledning til problemer i praksis at fordele indkomster/omkostninger. Eksempel-

vis vil anlæg, rør m.v., der bliver anvendt til CO

-injektionen, tillige blive anvendt til lagring af

. En del af omkostningerne til anlæg m.v. skal således som udgangspunkt allokeres til lag-

ringsaktiviteten. Virksomhederne skal med andre ord ikke have kulbrintefradrag for den fulde

investering, i det omfang investeringen til dels vedrører lagringsaktiviteten.

6.3.3.4 Inddragelse under kulbrintebeskatningen af indtægter ved lagring af CO

forbindelse med EOR

Det er udvalgets opfattelse, at den egentlige ressourcerente for så vidt angår indkomst gene-

reret ved udnyttelse af undergrunden til lagring af CO

med henblik på EOR – helt tilsvarende

124

indvinding af kulbrinter – som udgangspunkt bør tilfalde staten. Det taler for på sigt at inddra-

ge indtægter ved lagring af CO

under kulbrintebeskatningen

Inddragelse af indtægter ved lagring af CO

under kulbrintebeskatningen, når lagringen sker i

forbindelse med CO

-injektion for at øge olieindvindingen, vil sikre, at investeringer relateret til

lagringsaktiviteten behandles som kulbrinteaktivitet, herunder at der kan opnås kulbrintefra-

drag herfor. Samtidig sikres det, at indkomsten til gengæld kulbrintebeskattes.

Endvidere vil ændringen af afgrænsningen af kulbrinteindkomst sikre, at fjernelsesomkostnin-

ger ved ophør af lagringsaktiviteten (men efter ophør af kulbrinteaktiviteten) også bliver om-

fattet af den særlige carry back regel i kulbrinteskatteloven

. Dermed bliver skatteværdien af

uudnyttede underskud, som vedrører fradrag for fjernelsesomkostninger, udbetalt ved ophør

af virksomheden, dog maksimalt den betalte kulbrinteskat. Denne problemstilling er nærmere

beskrevet nedenfor i afsnit 6.3.3.5

Den ensartede beskatning af de forbundne aktiviteter indebærer endelig, at der ikke skal ske

en allokering af indtægter og omkostninger på henholdsvis kulbrinteaktiviteten og lagringsak-

tiviteten – hvilket vil være en betydelig administrativ fordel.

6.3.3.5 Oprydningsomkostninger

Omkostninger til oprydning, der først udføres, når kulbrintevirksomheden er ophørt, og inden

staten overtager ansvaret for lageret, rejser en særlig problemstilling i skattemæssig henseen-

de, da der som udgangspunkt ikke gælder regler om carry back, dvs. mulighed for at foretage

modregning i tidligere års positive kulbrinteskattepligtige indkomster.

Der er derfor i kulbrinteskattereglerne indført særlige carry back-regler, hvorefter skattevær-

dien af fjernelsesomkostninger vedrørende de sidste felter udbetales ved ophør af produktion

– dog maksimalt svarende til den betalte kulbrinteskat. Reglen gælder alene i forhold til kul-

brinteskatten, og er indført for at sikre selskaberne fradrag for de betydelige udgifter, der skal

afholdes efter, at indvindingsvirksomheden er afsluttet.

Udvalget har herved ikke taget stilling til den skattemæssige behandling af lagring af CO2, der ikke sker i forbin-

delse med indvindingen af kulbrinter.

Ifølge kulbrinteskattelovens § 20 E, stk. 3, udbetales skatteværdien af den del af underskuddet, som vedrører

omkostninger til fjernelse af anlæg, jf. kulbrinteskattelovens § 10 A, til den skattepligtige, hvis der resterer et uud-

nyttet underskud ved endeligt ophør af kulbrintevirksomhed. Udbetalingen kan højst udgøre den kulbrinteskat, som

den skattepligtige har betalt. Adgangen til carry back gælder alene tilladelser omfattet af de nye kulbrinteskattereg-

ler indført i 2003, men vil – hvis tilladelser på gamle regler overføres til beskatning efter de nye regler følges – om-

fatte alle tilladelser

125

Som beskrevet ovenfor vil ændringen af afgrænsningen af kulbrinteindkomsten sikre, at fjer-

nelsesomkostninger ved ophør af lagringsaktiviteten (men efter ophør af kulbrinteaktiviteten)

også bliver omfattet af den særlige carry back regel i kulbrinteskatteloven.

Som beskrevet ovenfor vil anlæggene formentlig blive fjernet successivt, således at hovedpar-

ten af anlæggene fjernes ved ophør af kulbrinteindvindingen, mens dele af anlæggene først

fjernes, når selskabets pligt til at overvåge lageret ophører.

Adgangen til udbetaling af skatteværdien af underskud bør indrettes således, at retten til ud-

betalingen indtræder i takt med, at omkostningerne til fjernelse af anlæggene afholdes, dvs.

første gang i forbindelse med fjernelsen af anlæg ved ophør af indvindingen og igen ved fjer-

nelsen af de resterende dele af anlæggene, der har været benyttet i forbindelse med overvåg-

ningen af CO

-lageret.

Endvidere tager de eksisterende regler ikke højde for andre omkostninger end de omkostnin-

ger, der er i forbindelse med fjernelse af anlæg. Udbetaling af skatteværdien for så vidt angår

udgifter til eksempelvis CO

-kvoter på et tidspunkt, hvor der ikke længere er indkomst fra kul-

brinteindvinding, forudsætter således, at carry back reglen udvides i forhold til i dag til også at

omfatte andre omkostninger relateret til lagringsaktiviteten.

6.3.3.6 Provenu ved inddragelse af indkomst fra lagring af CO

under kulbrintebe-

skatningen

Inddrages lagringsvirksomheden i kulbrintebeskatningen, vil indkomsten, som virksomheden

modtager for CO

-en, blive kulbrinteskattepligtig. Samtidig vil de investeringer, der foretages

af lagringsvirksomheden, være kulbrintefradragsberettigede. Forslaget vil medføre et merpro-

venu i det omfang, merbeskatningen af indkomsten fra CO

-kvoterne er større end skattevær-

dien af de øgede kulbrintefradrag.

Hertil bemærkes, at teknologien ikke er rentabel på nuværende tidspunkt. I det omfang, tek-

nologien bliver rentabel, kan CO

-injektion forventes påbegyndt i perioden 2020-2025. Det er

vurderingen, at tiltaget vil kunne medføre et merprovenu på langt sigt. Størrelsen af provenuet

vil være afhængig af prisen, som lagringsvirksomheden tager for lagring af CO

, og hvor store

mængder CO

, der erhverves til injektionen.

I forhold til fjernelsesomkostninger er der ved gældende regler kun carry back for den del af

fjernelsesomkostningerne, der vedrører kulbrinteindvindingsvirksomheden. Den resterende

del af fjernelsesomkostningerne vil kunne fradrages i selskabets øvrige selskabsskattepligtige

indkomst. Inddrages lagringsvirksomheden i kulbrintebeskatningen, vil selskabet kunne få car-

ry back i den betalte kulbrinteskat for alle fjernelsesomkostninger. Dette skønnes isoleret set

at medføre et provenutab. Langt størstedelen af anlæggene fjernes i forbindelse med ophøret

af kulbrinteindvinding. Derfor skønnes det, at det kun er en mindre andel af fjernelsesomkost-

ningerne, der vedrører lagringsvirksomheden.

126

6.3.4 Indkomst fra behandling og transport mv. for tredjepart

Siden produktionen af olie og gas toppede i henholdsvis 2004 og 2005 er der blevet ledig kapa-

citet i en række eksisterende produktionsanlæg og rørledninger. Denne kapacitet kan med

fordel anvendes til indvinding af fund, der økonomisk set er marginale og ikke selv kan bære

de betydelige omkostninger til etablering af behandlings- og transportanlæg. Det gør det lige-

ledes muligt ved udbygning af større fund at overveje, om fundene kan udnyttes mere renta-

belt ved anvendelse af eksisterende infrastruktur fremfor at etablere nye anlæg.

De eksisterende anlæg kan eksempelvis benyttes til:



Indvinding, behandling og transport af olie og gas.



Levering af ydelser fra et anlæg i form af vand og gas til injektion eller løftegas til brug

for produktion.



Lagring af olie og anvendelse af bøjelastfaciliteter.

Rettighedshaveren til et økonomisk marginalt fund vil ofte være i en situation, hvor kun et

bestemt anlæg kan benyttes, hvis fundet skal kunne udnyttes kommercielt. Ejeren af de eksi-

sterende anlæg vil derfor i praksis have en monopolstilling overfor rettighedshaveren til fun-

det. Ejeren kan derfor opnå et overnormalt afkast ikke alene i tilfælde, hvor denne selv fore-

står indvindingen men også i tilfælde, hvor anlæg m.v. udnyttes til behandling og transport

m.v. for tredjepart.

Aftaler om tredjepartsadgang er reguleret ved bekendtgørelse nr. 1132 af 5. december 2011

om andres brug af anlæg til indvinding, behandling og transport m.v. af kulbrinter (tredje-

partsadgang)

Målet med bekendtgørelsen er at forenkle og forkorte forhandlingsforløbet i

forbindelse med indgåelse af aftaler om adgang til eksisterende faciliteter samt at sikre, at

fortjenesten ved indvinding af olie og gas hovedsageligt tilfalder rettighedshaveren til kulbrin-

teforekomsten.

6.3.4.1 Beskatningen af indkomst ved aftaler om tredjepartsadgang

Mens indvindingen af kulbrinter både er selskabs- og kulbrintebeskattet, er indkomst fra be-

handling og transport m.v. for tredjepart alene selskabsbeskattet.

I det omfang bekendtgørelsen fuldt ud sikrer, at fortjenesten ved indvinding af olie og gas ho-

vedsageligt tilfalder rettighedshaveren til kulbrinteforekomsten, vil det overnormale afkast

blive beskattet hos rettighedshaveren til kulbrinteforekomsten, og vil dermed blive omfattet af

den særlige kulbrintebeskatning.

Omvendt vil det overnormale afkast ikke være undergivet kulbrintebeskatning, i det omfang

fortjenesten tilfalder ejeren af anlægget, da kulbrintebeskatningen ikke i dag omfatter behand-

ling og transport m.v. af kulbrinter for tredjepart.

127

Det kan således potentielt forekomme, at ejeren skattemæssigt stilles forskelligt afhængig af,

om denne udnytter anlæg m.v. til produktion af kulbrinter, eller om indkomsten er opnået ved

aftale om tredjepartsadgang.

6.3.4.2 Inddragelse af indkomsten fra behandling og transport m.v. af kulbrinter for

tredjepart under kulbrintebeskatningen

En inddragelse indkomsten fra behandling og transport m.v. af kulbrinter for tredjepart under

kulbrintebeskatningen vil sikre, at det overnormale afkast altid kulbrintebeskattes, herunder at

den indkomst, der relaterer sig til investeringer, for hvilke der er opnået kulbrintefradrag, til-

svarende omfattes af kulbrintebeskatningen.

Samtidig indebærer den ensartede beskatning, at der ikke skal ske en allokering af omkostnin-

ger, herunder afskrivninger m.v. på henholdsvis ejerens kulbrinteaktiviteter og aktiviteten be-

stående i, at ejeren stiller anlæg m.v. til rådighed for tredjepart.

Det bemærkes, at en udvidelse af definitionen af kulbrinteindkomsten til også at omfatte ind-

komst fra tredjepartsadgang, ikke i sig selv vil føre til lavere priser for tredjepartsadgang. Ejer-

ne af infrastrukturen vil stadig have en monopollignende stilling overfor rettighedshaverne til

fundet, og vil derfor også stadig have et incitament til at ”inddrage” det overnormale afkast via

høje priser. En del af det overnormale afkast vil således stadig tilfalde ejeren af infrastruktu-

ren.

6.3.4.3 Provenu

Provenuet ved for fremtiden at inddrage indkomst fra behandling og transport m.v. for tredje-

part i kulbrinteindkomst vurderes at være relativt beskedent.

Den del af tredjepartsadgangen, der vedrører transport af olie og gas, er reguleret af hhv.

Energistyrelsen og Energitilsynet. Priserne er fastsat sådan, at det overnormale afkast tilfalder

rettighedshaveren, og der vil derfor ikke opstå et merprovenu herfra.

I dag er det kun en mindre del af kulbrinterne i Nordsøen, der bliver udvundet ved brug af

tredjepartsadgang. Det vurderes dog, at omfanget af tredjepartsadgang vil stige i takt med, at

der bliver mere ledig kapacitet på de eksisterende anlæg, og marginale fund kommer til at

udgøre en større andel af forekomsterne.

Danmark er et efterforskningsmæssigt modent område, og det er derfor mest sandsynligt, at

der bliver gjort mindre fund. Disse fund vil være af en sådan størrelse, at udnyttelse af dem

forudsætter tilknytning til eksisterende infrastruktur, og vil dermed indebære tredjepartsad-

gang.

128

Merprovenuet opstår i det omfang, bekendtgørelsen om tredjepartsadgang ikke sikrer, at for-

tjenesten ved indvinding af olie og gas tilfalder rettighedshaveren til kulbrinteforekomsten,

hvorefter det overnormale afkast er flyttet til ejerne af infrastrukturen.

129

Bilag 1: Program for konference afholdt den 18. april 2012, liste

over deltagere samt oplæg og notater fra oplægsholderne

Bilaget består af følgende:

1. Program for

Konference vedr. Eftersyn af Vilkårene for Kulbrinteindvinding

2. Deltagerliste

Hvordan sikrer den danske stat en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig udnyttelse

af olie- og gasressourcerne i Nordsøen?

ved overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, De Økonomiske Råd (oplæg)

Erfaringer med rammevilkår for kulbrinteproduktion i Norge

ved professor Diderik Lund, Oslo Universitet (oplæg og notat)

Olieselskabernes syn på rammevilkår for efterforskning og indvinding i Danmark

ved Formand for Danish Operators Franz Willum Sørensen (oplæg)

Branchens syn på rammevilkår for efterforskning og indvinding i Danmark

ved Bestyrelsesformand for Danish Offshore Industry Verner Andersen (oplæg)

Aftaleretlige muligheder for at forlange Nordsøaftalen tilsidesat

ved professor, dr.jur. Mads Bryde Andersen, Københavns Universitet (oplæg og notat)

Udvalget vedrørende Eftersyn af

Vilkårene for Kulbrinteindvinding

16. april 2012

Program for Konference vedr. Eftersyn af Vilkårene for Kulbrinteindvinding

13.00-13.15 Velkomst og program

ved Direktør Otto Brøns-Petersen, Skatteministeriet

13.15- 13.35 Hvordan sikrer den danske stat en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig udnyttelse

af olie- og gasressourcerne i Nordsøen?

ved Overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, De Økonomiske Råd

13.35-13.55 Erfaringer med rammevilkår for kulbrinteproduktion i Norge

ved Professor Diderik Lund, Oslo Universitet

13.55- 14.15 Olieselskabernes syn på rammevilkår for efterforskning og indvinding i Danmark

ved Formand for Danish Operators Franz Willum Sørensen

14.15-14.35 Branchens syn på rammevilkår for efterforskning og indvinding i Danmark

ved Bestyrelsesformand for Danish Offshore Industry Verner Andersen

14.35-15.30 Debat

Kaffe- og kagepause

16.00-16.20 Aftaleretlige muligheder for at forlange Nordsøaftalen tilsidesat

ved Professor, dr.jur. Mads Bryde Andersen, Københavns Universitet

16.20-16.45 Debat

16.45-17.00 Afrunding

Tak for i dag

ved Otto Brøns-Petersen

Ordstyrer: Kommunikationsrådgiver Trine Sick

Udvalget vedrørende Eftersyn af

Vilkårene for Kulbrinteindvinding

16. april 2012

Deltagerliste

Jonas Schytz Juul, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Frans Clemmensen, Concito

Mads Lundby Hansen, Cepos

Poul Schou, De Økonomiske Råd

Henrik Klinge Jacobsen, Danmarks Tekniske Universitet

Lars Torbensen, Danish Offshore Industry

Esben Mortensen, Danish Offshore Industry

Flemming Horn Nielsen, Dong Energy, Danish Operators

Anders Würtzen, A.P. Møller-Mærsk, Danish Operators

Martin Næsby, Danish Operators

Tarjei Haaland, Greenpeace

Henrik Borring, Shell

Adam Jacobsen, Shell

Jakob Hald, Kraka

Sune Fugleholm, Kammeradvokaten

Jakob Kamby, Kammeradvokaten

Oplægsholdere:

Diderik Lund, Oslo Universitet

Mads Bryde Andersen, Københavns Universitet

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, De Økonomiske Råd

Verner Andersen, Danish Offshore Industry

Franz Willum Sørensen, Danish Operators

Ordstyrer:

Trine Sick, Trine Sick Kommunikation

Udvalget:

Formand Otto Brøns-Petersen, Skatteministeriet

Lise Bo Nielsen, Skatteministeriet

Jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet

Birgitta Jacobsen, Energistyrelsen

Jens Skov-Spilling, Energistyrelsen

Jens Lundsgaard, Erhvervs- og Vækstministeriet

Niels Kleis Frederiksen, Finansministeriet

Beskatning af ressourcerne i

Nordsøen

Hvordan sikrer den danske stat en samfundsøkonomisk

hensigtsmæssig udnyttelse af olie- og gasressourcerne

i Nordsøen?

Oplæg ved overvismand

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

Konference vedr. kulbrinteudvinding i Danmark

18. april 2012

Disposition

•

Ressourcerente og beskatning principielt

Nogle størrelsesordener

Principbeskrivelse af nuværende beskatning

Hvor hårdt beskattes ressourcerenten?

Konklusioner

Ressourcerente og beskatning

principielt

• Tages for givet:

– Privat operatørmodel => Beskatning

– Almindelig kapitalafkastbeskatning, herunder selskabsskat

• Knaphed på olie og gas giver overnormal indtjening,

ressourcerente:

Produktionsværdi

−

omkostninger til materialer, løn og afskrivninger

= Nettorestindkomst

−

forrentning af fremmedkapital

= Selskabsindkomst (SI) =

Normalafkast af egenkapital (NE)

+ Ressourcerente (RR)

≈ overnormalt afkast af egenkapital

• Hvordan opdele SI i NE og RR?

– Ideelt: RR fastlægges objektivt og NE residual

=> “omhu” sætter sig i NE

– Praktisabelt: NE fastlægges som

og RR residual

=> “omhu” sætter sig i RR

• Naturressourcerne er samfundets ejendom: RR bør som

udgangspunkt tilfalde samfundet (staten) =>

Almindelig (kapitalafkast-) beskatning af NE,

meget høj beskatning, tæt på 100 %, af RR

• I praksis: RR må fastlægges residualt. Incitamenter til

omhu og hjemtagning af RR =>

Almindelig beskatning af NE,

høj beskatning, fx 85 %, af RR

• Impl.: Selskabsskat på

hele

SI, særskat

kun

på RR

• En sådan beskatning (af RR!) er i princippet neutral:

– forvrider ikke investeringsbeslutninger

– forvrider ikke finansieringsbeslutninger (egen- / fremmedkapital)

• Grundlaget for neutral skat på RR bør være:

– SI med fradrag for NE =

– Ikke noget ekstraordinært investeringsfradrag som i dag

• Hvordan fastlægge fradraget

i praksis?

–

= “risikofri” rente, fx 3 % p.a. (realt) => fuld symmetri i

skattemæssig behandling af positiv og negativ RR

–

= “risikofri” rente + risikotillæg, fx 8 % p.a. => ingen negativ skat

Nogle størrelsesordener

(Råstofudvinding)

2003-10, pr. år

Mia. kr.,

2005-priser

Mia. kr.,

2005-priser

2010

Mia. kr.,

2010-priser

Produktionsværdi

Omkostninger inkl. 15

afskrivninger

Nettorestindkomst

Normalafkast af

kapital (8 %)

Ressourcerente

Formue (samlet

RR), ultimo 2010

847 mia. kr. = 48 % af BNP

(Beregnet som skønnede reserver gange

ressourcerenten pr. enhed olie/naturgas

i 2010)

• Formue (RR): Ca. 50 % af BNP ≈ 900 mia. kr.

Permanent (holdbarheds-) effekt på offentlige finanser pr. år med

en vækstkorrigeret realrente på 1�½ %:

Samlet skat af RR

mia. kr., 2010-priser

Skattepct. på RR

900

765

630

9,5

11,5

13,5

Årlig HB-effekt (1�½ %)

mia. kr., “dagens mønt”

100

Ekstra 15 pct.-point RR-skat ≈ 2 mia. kr. i permanent forbedring

• Indvunden RR, næste 10-20 år “typisk”: 40-60 mia. kr.

Ekstra 15 pct.-point RR-skat ≈ 6-9 mia. kr. pr. år i indvindings-

perioden

Principbeskrivelse af nuværende

beskatning

• Tre hovedelementer:

– Statsdeltagelse (overskudsdeling): 20 %

– Selskabsskat: 25 % af privat SI

– Kulbrinteskat: 52 % af privat SI minus selskabsskat minus

“ekstra investeringsfradrag”

Ekstra investeringsfradrag: 5 % i hvert af 6 år ≈ 30 %

• Samlet effektiv marginalskat:

0,20 + 0,8 x 0,25 + 0,6 x 0,52 =

71,2 %

• Ved kulbrinteskat på 71,5 % ville marginalskat blive:

0,20 + 0,8 x 0,25 + 0,6 x 0,715 =

82,9 %

• Er nuværende system “tæt på” neutral skat på RR?

