Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del
Offentligt
1731446_0001.png
Notat om kontrol- og sanktionsmulighederne
under Energispareordningen
Kontor/afdeling
EKII
Dato
7. marts 2017
J nr. 2016-2930
Rammerne for ordningen
Elnetselskaberne har siden 2006 haft årlige energispareforpligtelser. Rammerne for
net- og distributionsselskabernes energispareindsats er fastlagt i en aftale mellem
brancherne (Dansk Energi, Dansk Fjernvarme og naturgasselskaberne) og ministe-
ren. Der findes desuden regler om ordningen i elforsyningsloven, naturgasforsy-
ningsloven, varmeforsyningsloven og i bekendtgørelser udstedt i medfør af disse
love. Der er ikke lovhjemmel til at pålægge olieselskaber en energispareforpligtelse
på linje med net- og distributionsselskaberne, men Energi- og Olieforum har tilslut-
tet sig aftalen og påtaget sig en mindre forpligtelse med udgangspunkt i forbruget
af fyringsolie. Siden 2009 har alle selskaberne været omfattet af den gældende af-
tale.
Den første aftale omfattede indsatsen i perioden 2006-2009. I denne aftale havde
selskaberne et samlet årligt mål på 2,95 PJ. I 2008 blev det i den energipolitiske
aftale besluttet at øge selskabernes årlige besparelsesforpligtelse væsentligt, og i
Energiaftalen fra marts 2012 blev det besluttet at øge forpligtelsen med yderligere
75 pct. (til 10,7 PJ) i 2013 og 2014 og med 100 pct. (til 12,2 PJ) fra 2015 til 2020.
Det blev udmøntet i den tredje aftale med brancherne fra november 2012, som
fastlagde fordelingen af målene og de konkrete retningslinjer for perioden 2013-
2015, og at selskaberne har forpligtelsen og den samlede målsætning mv. frem til
2020. Den 16. december 2016 blev der indgået en aftale, som fastlægger rammer-
ne for indsatsen fra den 1. januar 2016 til udgangen af 2020. I denne aftale blev
målet, i overensstemmelse med PSO-aftalen af 17. november 2016, reduceret til
10,1 PJ/år for perioden 2016-2020. Samtidig blev der indføjet en lang række
stramninger i forhold til kvalitetssikring, kontrol mv. (se nedenfor).
Tabel 1: udviklingen i energisparemålet 2006-2020
2006-2009
2,95 PJ
2010-2012
6,1 PJ
2013-2014
10,7 PJ
2015
12,2 PJ
2016-2020
10,1 PJ
Det er et grundlæggende princip for energiselskabernes indsats, at de har metode-
frihed til at opnå energibesparelserne til lavest mulige omkostninger per sparet
kWh, samtidig med at reglerne overholdes. Det giver selskaberne mulighed for at
tilrettelægge indsatsen på den måde, som det enkelte selskab finder mest effektiv,
hvilket medfører, at der er ret store forskelle på, hvordan de enkelte selskaber løser
opgaven.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/8
www.efkm.dk
EFK, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 185: Spm. om kontrol- og sanktionsmuligheder i Energispareordningen, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1731446_0002.png
I henhold til gældende praksis for ordningen får de enkelte net- og distributionssel-
skaber dækket de omkostninger, de har i forbindelse med opnåelse af energibe-
sparelser. Det sker via et særskilt tillæg til indtægtsrammerne på el- og gasområ-
det, og dette tillæg er ikke underlagt effektiviseringskrav som den almindelige ind-
tægtsramme, mens prisen på varme er en samlet pris baseret på alle de samlede
omkostninger i virksomhederne uden effektiviseringskrav. Der er således tale om
en hvile-i-sig-selv ordning.
Nedenfor gennemgås for hhv. bekendtgørelsen, som implementerer energispareaf-
talen af 2012, og bekendtgørelsen, som implementerer energispareaftalen af 2016,
1) selskabernes egenkontrol under aftalen, 2) myndighedernes mulighed for kontrol
samt 3) myndighedernes muligheder for sanktionering ved overtrædelse.
Kontrolmuligheder
Under energispareordningen udøves der både egenkontrol hos selskabernes og
myndighedskontrol. Energispareaftalen af 2016 indeholder en række skærpelser af
kontrolindsatsen. For så vidt angår den kontrol, der fremadrettet skal pågå i dels
Energistyrelsen, dels Energitilsynet, skal de nye kontrolmuligheder implementeres
igennem en ny bekendtgørelse.
