Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del
Offentligt
1733271_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
15. marts 2017
J nr. 2017 - 599
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 16. februar 2017 stillet mig føl-
gende spørgsmål 186 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Mogens Jensen (S).
Spørgsmål 186
Ministeren bedes med udgangspunkt i artiklen: ”Afgørelse giver fjernvarme-
selskaber lov til at opkræve milliarder hos kunderne” fra Altinget den 11. fe-
bruar 2017 redegøre for, hvilke konkrete lovgivningsinitiativer ministeren vil
tage for at ændre på reglerne om forrentning af indskudskapital i fjernvarme-
sektoren, sådan at de berørte selskaber ikke kan blive ved med at få en for-
rentning af deres kapital, selv om de ikke investerer i fjernvarmenettet og
produktionsudstyret til gavn for forbrugerne, og således at reglerne forenkles,
så man kan undgå meget lange sagsbehandlingstider i tilsynet. Ministeren
bedes herunder svare på, hvornår reglerne kan forventes ændret.
Svar
Regeringens forsyningsstrategi fra september 2016 indeholder tiltag, der skal
ændre reglerne for forrentning af indskudskapital i fjernvarmesektoren.
Regeringen vil blandt andet indføre en ny metode til opgørelse af fjernvar-
mevirksomhedernes forrentningsbase. Metoden indebærer, at muligheden
for forrentning i højere grad kommer til at afspejle virksomhedernes investe-
ringsniveau. Fremover skal virksomheder således kun have mulighed for at
opnå forrentning, når de foretager en reel investering i produktionsudstyr el-
ler i fjernvarmenettet. Ved at koble forrentningsgrundlaget sammen med in-
vesteringsniveauet sikrer vi, at forbrugerne kun betaler forrentning af investe-
ringer, de selv får gavn af. Det skal derfor ikke fremadrettet være muligt at
opnå forrentning år efter år, uden at der foretages investeringer i fjernvarme-
infrastruktur eller produktionsudstyr.
Derudover ønsker regeringen at skabe klarere rammer for forrentning. Den
forrentning virksomhederne kan opnå, skal fremover bestemmes ved en
markedsbaseret forrentningssats (WACC) for nye investeringer. Det skal sik-
re, at virksomhederne har klare rammer for forrentning, og samtidig skal det
mindske sagsbehandlingstiden i Energitilsynet. Det er centralt, at sagsbe-
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.efkm.dk
EFK, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 186: MFU spm. om kommentar til artiklen: Afgørelse giver fjernvarmeselskaber lov til at opkræve milliarder hos kunderne fra Altinget den 11. februar 2017, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1733271_0002.png
handlingstiden bringes ned. Den nuværende proces for behandling af for-
rentningsansøgninger er langstrakt og ressourcekrævende. Den lange sags-
behandlingstid fører til, at forrentningsgrundlaget akkumuleres, hvilket kan
resultere i, at fjernvarmeforbrugerne i enkelte år oplever en særlig høj var-
mepris. På nuværende tidspunkt ligger der ca. 60 ansøgninger om forrent-
ning og afventer afgørelse i Energitilsynet. Regeringen vil med mere klare
regler for forrentning nedbringe sagsbehandlingstiderne i Energitilsynet, til
gavn for både forbrugere og virksomheder.
De ovennævnte tiltag skal forhandles, før lovgivnings- og implementerings-
arbejdet kan påbegyndes. Det er derfor ikke muligt at svare præcist på,
hvornår de nuværende forrentningsregler kan ændres. Jeg forventer at ind-
kalde til forhandlinger om spørgsmålet i løbet af 2017.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side 2/2