– Statsdeltagelse: Hviler rent på RR. OK!

– Selskabsskat: Hviler på hele SI, men OK …

– Kulbrinteskat: Hviler på SI …

•

uden

fradrag for NE, men

•

med

ekstra investeringsfradrag på 30 %. OK?

– Kan investeringsfradrag ses som tillempet fradrag for NE?

•

har

lidt med det at gøre …

•

men

sondrer ikke mellem egen- og fremmedfinansiering. Ikke OK!

– Kan der alligevel være grunde til inv.- frem for NE-fradrag?

• Investerings- og efterforskningsfremme. Dårlig grund!

• Lignende ordning i Norge. Måske også investeringsfremme …

• Opgørelses-, administrations- og/eller kontrolmæssige grunde?

• Svært at se gode grunde til inv.- frem for NE-fradrag

Hvor hårdt beskattes RR fra

Nordsøen?

25 mia. kr.

1�½ mia. kr.

23�½ mia. kr.

38 mia. kr.

62 %

• Skat fra Nordsøen i 2010 (overskudsdeling,

rørledningsafgift, selskabsskat, kulbrinteskat):

• Heraf skat på NE (25 % af 8 % af

hele

kapitalen)

• Skat på ressourcerente

• Ressourcerente i 2010

• Gennemsnitskat på ressourcerente (23�½ : 38 =)

(Mindre end

marginalskatten

på 71 % pga. investeringsfradrag mv.)

Effektiv skat af ressourcerenten

Pct.

2008

2010

2012

2014

2016

2018

2020

2004

2006

Afkastgrad i Nordsøen og i industrien

Pct.

2004

2006 2008

Nordsø, før skat

2010 2012 2014

Nordsø, efter skat

2016 2018 2020

Industri, før skat

• Norsk vs. dansk beskatning. Norsk:

– Direkte engagement (statsdeltagelse), i gennemsnit: 33 %

– Selskabsskat af privat SI: 28 %

– Særskat af privat SI: 50 %

Også investeringsfradrag på 30 % i Norge

• Norsk samlet effektiv marginalskat:

0,33 + 0,67 x (0,28 + 0,50) ≈

85 %

• Dansk effektiv marginalskat:

0,20 + 0,8 x 0,25 + 0,6 x 0,52 ≈

71 %

• Pga. ensartede skattegrundlag er de

85 %

hhv.

71 %

sammenlignelige beskatningsgrader af RR

Konklusioner (1)

• Beskatningens niveau

– Ud fra rent økonomisk betragtning (fortiden glemt)

klart spillerum for højere skat

• Ændring i 2003 gav ikke rimelig fordeling

– Kompensationsklausul

• Ikke vores bord – muligheder inden for aftalens rammer?

– Vigtigt at staten opfattes som pålidelig aftalepartner

• Hold up problem …

Konklusioner (2)

• Beskatningsgrundlag og -neutralitet

– Neutral særbeskatning ønskelig, dvs.

• Selskabsskat på NE plus

• Ekstra (høj) skat på ressourcerente, SI - NE

– Statslig deltagelse og selskabsskat: OK

– Kulbrinteskat: Svært at se, at investeringsfradrag

skulle være fordelagtigt frem for fradrag for NE:

• For små såvel som for store incitamenter til at investere er

samfundsøkonomisk problematiske

• Men evt. nogle begrundelser fra beskatningens maskinrum?

Erfaringer med rammevilkår for

petroleumsproduksjon i Norge

ved professor Diderik Lund, Økonomisk institutt, Universitetet i Oslo

foredrag ved

Konference vedr. Eftersyn av Vilkårene for Kulbrinteindvinding

arrangert av Skatteministeriet, København, 18. april 2012

Noen hovedpunkter med relevans

for Eftersynet

•

Lisenstildeling og konkurranse

Politisk enighet

Statsdeltakelse og skatt

Tilnærmet nøytralt skattesystem; stabilt høye satser

Resultater av reformene i 2002 og 2005

Subsidiering?

Gjenværende utfordringer

• Noen av resonnementene har vært sagt eller skrevet av andre

tidligere; ikke fullstendige referanser

Økonomisk institutt

Lisenstildeling og konkurranse

• Norge fikk henvendelse fra Phillips Petroleum i 1962 om

enerettsbevilling, men avviste dette

• Har i stedet sørget for konkurranse mellom mange selskaper,

statlige, halvstatlige, private, norske, utenlandske

• Lisenser som hovedregel tildelt grupper av 3–5 selskaper, satt

sammen av myndighetene

• Flere fordeler med dette systemet

– Mange ulike geologiske og teknologiske miljøer

– Staten mindre sårbar for press fra store aktører

• Men Norge har ikke benyttet den mest opplagte form for

konkurranse, auksjon av lisenser

Økonomisk institutt

– Flere grunner til dette, bl.a. ønske om sterk styring av sektoren

Lisenstildeling og konkurranse,

forts.

• Diskresjonær tildeling åpner for (f.o.m. tildelingsrunde nr. 2) at

selskapenes tidligere praksis i sektoren påvirker nye tildelinger

– Vanskeligere å praktisere dette i et system med auksjoner

• Et annet problem med auksjoner: Selskapene bærer all risiko

– Vil være politisk press for “windfall profits taxes” hvis etterfølgende

utfall (priser og/eller funn) er uventet positive

– Selskapene vil forutse mulighetene for dette

– Vil også forutse at det ikke blir noen tilsvarende kompensasjon ved

negative utfall

– Dette medfører lavere betalingsvillighet hos selskapene

Økonomisk institutt

Politisk enighet

• Regulering og skattlegging av petroleumssektoren i Norge har

vært preget av stor grad av politisk enighet og kontinuitet

• Har riktignok vært uenighet mellom Høyre og Arbeiderpartiet,

men forståelse av nødvendigheten av kompromisser

• Mest omtalt: 1984 reorganisering av Statoil; overføring av store

deler av Statoils lisensandeler til SDØE, Statens Direkte

Økonomiske Engasjement, dvs. finansiell statsdeltakelse

• Annet eksempel, kontrast til Danmark: Nesten parallelle utvalg

avga innstillinger om skatt i 2000 (Norge) og 2001 (Danmark)

– Store likhetstrekk mellom anbefalingene fra utvalgene

– Skifte høst 2001 til borgerlige regjeringer i begge land; i Norge ble

utvalgets anbefalinger fulgt opp, ikke i Danmark

Økonomisk institutt

Statsdeltakelse og skatt

• Rimelig å betrakte skattesystemet og den finansielle

statsdeltakelsen (SDØE) under ett

• Dette er gjort av De Økonomiske Råd (2012), som finner 85

prosent samlet “skatteprosent” i norsk petroleumssektor

• Marginal og gjennomsnittlig sats er omtrent like

• 85% er gjennomsnittstall for hele sektoren; 33% statsdeltakelse

• Men statsdeltakelsen varierer mellom felt, fastsettes ved hver

lisenstildeling

• Differensiert statsdeltakelse kan være et nyttig virkemiddel hvis

en godtar selskapenes påståtte krav om volum (etter skatt og

statsdeltakelse) i hvert prosjekt

Økonomisk institutt

Tilnærmet nøytralt skattesystem;

stabilt høye satser

• Et skattesystem er nøytralt når

et prosjekt er lønnsomt under

systemet hvis og bare hvis det ville være lønnsomt uten skatt

• Alternativ definisjon: ...

lønnsomt under systemet hvis og bare

hvis det ville være lønnsomt under vanlig selskapsskatt

• Gradvis utvikling i retning av nøytral petroleumsskatt i Norge:

–

1992: Avskaffelse av bæring i letefasen

1992: Avskaffelse av produksjonsgodtgjørelse

1993: Avskaffelse av glideskalaen for statsdeltakelse

1986–2006: Gradvis avskaffelse av produksjonsavgift

2002: Innføring av rentekompensasjon ved framføring av

underskudd

– 2005: Innføring av refusjon (utbetalt direkte) av skatteandelen av

letekostnader

Økonomisk institutt

Tilnærmet nøytralt skattesystem;

stabilt høye satser, forts.

• Min påstand: Vil nå være mulig å holde fast ved

skattesystemet med samme skattesats under varierende priser

og prospektivitet

• Ikke enighet i Norge om dette synspunktet

• Toveis sammenheng mellom nøytralitet og stabilitet:

– Kan vise teoretisk at når priser er usikre, vil konstant skattesats

være en betingelse for nøytralitet

– Nøytralitet er i praksis (bl.a. av politiske grunner) en forutsetning

for stabilitet når priser og utvinning er usikre; hvis systemet ikke er

nøytralt, vil positive overraskelser føre til krav fra andre

skattebetalere om økt skatt, mens negative overraskelser fører til

at selskapene trekker seg ut, som igjen gir krav om lavere skatt

Økonomisk institutt

Resultater av reformer 2002, 2005

• Reformene var konsekvenser av innstillingen fra

Petroleumsskatteutvalget (2000)

• Viktig hensikt ved reformene var å legge til rette for nye selskap

ved å likestille dem skattemessig med selskap som allerede er i

skatteposisjon

• 2002: Framføring av underskudd med renter

• 2005: Direkte kompensasjon for skatteverdien av underskudd

som skyldes letevirksomhet

• Figurer på de neste sidene tyder på at hensikten er oppnådd

• Men sammenfall i tid med økende oljepriser, til dels også

gasspriser

• Derfor vanskelig å identifisere effekten av skattereformene

Økonomisk institutt

Figuren viser en liten vekst i antall selskaper i

2003, og en betydelig vekst i 2007

Kilde her og i de to neste figurer: Petroleumsmeldingen (2011)

Økonomisk institutt

Figuren viser en betydelig vekst i antall

nye

selskaper

som fikk tildelt utvinningstillatelser,

nesten jevn vekst i perioden 2003–2011

Økonomisk institutt

Oljeprisen har økt 2003–2008, noe som gjør

det vanskelig å identifisere virkningen av

reformer i petroleumsskattesystemet; den økte

interessen fra selskapene kan skyldes prisene

Økonomisk institutt

Subsidiering?

• Rapport i januar 2012 for Global Subsidies Initiative (GSI) om

norsk petroleumssektor

• GSI arbeider for å redusere subsidiering av utvinning og forbruk

av fossile brensler internasjonalt

• Rapporten hevder at det norske petroleumsskattesystemet

subsidierer virksomheten på marginen

• Samlede subsidier beregnet til 26 milliarder NOK i 2009

• Riktig at det kan tenkes subsidier på marginen selv om det er

en høy gjennomsnittlig skattesats

• Men feilaktig at dagens norske system subsidierer så mye

• Avhengig av selskapenes diskonteringsrente; kan tenkes at det

skjer en svak marginal subsidiering, eller omvendt

Økonomisk institutt

Gjenværende utfordringer

• Norsk petroleumsskatt er ikke fullstendig nøytral

– Fradrag for friinntekt (≈ uplift, kulbrintefradag) og avskrivninger gis

over et antall år; virkningen avhenger av diskonteringsrente

– Selskapene får fradrag for rentekostnader, begrenset av regler om

tynn kapitalisering

– En grunn til disse ordningene er hensyn til skatteavtale med USA

• Manglende kostnadsbevissthet; transfer pricing, inntektsflytting

– En nødvendig følge av høy skattesats og nøytral skatt

– Må ha fradragsmulighet for kostnader til samme høye sats

– Bygger på ønske om at selskapene skal bruke sin beste teknologi,

og at denne ikke kan verifiseres av myndighetene

– Problemet motvirkes til dels av at lisenser tildeles grupper av

selskaper; disse vil kontrollere kostnadene hos operatøren

Økonomisk institutt

Erfaringer med rammevilkår for petroleumsproduksjon i Norge

ved professor Diderik Lund, Universitetet i Oslo,

foredrag ved

Konference vedr. Eftersyn av Vilkårene for Kulbrinteindvinding,

arrangert av Skatteministeriet, København, 18. april 2012

Rammevilkårene for petroleumsproduksjon i Norge har gjennomgått en omfattende utvikling

siden de første letetillatelsene ble tildelt i 1963. I dette korte foredraget blir det bare tid til å

diskutere noen hovedpunkter. Jeg velger ut punkter som jeg tror kan være nyttige for det

ettersynet av danske rammevilkår som er tema for denne konferansen. Ytterligere diskusjon

kan f.eks. finnes i Bjerkedal og Johnsen (2005), Al-Kasim (2006) og Lund (2009).

En del av

det som følger, er allerede skrevet eller sagt av andre, uten at jeg kan gi referanser for hvert

enkelt resonnement.

1. Lisenstildeling og konkurranse

I likhet med Danmark sto Norge på 1960-tallet overfor en henvendelse fra et oljeselskap om å

få tildelt en enerettsbevilling. Norge avslo henvendelsen fra Phillips Petroleum. I stedet har

Norge gjennom hele den etterfølgende perioden sørget for konkurranse mellom et stadig

voksende antall oljeselskaper om deltakelse i virksomheten.

Dette har åpenbare fordeler, på tross av at den mest nærliggende typen konkurranse ikke er

benyttet. Det har ikke vært auksjoner av lisenser i vanlig forstand. Det vil si, myndighetene

har ikke tildelt hver lisens til det selskapet som bød høyest i en auksjon.

Konkurransen har derimot ført til at et stort antall ulike fagmiljøer har vært involvert, noe som

har bidratt til bedret geologisk forståelse og høy grad av teknologisk utvikling. Dessuten har

myndighetene ikke hatt noe behov for å gi etter for krav fra spesielt viktige aktører, f.eks. i

skattespørsmål, fordi det har vært andre aktører klare til å ekspandere, samt potensielle nye

aktører.

Selskapene har søkt om, og fått tildelt, lisenser på bakgrunn av kvalifikasjoner og planlagt

arbeidsprogram, og i begynnelsen (fram til 1980-tallet) også på bakgrunn av selskapets bruk

av norske innsatsfaktorer og øvrige samarbeid med norsk industri. Denne favoriseringen av

norsk industri ble avviklet bl.a. som følge av EØS-avtalen, EUs lisensdirektiv og øvrige

internasjonale forpliktelser. Det er etablert et sett av “objektive” kriterier for tildeling av

lisenser, som tilfredsstiller de internasjonale forpliktelsene, samtidig som det gjenstår

betydelige innslag av skjønn ved vurdering av søkere.

Selv om noen økonomer (f.eks. Mead (1994)) argumenterer for at auksjoner gir den mest

effektive løsningen og størst overskudd til myndighetene, er det gode grunner til at Norge i

likhet med de fleste andre land har benyttet diskresjonær tildeling av lisenser (også kjent som

“skjønnhetskonkurranse”).

Et stort problem med auksjoner er at det kan oppstå politisk press

til å øke skattlegging etter at lisensene er tildelt dersom olje- og gassprisene stiger kraftig,

eller dersom det gjøres uventet store funn. Samtidig er det usannsynlig at selskapene vil få

Forfatteren var medlem av det norske Petroleumsskatteutvalget (2000) og det danske

Kulbrintebeskatningsudvalget (2001). Han står alene ansvarlig for synspunktene i dette foredraget.

Kemp (2012a, 2012b) handler hovedsakelig om britisk sektor, på tross av en mer generell tittel.

Boadway og Keen (2010) gir flere argumenter både for og mot auksjoner, evt. i kombinasjon med skatt, evt.

auksjoner av skattesats. Al-Kasim (2006, s. 209) diskuterer norske myndigheters begrunnelse for å ikke bruke

auksjoner.

noen kompensasjon hvis det skjer negative overraskelser. Hvis selskapene forutser dette, vil

det redusere hva de er villige til å by for lisensene.

En fordel ved diskresjonær tildeling er at myndighetene har kunnet stille betingelser om

samarbeid mellom selskaper. Lisenser blir som regel tildelt grupper av 3–5 selskaper, som

ofte er satt sammen på initiativ fra myndighetene. Dette har minst to positive effekter:

Teknologisk og geologisk kunnskap blir spredt, og selskapene utøver en viss kontroll av

hverandre. Det siste vil dempe tendenser til kostnadsvekst. De passive deltakerne vil

motarbeide kostnader som bare operatørene har interesse av å påføre et prosjekt, f.eks.

utprøving av metoder som operatøren kan ha interesse av i sin øvrige virksomhet.

Etter hvert som selskaper med tidligere historie i norsk petroleumsvirksomhet søker nye

lisenser, vil diskresjonær tildeling gjøre det enklere for myndighetene å legge vekt på denne

forhistorien. At dette faktisk har skjedd, framgår bl.a. hos Al-Kasim (2006, s. 194), “... the

goverment used its privilege to reward and punish companies on their past performance in

licence rounds.”

2. Politisk enighet

En stor fordel for utviklingen av norsk petroleumsvirksomhet har vært den store graden av

politisk enighet omkring politikken. Det har medført en stabil politikk på tross av skiftende

regjeringer. På denne måten har politikken vært forutsigbar for selskapene, noe som trolig har

bidratt til økt aktivitet. Stabiliteten har også bidratt til at myndighetene lettere har kunnet

avvise press for lettere vilkår fra selskapenes side. Bare Fremskrittspartiet (og dets

forgjenger, ALP) har ved ulike tidspunkter stemt for vesentlig lavere petroleumsskatt på

Stortinget.

Enigheten gjelder mange saker, f.eks. skatt og den generelle petroleumsloven, men kom

spesielt til uttrykk i et kompromiss i 1984 om organiseringen av statlig eierskap. Statoil måtte

avgi store eierandeler i lisenser til Statens Direkte Økonomisk Engasjement, SDØE, som nå

blir ivaretatt av det statlige selskapet Petoro.

Det har på mange tidspunkter vært ulike oppfatninger mellom Høyre og Arbeiderpartiet om

statens rolle i virksomheten. Kompromisset i 1984 er et eksempel på at partiene likevel har

forstått behovet for å forhandle seg fram til enighet i en sak der ustabil politikk ville ha vært

svært skadelig.

En sammenlikning mellom dansk og norsk politisk håndtering av petroleumsskatt omkring år

2000 illustrerer den norske enigheten. Det norske petroleumsskatteutvalget leverte sin

innstilling våren 2000, mens det danske kulbrintebeskatningsudvalget leverte høsten 2001.

Høsten 2001 hadde begge land regjeringsskifter fra sosialdemokratisk til borgerlig regjering.

I Norge ble utvalgets innstilling i hovedsak fulgt opp av den nye borgerlige regjeringen med

støtte av venstresiden. I Danmark ble utvalgets innstilling lagt til side, og regjeringen inngikk

i stedet en avtale med DUC, Nordsøaftalen.

3. Statsdeltakelse og skatt

Statens direkte økonomiske engasjement (SDØE) siden 1984 gir samme betalingsstrømmer

som en kontantstrømskatt. Men statsdeltakelsen gjennom SDØE og Statoil gir også noen

andre fordeler for staten. Størrelsen på SDØE blir fastsatt for hver lisens. Dette bidrar til å gi

større andeler til staten i de mer lovende lisensene. En slik differensiering kan være fornuftig

når selskapene hevder at de krever et visst minste forventet volum for å være interessert i å

delta.

Statsdeltakelse gjennom SDØE og Statoil har åpenbart også bidratt til å gi norske

myndigheter økt innsyn i virksomheten, og til å bygge opp petroleumskompetanse i Norge

mer generelt.

4. Skatt: Utvikling mot et stabilt, nøytralt system

Den overordnede hensikten med petroleumsskattesystemet er å bidra til maksimale statlige

inntekter fra virksomheten. En hovedtanke i utformingen har vært å utforme et nøytralt

system med så høy sats som mulig. Tanken er at selskapene selv vil treffe beslutninger som

maksimerer netto verdiskapning, og at en høy sats bringer størstedelen av dette til staten.

Også om denne målsettingen har det vært enighet mellom Høyre og Arbeiderpartiet. Blant

annet sa Høyres seinere statsråd Victor Norman allerede omkring 1980 at målet måtte være å

skattlegge selskapene så hardt som mulig, men la dem beholde akkurat så mye av overskuddet

at de ikke mistet interessen for virksomheten.

Norsk særskatt på petroleumsinntekt ble innført i 1975. De første 11 årene var det lett å se

sammenhengen mellom særskatten og oljeprisen. Særskatten ble innført med en

marginalskatt på 75,8 prosent i 1975 etter det første oljeprissjokket og økt til 85,8 prosent

1980 etter det andre. Den ble redusert til 80,8 prosent i 1985 etter kraftig fall i oljeprisene.

I den etterfølgende perioden har skattesatsen vært omtrent stabil på tross av sterkt varierende

priser på olje og gass. Det er rimelig å spørre om myndighetene ikke lenger har noen

forståelse av at varierende lønnsomhet fører til at næringen har varierende skatteevne.

Min forklaring på stabiliteten i skattesystemet, spesielt etter 1992, er at dette er en ønskelig

egenskap ved et nøytralt skattesystem. Når prisene varierer, vil et skattesystem bare være

nøytralt hvis skattesatsen er konstant.

Samtidig kan en si at årsakssammenhengen går begge

veier. Et skattesystem vil møte sterkere krav om tilpasning til det varierende prisnivået hvis

systemet har en ikke-nøytral utforming, dvs. hvis systemet påvirker selskapenes beslutninger.

Hvis det er grunn til å tro at skattesystemet oppmuntrer til investeringer som er

samfunnsøkonomisk ulønnsomme, vil det kunne oppstå politiske krav om skjerpet skatt,

særlig når prisene er høye. Hvis samfunnsøkonomisk lønnsomme investeringer derimot

hindres av skattesystemet, vil selskapene påpeke dette, og det kan komme krav om redusert

skatt, særlig når prisene er lave. Det er enklere å argumentere for en stabil og høy skattesats

hvis systemet har en nøytral utforming.