Den ny bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder
er pt. under udarbejdelse og forventes at træde i kraft i maj 2017. Myndighedsop-
gaver i forbindelse med kontrol og tilsyn med energispareindsatsen, som følger af
aftalen af 2016, er derfor ikke endeligt fastlagt. Nedenstående beskrivelse af kon-
trolmulighederne for hhv. Energistyrelsen og Energitilsynet skitserer de forhold og
stramninger, der forventes at indgå i den nye bekendtgørelse.
Selskabernes kontrolforpligtelser
Egenkontrol
De forpligtede energiselskaber har ansvar for at kontrollere dokumentationen af re-
aliserede og indberettede energibesparelser, herunder dokumentationen for ener-
gibesparelser, som er udført af tredjepart, eller som er købt fra andre selskaber.
Det betyder, at selskaberne skal sikre, at dokumentationen af før- og eftersituation i
forhold til gennemførelsen af et konkret energispareprojekt er opgjort korrekt, og at
de øvrige regler i aftalen er overholdt. Dette er gældende under den gamle aftale af
2012 såvel som den nye aftale af 2016 samt bekendtgørelse nr. 830 af 27. juni
2015 om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder og bekendtgørel-
sens bilag 3.
Kvalitetssikringssystemer og -kontrol
Under den nye aftale er det nu et krav, at selskaberne derudover skal sikre kontrol-
len via kvalitetssikringssystemer og kvalitetssikringsmetoder, som de hver især har
udarbejdet i henhold til aftale og bekendtgørelse i form af procedurer og arbejds-
gange. Dette bygger på den tidligere aftales krav om, at selskaberne skulle etable-
re en kvalitetssikring, der sikrede, at dokumentationen for energibesparelserne var
retvisende og opfyldte kravene i aftalen af 2012. Under den nye aftale er omfanget,
Side 2/8
EFK, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 185: Spm. om kontrol- og sanktionsmuligheder i Energispareordningen, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1731446_0003.png
metoden for og kravene til selskabernes kontrol i form af kvalitetssikringssystemer
udvidet, således at selskaberne har mere konkrete retningslinjer for, hvad deres
kvalitetssikringssystemer kan indeholde, og hvilke krav de skal opfylde. Konkretise-
ringen af disse retningslinjer er som en del af implementeringen af den nye aftale
under udarbejdelse i Teknisk Arbejdsgruppe, som er et samarbejdsforum med re-
præsentanter fra aftaleparterne og Energistyrelsen. Selskaberne skal for eksempel
inkludere i deres metode, at der foretages en kvalitetskontrol (stikprøvekontrol) af
deres sager i forhold til, hvorvidt besparelserne lever op til dokumentationskravene
i aftalen af 2016. Mindst hvert andet år skal denne kvalitetskontrol udføres af en
uafhængig tredjepart. Det samlede kvalitetssikringssystem skal være implemente-
ret og skal anvendes af de forpligtede energiselskaber senest fra den 1. juli 2017.
Kvalitetskontroller og audits for 2017 skal omfatte indsatsen i hele 2017.
Samkøring af sager
Under den nye aftale er der lagt op til, at samarbejdsorganerne én gang årligt skal
gennemføre en samkøring af alle sager på tværs af alle brancher. Dette forventes
at gøre det muligt for energiselskaberne at detektere, hvorvidt den samme energi-
besparelse er indberettet under den samme adresse til flere forskellige selskaber.
Hvis dette er tilfældet, skal de energibesparelser, som er indberettet for meget,
trækkes tilbage. Samarbejdsorganerne, som er repræsentanter fra aftaleparterne,
vil dog kun være forpligtet til at foretage samkøringen, såfremt det kan sikres, at
samkøringen overholder gældende regler i f.eks. persondataloven.