For å forstå utviklingen i skattesystemet må en ikke bare se på skattesatsene, men på andre

egenskaper ved skatten og systemet for lisenstildeling. En rekke egenskaper er blitt endret for

å skape et nøytralt system. Med et nøytralt system mener jeg et system som i størst mulig

grad etterlikner en proporsjonal kontantstrømskatt. Når det gjelder betalingsstrømmene, vil

dette være det samme som statsdeltakelse, men uten den formelle innflytelsen som følger av

statsdeltakelsen. Jeg skal komme tilbake til noen grunner til at norsk petroleumsskatt likevel

avviker fra proporsjonal kontantstrømskatt.

Uttalelse på diskusjonsmøte på Universitetet i Bergen.

Selskapene betalte produksjonsavgift (royalty) i tillegg, men den var fradragsberettiget ved beregning av skatt

på overskudd. Samlet marginalskatt på bruttoinntekt kunne bli så høy som 88 prosent, utenom statsdeltakelsen.

Se f.eks. Bond og Devereux (1995).

Hvis skattesystemet er nøytralt med stabile satser, vet selskapene at de får beholde samme

andel av overskuddene enten disse er høye eller lave, og at staten bærer samme andel av

eventuelle underskudd. Dette er nødvendig for at systemet skal virke nøytralt. Norge har

ikke bundet seg til dette gjennom noen avtale med selskapene, men har etablert et rykte for

stabilitet.

I perioder med lave priser har mange land innført redusert skatt for ny aktivitet (nye

feltutbygginger, evt. ny leting eller nye lisenser). Dette vil medføre at skattesystemet ikke er

nøytralt på lang sikt. Selskapene vil forutse at hvis de starter ny aktivitet, kan de bli pålagt

økt skatt i perioder med høye priser, mens de ikke vil nyte godt av redusert skatt hvis prisene

deretter faller. I så fall er systemet ikke nøytralt.

Utviklingen i retning av et nøytralt skattesystem i Norge har vært slik:



1992: Avskaffelse av bæring i letefasen



1992: Avskaffelse av produksjonsgodtgjørelse



1993: Avskaffelse av glideskalaen for statsdeltakelse



1986–2006: Gradvis avskaffelse av produksjonsavgift



2002: Innføring av rentekompensasjon ved framføring av underskudd



2005: Innføring av refusjon (utbetalt direkte) av skatteandelen av letekostnader

De fleste av tiltakene som er listet opp, har gått i favør av oljeselskapene. Bare avskaffelsen

av produksjonsgodtgjørelsen i 1992 var i selskapenes disfavør. Det er mulig å argumentere

for at Norge har lettet på vilkårene for selskapene over tid for å ta hensyn til avtakende

prospektivitet. Men jeg vil framheve at endringene har gått i retning av et nøytralt system, og

at dette er grunnen til at myndighetene ikke har vært nødt til å senke skattesatsene i noen

vesentlig grad siden 1986.

Min vurdering er at Norge med disse tiltakene har etablert et skattesystem som kan

opprettholde en skattesats på 78 prosent også ved avtakende leteprospektivitet og eventuelle

fallende priser. Her er jeg uenig med Al-Kasim (2006, s. 153, 156, 191). Han tar til orde for

skattelettelser når produksjonen i sektoren og det enkelte felt nærmer seg slutten. Etter min

oppfatning kan en risikere at dette vil bidra til å opprettholde utvinning som er

samfunnsøkonomisk ulønnsom.

5. Skatt: Resultatet av et mer nøytralt skattesystem i 2002 og 2005

Det har vært en markert økning i antall selskaper i norsk petroleumsvirksomhet fra 2002, og

spesielt har mange av de nye utvinningstillatelsene vært tildelt nye selskaper. Dette framgår

av figurene 2.19 og 2.20 i Petroleumsmeldingen (2011, s. 26f) fra den norske regjeringen.

Reduksjonen

fra 80,8 prosent til 78 prosent i 1992 motvirker omtrent bortfallet av produksjonsgodtgjørelsen.

Det er nærliggende å tenke at endrede skatteregler har hatt betydning for tilstrømmingen av

nye selskaper, og dette var også en eksplisitt hensikt med endringene. På den annen side er

det vanskelig å skille denne effekten fra effekten av økte olje- og gasspriser i samme periode.

Vi kan merke oss at det skjedde en økning allerede i årene 2003 og 2004, da oljeprisene ennå

ikke hadde steget mye, jfr. figur 3.10 i samme melding.

6. Skatt: Kritikk for subsidiering

En internasjonal miljøorganisasjon, Global Subsidies Initiative, arbeider mot subsidiering av

utvinning og bruk av fossile brensler. De har engasjert et konsulentfirma, Pöyry, til å lage en

rapport om mulig subsidiering av produksjon av petroleum i Norge, Aarsnes og Lindgren

(2012). Pöyry finner at det norske petroleumsskattesystemet subsidierer virksomheten, og

beregner subsidiebeløpet til 25,5 milliarder NOK i 2009.

Jeg kritiserer Pöyrys rapport i Lund (2012). Det største elementet i subsidiene er noe de kaller

gunstige avskrivningsregler, som beløper seg til 20,8 milliarder NOK. Men dette skyldes at

rapporten plukker ut enkeltelementer av systemet og ikke ser hele systemet i sammenheng.

Det er likevel interessant at noen i offentligheten har begynt å kritisere skattesystemet for å

være for gunstig for selskapene. I årene 2000–2004 måtte myndighetene føre en lang

diskusjon med selskapene for å få fram sitt syn om at systemet var tilnærmet nøytralt. Når

systemet nå blir angrepet også fra motsatt kant, blir det desto viktigere å holde fast ved

argumentene for nøytralitet.

7. Skatt: Fortsatt problemer og vanskelige avveininger

På tross av den positive vurderingen jeg har gitt av skattesystemet ovenfor, er det nødvendig å

trekke fram de utfordringene som systemet fortsatt står overfor. Det dreier seg dels om

problemer som har sammenheng med skatteavtaler med andre land, og dels et iboende

problem i et nøytralt ressursskattesystem. Jeg vil også nevne to ulike versjoner av nøytralitet.

Skatteavtalen mellom Norge og U.S.A. medfører bl.a. at oljeselskaper med hovedkontor i

U.S.A. slipper å betale amerikansk selskapsskatt av norsk inntekt som har vært skattlagt med

norsk petroleumsskatt. Forutsetningen har vært at særskatten blir betraktet av U.S.A. som en

skatt på overskudd. Det er ikke helt opplagt hva som skal til for å oppnå dette, for det

avhenger av konkrete vurderinger i amerikansk rett. Men det ser ut til at det forutsetter at det

er fradrag for rentekostnader, og at fradrag for investeringskostnader gis i form av

avskrivninger og evt. friinntekt (“uplift”). Dette er en av grunnene til at norske myndigheter

ikke har kunnet fjerne rentefradrag ved beregning av særskatt, noe som ellers ville ha vært

naturlig. Det kan også tenkes at en overgang til fullstendig kontantstrømskatt ville ha blitt

tolket som en form for statsdeltakelse som ikke ville ha gitt fritak for amerikansk

selskapsskatt.

Siden det norske systemet ikke er en ren kontantstrømskatt, er det heller ikke helt nøytralt.

Staten og selskapene er uenige om det gir et svakt insentiv til over- eller underinvestering, jfr.

diskusjonen i Lund (2012).

Det nevnte iboende problemet dreier seg om selskapenes kostnadsbevissthet, det vil si

mulighetene for at de reduserer skattegrunnlaget gjennom “transfer pricing” eller

inntektsflytting. Inntektsflytting er et mer generelt begrep, som i tillegg til transfer pricing

omfatter reell flytting av netto inntekt, f.eks. ved å flytte kostnader til norsk petroleumssektor.

Hvis denne sektoren er det stedet i verden hvor et multinasjonalt selskap står overfor den

høyeste marginale skattesatsen som kostnader kan trekkes fra mot, vil selskapet ha et insentiv

til å prøve ut nytt utstyr og nye metoder i Norge og lære opp personell i Norge.

Jeg har ikke noe fullgodt svar på hvordan myndighetene skal avveie dette mot ønsket om høy

skatteinntekt og derfor en høy skattesats. Jeg drøfter problemet i Lund (2002), der løsningen

er en viss bruttoskatt og mindre enn 100 prosent nettoskatt. Men det er vanskelig å tallfeste

løsningen, og det fins også andre innfallsvinkler til problemet, se Lund (2009) og referansene

der.

Definisjonen av nøytralitet er vanligvis som følger: Et prosjekt blir vurdert som lønnsomt

under et nøytralt skattesystemet hvis og bare hvis det vil bli vurdert som lønnsomt i en

situasjon uten skatt. Men det fins en annen definisjon som ofte er blitt brukt for

petroleumsskatt: Et prosjekt blir vurdert som lønnsomt under dette systemet hvis og bare hvis

det vil bli vurdert som lønnsomt under det skattesystemet som gjelder for aksjeselskaper i

øvrig næringsvirksomhet.

Bjerkedal og Johnsen (2005, s. 161f) drøfter de to versjonene av nøytralitet og argumenterer

for å bruke den siste, som også lå til grunn for forslagene fra det norske

Petroleumsskatteutvalget (2000). Dette innebærer også at renten ved framføring av

underskudd bør være en etter-skatt rente. Dette er et annet standpunkt enn det som ble

fremmet av det danske Kulbrintebeskatningsudvalget (2001, s. 131ff).

Jeg dissenterte ikke i noen av utvalgene, fordi jeg godtok begrunnelsen om at en ønsket konsistens i

utformingen av skattene i hvert land, og at Danmark og Norge hadde valgt ulike prinsipper.

8. Konklusjon

Kombinasjonen av skatt og statsdeltakelse gir Norge gjennomsnittlig 85 prosent av

ressursrenten i petroleumssektoren, som beregnet av De Økonomiske Råd (2012, s. 334). Det

medfølgende problemet med lav kostnadsbevissthet hos selskapene har vært til å leve med,

men det er vanskelig å vite hvor store utslag det gir. Skattesystemet er i dag tilnærmet

nøytralt. Bedre fradragsmuligheter som ble innført i 2002 og 2005 bidro til økt aktivitet, men

det er vanskelig å vite hvor mye av den økte aktiviteten som skyldtes økte oljepriser.

Referanser

Aarsnes, Frian, og Petter Lindgren (2012),

Fossil fuels – At what cost? Government support

for upstream oil and gas activities in Norway,

rapport for Global Subsidies Initiative,

Pöyry Management Consulting (Norway), Oslo.

Al-Kasim, Farouk (2006),

Managing Petroleum Resources. The ‘Norwegian Model’ in a

Broad Perspective,

Oxford Institute for Energy Studies, Oxford, UK.

Bjerkedal, Nina, og Torgeir Johnsen (2005), “The petroleum tax system revisited,” i Solveig

Glomsrød og Petter Osmundsen (red.),

Petroleum Industry Regulation within Stable

States,

Ashgate, Aldershot, UK, s. 157–175.

Boadway, Robin, og Michael Keen (2010), “Theoretical perspectives on resource tax design,”

i Philip Daniel, Michael Keen og Charles McPherson (red.),

The Taxation of

Petroleum and Minerals: Principles, Problems and Practice,

IMF/Routledge,

Washington DC/New York.

Bond, Stephen R., og Michael P. Devereux (1995), “On the design of a neutral business tax

under uncertainty,”

Journal of Public Economics

58, 57–71.

De Økonomiske Råd (2012),

Økonomi og Miljø 2012,

rapport, København.

Kemp, Alexander (2012a),

The Official History of North Sea Oil and Gas. Volume I: The

Growing Dominance of the State,

Routledge, Abingdon, UK.

Kemp, Alexander (2012b),

The Official History of North Sea Oil and Gas. Volume II:

Moderating the State's Role,

Routledge, Abingdon, UK.

Kulbrintebeskatningsudvalget (2001),

Rapport fra Kulbrintebeskatningsudvalget,

Betænkning

nr. 1408, Skatteministeriet, København.

Lund, Diderik (2002), “Rent taxation when cost monitoring is imperfect,”

Resource and

Energy Economics

24, 211–228.

Lund, Diderik (2009), “Rent taxation for nonrenewable resources,”

Annual Review of

Resource Economics,

1, 287–308.

Lund, Diderik (2012), “Er petroleumsvirksomheten subsidiert?” antatt for publisering i

Samfunnsøkonomen,

inntil videre tilgjengelig på

http://folk.uio.no/dilund/research/gsirapport_lund_endelig.pdf

Mead, Walter J. (1994), “Toward an optimal oil and gas leasing system,”

Energy Journal

15(4), 1–18.

Petroleumsmeldingen (2011),

En næring for framtida – om petroleumsvirksomheten,

Meld.

St. 28 (2010–2011), Olje- og energidepartmentet, Oslo.

Petroleumsskatteutvalget (2000),

Skattlegging av petroleumsvirksomhet,

Norges offentlige

utredninger 2000:18, Finansdepartementet, Oslo.

DANISH OPERATORS

Olieselskabernes syn på vilkår for

efterforskning og indvinding i

Danmark

Konference vedr. Eftersyn af

Vilkårene for Kulbrinteindvinding

Franz Willum Sørensen

Danish Operators

18. april 2012

DANISH OPERATORS

Grundvilkår for olie og gas i Danmark er vanskelige og fremtiden byder på stigende

udfordringer

...og har krævet kontinuerlige og

stigende investeringer...

Investeringer og produktion

1990 = Indeks 100

Investeringer

1990

+122%

Størstedelen af de påviste danske olie-

og gasreserver er allerede produceret...

...samt stigende driftsomkostninger

Driftsomkostninger per tønde

DKK

Tilbageværende olie- og gasreserver (påviste)

(% af totale reserver)

Produktion

450

400

350

300

250

200

150

100

2010

1990

1995

2000

2005

1990

1995

2000

2005

2010

1995

2000

2005

2010

•

Siden 2003 har den producerede mængde

olie/gas oversteget den tilføjede mængde

•

Stigende mængder vand skal håndteres for at

producere en tønde olie

•

Afviklingsomkostninger er ikke indregnet

•

Omkostningerne i olieindustrien er steget kraftigt

herunder til rigrater og vedligeholdelse/miljøtiltag

Note: Reserver per 1/1 2011. Reserver viser olie og eksport gas.

Totale reserver defineret som akkumuleret produktion samt påviste tilbageværende reserver

Kilder: Energistyrelsen, BP Statistical Review

DANISH OPERATORS

I forhold til Norge og UK har Danmark særlige udfordringer

– lavere indvindingsgrad, færre reserver og mindre fund

Indvindingsgrad

(% 2010, gns.)*

Tilbageværende reserver, 1/1 2011 (mmboe*)

Norge

20.130

•

Lavere indvindingsgrad i DK skyldes

lavere gennemstrømningsevne i de

danske reservoirer

4.523

Danmark

1.242

•

Olieselskaberne har igennem årene

udviklet skræddersyede udbygnings-

koncepter til danske forhold.

Indvindingsgraden er dermed øget fra

14% i 1990 til 26% i 2011

Gennemsnitlig

fremtidig

fund størrelse

100

(mmboe)

•

Fokus er på at forøge indvindingen fra

eksisterende felter og udnytte marginale

fund

*Påviste tilbageværende reserver per 1.1.2011

Kilder (tilbageværende reserver og fremtidig fundstørrelse): Norwegian Petroleum Directorate, The Rushmore Reviews, BP Statistical Review, IHS Global

Window

Kilder (indvindingsgrader): Energistyrelsen, Norwegian Petroleum Directorate, U.K. Department of Energy and Climate Change

DANISH OPERATORS

Produktionen er for nedadgående og potentialet afhænger af fremtidige

investeringer

2011

Udbygning med

FAST og CAJ

Historisk og fremtidig

produktion af olie og gas

(mmboe/år)

200

150

•

Teknologisk udvikling og

innovation

•

Risikovillighed

•

Store investeringer

Høj-rate

vandinjektion

STAR platform

Horisontale

brønde

Hejre

100

Vandinjektion

Start gas

produktion

EOR mm.

Start olie

produktion

72 74 76 78 80 82 84 86 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40 42

Efterforsknings ressourcer

Teknologiske ressourcer

Gas produktion

Olie produktion

Kilde til graf: Energistyrelsen

DANISH OPERATORS

Potentialet ligger i teknologiudvikling og fortsat investering

Estimeret olie og gas i undergrunden (STOIIP)

Historisk og fremtidig produktion af olie og gas

(mmboe/år)

200

150

100

2011

Produceret

Tilbageværende Reserver

Betingede ressourcer

Teknologiske ressourcer

Tilbageværende øvrige

ressourcer

•Indvindingsgrad

(produceret + tilbageværende

reserver) pr. 1. januar 2011 er 26%

•

Betingede og teknologiske ressourcer kan øge

indvindingsprocenten op til 33%

•

Øgning af olieindvindingsgraden med 1%

modsvarer en total produktionsværdi på omtrent

DKK 80 milliarder (nuværende oliepris)

Data i figurer fra Energystyrelsen

DANISH OPERATORS

Om rammevilkår...

Fortsat/øget indvinding kræver risikovillig kapital, teknologiudvikling, dygtighed - og tillid til

langsigtede betingelser

Værtsland/ressourceejer etablerer rammevilkår i global konkurrence om risikovillig kapital og

kompetencer

Olieselskabers investeringer og ressourcetildeling besluttes efter ‘intern konkurrence’ med

alternative internationale projekter

Olieselskaberne efterspørger stabile rammevilkår og forståelse for det langsigtede perspektiv,

hvor selskabernes store investeringsrisici nødvendigvis må balanceres af tilsvarende mulighed

for gevinst

Nye rammevilkår kan etableres for (udbud af) nye licenser

Supplerende incitamentsordninger kan muliggøre ellers uattraktive projekter under eksisterende

licenser (for eksempel til fremme af teknologisk udvikling)

Konference:

Serviceeftersyn af

Nordsøaftalen

Bestyrelsesformand Verner Andersen

Disposition…

Værdikæden

Beskæftigelse

Eksport

Konkurrencekraft

Olie og gassektorens primær værdikæde

En fuldtidsansat i et olie og gasselskab generere

indirekte otte job i andre industrier

Hver milliard DKK investeret i olie og gassektoren

skabes der

~1.400 jobs

i den danske serviceindustri

Hver milliard DKK i “operational costs” i olie og

gassektoren skaber

~750 jobs

i den danske

serviceindustrien

Danske olie og gas hovedstæder (beskæftigelse)

~680

Copenhagen

Esbjerg

~1,020

Danish Offshore Industry

Konkurrencekraft

Agerer i direkte konkurrence med

virksomheder i andre Nordsølande

Virksomhederne i dansk sektor har

værdifulde services

Konkurrencekraft afgørende for opretholdelse

af danske aktiviteter i servicesektoren

Aftaleretlige muligheder for at

forlange Nordsøaftalen tilsidesat

Professor, dr.jur. Mads Bryde Andersen

Københavns Universitet

[email protected]

Baggrund

• Professor, dr.jur., Københavns Universitet

• Tidligere advokat

• Stort forfatterskab, bl.a. inden for

aftaleret, obligationsret, it-ret mv.

• Hyppigt anvendt voldgiftsdommer, bl.a. i

aftaleretlige sager og i sager inden for

energiområdet

Opdraget

• Som i overskriften

• Ikke forelagt “påstandsdokument”

• Begrænset kendskab til “forarbejderne” til

aftalen (herunder rådgivning mv.)

• Ingen EU-retlig undersøgelse

• Ingen konkurrenceretlige undersøgelse

Hovedreglen: Aftaler skal holdes

Begrundelse

• Ideologisk – international anerkendelse

• Grundlaget for markedsøkonomi,

omsætning og investering mv.

• Uden gyldighed, intet incitament til

aftaleindgåelse

• Inciterer parterne til at tænke sig om, før

de forpligter sig

Modifikationer

• ”lov og ærbarhed” (Danske Lov)

• Viljes- og indholdsmangler (svig, tvang,

udnyttelse, jf. aftalelovens §§ 28-33)

• ”Urimelighed”, aftalelovens § 36

• Forudsætningslæren

Bevisbyrde for ugyldighed hos løftegiver

(staten)

Grundlaget for en

ugyldighedsindsigelse?

• Udgangspunkt:

– Viljeserklæringer (herunder som

grundlag

for

aftaler)

– Falder aftalen eller kun viljeserklæringen?

– Modifikation: Aftalelovens § 36

• Tilblivelsesmangler?

• Indholdsmangler

– Olieprisen i 2003 omkring 40 USD pr. tønde

– Olieprisen i dag omkring 160 USD pr. tønde

Aftalens indhold i øvrigt

• Til gengæld for en 30-årig forlængelse

• opnår staten 20%’s gratis medejerskab og

• 20% overskudsandel (uden at deltage i

underskudsrisiko).