Audit og afrapportering
Selskaberne skal hvert andet år lave en intern audit og hvert andet år få foretaget
en ekstern audit af deres indberettede energibesparelser og deres kvalitetssikring
heraf. Dette er gældende under aftalen af 2012 samt aftalen af 2016. I henhold til
aftalen af 2016 skal audit derudover også forholde sig til selskabernes kvalitetssik-
ringssystem. Det er et krav i den nye aftale, at den eksterne audit skal gennemfø-
res af en eller flere personer, der er uafhængige af de konkrete sager, der audite-
res, og som har tilstrækkeligt kendskab til 2016-aftalens bestemmelser. Derudover
skal auditor have kompetencer indenfor auditering og have gennemført mindst to
tidligere audits. Under den nye aftale skal selskaberne som noget nyt indsende en
afrapportering i form af en sammenfatning af de udførte kontroller, herunder de ud-
førte kvalitetskontroller og audits, til Energistyrelsen. Denne afrapportering skal ud-
over resultaterne beskrive selskabernes reaktioner i forhold til disse. Senest den 1.
juli 2017 skal selskaberne indsende sammenfatningen af audit for indsatsen i 2016
til Energistyrelsen via samarbejdsorganerne, som vil afspejle retningslinjerne i
Energispareaftalen af 2012. De efterfølgende sammenfatninger vil afspejle ret-
ningslinjerne for aftalen af 2016.
Energistyrelsens kontrolmuligheder
Gennemgang af sammenfatning om audit og selskabernes kontrol
Når Energistyrelsen modtager de forpligtede energiselskabers sammenfatning om
audit, kan sammenfatningen danne grundlag for efterfølgende myndighedskontrol i
form af en særskilt undersøgelse, såfremt det vurderes, at der finder konsekvente
eller gentagne fejl sted hos et selskab. Hvis undersøgelsen finder, at der er behov
Side 3/8
EFK, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 185: Spm. om kontrol- og sanktionsmuligheder i Energispareordningen, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1731446_0004.png
for korrektioner, for eksempel i forhold til de indberettede besparelser eller i forhold
til selskabernes kvalitetssikringssystem, kan Energistyrelsen pålægge selskaberne
at rette op på disse fejl.
Stikprøvekontrol af energibesparelser
Energistyrelsen gennemfører hvert år en stikprøvekontrol af energispareprojekter,
der indebærer fysisk besøg hos energiselskaberne og evt. hos slutbrugere, der har
modtaget tilskud. Efter gennemførelsen af stikprøvekontrollen udarbejdes en rap-
port om vurdering af de sager, der indgår i stikprøvekontrollen, inklusiv alt indsam-
let dokumentationsmateriale. Derefter træffer Energistyrelsen afgørelse om, hvor-
vidt energiselskaberne skal korrigere i deres indberettede energibesparelser, æn-
dre i deres kvalitetssikringssystemer og/eller metoden for kvalitetskontrol.
Udtrækningen af stikprøven er sket efter forskellige metoder de forskellige år. Nog-
le år har der været tale om en stikprøve af hele populationen, mens der andre år
har været tale om en mere risikobaseret udvælgelse. Derfor kan prøverne ikke
umiddelbart sammenlignes fra år til år.
I stikprøvekontrollen for 2015 har konsulenten gennemgået dokumentationen for
450 sager. Energistyrelsen er i gang med at gennemgå de 450 sager og den bag-
vedliggende dokumentation for at kunne vurdere de konkrete sager og afgøre, i
hvilket omfang energiselskaberne skal korrigere deres indberettede energibespa-
relser og desuden vurdere, hvad der kan gøres fremadrettet for at bringe fejlpro-
centen ned. I gennemgangen indgår også en vurdering af, om der er tale om alvor-
lige fejl eller fejl af mindre væsentlig karakter.
Omkostningsanalyse
På baggrund af Energitilsynets benchmark, som viser de enkelte virksomheders
indrapporterede samlede omkostninger i forbindelse med besparelsesindsatsen det
foregående år og omkostninger pr. sparet kWh, gennemfører Energistyrelsen årligt
en omkostningsanalyse. Analysen gennemføres blandt de forpligtede energisel-
skaber, der har de 5 pct. højeste omkostninger per indberettet kWh. Der kan også
udtrækkes selskaber med de laveste omkostninger. Analysen skal afdække, hvor-
ledes selskaberne har sikret omkostningseffektiviteten i energispareindsatsen, her-
under belyse indsatsområder, metoder, og omkostninger fordelt på indsatsområder.
Kontrol af omkostninger (nuværende bekendtgørelse)
Efter de gældende regler i bekendtgørelsen om energispareordningen er det Ener-
gistyrelsen, som fører tilsyn med net- og distributionsvirksomhedernes omkostnin-
ger, herunder at virksomhederne kun får dækket de omkostninger, som kan dæk-
kes under ordningen. Energistyrelsen har ikke hidtil ført et proaktivt tilsyn på dette
område. Efter den kommende bekendtgørelse forventes tilsynet med omkostninger
at blive udøvet af Energitilsynet.