Derudover:

• Fastfrysning af beskatning +

kompensationsaftale

Betydningen af

aftalens offentligretlige karakter

• Aftaleloven omhandler primært

formueretlige

aftaler

• Nordsøaftalen omhandler bl.a.

offentligretlige

forhold

(efterforskning efter og indvinding af kulbrinter)

• Den er

betinget

af, at der gennemføres lovændringer

• Men den er underlagt voldgiftsbehandling (bortset fra

klagesager)

Konklusion:

Almindelige aftaleretlige regler finder anvendelse

Forudsætningslæren

Hvis en forudsætning er:

•

Væsentlig

(løftet var ikke afgivet ellers)

•

Kendelig

(hvilket modparten kunne indse)

•

Relevant

(det findes rimeligt at lægge

risikoen for at forudsætningen svigter på

løftemodtageren)

kan løftet i særlige tilfælde miste sin

gyldighed (dommerskabt ret)

Eksempler herpå

•

U 1995.277 H:

Aftale der forligte et

erstatningskrav korrigeret ved ændring af

konkurrenceretlig prismaksimering

•

U 2000.656 H:

Komponisten Sebastian

Forudsætningssvigt?

• Indebærer de stigende priser på råolie (2003: 40

USD vs. 2012: 160 USD) en bristende

forudsætning?

– Indebærer fluktuationen

i sig selv

en bristende

forudsætning? Næppe: Alle har kendt til den.

– Er fluktuationen siden 2003

mere voldsom

end

forudsat? Næppe, hvis ikke man har indkalkuleret

nogen forudsætning.

– Hvis man (gennem ekspertudtalelser) antager, at

fluktuationen er mere voldsom end forudsat, er den

væsentlig?

Næppe: Parterne burde i så fald have

aftalt prisreguleringsmekanisme herimod.

Aftalelovens § 36

§ 36. En aftale kan ændres eller tilside-

sættes helt eller delvis, hvis det vil være

urimeligt eller i strid med redelig handle-

måde at gøre den gældende. Det samme

gælder andre retshandler.

Stk. 2. Ved afgørelsen efter stk. 1 tages

hensyn til forholdene ved aftalens

indgåelse, aftalens indhold og senere

indtrufne omstændigheder.

Bestemmelsens baggrund

•

Forbrugeraftaler

Misbrugstilfælde

Tilfælde af ubalance

Undertiden også erhvervsmæssige sager:

– Tango Jalousi:

U 2002.1224 H

– 10-årig lejeafgift i lejeaftale fra 1847 uden

reguleringsadgang:

U 2004.2518 V

– Byg vs. Danske Malermestre:

U 1998.281 H

Fordele og ulemper

Til støtte for anvendelse:

• Fleksibilitet

• Genoprette tilsigtet balance

Herimod

• Bryder aftalerettens ideologiske grundlag

og medføre tab af tillid mv.

• Vil I givet fald fremtvinge løbende

justeringer når rimelighedsfaktorer ændres

Eksempel: Ula-sagen

Nordiske Domme i Sjøfartsanliggender, årgang 1990, s. 204 ff.

• Statoil skulle anlægge en olierørledning fra

et oliefelt til et andet mod et vederlag, som

BP skulle betale som et fast månedligt

beløb pr. transporteret enhed

• Voldgiftsretten fremhæver

– Den klare risikofordeling,

– Statoils betydelige risiko

– Hverken ”tilfeldig eller uoverveiet”

– § 36 må anvendes med tilbageholdenhed

Konklusion

• Jo grundigere parterne har overvejet de

scenarier, der senere kan udfolde sig, desto

mere skal der til for senere at antage, at aftalen

er urimelig.

• Når parter ved, at forhold kan ændre sig, vil de

normalt ”handle om” disse usikkerheder (risici)

• Risikoen for ugyldighed vil generelt nedsætte

parters motivation til at indgå langsigtede aftale.

Om hardship og genforhandling

•

Kendetegn:

Ekstraordinære og uforudsete forhold, der

indtræder efter aftaleindgåelsen, gør

byrden ved at opfylde aftalen væsentligt

tungere end oprindeligt forudsat

Ingen lovregler herom men forskellige

Internationale anbefalinger

Nær forbindelse med forudsætningslæren

Undertiden aftaleklausuler herom

I relation til Nordsøaftalen

• Ingen klausuler herom

• Ingen opfyldelseshindringer

• Aftalt risikofordeling i kraft af 20%-reglen

Konklusion:

Regler om hardship giver ingen

hjemmel for ugyldighed, der går videre

end de almindelige aftaleretlige regler

Konklusion

• Svært at få øje på, hvordan et krav om

genforhandling af Nordsøaftalen kan

bygges på aftaleretlige regler om

ugyldighed mv., uanset om man overvejer

– Læren om svigtende forudsætninger

– Aftalelovens § 36

– Principper om Hardship mv.

PROFESSOR, DR.JUR. MADS BRYDE ANDERSEN

Udvalget vedrørende Eftersyn af

Vilkårene for Kulbrinteindvinding

c/o Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K.

17. APRIL 2012

Aftaleretlige muligheder for at forlange Nordsøaftalen tilsidesat

GARDES ALLÉ 25

Udvalget vedrørende Eftersyn af Vilkårene for Kulbrinteindvinding har an-

modet om mine bemærkninger til ovennævnte spørgsmål.

Udvalget er nedsat af regeringen med det opdrag blandt andet at belyse, om

der er grundlag for en genforhandling af Nordsøaftalen. Det er en præmis

for udvalgets arbejde og eventuelle anbefalinger, at regeringen står ved den

indgåede aftale mellem staten og A.P. Møller.

Den aftale, der herved sigtes til (herefter ”Nordsøaftalen”), er indgået den

29. september 2003 mellem økonomi- og erhvervsministeren og bevillings-

haverne i henhold til eneretsbevilling af 8. juli 1962 til efterforskning og

indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund. Til aftalen hører en aftale

af 11. november 2003 om kompensation efter afsnit VI i Nordsøaftalen

(herefter ”Kompensationsaftalen”).

Som jeg forstår opdraget, ønsker man en redegørelse for, om staten kan be-

grunde et krav om genforhandling af Nordsøaftalen på, at aftaleretlige regler

medfører, at denne aftale helt eller delvis har mistet sin gyldighed, eller at

dens gyldighed i det mindste kan anfægtes på aftaleretligt grundlag.

Baseret på min avislæsning lægger jeg til grund, at en mulig indsigelse om

ugyldighed overvejes støttet på den udvikling i priserne på olie og gas, der

er indtrådt efter indgåelsen af Nordsøaftalen og Kompensationsaftalen. Iføl-

ge oplysninger fra Energistyrelsen (http://www.ens.dk) befandt prisen for

råolie sig i 2003 på et niveau omkring 40 $ pr. tønde. I dag befinder den sig

i nærheden af 120 $ pr. tønde. Synspunktet er, hvis jeg forstår det rigtigt, at

DK-2900 HELLERUP

TLF

ARB

FAX

MOB

33 13 70 73

35 32 31 33

35 32 32 06

40 58 09 25

[email protected]

regeringen ikke ville have indgået de nævnte aftaler, såfremt man havde

vidst, at der i løbet af denne periode på blot 9 år ville indtræde en sådan ud-

vikling af prisen. Ønsket om genforhandling skulle herefter baseres på den

præmis, at aftalerne kan tilsidesættes, hvorved der kan fremsættes ønske om

en anden aftaleregulering, hvor staten får en højere andel af indtægterne ved

kulbrinteindvindingen i Nordsøen.

Mine bemærkninger er opdelt således, at jeg først under 1. redegør for den

almindelige hovedregel i dansk ret, om at aftaler skal holdes. Derefter gen-

nemgår jeg under 2.-4. tre aftaleretlige regler, der efter omstændighederne

kan modificere hovedreglen.

Som allerede antydet er min redegørelse er skrevet ud fra en umiddelbar

vurdering af, om Nordsøaftalen efter sit indhold og i lyset af udviklingen i

oliepriserne kan tænkes tilsidesat ifølge aftaleretlige regler. Jeg har ikke for-

holdt mig til specifikke synspunkter om aftalens enkelte vilkår, og i mangel

af kendskab til de nærmere omstændigheder ved aftalens indgåelse har jeg

heller ikke kunnet forholde mig til forhold af den art. Jeg lægger dog til

grund som nærliggende, at parterne på begge sider – alene i lyset af de bety-

delige værdier – har betjent sig af optimal rådgivning, således at de hver for

sig har disponeret på et velovervejet grundlag.

1. Hovedregel: Aftaler skal holdes

a. Begrundelse og baggrund

Hovedreglen i dansk ret er som i ethvert moderne retssamfund, at aftaler

skal holdes. Siden Danske Lov af 1683 (5. bog, 5. kapitel, artikel 1) – og

også før denne lov – har dette været en almindelig og fæstnet retsgrundsæt-

ning. For at løse en aftalepart fra det løfte, han har afgivet som led i en afta-

le, må der være

hjemmel

hertil.

Denne hjemmel kan enten findes i aftalen selv, i aftaleloven eller i aftaleret-

lige grundsætninger udviklet ved domstolene. En regel, der giver hjemmel

til at tilsidesætte en aftale som ugyldig, vil enten knytte som betingelse her-

for, at aftalen har et bestemt

indhold

(f.eks. at den er lovstridig eller åben-

bart urimelig) eller at der er mangler ved

aftaleindgåelsen

(f.eks. at løftet er

afgivet som følge af modpartens bedrageriske eller truende adfærd).

Det påhviler den part (i rollen som ”løftegiver”), der vil fragå sit løfte, at fø-

re bevis for, at der foreligger en ugyldighedsgrund, og at betingelserne for at

bringe denne ugyldighedsgrund til anvendelse, er opfyldt. Føres dette bevis

ikke for den domstol eller voldgiftsret, som ifølge aftalen eller i øvrigt gæl-

SIDE 2 AF 14

dende regler er kompetent til at afgøre retsforholdene, fastholder man ho-

vedreglen om, at aftalen er gyldig.

b. Aftaleretlige ugyldighedsregler

De almindelige regler om aftalers ugyldighed findes i lov om aftaler og an-

dre retshandler på formuerettens område (jf. lovbekendtgørelse nr. 781 af

26. august 1986), hvis kapitel III handler om

ugyldige viljeserklæringer.

aftaleretlige regler tager dermed som udgangspunkt sigte på enkelte ”viljes-

erklæringer”, herunder

løfter,

hvad enten disse er enkeltstående (f.eks. et

kautionsløfte) eller bestanddele af aftaler (f.eks. betalingsforpligtelsen i

Nordsøaftalen). Kun ganske enkelte ugyldighedsregler (herunder aftalelo-

vens § 36 om urimelige aftaler) tager sigte på aftaler. Nærmere herom under

I tillæg til aftalelovens ugyldighedsregler har danske domstole udviklet en-

kelte

uskrevne retsgrundsætninger,

der giver hjemmel for at frakende aftaler

gyldighed. En sådan grundsætning er læren om svigtende forudsætninger,

der giver hjemmel for at ændre en aftale, hvis forhold, løftegiver tillagde

væsentlig betydning ved løftets afgivelse, har ændret sig på kvalificeret må-

de, så det med stor sikkerhed kan fastslås, at løftegiveren

ikke

ville have af-

givet disse løfter, hvis forholdene havde været kendt på løftetidspunktet.

Nærmere herom under 2.

c. Retsvirkningerne af ugyldighed

Når et løfte, der udgør grundlaget for et aftaleforhold, mister sin gyldighed,

vil aftalen kunne falde bort i sin helhed som konsekvens af ugyldigheden.

Dette vil være situationen, hvis aftalen står og falder med det løfte, der på-

stås ugyldigt. Det ugyldige løfte udgjorde da

grundlaget

for aftalen og træk-

ker så at sige aftalen med sig i døden. Udgør løftet derimod blot et element i

aftalereguleringen, der meningsfuldt kan opretholdes uden løftet, vil aftalen

kunne opretholdes, selv om løftet erklæres ugyldigt. Se herved bemærknin-

gerne i min bog

Grundlæggende aftaleret,

3. udg. (2008), s. 88.

Der er næppe nogen tvivl om, at de økonomiske vilkår i Nordsøaftalen ud-

gør en integreret del af den aftaleforhandling, der bragte parterne til enig-

hed. Et væsentligt formål med aftalen var jo at afklare de økonomiske kon-

sekvenser af, at bevillingshavernes koncession fra 1962 udløb i 2012. I til-

læg til vedtagelsen om, at koncessionen blev forlænget med yderligere 30

år, blev det således aftalt i pkt. IV., at staten vederlagsfrit skulle overtage 20

% af DUC’s anlæg og oppebære 20 % af overskuddet.

SIDE 3 AF 14

Konsekvensen af at antage, at betalingsreglen i Nordsøaftalen er ugyldig, vil

som udgangspunkt være, at aftalen som sådan

falder bort.

Dette udgangs-

punkt gælder dog ikke, hvis det antages, at Nordsøaftalen som sådan (dvs.

forstået som en helhed, hvoraf betalingsvilkårene blot er en del) er urimelig.

Aftalelovens § 36 giver nemlig da hjemmel til, at betalingsvilkårene kan

ændres,

så aftalen på ny opnår et rimeligt indhold.

d. Særligt om offentligretlige aftaleforhold

Man kan spørge om en aftale, hvis ene

part

er den danske stat, og hvis

gen-

stand

(kulbrinteindvinding) er underlagt en intens offentligretlig regulering,

er underlagt formuerettens almindelige regel om aftalers gyldighed. Efter

sin titel er aftaleloven således benævnt som ”Lov om aftaler og andre rets-

handler på

formuerettens

område”. I aftalen optræder staten navnlig som

udøver af en

offentligretlig

kompetence, herunder som bevillingsgiver (i

henhold til undergrundsloven) og som skatteopkræver. Dette fremgår bl.a.

af pkt. VI., stk. 6, hvorefter aftalen har som forudsætning, at regeringen op-

når den fornødne tilslutning fra Folketinget og Folketingets Energipolitiske

Udvalg, og herunder får gennemført de nødvendige og forudsatte lovænd-

ringer som nærmere anført i pkt. V.

Var dette synspunkt bæredygtigt, ville man ikke kunne benytte formueretli-

ge regler som grundlag for aftaleretlige vurderinger. Dette resultat ville van-

skelig kunne bringes i harmoni med hele formålet med at indgå Nordsøafta-

len. Dens hovedformål har været at skabe en sådan sikkerhed om de retlige

rammer, at bevillingshaverne kunne få incitament til at foretage de ganske

betydelige investeringer, der ville være nødvendige for at udnytte denne

koncessionsforlængelse.

At parterne har tilsigtet at disponere formueretligt fremgår da også af den

indledende bemærkning om, at aftalen ”sigter mod at skabe stabile og lang-

sigtede rammer for bevillingshavernes og deres partneres efterforsknings-

og indvindingsvirksomhed …”. Efterforskning og indvinding af kulbrinter

er kapitalkrævende og risikofyldt. De tilsigtede ”stabile og langsigtede ram-

mer” skaber et grundlag herfor, ganske som når en medicinalvirksomhed på

grundlag af et udstedt patent afholder omkostningerne ved at afteste og se-

nere markedsføre et nyt lægemiddel.

Også aftalens talrige henvisninger til, at uenigheder afgøres ved voldgift, vi-

ser, at parterne – med de særlige forbehold, der er gjort i aftalen (herunder i

dennes pkt. III., sidste stykke om forhold, der er underlagt klageadgang) –

har villet operere inden for en formueretlig ramme. Dette middel til kon-

fliktløsning er ifølge § 6 i voldgiftsloven kun til rådighed i ”retsforhold, som

parterne har fri rådighed over”.

SIDE 4 AF 14

-----oo0oo-----

Med denne konklusion samler interessen sig herefter om de to førnævnte

ugyldighedsregler.

2. Læren om svigtende forudsætninger

a. Forudsætningslærens indhold

Danske domstole har gennem mangeårig praksis udviklet en grundsætning,

hvorefter et løfte kan miste sin gyldighed eller på anden måde blive uvirk-

somt, når væsentlige forudsætninger for dets afgivelse svigter (dvs. viser sig

urigtige eller brister) og særlige omstændigheder dernæst foreligger. Denne

forudsætningslære kan dog kun påberåbes i ekstraordinære tilfælde. Den er

ikke tænkt som en almindelig udvej til at få domstolene til at rette op på af-

taler, der viser sig at have fået et uheldigt indhold.

Som et eksempel fra nyere praksis på domstolenes anvendelse af forudsæt-

ningslæren kan nævnes Højesterets dom i

U 1995.277 H.

I denne sag blev

en aftale, der forligte et erstatningskrav korrigeret, da en konkurrenceretlig

regel, der tidligere havde forhindret en fri prisdannelse herom, blev ophæ-

vet. Et andet eksempel er Højesterets dom i

U 2000.656 H,

hvor Højesteret

gav komponisten

Sebastian

medhold i, at han kunne oppebære et yderligere

vederlag for en balletkomposition, efter at Det Kongelige Teater af årsager,

der ikke kunne lægges Sebastian til last, havde besluttet

ikke

at opføre bal-

letten, hvorved der ikke ville komme løbende opførelsesvederlag til udbeta-

ling.

For en nærmere diskussion af disse hensyn henviser jeg til min bog

Grund-

læggende aftaleret,

3. udg. (2008), s. 420 ff., der henviser til yderligere litte-

ratur og retspraksis. Som anført her kan de krav, som læren opstiller, indde-

les i tre betingelser:

b. Væsentlighedsbetingelsen

For det første må den svigtende forudsætning have været

væsentlig

for løf-

tegiveren. Det må altså ligge klart, at løftegiver på løftetidspunktet, ikke

ville have afgivet løftet, hvis løftegiveren på dette tidspunkt havde kendt til

de forhold, der viste sig at falde anderledes ud. Denne klarhed må for det

andet

være synlig (”kendelig”) for løftemodtageren (her, A.P. Møller –

Mærsk). Og for det tredje må det ud fra en afvejning af de involverede hen-

syn være

rimeligt at lægge risikoen

for, at forudsætningen svigter, på løfte-

giveren.

SIDE 5 AF 14

I forudsætningslærens tre betingelser giver væsentlighedsbetingelsen anled-

ning til følgende bemærkninger:

Havde den senere udvikling af prisen på råolie været kendt, da staten indgik

Nordsøaftalen, er det muligt, at staten ikke havde indgået den. Ingen kendte

til – og ingen havde mulighed for at kende – denne prisudvikling, eftersom

de faktorer, der bestemmer den, ikke ville være kendte. Blandt disse faktorer

er konjunkturmæssige forhold, globale sikkerhedspolitiske forhold, vedta-

gelser i OPEC-landene, den globale efterspørgsel (herunder i den voksende

kinesiske økonomi), fremkomsten af alternative energikilder o.m.a. Det må

på forhånd have stået klart for parterne, at der kunne ske såvel stigninger

som fald i prisen på råolie. Sådan er situationen også i dag. Ingen ved, om

olieprisen om 7-8 år er halveret i forhold til det nuværende leje.

Fordi denne fluktuationsrisiko var så åbenbar for parterne, måtte det være

op til den part, for hvem en særligt voldsom prisudvikling måtte være kri-

tisk, at forlange et forbehold i aftalen, der kunne tage højde for en særligt

kvalificeret prisudvikling. Sådanne forbehold er helt almindelige i langvari-

ge aftaleforhold, jf. min bog

Praktisk aftaleret

(2009), s. 313 ff., der omtaler

forskellige typer af vilkår om variabel betaling, og der findes en omfattende

litteratur om prismekanismer i langvarige aftaler om køb af olie og (navnlig)

naturgas.

Sådanne vilkår blev ikke indarbejdet, idet parterne valgte en model, hvoref-

ter staten blev kompenseret via et medejerskab, hvor staten som partner i

DUC fra og med 9. juli 2012 overtager en andel på 20 % af de eksisterende

produktions- og rørledningsanlæg og tilsvarende opnår 20 % af overskud-

det, jf. pkt. VI., stk. 1 (men ikke af et eventuelt modsvarende underskud).

Med disse aftaleelementer, der indgår i den samlede regulering, har staten

opnået en tilsvarende fordel af den positive prisudvikling, der måtte vise sig

i aftaleperioden. Skulle aftalen betragtes som urimelig mv. må denne karak-

teristik derfor i alle tilfælde justeres for den overskudsandel, der ligger heri.

c. Konklusion

Af disse grunde finder jeg ikke, at staten med føje kan gøre gældende, at be-

talingsreglen i Nordsøaftalen er bundet således op på forudsætninger om

udviklingen i prisen på råolie under aftaleperioden, at denne forudsætning

kan siges at udgøre en

væsentlig

forudsætning for aftalen.

Skulle

man imidlertid alligevel antage, at dette var tilfældet, kan man efter

min opfattelse vanskeligt sige, at denne ”væsentlige” forudsætning har væ-

ret kendelig (altså synbar) for løftemodtageren (bevillingshaverne). De bur-

de med andre ord ikke have indset statens væsentlige forudsætning om kon-

SIDE 6 AF 14

junkturforholdene – allerede fordi det måtte fremstå som åbenbart at staten

efter aftalen skulle tage risikoen for disse konjunkturforhold, for så vidt man

ikke selv fra og med juli 2012 delvis fik fordel af dem.

Da der derfor ingen ”væsentlig” forudsætning foreligger, og da kravet om

”kendelighed” ikke er opfyldt, er der ingen grund til at vurdere, om den så-

kaldte relevansbetingelse er opfyldt. Konklusionen må derfor være, at den

indgåede aftale ikke kan tilsidesættes efter forudsætningslærens regler.

3. Aftalelovens § 36

a. Baggrund og indhold

Aftalelovens § 36 lyder således:

§ 36. En aftale kan ændres eller tilsidesættes helt eller delvis, hvis det vil være urimeligt el-

ler i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende. Det samme gælder andre rets-

handler.

Stk. 2. Ved afgørelsen efter stk. 1 tages hensyn til forholdene ved aftalens indgåelse, afta-

lens indhold og senere indtrufne omstændigheder.

SIDE 7 AF 14

Som anført i min bog

Grundlæggende aftaleret,

3. udg. (2008), s. 423, er

bestemmelsen den hyppigst påberåbte ugyldighedsregel i dag. Den blev ind-

ført i 1975 for at beskytte forbrugere og andre svage aftaleparter fra konse-

kvenserne af at indgå uovervejede aftaler med uafbalancerede vilkår, men i

efterfølgende retspraksis har bestemmelsen fået en ret så bred anvendelig-

hed, så den reelt har opslugt hovedparten af de særlige ugyldighedsregler i

§§ 28-32. En påstand om, at et aftalevilkår er ugyldigt pga. indholdsmang-

ler, vil normalt også støttes på § 36 hvis generelle anvendelsesområde går

henover de andre – skrevne såvel som uskrevne – ugyldighedsregler.

Ved at anvende § 36 kan en aftale som nævnt “ændres eller tilsidesættes helt

eller delvis”. Der er altså ikke – som i de andre ugyldighedsregler – tale om,

at løftet eller aftalen nødvendigvis bortfalder i sin helhed. Som regel fører

en anvendelse af § 36 til, at løftet eller aftalen bliver

uvirksomt

i relation til

de elementer, der danner grundlag for ugyldighedsindsigelsen. Som allerede

nævnt ligger heri en betydelig vanskelighed, eftersom aftalen jo videreføres

uden det. Domstolene kan dog også vælge at

ændre

aftalen, så den kan føres

videre i en mindre ”urimelig” skikkelse.

b. Principielle betænkeligheder

Skulle aftalelovens § 36 anvendes i relation til Nordsøaftalen måtte betragt-

ningen vel nærmest være, at der ikke længere var balance mellem de ydel-

ser, der skal præsteres fra statens henholdsvis bevillingshavernes side.

Synspunktet måtte vel være, at værdien af en videreført eneretsbevilling i

lyset af den efterfølgende prisudvikling på råolie (og muligvis også de mere

righoldige forekomster) var ude af proportion med det ”vederlag” i form af

en 20 % ejer- og overskudsandel, som staten modtog. I tillæg hertil kunne

man muligvis også anlægge synspunkter om, at værdien af de ydelser, der

kan komme til udbetaling fra staten i medfør af Kompensationsaftalen (eller

den indsnævring af statens beskatningsret, som man måtte kunne udlede af

denne aftale) var ude af proportion med statens fordele ved disse aftale (som

vel igen primært ligger i den tilsagte 20 % ejer- og overskudsandel).

En sådan vurdering er principielt vanskelig navnlig i en aftale som den fore-

liggende, hvor parternes respektive forpligtelser er så mangfoldige (herun-

der gennemførelse af lovgivning, partnerskab, pligt til fortsat efterforskning

mv.). Fratager man et enkelt element af en sådan aftale sin gyldighed som

”urimelig”, vil andre led af aftalen hurtigt også blive det. Dermed vil balan-

cen i hele aftalens blive truet og følgelig også dens gyldighed. Derfor vil en

dømmende instans på forhånd stå overfor en særdeles vanskelig opgave,

hvis den skal statuere, at aftalen – eller dele af den – er ugyldig.

Jeg har givet udtryk for denne udfordring i sin helt almene skikkelse i

Grundlæggende aftaleret,

3. udg. (2008), s. 424:

”Navnlig i et vedvarende aftaleforhold kan en vederlagsjustering gennemført efter § 36 hid-

føre en ubalance, der i sig selv kan føles “urimelig”: Hvor længe skal vederlaget flyttes fra

parternes udgangspunkt? Og hvad skal der ske, hvis de faktorer, der gav grundlag for ve-

derlagsjusteringen, nu bevæger sig i en modsat retning? Skal rimelighedssynspunktet føres

rent igennem, må det også anlægges, når omstændighederne på ny ændrer sig.

Parterne kan dermed blive tvunget ud i en række sagsførelser eller genforhandlingsforløb.

Derfor vil en liberal anvendelse af § 36 placere domstolene i en problematisk rolle som

“smagsdommere” over det forhandlingsresultat, parterne nu en gang nåede frem til, da de

indgik aftalen. Denne risiko bør begrunde en almindelig tilbageholdenhed i anvendelsen af

§ 36.”

SIDE 8 AF 14

I forarbejderne til den ændring af aftaleloven, der fandt sted i 1995 (se Fol-

ketingstidende 1994-95, tillæg A, sp. 337 f.), betones det bl.a., at ”udgangs-

punktet bør være, at aftaler skal holdes, og at der i forretningsmæssige for-

hold må udvises den største varsomhed med efterfølgende at foretage rime-

lighedsvurderinger.” Det hedder videre (a.st. s. 352), at det ”forudsættes, at

der udvises særlig tilbageholdenhed med at ændre aftalevilkår i rene er-

hvervsforhold, hvor aftalen bl.a. bygger på økonomiske og risikomæssige

overvejelser m.v.”

c. Illustrativ retspraksis

Der findes ingen illustrativ retspraksis fra danske domstole, der belyser kri-

terierne for at anvende aftalelovens § 36 i aftaler om kulbrinteindvinding.

Blandt nogle af de sager, hvor domstolene har anvendt § 36 uden for rene

forbrugerforhold kan henvises til

U 2002.1224 H,

hvor en aftale med et mu-

sikforlag om fordeling af indtægterne fra kompositionen

Tango Jalousie

blev delvis tilsidesat, jf. aftalelovens § 36. Dommen er fortsat den ledende

afgørelse om ændring af urimelige aftaler efter at der blev indført mulighed

herfor. Den pågældende aftale – om hvis nærmere indhold der i øvrigt var

uklarhed – var indgået i 1946.

U 2004.2518 V

fandt det beløb, der var aftalt for leje af landbrugsjord – 10

kr.! – i henhold til en lejeaftale fra 1847 uden mulighed for regulering, uri-

meligt lavt og derfor tilsidesat efter § 36. Lejen sat til 8.000 kr., der var en

skønnet markedsleje.

U 1998.281 H

fik arbejdsgiverforeningen Danske Malermestre fik ret til at

udtage sin andel i en hjælpefond ved kollektiv udmeldelse af BYG og gen-

stiftelse af Danske Malermestre, selv om vilkårene for den kort forinden af-

tale sammenlægning ikke tillod en sådan udtagelse.

Aftaler af denne art er normalt underlagt voldgiftsbehandling, og sager her-

om vil derfor typisk blive afgjort for lukkede døre og uden offentlighedens

kendskab. Fra mit eget virke som voldgiftsdommer i sådanne sager kan jeg

udtale, at voldgiftsretter helt generelt fører en linje med hensyn til at tilside-

sætte indgåede aftaler som urimelige, der er mindst ligeså restriktiv som

domstolenes.

Et eksempel herpå foreligger med en norsk voldgiftsafgørelse af 21. februar

1990 i en sag mellem BP Petroleum Development Norway (i det følgende

BP),

og Den norske stats oljeselskab a.s. (i det følgende

Statoil).

Parterne i

denne sag har givet deres samtykke til, at afgørelsen er offentliggjort med

udeladelse af kommercielt sensitive oplysninger. Dette er sket i tidsskriftet

Nordiske Domme i Sjøfartsanliggender, årgang 1990, s. 204 ff.

Sagen udsprang af en aftale mellem parterne, hvorefter Statoil skulle anlæg-

ge en olierørledning fra et oliefelt til et andet mod et vederlag, som BP skul-

le erlægge, fastsat som summen af et fast månedligt beløb pr. transporteret

SIDE 9 AF 14

enhed. Feltet viste sig at producere væsentlig mere råolie end forventet, og

BP krævede herefter reduktion i vederlaget under henvisning til aftalelovens

§ 36 (der har et stort set identisk indhold i norsk ret). Dette krav blev afvist

af en enig voldgiftsret, som i sine særdeles fyldige præmisser (navnlig s.

249 ff.) påpeger en række principielle synspunkter, som netop på dette om-

råde taler imod tilsidesættelse af aftalen under henvisning til § 36.

Voldgiftsretten peger for det første på den klare risikofordeling, der var

etableret i medfør af den indgåede aftale, og som også indebar en betydelig

risiko for Statoil, der efter aftalen også skulle vedligeholde olierørledningen.

Voldgiftsretten bemærker i tilknytning hertil, at denne risikofordeling ikke

var ”tilfeldig eller uoverveiet, og kan heller ikke sies å være presset på BP-

gruppen”. Videre peges på de meget store investeringer, som olieindvendin-

gen på Nordsøen indebærer med risiko for tilsvarende store tab men også

udsigt til gevinstmuligheder som er ”nesten ubegrenset”. Derfor tilsiger hen-

synet til kontraktssikkerheden på området, at der må vises stor tilbagehol-

denhed med at anvende aftalelovens § 36.

d. Diskussion

Når man vurderer muligheden for at anvende aftalelovens § 36 som grund-

lag for et krav om at forlange en aftale tilsidesat eller ændret, vil man navn-

lig se på

forholdene ved aftaleindgåelsen.

Jo grundigere parterne har over-

vejet konsekvenserne af aftalen, og jo mere indgående de har overvejet de

forskellige scenarier, der kunne udfolde sig efterfølgende, desto mere skal

der til for senere at antage, at aftalen er urimelig.

Et andet forhold, der spiller ind, er den

fordeling af risici,

der indgår i afta-

len. Navnlig i længerevarende aftaleforhold vil forholdene ofte ændre sig så-

ledes, at forhold, som på aftaletidspunktet fremstod i et bestemt lys, enten

tegner sig lysere eller mørkere. Når parterne – som her – er opmærksomme

på, at forholdene på den måde kan ændre sig i den ene eller anden retning,

vil de normalt ”handle om” de usikkerheder (risici), der tegner sig i konse-

kvens heraf. En part vil typisk forlange en form for vederlæggelse som en

slags forsikringspræmie til gengæld for at skulle påtage sig en risiko. Fore-

ligger en sådan aftale, skal der normalt overordentlig stærke argumenter til

for at tilsidesætte den under henvisning til, at den fastlagte risikofordeling

får vidtrækkende konsekvenser for den ene part.

Et tredje hensyn, der spiller ind i den forbindelse, er

incitamentshensynet.

Navnlig på et forhold som det foreliggende, hvor begge parter nærer et fæl-

les ønske om, at der investeres i efterforskning og indvinding af kultbrinter,

har parterne et fælles ønske om at

sikre

grundlaget for disse investeringer.

SIDE 10 AF 14

Dette fælles ønske taler ligeledes for at udvise stor tilbageholdenhed overfor

at skulle erklære sådanne aftaler ugyldige.

Nordsøaftalen og Kompensationsaftalen havde til formål at give bevillings-

haverne mulighed for en langtidsplanlægning, der kunne skabe grundlag for

fremtidige investeringer i olie- og gasudviklingen på det område, der var

dækket af aftalen. At priserne kunne udvikle sig i opadgående retning var

kendt. Sådan havde tidligere udviklet sig, og ingen økonomiske ”naturlove”

var forandret på en måde, der gav formodninger om, at olieprisen efter afta-

leindgåelsen ville udvikle sig fladt. Man må gå ud fra, at parterne på begge

sider af det forhandlingsbord, der førte til indgåelsen af de to aftaler, har

haft adgang til den ypperste ekspertise. Af disse grunde må det efter min op-

fattelse helt eksceptionelt stærke argumenter til for at kunne bringe aftalelo-

vens § 36 i anvendelse. Sådanne grunde har jeg ikke kunnet få øje på.

e. Konklusion

Efter min opfattelse kan det derfor på det foreliggende grundlag konklude-

res som utvivlsomt, at der ikke er grundlag for at antage, at en voldgiftsret

vil tilsidesætte hverken Nordsøaftalens betalingsregler eller Kompensati-

onsaftalen som urimelige, jf. aftalelovens § 36.

4. Om hardship og genforhandling

a. Problemstillingen

Man taler om ”hardship”, når forhold efter aftaleindgåelsen gør byrden ved

at opfylde aftalen væsentligt tungere end oprindeligt forudsat. ”Hardship”

indebærer ikke i sig selv særlige retsvirkninger. Men det kan tænkes, at så-

danne retsvirkninger indtræder i kraft af andre regler, f.eks. forudsætnings-

læren: Selv om det ikke er umuligt at opfylde en aftale, føles de ændrede

forhold som så væsentlige, at de – hvis de havde foreligget på aftaletids-

punktet – ville have haft afgørende betydning for parterne.

Se generelt om begrebet min bog

Praktisk aftaleret,

3. udg. (2009), s. 411 ff.,

Mads Bryde

Andersen & Joseph Lookofsky

i Lærebog i Obligationsret, 3. udg. (2010), s. 190 ff. og 203

ff. og

Viggo Hagstrøm:

Obligasjonsrett, 2. udg. (2011), s. 323 ff. Emnet er indgående ana-

lyseret i et publiceret studenterspeciale, der vandt Kromann & Münter-legatet 1998, nemlig

Christian Wegener:

Ændrede forholds betydning for kontraktsforhold: Om hardship og

hardshipklausuler.

SIDE 11 AF 14

Når der kan være grund til at beskæftige sig med de problemstillinger, der

opstår ved hardship, er det fordi disse regler – som netop forudsat ved kom-

missoriet for Udvalget vedrørende Eftersyn af Vilkårene for Kulbrinteind-

vinding – beskæftiger sig med muligheden for at tilpasse den vedvarende af-

tale i lyset af ændrede, og væsentligt mere byrdefulde, vilkår. I et kommer-

cielt aftaleforhold vil den typiske konsekvens nemlig være, at parterne

gen-

forhandler

aftalen. I de forsøg, der har været på at kodificere hardship-

tilfælde, er der derfor også indbygget regler om genforhandling. Ligeledes

forekommer det ofte i kommercielle aftaler, at parterne indsætter klausuler

om hardship.

b. Principles of European Contract Law

Et forslag til en samlet regulering af hardship og genforhandling findes i Ar-

ticle 6:111 i de Principles of European Contract Law (i det følgende kaldet

PECL), der er forbe-redt af Commission of European Contract Law (se

bogudgivelsen fra 2000, redigeret af Ole Lando & Hugh Beale), s. 322. Den

bestemmelse, der her udtrykkes, lyder således:

(1) A party is bound to fulfil its obligations even if performance has become more onerous,

whether because the cost of performance has increased or because the value of the

performance it receives has diminished.

(2) If, however, performance of the contract becomes excessively onerous because of a

change of circumstances, the parties are bound to enter into negotiations with a view to

adapting the contract or ending it, provided that

(a) the change of circumstances occurred after the time of conclusion of the contract,

(b) the possibility of a change of circumstances was not one which could reasonably have

been taken into account at the time of conclusion of the contract, and

affected should be required to bear.

(3) If the parties fail to reach agreement within a reasonable period, the court may:

(a) end the contract at a date and on terms to be determined by the court; or

(b) adapt the contract in order to distribute between the parties in a just and equitable

manner the losses and gains resulting from the change of circumstances.

In either case, the court may award damages for the loss suffered through a party refusing

to negotiate or breaking off negotiations contrary to good faith and fair dealing.”

SIDE 12 AF 14

Det er væsentligt at bemærke, at PECL-reglen – der nyder almen anerken-

delse blandt jurister i moderne og veludviklede retssamfund – tager ud-

gangspunkt i den hovedregel – der også er slået fast ovenfor under 4.1. – at

løfter og aftaler er bindende, selv om det viser sig mere byrdefuldt end op-

rindeligt antaget at opfylde dem. De tilfælde, der kan fremkalde et behov for

genforhandling, kendetegnes efter dette regelsæt ved deres ekstraordinære

og uforudsete karakter. Og den grundlæggende betingelse for at kunne fra-

kende de løfter, der er ramt af hardship, gyldighed er, at den risiko, der der-

med flyttes fra løftegiver over på løftemodtager, ikke forventedes at skulle

bæres af løftegiver.

c. Unidroit Principles

En tilsvarende regulering findes i Article 6.2.1.-6.2.3. i de af den internatio-

nale formueretlige harmoniseringsorganisation Unidroit fastsatte Principles

of International Commercial Contracts 2010 (i det følgende kaldt Unidroit

Principles).

Article 6.2.1. heri fastslår det udgangspunkt, at en part er forpligtet af sit løf-

te, selv om dette bliver mere byrdefuldt at opfylde end oprindelig forudsat.

Herpå definerer Article 6.2.2. ”hardship” som tilfælde, der ”fundamentally

alters the equilibrium of the contract either because the cost of a party’s

performance has increased or because the value of the parformance a party

receives has diminished”. I tillæg hertil kræves det, at hardship-situationen

opstod eller blev kendt efter aftaleslutningen, at de ikke kunne være forudsat

på aftaletidspunktet, at forholdene lå uden for den forpligtedes control, og at

“the risk of the events was not assumed by the disadvantaged party”.

Foreligger hardship, kan den berettigede part forlange genforhandling, jf.

Article 6.2.3. Resulterer denne genforhandling ikke i et resultat, kan den be-

rettigede part gå til domstolene med henblik på, at aftalen enten bringes til

ophør, eller at den tilpasses de ændrede omstændigheder. Ønsket om gen-

forhandling suspenderer ikke i sig selv partens pligter ifølge aftalen.

I kommentaren til den sidstnævnte bestemmelse (s. 323 f.) erkendes det, at

der er tale om en kontroversiel regel, som i et vist omfang kan siges at be-

lønne den part, der ikke har taget et forhold – som viser sig uventet risikobe-

tonet – i betragtning ved sin aftaleindgåelse. Heroverfor peges dog også på

vanskeligheden ved at affatte klausuler, der tager alle eventualiteter i be-

tragtning. Af samme grund tænkes det princip, som bestemmelsen udtryk-

ker, alene anvendt i ”exceptional circumstances”.

d. Diskussion

Man kan diskutere, i hvilket omfang disse regler udtrykker gældende dansk

ret. Som anført af

Bryde Andersen & Lookofsky

anførte sted, s. 191 f., er det

SIDE 13 AF 14

næppe i overensstemmelse med gældende dansk ret uden videre at give

domstolene hjemmel til at ændre indgåede aftaler. En sådan ændringsad-

gang forudsætter et særligt mandat, der enten – som forudsat både i Unidroit

Principles og i PECL-reglerne – tildeles en voldgiftsret eller reguleres på

anden måde.

Force majeure-klausuler pålægger sædvanligvis parterne at genforhandle af-

talen ud fra de økonomiske forudsætninger, som parterne oprindeligt lagde

til grund. At skulle genforhandle en aftale giver ingen sikkerhed for, at gen-

forhandlingen resulterer i en ny aftale. Derfor ledsages genforhandlingsele-

mentet i en hardship-klausul ofte af voldgiftsklausuler: Når parterne ikke

frem til et forhandlingsresultat under genforhandlingen af den klausul, hvis

opfyldelse er ramt af hardship, overlades det herefter til en voldgiftsret, som

parterne fæster lid til, at fastslå en ny aftaleregulering.

Voldgiftsklausulen i de indgåede aftaler giver ikke voldgiftsretten nogen

hjemmel til at pålægge parterne genforhandling af aftalevilkår. De voldgifts-

retter, der nedsættes i medfør af aftalerne, har heller ikke hjemmel til at

for-

andre indholdet

af de indgåede aftaler.

En sådan forandring måtte derfor i givet fald forudsætte, at der var hjemmel

til at erklære de indgåede aftaler helt eller delvis ugyldige efter aftaleretlige

regler. Som anført under 2. og 3. foreligger en sådan hjemmel ikke. Derfor

kan heller ikke de anførte grundsætninger om hardship mv. danne grundlag

for et ensidigt krav fra staten om at ændre Nordsøaftalen.

København, den 17. april 2012

SIDE 14 AF 14

Mads Bryde Andersen

Bilag 2: Kammeradvokatens notat om statens adgang til at kræve

ændringer af Nordsøaftalen

Kammeradvokaten

28. FEBR AR 2013

Energistyrelsen og Erhvervs- og Vækstministeriet har oplyst, at olieprisens betydning natur

ligvis indgik som et væsentligt element i forhandlingerne med bevillingshaverne frem til

indgåelse af aftalen i september 2003, således som det også er reflekteret i de beregningsan

tage Iser, der fremgår af redegørelsen til Folketinget i oktober 2003, ligesom der blev foreta

get en række følsomhedsanalyser, jf. nedenfor.

Af økonomi- og erhvervsministerens redegørelse til Folketinget fra oktober 2003 fremgår,

at fra 2004 og frem til 2042 forventedes fordelingen af overskuddet mellem staten og DUC

at blive 61 :39 under givne forudsætninger om bl.a. produktionsmængder og oliepris. Denne

forventning (statens middelscenarie) var baseret på en oliepris på 22,355 USD/t i 2004-10,

herefter gradvist stigende til 36 USD/t i 2042 (2003-priser) og en dollarkurs på 6,95. Olie

prisen byggede på det Internationale Energiagenturs daværende prognose for olieprisen.

Dollarkursen svarede til Finansministeriets daværende mellemfristede fremskrivninger.

Redegørelsen indeholdt imidlertid også følsomhedsberegninger med udsving i olieprisen på

hhv. 20 pct. lavere eller højere oliepris (17,9 USD/t til 26,8 USD/t i perioden 2004-2010 og

herefter stigende til 36 USD/t). Beregningerne indikerede, at der ville være et betydeligt

roerprovenu for DUC (målt i kr.) ved en stigende oliepris, men at statens samlede andel (i

pct.) også ville stige.