Særkontrol
Energistyrelsen kan løbende igangsætte særkontroller af specifikke områder under
energispareindsatsen, hvis Energistyrelsen har mistanke om en mulig omgåelse af
Side 4/8
EFK, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 185: Spm. om kontrol- og sanktionsmuligheder i Energispareordningen, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1731446_0005.png
reglerne. Særkontrollerne benyttes af Energistyrelsen til at få oplyst de relevante
sager/typer af sager bedst muligt for herefter at kunne træffe afgørelse i den kon-
krete sag i forhold til en mulig korrektion af indberettede kWh. Energistyrelsen kan
desuden anvende resultatet af særkontrollen til præcisering af retningslinjer frem-
adrettet og lignende tiltag. Et eksempel på en særkontrol er den igangværende un-
dersøgelse af indberettede besparelser vedrørende hulmursisolering. Energistyrel-
sen kan igangsætte en særkontrol bl.a. på baggrund af henvendelser om mulig
omgåelse af reglerne fra borgere, aktører eller de forpligtede energiselskaber samt
resultaterne fra stikprøvekontroller, omkostningsanalyser og lignende.
Energitilsynets kontrolmuligheder
Markedsmæssighed
I henhold til elforsyningsloven, naturgasforsyningsloven samt varmeforsyningsloven
gælder det generelt, at aftaler, som energivirksomhederne indgår med andre virk-
somheder, herunder koncernforbundne selskaber, skal indgås på markedsmæssi-
ge vilkår, og der skal være skriftlig dokumentation herfor. Dokumentationen skal
kunne danne grundlag for en vurdering af prisernes og vilkårenes markedsmæs-
sighed og skal forelægges Energitilsynet efter anmodning. Hvis markedsmæssig-
heden af en aftale ikke findes godtgjort, kan Energitilsynet efter elforsyningsloven
og naturgasforsyningsloven skønsmæssigt fastsætte den markedsmæssige pris.
Det fremgår af elforsyningsloven og naturgasforsyningsloven, at den skønsmæssigt
fastsatte pris vil blive lagt til grund for den økonomiske regulering fsva. elnet- og
gasdistributionsselskaberne. Energitilsynet eller Energistyrelsen har ikke behandlet
sager om markedsmæssighed under energispareordningen under den bekendtgø-
relse, som implementerer Energispareaftalen af 2012.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets departement er i forbindelse med opstar-
ten af en Rigsrevisionsundersøgelse vedr. energispareordningen i sensommeren
2016 blevet opmærksom på, at der hersker forskellige retsopfattelser hos Energi-
styrelsen og Energitilsynet om, hvorvidt ovenstående regler om, at Energitilsynet
kan kontrollere markedsmæssighed under forsyningslovene, også gælder for for-
hold under energisparebekendtgørelsen.
Med den nye energisparebekendtgørelse, som implementerer reglerne for aftalen
af 2016, vil det blive fastlagt, at Energistyrelsen fremadrettet kontrollerer energibe-
sparelser og omkostningseffektivitet, mens Energitilsynet kontrollerer markeds-
mæssighed og fører tilsyn med net- og distributionsselskabernes omkostninger.
Kontrol af omkostninger (ny bekendtgørelse)
Det forventes, at Energitilsynet efter reglerne i den kommende bekendtgørelse,
som implementerer 2016-aftalen, vil foretage stikprøvekontrol af bilag for de forplig-
tede energiselskabers omkostninger i forbindelse med energispareindsatsen, her-
under også dokumentation for markedsmæssighed ved koncerninterne køb af
energispareydelser.
Samtidig forventes det, at den nye bekendtgørelse vil fastsætte regler om at regule-
re regnskabsførelsen i varmevirksomhederne for at sikre mulighed for at identifice-
Side 5/8
EFK, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 185: Spm. om kontrol- og sanktionsmuligheder i Energispareordningen, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1731446_0006.png
re bilag vedrørende energispareomkostninger. Bekendtgørelsen forventes dog ikke
at ændre på, at der ikke er krav til at opgøre energispareomkostningerne separat i
de anmeldte budgetter og priseftervisninger for varmevirksomhederne.
Sanktionsmuligheder
Energistyrelsens sanktionsmuligheder
Energistyrelsen har pligt til at undersøge sager om mulig omgåelse af reglerne og
aftalerne om energiselskabernes energispareindsats for at få oplyst sagen tilstræk-
keligt og herefter træffe afgørelse om, hvorvidt sagen var korrekt behandlet. Dette
gøres for eksempel ved at bede selskaberne om at redegøre for deres kvalitetssik-
ringssystemer og håndteringen af konkrete typer af energibesparelser. Ved an-
modning fra Energistyrelsen skal de forpligtede selskaber levere al tilgængelig in-
formation til brug for oplysning af sagerne. Dette er gældende under aftalen af 2012
såvel som aftalen af 2016.
Energistyrelsen har ret og pligt til at underkende energibesparelser, der ikke lever
op til de fastsatte vilkår i aftalen om energispareindsatsen samt reglerne i den tilhø-
rende bekendtgørelse, herunder ift. dokumentationskravene. Dette er gældende
under aftalen af 2012 såvel som aftalen af 2016.
Hvis Energistyrelsen finder fejl i de indberettede besparelser, kan Energistyrelsen
træffe afgørelse om, at selskaberne skal korrigere eller helt tilbagetrække deres
indberettede besparelser. Hvis besparelsen underkendes eller reduceres, skal sel-
skabet indberette nye besparelser, således at de opfylder deres forpligtelse. Dette
er gældende under aftalen af 2012 såvel som aftalen af 2016.
Energistyrelsen har under aftalen af 2012 haft praksis om, at selskaberne kan få
dækket omkostningerne til de energibesparelser, der bliver underkendt, samt de
nye energibesparelser, de skal opnå. Der er dermed ikke økonomiske konsekven-
ser for selskaberne, hvis (dele af) deres energibesparelse bliver underkendt.
I forbindelse med bekendtgørelsen, som implementerer aftalen af 2016, forventes
det præciseret, at alle omkostningerne forbundet med energibesparelserne kan
dækkes, og at det således ikke er muligt at sanktionere selskabet økonomisk. Det
forventes dog, at den nye bekendtgørelse præciserer forholdene vedr. indgreb i
dækning af omkostninger ved manglende dokumentation af markedsmæssighed.
I tilfælde, hvor der er tale om mistanke om mulig omgåelse af reglerne fra en aktør,
et energiselskab eller deres samarbejdsorganers side, vil Energistyrelsen vurdere,
om det er forhold, der bør politianmeldes. Hvis Energistyrelsen finder, at der i en
konkret sag er tale om strafbare forhold, kan Energistyrelsen politianmelde dette
med henblik på en strafferetlig efterforskning og tiltalerejsning. Derudover kan de
enkelte forpligtede energiselskaber også politianmelde en aktør, hvis aktøren har
begået et strafbart forhold overfor det enkelte selskab.
Slutteligt vil den enkelte boligejer ligeledes kunne politianmelde en aktør eller et
forpligtet energiselskab, hvis boligejeren mener, at disse har begået et strafbart
Side 6/8
EFK, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 185: Spm. om kontrol- og sanktionsmuligheder i Energispareordningen, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1731446_0007.png
forhold. Hertil skal bemærkes, at det er den enkelte boligejers ansvar at sikre, at
det arbejde, der bliver udført på deres bolig, er lovligt og opfylder kravene i Byg-
ningsreglementet. Husejeren har dog også mulighed for at retsforfølge håndværke-
ren, der har udført arbejdet på boligen i tilfælde af mangelfuldt udført arbejde.
Som det fremgår på side 1, bygger energispareordningen på en frivillig aftale mel-
lem ministeren og aftaleparterne. I forhold til den gældende bekendtgørelse er der
ingen regler om straf fsva. aftaleparterne, dvs. de forpligtede selskaber, der er re-
præsenteret af et samarbejdsorgan, samt for selve samarbejdsorganet. Energisel-
skaberne og samarbejdsorganerne kan dermed ift. den nuværende bekendtgørelse
kun straffes, hvis de overtræder straffeloven.
For de energiselskaber, der vælger at træde ud af den frivillige aftale, vil Energisty-
relsen under den nuværende såvel som den fremtidige bekendtgørelse kunne ud-
stede et påbud om at indhente en vis mængde energibesparelse efter nærmere
bestemte regler. Såfremt energiselskabet ikke indhenter den påbudte besparelse,
og derved ikke efterlever påbuddet, vil selskabet kunne straffes i form af bøde.