Af redegørelsen, side 12, fremgår bl.a. følgende om resultatet af følsomhedsberegningerne:

"Sammenlignet med de nuværende regler er der alt i alt skabt et mere robust beskatnings

grundlag, som sikrer staten en højere andel af værdierne i Nordsøen, uanset om olieprisen

er høj eller lav, eller om det pludselig viser sig muligt at hente langt større mængder op

fra

Nordsøen end forventet med dagens viden. Robusthed er navnlig vigtig i lyset af, at pro

duktionen fra Nordsøen historisk har udviklet sig væsentlig mere positivt end forventet, og

lyset af de ofte kraftige udsving i olieprisen." (mine understregninger)

Der blev også udarbejdet følsomhedsberegninger for en højere oliepris end de 36 USD/t.

Under Folketingets behandling af beslutningsforslag (B7) om indgåelse af aftale med bevil

lingshaverne uddybede økonomi- og erhvervsministeren således de foretagne følsomheds

beregninger i forhold til oliepris, således at statens hhv. DUC's andel ifølge aftalen og den

forudsatte ændring af kulbrinteskatteloven blev vist baseret på en oliepris på hhv. 50 og 100

USD/t. Der henvises herved bl.a. til svar på spm. 28 fra Folketingets Energipolitiske Udvalg

(B7-bilag 11, samlingen 2002-2003).

Følsomhedsberegningerne for DUC's og statens økonomiske udbytte af aftalen samt de for

udsatte ændringer af kulbrinteskatteloven mv. med en oliepris på 50 og

00 USD/t blev

senere optaget i økonomi- og erhvervsministerens notat om samfundsøkonomien i aftalen

mellem A.P. Møller - Mærsk og staten om forlængelse af eneretsbevillingen i Nordsøen af

l O.

december 2003, side 12.

Side 30/39

Bilag 3:

Fiscal Comparison/Exploration Attractiveness,

rapport

udarbejdet af Wood Mackenzie Energy Consulting, 11. juli 2012

Udvalget for Serviceeftersyn af vilkårene for kulbrinteindvinding i

Nordsøen (Committee for Overhaul of the Conditions of

Hydrocarbon Recovery in the North Sea)

Fiscal Comparison/Exploration Attractiveness

11 July 2012

Fiscal Comparison/Exploration Attractiveness

Strictly Private and Confidential

This report has been prepared for the Udvalget for Serviceeftersyn af vilkårene for kulbrinteindvinding i

Nordsøen (Committee for Overhaul of the Conditions of Hydrocarbon Recovery in the North Sea – the

“Committee”), by Wood Mackenzie Limited. The report is intended solely for the benefit of the Committee and its

contents and conclusions are confidential to the Committee and its affiliated companies. The Committee or its

affiliates may only disclose the contents of this report to other persons or companies according to the terms of

its agreement with Wood Mackenzie. Otherwise the Committee may not disclose the contents of this report to

third parties without Wood Mackenzie’s prior written permission, except where such information is requested by

any government department or agency or pursuant to any court order or the requirements of any stock

exchange on which the securities of the Committee and/or its affiliates are officially registered. The Committee

is required to notify Wood Mackenzie in advance of any such disclosure.

The information upon which this report is based has either been supplied to us by the Committee or comes from

our own experience, knowledge and databases. The opinions expressed in this report are those of Wood

Mackenzie. They have been arrived at following careful consideration and enquiry but we do not guarantee their

fairness, completeness or accuracy. The opinions, as of this date, are subject to change and that other informed

parties may have different opinions. Accordingly, we do not accept any liability for your reliance upon them.

Page 2

Fiscal Comparison/Exploration Attractiveness

Table of Contents

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

2.6

Introduction ........................................................................... 4

Executive Summary .............................................................. 4

Scope of this report ..............................................................................4

Overview of current fiscal terms ...........................................................4

Comparison of average, marginal and model field tax rates ...............5

Resource base comparison .................................................................8

Exploration performance comparison ..................................................9

Cost comparison ................................................................................11

General fiscal comparison overview ..................................................12

3.1

3.2

3.3

Methodology and Assumptions ......................................... 13

Definitions...........................................................................................13

Data Sources .....................................................................................13

Methodology .......................................................................................13

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

4.7

Comparison of current fiscal regimes............................... 16

Average Tax Rates ............................................................................16

Marginal Tax Rates ............................................................................17

Model field comparison ......................................................................17

Danish fiscal terms .............................................................................19

Norwegian fiscal terms .......................................................................22

Netherlands fiscal terms.....................................................................25

UK fiscal terms ...................................................................................29

5.1

5.2

5.3

5.4

Comparative attractiveness ............................................... 33

Overview ............................................................................................33

Denmark .............................................................................................36

Norway ...............................................................................................42

Netherlands ........................................................................................52

UK ......................................................................................................59

Appendix 1 – Model oil field results: Government Share ........ 68

Appendix 2 – Model gas field results: Government Share ...... 69

Appendix 3 – Model oil field results: Government NPV ........... 70

Appendix 4 – Model gas field results: Government NPV ......... 71

Appendix 5 – Model oil field results: Investor IRR ................... 72

Appendix 6 – Model gas field results: Investor IRR ................. 73

Page 3

Fiscal Comparison/Exploration Attractiveness

Introduction

The Committee for Overhaul of the Conditions of Hydrocarbon Recovery in the North Sea (Committee) has asked Wood

Mackenzie Limited (“Wood Mackenzie”) to prepare for it a report which evaluates the fiscal terms and conditions for the

exploration and production of oil and gas in the offshore areas of Denmark, the UK, The Netherlands and Norway.

This report sets out a comparison of these four countries’ fiscal systems and their relative impact on field economics, as

well as comparing their attractiveness in terms of prospectivity.

2.1

Executive Summary

Scope of this report

This report compares Denmark, Norway, The Netherlands and the UK from two perspectives: a fiscal comparison

(looking at average, marginal and model field tax rates); and a resource base/prospectivity comparison (looking at

existing reserves, Yet to Find resources, exploration performance and costs).

The oil and gas producing sectors of Denmark, Norway, The Netherlands and the UK vary enormously in size, geology,

environment, corporate landscape and infrastructure. The Danish and Dutch sectors are much more compact and

comparable than Norway and the UK, which vary from very mature, shallow water sectors, to very deep water frontier

areas. A comparison between these countries therefore needs to take all of these differences into account, not just tax

rates and the fiscal framework.

This report does not intend to make any recommendations on what a suitable level of taxation for upstream activities is.

It is intended to provide a consistent format of analysis which can be used by the Committee to inform its decision

making process. When deciding on a suitable taxation level, many issues must be taken into consideration, rather than

simply comparing the overall or theoretical percentage of Government take. These issues should be driven by the goal

for the Government. Does it want to:

•

stimulate activity

prioritise security of supply

assure optimum exploitation of as many resources in the ground as possible

focus on short-term revenue

create a stable and predictable fiscal regime (as favoured by companies)

have direct influence (or even control) over upstream activity – either through an NOC or Government interests

in companies

2.2

Overview of current fiscal terms

Denmark fiscal terms overview

Denmark has a concession fiscal regime, consisting of corporate income tax of 25% and an additional profits tax

(Hydrocarbon Tax). A 5% tax is also payable on revenue from liquids production until 8 July 2012. Royalty was

abolished for licences issued since 1986.

From 2004, the Danish North Sea Fund has taken a 20% stake in all new licences. The Fund will also become a partner

with a 20% stake in the Dansk Undergrunds Consortium (DUC) from 9th July 2012, at which point the current 20% state

profit-share for the DUC licence will be abolished.

Unofficial

translation

‘Udvalget

for

Serviceeftersyn

vilkårene

for

kulbrinteindvinding

Nordsøen'

Page 4

Fiscal Comparison/Exploration Attractiveness

Concessions granted before 2004 are liable to a 70 % Hydrocarbon Tax calculated after deduction of an uplift of 25 % in

10 years. The royalty is 5 %. Concessions granted after 2004 and the Sole Concession from 1962 is liable to a 52 %

Hydrocarbon Tax after deduction of an uplift of 6 % in 5 years. The royalty can be deducted in the Hydrocarbon Tax and

is abolished from July 8, 2012.

Norway fiscal terms overview

Norway has a concession fiscal regime where royalty has been abolished for all fields. Corporate income tax (28%) and

an additional profits tax (Special Tax, at 50%) are both payable and not deductible against each other, hence the total

marginal tax rate payable is 78%. Some minor Carbon Dioxide (CO2) and Nitrogen Oxide (NOx) levies are payable on

gas flared, gas or oil/condensate used for power generation and nitrous oxide emissions.

Introduction of exploration incentives in 2005 has encouraged new entrants, but no further changes in the fiscal system

are currently planned or known about.

The Netherlands fiscal terms overview

The Netherlands has a concession fiscal regime where the applicable taxes, and the level of State participation, vary with

the location and vintage of the licence. The state participates through Energie Beheer Nederland (EBN), normally with a

40% share (EBN participation is 50% for licences issued under 1976 Royal Decree) and including the exploration phase,

through a so-called ‘cost company’ structure, similar to a joint venture.

Royalty has been abolished for offshore licences, and for onshore licences varies with production rate and the level of

state participation. Corporate income tax is payable (at a rate of 25.5%), but is deductible against an additional profits

tax (known as Production Profit Tax (PPT) or State Profit Share (SPS)) (at a rate of 50%), and hence the total tax

payable is, effectively, the PPT rate, of 50%.

In 2010, the government introduced an extra 25% investment deduction on investments from PPT (not CIT) for selected

marginal fields.

UK fiscal terms overview

All upstream operations in the UK are governed by concessions. Government take on new field developments currently

comprises of corporation tax (CT) and a supplementary charge (SCT). CT is levied at a rate of 30% and SCT at 32%, to

give a marginal tax rate of 62%.

Fields with development approval prior to 16 March 1993 are liable to Petroleum Revenue Tax (PRT) at a rate of 50%, in

addition to CT and SCT. The marginal tax rate on fields subject to PRT, as well as CT and SCT, is 81%.

2.3

Comparison of average, marginal and model field tax rates

Average Tax Rates

Marginal Tax Rates

The tax rates which apply to a number of model fields using different oil and gas price assumptions

Three types of tax rate comparison are provided in this report:

•

The average tax rates for each country for the period 2007 to 2011 are shown in the table below. For Denmark two

averages are provided: Denmark old fiscal regime (which applies to Syd Arne, Siri Cecile, Nini and 50% of Lulita);

Denmark new fiscal regime (which applies to the rest of the fields):

Page 5

Fiscal Comparison/Exploration Attractiveness

Comparative Average Tax Rates

2007-2011

average

33%

65%

50%

74%

56%

2007

Brent Oil Price (US$/bbl)

Denmark old fiscal regime

Denmark new fiscal regime

Netherlands

Norway

31%

66%

49%

75%

54%

2008

31%

67%

50%

75%

55%

2009

38%

63%

54%

73%

53%

2010

32%

65%

49%

74%

54%

2011

110

32%

66%

49%

75%

63%

The average tax rate varies each year as a result of changing oil and gas prices, shifts in capital expenditure and

changes in the tax paying status of the fields within each country. For example, in the UK if a large development enters

production in a given year, it is unlikely to enter into a full tax paying position for two to four years until it has offset its

capital costs against its pre-tax income.

The marginal tax rates for new concessions in each country are shown in the following table. In each example, a

standard revenue calculation is used for each regime to illustrate the impact of each component of tax on $100m of

revenue in each regime.

Comparative Marginal Tax Rates

Denmark

Revenue (US$ million)

Profit Element (%)

Revenue post Profit Element deduction (US$ million)

Royalty Rate (%)

Revenue post PE and Royalty (US$ million)

Corporation Tax (%)

Revenue post PE, Royalty and Corporation Tax (US$ million)

Special/Hydrocarbon/Production Profit Tax/Supplementary Charge (%)

Revenue post PE, Royalty, CT and HC Tax (US$ million)

100

25%

52%

(1)

Norway

100

N/A

100

28%

50%

Netherlands

100

N/A

100

25.5%

100

50%

(3)

100

N/A

100

N/A

100

(5)

(4)

30%

32%

(2)

Marginal Government Take (%)

Typical State Share (NOC)

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

64.0%

20.0%

78.0%

20.0%

50.0%

40.0%

62%

(6)

0.0%

Licences granted after 1 January 2004, and the Sole Concession after 8 July 2012 - HC tax applies to post-CT revenues

Special Tax applies to pre-CT revenues

Offshore terms

CIT payable is a credit against PPT payable so that, effectively, total tax payable is PPT

Development approval post 1993

Supplementary charge applies to the full revenue from oil production, making the overall marginal tax rate for the UK 30% for CIT plus 32% surcharge to total 62%.

The marginal tax rates are simply the total effective percentages of tax payable on revenue from field developments

under the most recent tax conditions. It is therefore not a representation of tax that all fields actually pay in a sector, as

some fields are taxed under old licence terms, and this is also not taking the underlying tax regime parameters (i.e.

depreciation methodology, timing, cost types), into account. In addition, any State share, direct through NOC’s or

indirect through company ownership, is not taken into account here. On this basis, Norway is highest followed by

Denmark, the UK and The Netherlands.

In order to provide a direct comparison of the four countries’ effective government take, the following chart shows the

economic indicators for a ‘model’ offshore oil field (i.e. 50 mmbbl), at long term US$100/bbl. Government Share, as a %

of Pre-share NPV, is the field value taken by the Governments in taxes only. State Share covers all taxes plus any

proceeds taken by NOC’s which have ‘mandated participation’:

•

For

Denmark

, this is represented by the Nordsøfonden (The Danish North Sea Fund - DNSF), taking a 20%

interest in future licences. The Danish State has a 76.49% interest in DONG, the NOC. DONG has no

mandatory right to participate, so only the DNSF interests have been included as State equity in our models.

For

Norway

, the State reserves the right to take direct participation, at varying rates, through state entity

Petoro, which manages the State’s Direct Financial Interest (SDFI). The average SDFI interest in recent

licensing rounds has been 20%. The State also has a major indirect participation through its majority ownership

of Statoil, the NOC. Statoil has no mandatory right to participate in licences, however, so only Petoro’s interest

Page 6

•

Fiscal Comparison/Exploration Attractiveness

has been included as State equity in our models. Norway’s direct State share can theoretically vary between

0% and 100%.

•

For

The Netherlands

, the State participation company is Energie Beheer Nederland (EBN). EBN can elect to

take a 40% interest in each new licence, which is our direct State share assumption. EBN can also opt out, but

this is rare.

For the

, there is no State participation.

•

The Investor IRR shown in this chart is the rate of return on the investment made by companies on the model field in

each regime.

Norway’s Government Share and State Share percentages are logically highest due to the high tax rate, and the State’s

participation through the State DFI. The absence of such a construction in the UK makes the State Share in this country

the lowest.

Comparative field take percentages (Model oil field)

Percentage

Govt Share

% Pre-

Share NPV

(%)

State

Share %

Pre-Share

NPV (%)

Investor

IRR (%)

Denmark

So urce Wo o d M ackenzie

Netherlands

Norw ay

The “Govt Share % Pre-Share NPV”, the left four columns, shown in the chart above represents the share of

Government take our of a model oil field’s NPV through taxation only (i.e. Corporate and Special Tax), not via State

Share. The “State Share % Pre-Share NPV”, the middle four columns represent the Government take plus the NPV

share to go to the State via the respective NOC’s. The rates shown in the chart are, in the case of Denmark and The

Netherlands, slightly higher than the marginal tax rates, which is a result of discounting of the model field cash flows.

The Investor IRR is the internal rate of return resulting from the investing company’s post-tax cash flow on a standard

project. The IRR is the rate of return at which the discounted income from a project equals the discounted costs (the

discount rate when the NPV equals zero). The IRR shown in the chart above is relatively high and not necessarily

representative for a ‘typical’ field that might be found in the four countries covered in this report. This is solely shown for

comparative purposes. For Norway's future developments, for example we calculate an average IRR of 26%, but again,

the numbers can vary greatly depending on the type of development.

When comparing the split in value of the same field, between the investor, NOC and Government share, the four

countries have similar results. The UK is the most attractive sector for companies, due to the lack of NOC share, and

Norway provides the lowest investor share due to high Government take and Petoro’s share. But all of these results are

conditional on many variables. These include issues such as Petoro actually taking part in a licence (which is not a

guarantee, and certainly not as common as participation of EBN in The Netherlands), availability of acreage and

likelihood of discovery success.

Page 7

Fiscal Comparison/Exploration Attractiveness

NPV split between Government, NOC and Investor (Model oil field)

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Norw ay

Denmark

Netherlands

NP V1 split, 50 mmbbl o il field, US$ 1

00/bbl, shelf - So urce Wo o d M ackenzie

Investor share

NOC share

Government take

The impact of different field sizes on Government Take is shown in the following chart. The dip in the UK for Very Small

(i.e. 5 mmbbl) fields is due to the additional Small Field allowance.

Government share of Model oil field pre-share NPV (US$100/bbl case)

Gov't share % pre-share NPV (%)

Very Small

Small

Medium

Field Size

Oil field, shelf, US$ 1

00/bbl. So urce Wo o d M ackenzie

Denmark

Netherlands

Norw ay

Large

Very Large

2.4

Resource base comparison

The four countries included in this report have widely differing remaining resources, and estimated yet-to-find reserves.

Norway and UK still have large underexplored frontier areas that are simply not available in Denmark and The

Netherlands.

Norway’s Yet to Find resource base is estimated to be 8.0bnboe, this is almost twice the Yet to Find resource base of the

UK and is 24 times the Yet to Find resource base of Denmark. However, this view is at least partly based on the

historical level of exploration activity. Stimulation of activity, and entry of new explorers has proven to be successful

strategies both in the UK and in Norway to boost commercial reserves discovered.

Page 8

Fiscal Comparison/Exploration Attractiveness

Remaining and yet-to-find volumes

Remaining commercial volumes (mmboe)

Denmark

,298

UK 9,483

Netherlands

7,1

Yet-to-find volumes (mmboe)

Denmark 335

Netherlands

,075

UK 4,780

No rway 8,047

No rway

27,292

So urce Wo o d M ackenzie

2.5

Exploration performance comparison

Comparing these countries directly, we can see an immediate difference in the maturity and diversity of each country,

which demands differences in approach to optimising extraction of and exploration for hydrocarbons.

The scale of exploration activity and discovered volumes over the last decade can be seen in the following charts.

Exploration success in Norway has been much higher than the other countries, which is both due to its extent and its

remaining frontier areas, as well as remaining high activity levels. However, even in mature areas, exploration has been

successful, with the discoveries of Edvard Grieg and Johan Sverdrup in 2007 and 2010 respectively, for example.

The UK has still seen continued success with high activity, but much smaller volumes being discovered. This applies

even more so to The Netherlands. Denmark has been very unsuccessful in discovering significant commercial volumes,

although a number of difficult to develop technical discoveries have been made.

Page 9

Fiscal Comparison/Exploration Attractiveness

Exploration activity 2002 – 2011

Exploration Wells Drilled

400

350

300

250

200

Discovered Volume (mmboe)

9,000

8,000

7,000

6,000

5,000

4,000

150

100

Netherlands

So urce Wo o d M ackenzie

3,000

2,000

1,000

Norw ay

Denmark

Netherlands

So urce Wo o d M ackenzie

Norw ay

Denmark

Exploration results comparison

Exploration Success Rate (%)

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Netherlands

So urce Wo o d M ackenzie

Average Discovery Size (mmboe)

Norw ay

Denmark

Netherlands

So urce Wo o d M ackenzie

Norw ay

Denmark

All countries reviewed except Denmark have created value through exploration in the last decade. Exploration

investment has generally corresponded to this trend, with Denmark having the lowest total exploration expenditure over

the past decade. Drilling activity in the UK and Norway are driven by the large number of players and, in Norway

specifically, direct incentives for non-tax paying companies to obtain a tax refund on exploration costs.

Page 10

Fiscal Comparison/Exploration Attractiveness

Value creation from exploration activity

10-yr Total Value Creation (US$M)

25000

35000

30000

25000

15000

20000

10000

15000

10000

5000

Netherlands

-5000

So urce Wo o d M ackenzie

10-yr Total Exploration Spend (US$M)

20000

5000

Norw ay

Denmark

Netherlands

So urce Wo o d M ackenzie

Norw ay

Denmark

2.6

Cost comparison

In this section, a cost comparison for expected typical discovery sizes for each region is provided. The UK and Norway

are split into a number of sectors due to their size and diversity.

The Danish and Dutch sectors have much narrower expected reserves ranges than Norway and the UK, as the latter two

still have highly underexplored frontier regions. Discoveries in Denmark and The Netherlands can be developed at low

cost as they are likely located near existing infrastructure, and shallow water conditions allow for much simpler

development solutions. The following chart shows typical medium size discoveries and their expected relative

development and operating cost.

Page 11

Fiscal Comparison/Exploration Attractiveness

Cost comparison – typical ‘medium’ field size by sector (reserves in mmboe shown inside bubble)

UK WoS

Operating costs (US$/boe)

Norway BSea

Denmark

Norway NNS

UK NS

100

UK SGB

Norway MN

Netherlands

Developm ent costs (US$/boe)

UK West of Shetland

Norway Mid Norway

So urce Wo o d M ackenzie

UK North Sea

Norway Barents

UK Southern Gas Basin

Netherlands

Norway North Sea

Denmark

2.6

General fiscal comparison overview

The following table provides a high level comparison of the current fiscal terms in each country. A more detailed

discussion of current fiscal terms is provided in section 4.