Virksomhederne kan derfor først straffes for ikke at overholde bekendtgørelsen, når
de pålægges en forpligtelse efter bekendtgørelsen, og selve konstruktionen med en
bagvedliggende frivillig aftale giver således en mindre hård sanktion, end hvis sel-
skaberne alene var pålagt forpligtelsen gennem lov/bekendtgørelse.
Energitilsynets sanktionsmuligheder
For så vidt angår energispareomkostninger hos el- og naturgasselskaberne gælder
det i dag, at hvis der er manglende revisorgodkendelse af energisparebeløb i regn-
skaberne, eller der er andre relevante nye oplysninger, kan Energitilsynet genopta-
ge sager om størrelsen på indtægtsrammen for energispareomkostninger mhp. at
træffe en ny afgørelse om en korrekt forhøjelse af indtægtsrammen for energispa-
reomkostninger. Ved manglende revisorgodkendelse af energisparebeløb i et el- og
naturgasselskabs regnskab – herunder ved forbehold for en del af beløbet – over-
sender Energitilsynet sagen til Energistyrelsen, der i dag er den eneste myndighed,
der kan træffe konstaterende afgørelse om det energispareomkostningsbeløb, der
er omfattet af energisparebekendtgørelsen. Energitilsynet kan herefter lægge
Energistyrelsens konstaterende afgørelse om det dækningsberettigede beløb til
grund ved den fornyede behandling af størrelsen på energisparetillægget til selska-
bets indtægtsramme. Energitilsynets afgørelser om genoptagelse og omgørelse af
tidligere indtægtsrammeafgørelser træffes i medfør af ulovbestemte forvaltningsret-
lige regler.
For så vidt angår energispareomkostninger hos varmeforsyningsvirksomheder,
1
som ikke er reguleret med indtægtsrammer , er det Energitilsynets opfattelse, at
1
Varmeforsyningsloven fastsætter hvilke omkostninger, der kan indregnes i varmeprisen,
herunder kan virksomhederne indregne de omkostninger, som ministeren pålægger eller
fastsætter regler om i bekendtgørelse. Varmeprisen skal ikke godkendes, men skal i tillæg til
et budget anmeldes til Energitilsynet for at være gyldig. Når året er gået, skal der sendes en
priseftervisning af, hvordan de faktiske omkostninger blev. Der er ikke fastsat regler om, at
energisparespareomkostninger skal holdes adskilt fra andre omkostninger i regnskabsførel-
sen. Der er ikke krav om, at Energitilsynet efterprøver og godkender virksomhedernes an-
Side 7/8
EFK, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 185: Spm. om kontrol- og sanktionsmuligheder i Energispareordningen, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1731446_0008.png
Energitilsynet i dag ikke har hjemmel i forhold til reglerne under den nuværende
bekendtgørelse, og derfor kun kan gribe ind i medfør af varmeforsyningslovens
prisbestemmelser, hvis Energistyrelsen eller en domstol forudgående har truffet en
konstaterende afgørelse om, at bestemte omkostninger ikke er omfattet af energi-
sparebekendtgørelsen. Der er imidlertid ikke truffet konstaterende afgørelser i så-
danne sager, hvorfor en sådan situation ikke har været aktuel.
Med bekendtgørelsen, som implementerer aftalen af 2016, vil det blive fastlagt, at
Energitilsynet fører tilsyn med omkostningerne til energispareordningen. Det vil så-
ledes være samme myndighed, som skal træffe afgørelse om overholdelsen af reg-
lerne om omkostninger i energisparebekendtgørelsen, og som efterfølgende skal
fastsætte en konsekvens og gribe ind overfor omkostninger, som falder uden for
bekendtgørelsens regler for, hvorvidt omkostninger kan opnå dækning. Derfor for-
ventes det, at processen i sådanne sager vil blive enklere.
For alle områder gælder, at Energitilsynet ligeledes kan politianmelde potentielt
strafbare forhold og i andre tilfælde af mulige overtrædelser udlevere oplysninger til
Energistyrelsen.
meldelser, men Energitilsynet reagerer på klager, begrundede mistanker og fører tilsyn efter
en årligt fastlagt kontrolstrategi.
Side 8/8