Denmark

Corporate Tax

Norway

30%

Netherlands

25.5% (fully

deductable from HC

Tax)

50%

10% on PPT

calculation

25% (deductible from 28%

HC tax base)

52%

50%

Hydrocarbon Tax (or equivalent)

Deductions/uplift on investment

32%

Specific treatment of marginal fields

Allowance of 5% for 6 Allowance of 7.5% for Ring fence

years

4 years

expenditure

supplement (RFES)

only (10%)*

Yes, total cash

allowance

25% investment

deduction on

investments from PPT

40%

No (old onshore

licences only)

Specific treatment of specific technology/research

Treatment of exploration cost/uplift for companies without

production

State Participation

Royalty

Pipeline Tariff

20%

5% until 8 Jul 2012

Yes

20%

Yes, 100% write-off

incl exploration costs

* RFES allows companies with insufficient taxable income at corporate level to uplift losses from exploration, appraisal and development

Page 12

Fiscal Comparison/Exploration Attractiveness

3.1

Methodology and Assumptions

Definitions

Wood Mackenzie defines oil and gas reserves into a series of categories. These are as follows:

•

Commercial Reserves

– these are fields which are currently in production, under development or regarded as

probable developments. Fields under development are where the development plan has been approved by the

government authorities and the field participants have made the final investment decision for the project to proceed.

Probable developments are discoveries where reserve estimates have been sufficiently proved-up and that any

development plan would be economically viable. Wood Mackenzie’s would expect probable developments to be

either on-stream or under development within a five-year timescale. As such, Wood Mackenzie’s regard them as

commercial reserves.

Technical Reserves

– these are discoveries which have been made, but where Wood Mackenzie currently does not

regard them as probable developments. This may be due to the discovery requiring further appraisal in order that

reserve estimates can be clarified. In some cases the discovery may be too small and/or too expensive to be

developed in order to give the participants an adequate return on their investment. Some discoveries – particularly

for gas – may be stranded, with no current viable markets for any production from the discovery. Many of the

technical reserves will become commercial reserves and production as and when these issues are resolved.

Yet-to-Find Reserves

– these are reserves in undrilled prospects which are expected to become new discoveries as

future exploration takes place.

•

All Wood Mackenzie reserve estimates are stated on a 2P (or proven plus probable) basis. Wood Mackenzie’s believe

that a 2P reserve case represents the most likely view of the volume of oil and gas that will be recovered from a field or a

discovery.

3.2

Data Sources

Wood Mackenzie has been publishing analyses of commercial reserves on a field-by-field basis for almost 40 years in its

‘Upstream Service’. The analyses and supporting data, such as reserves, production profiles and timings, are Wood

Mackenzie’s own opinion. This is developed based on Wood Mackenzie’s conversations with the operator of each field

(and often with the non-operating partners too). This research is supplemented by an assessment of material in the

public domain, including government estimates of reserves, such as those produced by the Norwegian Petroleum

Directorate, and documentation released by oil companies for public relations and regulatory purposes.

Technical reserves are estimated on a discovery-by-discovery basis by Wood Mackenzie. As with the commercial fields,

Wood Mackenzie discusses the size of the technical reserves in each discovery with the operator and often the non-

operating partners. Where this information is confidential for a discovery, Wood Mackenzie estimates the size of the

technical reserves based on recent discoveries in the region. In addition, technical reserves may change as appraisal is

carried out on a discovery. Estimates of technical reserves are, therefore, more tentative than for commercial reserves.

Wood Mackenzie also publishes estimates of yet-to-find reserves in its ‘Exploration Service’. Wood Mackenzie’s make

these estimates on a geological basin-by-basin basis, sub-divided into different plays where relevant. Wood Mackenzie’s

derive a yet-to-find assumption for each play based on projected discovery trends and creaming curves. This

assumption uses Wood Mackenzie’s forecasts of exploration well success rates and average discovery sizes. Published

yet-to-find estimates from other sources, such as those produced by the Norwegian Petroleum Directorate, are

compared with Wood Mackenzie’s assumptions. Yet-to-find reserves estimates are, by their nature, only a guide to a

basin’s exploration potential.

3.3

Methodology

Model fields

To illustrate the impact of field size and the impact of oil vs. gas reserves on fiscal terms a number of model field profiles

have been used in the analysis in this report. Five oil field profiles and five gas field profiles have been created, the

assumptions for each of the model fields is shown in the following tables.

Page 13

Fiscal Comparison/Exploration Attractiveness

Model field assumptions – oil

Very

Small

Field Reserves (mmbbl)

Production Start

Drilling Cost ($M)

Facilities Cost ($M)

Total Dev. Capital Costs ($M)

Total Dev. Capital Costs ($/bbl)

Abandonment Cost ($M)

Fixed Opex per year ($M)

Variable Opex rate ($/bbl)

Total Opex Costs ($M)

Total Opex Costs ($/bbl)

Total Field Costs ($M)

Total Field Costs ($/bbl)

2013

11.5

3.7

2.1

5.8

18.0

Small

2014

173

231

11.6

14.7

2.1

116

5.8

358

17.9

Medium

2015

144

433

578

11.6

18.4

2.1

289

5.8

896

17.9

Large

100

2016

289

866

1,155

11.6

24.5

2.1

578

5.8

1,790

17.9

Very

Large

300

2017

866

2,599

3,465

11.6

173

55.1

2.1

1,733

5.8

5,371

17.9

Model field assumptions – gas

Very

Small

Field Reserves (bcf)

Production Start

Drilling Cost ($M)

Facilities Cost ($M)

Total Dev. Capital Costs ($M)

Total Dev. Capital Costs ($/mcf)

Abandonment Cost ($M)

Fixed Opex per year ($M)

Variable Opex rate ($/mcf)

Total Opex Costs ($M)

Total Opex Costs ($/mcf)

Total Field Costs ($M)

Total Field Costs ($/mcf)

2,013

1.3

1.1

0.2

0.6

2.0

Small

100

2,014

126

1.3

4.2

0.2

0.6

195

2.0

Medium

250

2,015

236

315

1.3

10.5

0.2

158

0.6

488

2.0

Large

500

2,016

158

473

630

1.3

14.0

0.2

315

0.6

977

2.0

Very

Large

1,500

2,017

473

1,418

1,890

1.3

31.5

0.2

945

0.6

2,930

2.0

Economic assumptions

For the purposes of this report, 3 oil and gas price scenarios have been selected to illustrate how the fiscal terms are

impacted by different price environments.

The Brent oil price scenarios used are $80/bbl (low), $100/bbl (medium) and $120/bbl (high). The gas price scenarios

used are $4/mcf (low), $6/mcf (medium) and $9/mcf (high). In each scenario, the price is held flat in real terms in future

years assuming a 2% nominal growth rate.

Unless stated otherwise, all Net Present Value (NPV) calculations assume a discount date of 1.1.2012 and have been

calculated using a 10% nominal discount rate, this is the standard discount rate which is widely used by companies

throughout the oil and gas industry globally and is used to ensure all NPV’s which are quoted are comparable. Many

companies use lower discount rates than this, however, 10% remains the default discount rate for industry economic

analysis by Wood Mackenzie.

Fiscal Modelling

All of the economic results in the study are generated using Wood Mackenzie’s proprietary petroleum economics

evaluation software, Global Economic Model (GEM), which contains Wood Mackenzie’s database of worldwide asset

production, cost and price profiles, compiled as part of Wood Mackenzie’s core research activity.

Page 14

Fiscal Comparison/Exploration Attractiveness

These assets are all associated with a fiscal model and any specific fiscal terms for an individual asset (such as

negotiable profit sharing rates in a PSC) are individually modelled as separate tax “markers” within the fiscal model.

GEM currently has over 180 fiscal systems covering 90 countries, and over 1,000 different tax markers modelled.

Definition of Government and State Share

Throughout this report two distinct terms have been used for describing the resource holder (i.e. government’s) share

from oil and gas projects:

•

Government Share:

refers to any government revenues including royalties, taxes, state profit share and any other

fees or levies, but excluding any National Oil Company (NOC) participation. In most cases, the Government Share

is expressed as a percentage of each asset’s Pre-Share cash flow, as follows:

•

Government Share = (sum of all government revenues, excluding NOC equity cash flow)/Pre-Share cash flow

Pre-Share cash flow = gross sales revenue less gross capital costs and operating costs

State Share:

includes the Government Share as defined above and adds NOC equity cash flow from each asset,

where the NOC has a right to acquire an interest in all new developments. State Share is also expressed as a

percentage of the Pre-Share cash flow.

Value Creation and IRR calculation

The concept of Value Creation is to compare the basin cash flow assuming no exploration activity – excluding all

exploration expenditure and the costs and revenues associated with the development of any discoveries – with the cash

flow including the exploration activity and the impact of any resulting discoveries and developments

By calculating the difference between the two discounted cash flows, for every year, it can be determined whether

exploration in each basin has created or destroyed value. The same cash flows are used to calculate IRR generated by

exploration in the basin.

Page 15

Fiscal Comparison/Exploration Attractiveness

Comparison of current fiscal regimes

In this section, Wood Mackenzie compare the marginal tax rates of the four different regimes, as well as a number of

different economic parameters applied to a model new oil field, using a standard set of oil price, discount rate and cost

assumptions. In the Appendix, we have included the results for different field sizes with a range of different economic

input parameters.

For each country covered in this report, a short summary of the fiscal and other relevant terms and conditions are

provided.

4.1

Average Tax Rates

The average tax rate in each of the countries has been calculated using the following methodology:

•

Using Wood Mackenzie’s Global Economic Model, the cashflows of all of the oil and gas fields in each country were

calculated and aggregated at the country level

Pre-tax Income was defined as Total Revenues minus Operating Costs minus Depreciation on Capital Expenditures

(this is typically the basis which is used for Income Tax calculations)

Total Government Take was calculated for each of the countries

The average tax rate was calculated by dividing the Pre-tax Income by the Total Government Take

•

The average tax rate varies each year as a result of changing oil and gas prices, shifts in capital expenditure and

changes in the tax paying status of the fields within each country. For example, in the UK if a large development enters

production in a given year, it is unlikely to enter into a full tax paying position for two to four years until it has offset its

capital costs against its pre-tax income.

The average tax rates for each country for the period 2007 to 2011 are shown in the table below. For Denmark two

averages are provided: Denmark old fiscal regime (which applies to Syd Arne, Siri Cecile, Nini and 50% of Lulita);

Denmark new fiscal regime (which applies to the rest of the fields):

Comparative Average Tax Rates

2007-2011

average

33%

65%

50%

74%

56%

2007

Brent Oil Price (US$/bbl)

Denmark old fiscal regime

Denmark new fiscal regime

Netherlands

Norway

31%

66%

49%

75%

54%

2008

31%

67%

50%

75%

55%

2009

38%

63%

54%

73%

53%

2010

32%

65%

49%

74%

54%

2011

110

32%

66%

49%

75%

63%

Page 16

Fiscal Comparison/Exploration Attractiveness

4.2

Marginal Tax Rates

Comparative Marginal Tax Rates

Denmark

Revenue (US$ million)

Profit Element (%)

Revenue post Profit Element deduction (US$ million)

Royalty Rate (%)

Revenue post PE and Royalty (US$ million)

Corporation Tax (%)

Revenue post PE, Royalty and Corporation Tax (US$ million)

Special/Hydrocarbon/Production Profit Tax/Supplementary Charge (%)

Revenue post PE, Royalty, CT and HC Tax (US$ million)

100

25%

52%

(1)

Norway

100

N/A

100

28%

50%

Netherlands

100

N/A

100

25.5%

100

50%

(3)

100

N/A

100

N/A

100

(5)

(4)

30%

32%

(2)

Marginal Government Take (%)

Typical State Share (NOC)

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

64.0%

20.0%

78.0%

20.0%

50.0%

40.0%

62%

(6)

0.0%

Licences granted after 1 January 2004, and the Sole Concession after 8 July 2012 - HC tax applies to post-CT revenues

Special Tax applies to pre-CT revenues

Offshore terms

CIT payable is a credit against PPT payable so that, effectively, total tax payable is PPT

Development approval post 1993

Supplementary charge applies to the full revenue from oil production, making the overall marginal tax rate for the UK 30% for CIT plus 32% surcharge to total 62%.

The marginal tax rates are simply the total effective percentages of tax payable on revenue from field developments

under the most recent tax conditions. It is therefore not a representation of tax that all fields actually pay in a sector, as

some fields are taxed under old licence terms, and this is also not taking the underlying tax regime parameters (i.e.

depreciation methodology, timing, cost types), into account. In addition, any State share, direct through NOC’s or

indirect through company ownership, is not taken into account here. On this basis, Norway is highest followed by

Denmark, the UK and The Netherlands.

In order to show a more realistic comparison on what the tax impact will be on a typical future development, 10 different

model fields (5 oil fields, 5 gas fields) have been analysed to compile a data set with typical production and cost profiles.

These model fields have then modelled these in the different tax regimes. The full results of these comparisons can be

seen in the Appendix at the end of this report. For an example comparison of a typical field, the following section

provides an overview.

4.3

Model field comparison

In order to provide a direct comparison of the four countries’ effective government take, the following chart shows the

economic indicators for a ‘model’ offshore oil field (i.e. 50 mmbbl), at long term US$100/bbl. Government Share, as a %

of Pre-share NPV, is the field value taken by the Governments in taxes only. State Share covers all taxes plus any

proceeds taken by NOC’s which have ‘mandated participation’:

•

For

Denmark

, this is represented by the Nordsøfonden (The Danish North Sea Fund - DNSF), taking a 20%

interest in future licences. The Danish State has a 76.49% interest in DONG, the NOC. DONG has no

mandatory right to participate, so only the DNSF interests have been included as State equity in our models.

For

Norway

, the State reserves the right to take direct participation, at varying rates, through state entity

Petoro, which manages the State’s Direct Financial Interest (SDFI). The average SDFI interest in recent

licensing rounds has been 20%. The State also has a major indirect participation through its majority ownership

of Statoil, the NOC. Statoil has no mandatory right to participate in licences, however, so only Petoro’s interest

has been included as State equity in our models. Norway’s direct State share can theoretically vary between

0% and 100%.

For

The Netherlands

, the State participation company is Energie Beheer Nederland (EBN). EBN can elect to

take a 40% interest in each new licence, which is our direct State share assumption. EBN can also opt out, but

this is rare.

For the

, there is no State participation.

•

The Investor IRR shown in this chart is the rate of return on the investment made by companies on the model field in

each regime.

Page 17

Fiscal Comparison/Exploration Attractiveness

Norway’s Government Share and State Share percentages are logically highest due to the high tax rate, and the State’s

participation through the State DFI. The absence of such a construction in the UK makes the State Share in this country

the lowest.

Comparative field take percentages (Model oil field)

Percentage

Govt Share

% Pre-

Share NPV

(%)

Denmark

So urce Wo o d M ackenzie

Netherlands

State

Share %

Pre-Share

NPV (%)

Norw ay

When comparing the split in value of the same field, between the investor, NOC and Government share, the four

countries have similar results. The UK is the most attractive sector for companies, due to the lack of NOC share, and

Norway provides the lowest investor share to high Government take and Petoro’s share. But all of these results are

conditional on many variables. These include issues such as Petoro actually taking part in a licence (which is not a

guarantee, and certainly not as common as participation of EBN in The Netherlands), availability of acreage, likelihood of

discovery success.

NPV split between Government, NOC and Investor (Model oil field)

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Norw ay

Denmark

Netherlands

NP V1 split, 50 mmbbl o il field, US$ 1

00/bbl, shelf - So urce Wo o d M ackenzie

Investor

IRR (%)

Investor share

NOC share

Government take

Page 18

Fiscal Comparison/Exploration Attractiveness

4.4

Danish fiscal terms

Summary of current fiscal terms

Denmark has a concession fiscal regime, consisting of corporate income tax and an additional profits tax (Hydrocarbon

Tax). A 5% tax is also payable on revenue from liquids production until 8 July 2012. Royalty was abolished for licences

issued since 1986.

From 2005, the Danish North Sea Fund has taken a 20% stake in all new licences. The Fund will also become a partner

with a 20% stake in the Dansk Undergrunds Consortium (DUC) from 9th July 2012, at which point the current 20% state

profit-share for the DUC licence will be abolished.

Flowchart of Danish Fiscal System for new fields

Project

Investors*

Government

Costs

- Costs

Revenue

+ Revenue

- Corporate

Income Tax

- Hydrocarbon

Tax

+ Net Profit

+ Corporate

Income Tax

+ Hydrocarbon

Tax

*Since the start of Licensing Rounds there has been State Participation in oil and gas concessions. From

1984 to 2003 this was carried out by DONG E&P A/S and from 2005 by the Danish North Sea Fund.

4.4.1 Danish current fiscal terms

Licence Terms

Exploration/Production licences awarded under the licensing rounds in Denmark have an initial exploration phase of a

maximum six years, consisting of three (generally 2-year) stages for which specific work commitments are agreed.

Production licences initially last for 30 years.

On 1 January 2004 an agreement between the government and the concessionaires in accordance with the Dansk

Undergrunds Consortium (DUC) Sole Concession of 8 July 1962 for exploration and production of hydrocarbons in the

Danish subsoil was amended and introduced. The DUC group's Sole Concession was extended up to and including 8

July 2042. From 9 July 2012, the Danish State will become a partner in the DUC with a share of 20%.

Equity Participation

From the start of formal Licensing Rounds in 1984, the Danish Government participated in oil and gas activities through

the NOC, DONG E&P A/S (DONG).

Page 19

Fiscal Comparison/Exploration Attractiveness

In 2005, the State-owned entity Nordsøfonden (The Danish North Sea Fund) was created to manage the 20% share in

the DUC Concession (from 2012) and will participate from this year in all new licenses, with a 20% interest, paying its

share of costs from day one.

Corporate Income Tax

Corporation Tax is applicable at 25% of revenue less royalty, operating costs (including the ‘profit element’ of the pipeline

fee), exploration and appraisal costs, financing costs and depreciation of capital costs at 25% (declining balance).

Additional Profits Tax

Hydrocarbon Tax is levied at 52% of taxable income for CIT purposes, less CIT payable and a hydrocarbon allowance

(“uplift”), equal to 5% of capital costs for 6 years (30% in total).

The full pipeline fee can be deducted for Hydrocarbon Tax purposes. The pipeline fee is repealed from July 8, 2012 for

licences granted after 2004 and for the Sole Concession.

For licences awarded before 2004, Hydrocarbon Tax is levied at 70%, with allowances of 25% over a 10 year period

(totalling 250%) for investments.

Ring Fencing

Since 2004, all of a company’s upstream operations are consolidated for income tax and Hydrocarbon tax purposes.

Previously each field was treated separately for Hydrocarbon Tax.

Bonuses, Rentals and Fees

There are no signature bonuses, production bonuses or other fees are payable on non-DUC licences.

Royalty

None payable on licences awarded since 1986.

Other Levies

An effective fee of 5% of the value of the oil and condensate is payable to DONG until July 2012, which is (in part)

compensation for use of the pipeline through which most oil production on the Danish shelf is exported. 95% of the fee is

a compensatory fee to the state and the remaining 5% is DONG’s ‘profit element’.

Emission levies

The Danish tax on NOx emissions is DKK 5 per kg and will increase to DKK 25 per kg as of 1 July 2012.

Stability Provisions

There are no specific stability clauses guaranteeing fiscal terms for the duration of non-DUC licences. For the Sole

Concession, the ‘North Sea Agreement’ (Nordsøaftalen) provides a compensation mechanism if taxation laws are

changed (within given boundaries.

Denmark is a member of the International Centre for Settlement of Investment Disputes (ICSID).

4.4.2 Danish tax amendments since 2002

Depreciation rules were amended in 2007 and only minor fiscal changes have been made in 2009.

Page 20

Fiscal Comparison/Exploration Attractiveness

Summary of changes to Denmark Fiscal terms since 2002

4.4.3 Danish terms and conditions for licence extensions

Exploration licences in Denmark can be extended up to 10 years. Any contemplated licence extensions (as well as

transfers), and any associated conditions, have to be submitted to the DEA for approval. Exploration licence terms are

usually extended on the condition that licensees undertake additional exploration work in the relevant areas.

4.4.4 Denmark – Economic indicators for model fields

A comparative overview of economic indicators for a range of model field sizes, using the same model fields for each

country, is provided in the appendix of this report. The following economic indicators are provided for each model field:

Government share % (as a % of the pre-share NPV), Government take NPV (US$ million), and Investor IRR (%).

Page 21

Fiscal Comparison/Exploration Attractiveness

4.5

Norwegian fiscal terms

Summary of current fiscal terms

Norway has a concession fiscal regime where royalty has been abolished for all fields. Corporate income tax (28%) and

an additional profits tax (Special Tax, at 50%) are both payable and not deductible against each other, hence the total

marginal tax rate payable is 78%. Some minor Carbon Dioxide (CO2) and Nitrogen Oxide (NOx) levies are payable on

gas flared, gas or oil/condensate used for power generation and nitrous oxide emissions.

Introduction of exploration incentives in 2005 has encouraged new entrants, but no further changes in the fiscal system

are currently planned or known about.

Flowchart of Norwegian Fiscal System for new fields

4.5.1 Norwegian current fiscal terms

Licence Terms

Licensing of frontier exploration acreage in Norway is primarily carried out in formal licensing rounds, on a biannual

basis. In 1999, an additional system for licensing open acreage in mature parts of the shelf was introduced, known as

the Awards in Predefined Areas (APA), which are made available on an annual basis. APA licences were shortened,

have greatly reduced mandatory work commitments and a formal timeline of key milestones have to be reached for

retention of the acreage.

The exploration licence period is normally three to six years, with a possible four year extension. The Ministry of

Petroleum and Energy grants the licence which authorises the companies to carry out geological, geophysical,

geochemical and geotechnical surveys, including shallow drilling. The licence does not give exclusive right to explore in

the areas covered. An exploration licence cannot cover an area already granted as a production licence. The

exploration licence does not give the right to regular exploration drilling.

Initial production licence duration is generally 15 years. The authorities expect acreage to be relinquished if it is not

being commercially developed. All areas not being developed at the end of the exploration period must be relinquished.

Equity Participation

The State reserves the right to take direct participation, at varying rates, through state entity Petoro, which manages the

State’s Direct Financial Interest, or SDFI. The average SDFI in recent licensing rounds has been 20% and it pays its

share of costs from day one.

Page 22

Fiscal Comparison/Exploration Attractiveness

The State also has a major, indirect participation through its majority ownership of Statoil, the Norwegian National Oil

Company (NOC). Statoil has no mandatory right to participate in licences, so only Petoro’s interest has been included as

State equity in the analysis in this report.

Corporate Income Tax

Corporate Tax is levied at 28% of revenue less operating costs and depreciation.

Offshore production assets depreciated straight line over 6 years, measured from date of purchase. Leased assets may

be capitalised according to a deemed purchase price. Exploration costs can either be expensed or capitalised without

uplift.

Tax value of exploration losses are reimbursable in the tax year that expenses are incurred, even if the explorer has no

taxable income that year. Losses are carried forward with interest at an after-tax risk free rate.

Additional Profits Tax

‘Special Tax’ is levied at 50% of taxable income for CIT purposes, with an additional 30% uplift on capital expenditure

over 4 years (i.e. 7.5% p.a.). CIT is not deductible for Special Tax and vice versa.

Other Taxes

Minor CO2 and Nox emission levies are payable on gas flared, gas or oil/condensate used for power generation and

nitrous oxide emissions. CO2 levies are part of government take from field developments, however, these have not been

included in this analysis due to their minor impact. NOx levies are paid into a fund used to reduce NOx emissions.

Applicable installations on the Norwegian shelf are also subject to the European Union Emissions Trading Scheme

(EUETS).

CO2 Tax

CO2 tax is based on both the amount of gas flared on platforms and gas or oil/condensate used for power generation on

platforms, rather than the level of CO2 emissions itself. The 2011 tax rate was set at NKr 0.47/scm of gas burned and

NKr 0.47 per litre of diesel burned.

EUETS Costs

Wood Mackenzie’s carbon price assumption for the European Union Emissions Trading Scheme (EUETS) in nominal

terms is €13.85/CO2 tonne in 2012, €16.62/CO2 tonne in 2013 and €20.58/CO2 tonne in 2014.

NOx Tax

As with CO2 tax, NOx tax is an allowable deduction in arriving at the profits chargeable to both special tax and

corporation tax. The NOx tax rate is revised annually, and was NKr 16.14/kg in 2011.

In 2008, companies in Norway were given the option of paying into a NOx fund for 3 years, in place of paying NOx tax.

The fund is used to reduce NOx emissions. All upstream companies opted into the NOx fund, and paid into the fund at a

rate of NKr 11.00/kg, which was increased to NKr 16.14/kg in 2012.

Ring Fencing

Companies can consolidate their upstream activities for income tax and special tax purposes. Onshore losses may not

be set against offshore income.

Bonuses, Rentals and Fees

No signature or production bonuses are payable.

In order to discourage acreage being left fallow, in 2007 the authorities increased the maximum area fee from NKr

70,000 to NKr 140,000 per km (excluding 1st and 2nd round licences). The fee remains at zero during the exploration

phase, then increases to the new maximum in only three years. Furthermore, the 40% reduction for relinquishing pre-

emption rights will be removed under the new scheme. There is also a two year exemption from the area fee, when a

wildcat well is drilled on the licence.

Royalty

No royalties are payable for fields approved after 1 January 1986. Royalty was previously payable on older fields but

has now been abolished.

Page 23

Fiscal Comparison/Exploration Attractiveness

Product Pricing

‘Norm prices’ are used to calculate revenue for tax purposes, which are fixed by government taking account of market

conditions and reference transactions.

Stability Provisions

No stability clauses are in place. Norway is a member of the International Centre for Settlement of Investment Disputes

(ICSID).

4.5.2 Norwegian tax amendments since 2002

There have been no fiscal changes announced since 2005 and no proposals are being considered at the moment.

Summary of changes to Norwegian fiscal terms since 2002

Year

2012

2011

2010

2009

2008

2007

2006

2005

2004

2003

2002

Source: Wood Mackenzie

Red = “increase” in Government Share

Green = “decrease” in Government Share

Bold = change which impacts existing production

Fiscal Change

Area rental fees regulation changed as part of Fallow Acreage initiative

Special Tax uplift accelerated to four years (from six years). Tax relief for exploration expenditure

available as incurred, even for non-producers.

4.5.3 Norwegian terms and conditions for licence extensions

The Petroleum Act contains the legal basis for the licensing system in Norway. Content of application and procedure for

applying for licences is covered in Chapter 3 of the Petroleum Act and Chapter 3 of the Petroleum Regulations. A

licence applies for an initial period (the exploration period) that can last for up to ten years. A set work commitment must

be carried out in the form of geological/geophysical preliminary work and/or exploration drilling. If licensees wish to

continue work in the licence, the licence will enter the extension period (period for development and operation). If the

licensees wish to extend the exploration period, they can submit new work commitments to the NPD and Ministry who

will review these.

4.5.4 Norway – Economic indicators for model fields

A comparative overview of economic indicators for a range of model field sizes, using the same model fields for each

country, is provided in the appendix of this report. The following economic indicators are provided for each model field:

Government share % (as a % of the pre-share NPV), Government take NPV (US$ million), and Investor IRR (%).

Page 24

Fiscal Comparison/Exploration Attractiveness

4.6

Netherlands fiscal terms

Summary of current fiscal terms

The Netherlands has a concession fiscal regime where the applicable taxes, and the level of State participation, vary with

the location and vintage of the licence. The state participates through Energie Beheer Nederland (EBN), normally with a

40% share (EBN participation is 50% for licences issued under 1976 Royal Decree) and including the exploration phase,

through a so-called ‘cost company’ structure, similar to a joint venture.

Royalty has been abolished for offshore licences, and for onshore licences varies with production rate and the level of

state participation. Corporate income tax, at a rate of 25.5%, is payable, but is deductible against an additional profits

tax (known as Production Profit Tax (PPT) or State Profit Share (SPS)) which has a rate of 50%, and hence the total tax

payable is, effectively, the PPT rate (50%).

In 2010, the government introduced an extra 25% investment deduction on investments from PPT (not CIT) for selected

marginal fields.

Flowchart of Netherlands Fiscal System for new fields

4.6.1 Netherlands current fiscal terms

Licence Terms

The Netherlands has an open licensing system in place with all unlicensed acreage available for allocation. Once an

application has been made for a block, competitive applications will be accepted for a period of 13 weeks following the

publicising of the initial application, after which the Ministry will evaluate the applications and allocate the licence.

Licence periods reflect the work commitments offered, rather than being fixed. An exploration licence may be retained

after the expiry date only if the company has an application for a production licence outstanding on the licence with the

approval of the government. An application for production may only be made if a commercial discovery has been

made. The definition of a commercial discovery was extremely debatable under the 1967 Royal Decree legislation whilst

Page 25

Fiscal Comparison/Exploration Attractiveness

under 1976 (and later) legislation the definition takes into account production cost, size of resource, sales price and other

factors.

Following a discovery the participants can apply for a production licence which covers an exploitation period of 40 or 50

years.

On award of a production licence the exploration licence is converted. The State requires a financial guarantee for

removal costs of installations before the production licence is awarded. Every partner has full liability for removal of the

installations.

When a production licence is awarded the Ministry of Economic Affairs announces it in the State Gazette

(Staatscourant). The relevant companies have to accept the licence conditions (legislation laid down by the Ministry)

within 30 days in order that the official licence may be enforced.

Equity Participation

The State participation company is Energie Beheer Nederland (EBN).

EBN can elect to take a 40% interest in each new exploration licence. If EBN participates it normally takes a 40%

interest from day one of the licence and pays its share of all costs. In older licences EBN’s interest was 50% (licences

issued under the 1976 Royal Decree).

EBN will pay its share of past exploration costs (including interest) which are relevant to the discovery and future

development costs. Since 1995, EBN fully participates during the exploration phase on production licences.

Corporate Income Tax

Corporate income tax rate is levied at 25.5% on gross revenue less royalty, operating costs, exploration costs,

depreciation, abandonment provision and Production Profit Tax (PPT). CIT is a credit against PPT and thus the

calculation of each tax is dependent on the calculation of the other tax.

Offshore capital costs are usually depreciated on a unit of production basis. Onshore capital costs can be depreciated

either on a per unit of production or straight line-basis (typically 14 years).

Anticipated future abandonment costs are deductible on a unit of production basis.

Unlimited carry forward of losses and three years carry back is allowed.

Additional Profits Tax

Known as Production Profit Tax (PPT) or State Profit Share (SPS) currently set at 50% (70% for licences issued under

1976 Royal Decree legislation).

Tax is levied on gross revenues less royalty, operating costs, exploration costs, depreciation, abandonment provision

and uplift of 10% of eligible expenditures. CIT is a credit against PPT (calculate CIT that would be due on PPT profits

excluding uplift allowance).

Losses have the same treatment as CIT (see above).

Bonuses, Rentals and Fees

There are no signature bonuses or production bonuses, or other fees.

Offshore exploration licence rental fees are payable, at €238/km2 for the first six years, €477/per km2 for the 7th to the

9th year and €713/km2 thereafter. Onshore drilling permits have generally never incurred rental fees.

Royalty

No royalty is payable on offshore licences. For onshore licences royalty is levied on the wellhead value of production

according to a sliding scale, based on production and with higher rates if EBN does not participate in the licence, as

follows:

Page 26

Fiscal Comparison/Exploration Attractiveness

Netherlands onshore royalty rates

Oil Production

(‘000 b/d)

< 3.5

3.5 - 10.3

10.3 - 20.7

20.7 - 34.5

34.5 - 68.9

68.9 - 137.9

> 137.9

Source Wood Mackenzie

Gas Production

(mmcfd)

< 19.4

19.4 - 58.1

58.1 - 116.1

116.1 - 193.5

193.5 - 387.0

387.0 - 774.0

> 774.0

Royalty Rate

With State

Participation

Royalty Rate

No State

Participation

10%

12%

14%

The Groningen concession (lo-cal fields) does not pay royalty but is subject to a special levy of approximately 40% of

revenues in excess of a reference gas price (which is index-linked).

Ring Fencing

Royalty is calculated at the licence level. CIT and PPT are calculated at the company level. CIT is not generally

ringfenced, but can potentially incorporate all domestic, as well as some international activities.

Stability Provisions

There are no specific stability clauses guaranteeing fiscal terms for the duration of licences. The Netherlands is a

member of International Centre for Settlement of Investment Disputes (ICSID).

Page 27

Fiscal Comparison/Exploration Attractiveness

4.6.2 Netherlands tax amendments since 2002

There have been a number of relatively minor adjustments to the Netherlands fiscal terms since 2002 which are

summarised in the following table. There have been no fiscal changes announced recently and no firm proposals are

being considered.

Summary of changes to Netherlands fiscal terms since 2002

4.6.3 Netherlands terms and conditions for licence extensions

Any expected requirements for licence extensions have to be requested at the Ministry of Economic Affairs and will be

reviewed by the State Supervision of Mines, TNO and EBN.

4.6.4 Netherlands – Economic indicators for model fields

A comparative overview of economic indicators for a range of model field sizes, using the same model fields for each

country, is provided in the appendix of this report. The following economic indicators are provided for each model field:

Government share % (as a % of the pre-share NPV), Government take NPV (US$ million), and Investor IRR (%).

Page 28

Fiscal Comparison/Exploration Attractiveness

4.7

UK fiscal terms

Summary of current fiscal terms

All upstream operations in the UK are governed by concessions. Government take on new field developments currently

comprises of corporation tax (CT) and a supplementary charge (SCT). CT is levied at a rate of 30% and SCT at 32%, to

give an effective tax rate of 62%.

Fields with development approval prior to 16 March 1993 are liable to Petroleum Revenue Tax (PRT) at a rate of 50%, in

addition to CT and SCT. The effective tax rate on fields subject to PRT, as well as CT and SCT, is 81%.

Flowchart of UK Fiscal System for new fields

4.7.1 UK current fiscal terms

Licence Terms

Production licences cover both exploration and production in the UK. Licences are most commonly awarded through

competitive licensing rounds, which usually occur every year. There is also a process for out of round licence

applications, which can be used in exceptional circumstances. Seaward Exploration Licences can also be awarded, but

do not cover intrusive exploration such as drilling. The Exploration licence is cheaper than the Production licence with a

flat rate of £2000 per year.

Production licences cover three terms, with the duration of each term dependent on the type of licence. Licence holders

are required to pay an application fee in addition to a licence fee, which is calculated for each square kilometre included

in the licence area, for the initial term, and then subsequent payment for each year in the further term.

There are five types of Production Licence awarded in the UK:

Seaward Production Licence (Traditional)

This was the first type of licence awarded in the UK, and the most commonly issued since the start of the UK licensing

process. The licence covers initial and second terms of four years and a third term of 18 years. At the end of the first

term, 50% of the acreage covered by the licence must be relinquished.

Seaward Production Licence (Promote)

In February 2003, the UK Department of Trade and Industry (now Department of Energy and Climate Change - DECC)

introduced a new type of Seaward Production Licence. The Seaward Promote Licence is awarded in the same way as

Page 29

Fiscal Comparison/Exploration Attractiveness

the traditional Seaward Production Licence but has a lower rental fee and will expire within two years if the licensee does

not have a work programme in place.

Seaward Production Licence (Frontier)

In 2004, another new type of Seaward Production Licence was introduced. This type of licence was introduced to

encourage exploration in larger areas, by extending the initial exploration term to six years. These licences have an

initial period of three years with rental for these years set at 10% of the Traditional Licence rental. At the end of this

period 75% of the acreage must be relinquished. The Licensees then have a further three years in which to complete a

work programme, after which time a further 50% of the remaining acreage must be relinquished.

Seaward Production Licence (West of Scotland Frontier)

The most recent variant on the Seaward Production Licence was introduced in 2010. This licence was introduced

specifically for exploration in the harsh operating environment in the West of Shetland area. The licence is similar to the

Frontier Licence, but with an initial term of nine years. These licences must contain significant seismic acquisition, as

geophysical data is sparse in the area.

Petroleum Exploration and Development Licence (PEDL)

The PEDL is a landward licence enabling the holder to explore and exploit the reserves contained within the licence

area. The PEDL was first awarded during 1996.

Corporate Income Tax

Corporation tax is applicable at 30% of the upstream profits of a company. The normal deductions apply when

calculating corporation tax profits, including value allowance (where applicable), operating costs, capital allowances

(depreciation), any losses brought forward from previous years and interest costs. In addition any Petroleum Revenue

Tax (PRT) payable is also deductible against corporation tax profits.

Supplementary Charge

In April 2002, the UK government announced the introduction of a 'Supplementary Charge' chargeable on the upstream

profits of a company. The Supplementary Charge was set at 10% when introduced, but has been increased periodically

to its current rate of 32%. Since 2009, Value Allowances have been introduced to encourage investment in more

challenging projects.

Petroleum Revenue Tax (PRT)

PRT was abolished for all fields that gained development approval on or after 16 March 1993 but remains payable by all

fields developed prior to this date. In practice the majority of fields which gained development approval before this date

do not pay PRT because of the operation of various reliefs, chiefly oil allowance and safeguard which ensure PRT is only

paid on the larger more profitable fields. As a rule of thumb PRT is unlikely to be payable on fields with reserves of less

than 100 million barrels.

Other Taxes

There are no environmental taxes applied. However, the European Union Emission Trading Scheme (EUETS) has been

in place since 2005. From Phase III in 2013 the EUETS will have greater commercial impact as operators will be

required to purchase EUAs for each tonne of CO2 generated from electricity production. Prior to this installations are

awarded free European Union Allocations (EUAs), or carbon permits, based on a benchmark of historical emissions..

EUETS Costs

The Wood Mackenzie carbon price assumption for UK installations participating in the European Union Emissions

Trading Scheme (EUETS) in nominal terms is €21.11/CO2 tonne in 2013, €23.66/CO2 tonne in 2014 and €27.81/CO2

tonne in 2015.

Royalties

Royalty is no longer payable by any field following its abolition on 1 January 2003.

Scientific Research Allowance

Exploration costs are treated as scientific research expenditure and are eligible for scientific research allowance. This

allowance is at the rate of 100% enabling the immediate write-off of such costs. In the case where a company has no

production, the loss can be carried forward.

Page 30

Fiscal Comparison/Exploration Attractiveness

Decommissioning

A new decommissioning allowance was introduced in 1990 giving 100% relief against corporation tax (subsequently to

include supplementary charge) for decommissioning. The relief against corporation tax (including SCT) can be carried

back to April 2002. In 2011, when SCT was increased from 20% to 32%, the supplementary charge available for

decommissioning relief was capped at 20%.

In the 2012 Budget, the UK government committed to creating contractual certainty on the tax relief available for

abandonment spend. This will not be introduced until 2013, following public consultation, which will legally bind future

UK governments to a specific level of tax relief for decommissioning fields. We expect this to be at current levels of relief

but the rate has not yet been determined. The contractual agreement is likely to take the form of a contract for

difference.

Loss Carry Forward

Corporate tax losses can be carried forward indefinitely and may also be carried back and offset against the profits from

the previous year. The relief against corporation tax (including the supplementary charge) for decommissioning costs

can be carried back to April 2002.

Ring Fence Expenditure Supplement (RFES)

In July 2011, following the increase in Supplementary Charge in March 2011, the UK government announced an

increase in the Ring Fence Expenditure Supplement (RFES) from 6% to 10%. The RFES allows companies that lack

sufficient taxable income at a corporate level to uplift tax losses incurred through exploration, appraisal and development

expenditure. The increase to 10% came into effect on 1 January 2012.

4.7.2 UK tax amendments since 2002

A summary of the major changes to the UK fiscal terms is provided in the following table. The most significant recent

changes have been the introduction of the Supplementary Charge, and subsequent increases in the applicable rate of

this charge. It is beyond the scope of this report to analyse the impact on investment levels in the UK of these changes,

however, the frequency of the tax changes (3 different rates of Supplementary Charge in 10 years) has created a more

uncertain environment for long-term capital investment decision making.

The latest amendment was announced in the March 2012 Budget, when the UK government increased the size of fields

eligible for the small field value allowance, as well as the allowance itself. Fields with less than 6.25 million tonnes of oil

equivalent reserves (45 mmboe) will receive a total allowance of £150 million to offset against supplementary charge

profits. This was 20.5 mmboe with a £75 million allowance. It also introduced a new value allowance for large fields in

the West of Shetlands.

The deep water West of Shetland allowance announced in the 2012 budget, was introduced to push the Rosebank

project forward, which was unlikely to have happened without the incentive. The same can be concluded for the deep

water gas allowance for Laggan and Tormore. The small fields allowances have encouraged the development of a

larger number of fields, for example Alma and Galia, which is a redevelopment of some of the first producing oil fields in

the UK (Argyll and Duncan). An estimated total of 56 fields are currently expected to be developed under small field

terms in the UK, against four heavy oil fields, two deepwater gas fields and one deepwater field West of Shetland.

Page 31

Fiscal Comparison/Exploration Attractiveness

Summary of changes to UK fiscal terms since 2002

4.7.3 UK terms and conditions for licence extensions

Applications are submitted to DECC to extend an Exploration and Production licence following each term. The initial

term covers the exploration period and carries a agreed work programme. The first term can be extended upon

completion of the work programme within the time period and relinquishment of a minimum amount of acreage.

The second term generally covers the appraisal / development stage. DECC expect a development plan for a field to be

approved within this term to facilitate extension of the licence for a third term. All acreage outside the development area

is also relinquished at the end of the second term.

The third term covers the production stage of the licence. This term can be extended by the Secretary of State, after

review and approval from DECC, to continue field production.

4.7.4 UK – Economic indicators for model fields

A comparative overview of economic indicators for a range of model field sizes, using the same model fields for each

country, is provided in the appendix of this report. The following economic indicators are provided for each model field:

Government share % (as a % of the pre-share NPV), Government take NPV (US$ million), and Investor IRR (%).

Page 32

Fiscal Comparison/Exploration Attractiveness

Comparative attractiveness

This section of the report provides a summary of a number of the performance indicators which the oil industry typically

use to assess the attractiveness of a petroleum province: current resource base, expected commercial production levels,

historic and forecast exploration prospectivity and the cost environment. A comparison of these performance indicators

for Denmark, Norway, The Netherlands and UK is provided in the overview section, followed by a more detailed

summary for each country.

5.1

Overview

Resource comparison

The four countries included in this report have widely differing remaining resources, and estimated yet-to-find reserves.

Norway and UK still have large underexplored frontier areas that are simply not available in Denmark and The

Netherlands.

Norway’s Yet to Find resource base is estimated to be 8.0 bnboe, this is almost twice the Yet to Find resource base of

the UK and is 24 times the Yet to Find resource base of Denmark. However, this view is at least partly based on the