EFK, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 182: Spm. om kommentarer til henvendelse af 9/2-17 fra Landbrug & Fødevarer om EU’s klimapolitik 2030 for de ikke-kvotebelagte sektorer (landbrug, transport og boliger), til energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del
Offentligt

Folketingets Lovsekretariat

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

7. marts 2017

J nr. 2017-804

Folketingsmedlem Thomas Danielsen har i brev af 9. februar 2017 stillet mig føl-

gende spørgsmål 182 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-

let på vegne af udvalget.

Spørgsmål 182

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 9. februar 2017 fra Landbrug &

Fødevarer vedrørende EU’s klimapolitik 2030 for de ikke-kvotebelagte sektorer

(landbrug, transport og boliger), jf. EFK alm. del - bilag 138.

Svar

Regeringen har stor forståelse for landbrugets bekymringer i forhold til de mulige

konsekvenser af Kommissionens forslag. Det er en høj prioritet for regeringen at

sikre, at der tages størst muligt hensyn til landbrugets udfordringer. Det er grund-

læggende til gavn for både klimaet og den globale fødeproduktion at opretholde

rimelige rammevilkår for dansk landbrug, så produktionen ikke flytter til lande, hvor

landbruget er mindre klimaeffektivt, med højere udledninger til følge.

Landbrugets andel af Danmarks udledninger i de ikke-kvotebelagte sektorer er

væsentligt højere end gennemsnittet i EU – både fordi vi har et stort og høj-

produktivt landbrug, og fordi vi har begrænset andre udledninger fra f.eks. boligop-

varmning og affald mere end andre EU-lande. Et højt reduktionsmål fastlagt ud fra

BNP pr. indbygger giver derfor Danmark en særlig udfordring – ikke mindst fordi

landbruget er meget konkurrenceudsat.

Danmark har derfor i forhandlingerne forud for fremsættelsen af Kommissionens

forslag arbejdet hårdt for en mere omkostningsbevidst tilgang, hvor man i højere

grad målretter klimaindsatsen mod de lande og sektorer, hvor potentialet for billige

reduktioner rent faktisk er størst.

Det blev dog allerede lagt fast med EU’s stats- og regeringschefers beslutning om

EU’s 2030-ramme fra oktober 2014, at indsatsen primært skulle fordeles efter vel-

stand og evnen til at betale, og ikke hvem der allerede har taget de største skridt

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

Side 1/3

www.efkm.dk

EFK, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 182: Spm. om kommentarer til henvendelse af 9/2-17 fra Landbrug & Fødevarer om EU’s klimapolitik 2030 for de ikke-kvotebelagte sektorer (landbrug, transport og boliger), til energi-, forsynings- og klimaministeren

mod en grøn omstilling. Danmark er derfor også parat til at påtage sig et ambitiøst

2030-mål for reduktion af udledninger uden for kvotesystemet.

Vi har fra regeringens side samtidigt lagt et stort arbejde i at sætte landbrugets

særlige udfordringer på dagsorden over for Kommissionen. Vi har arbejdet for en

ændring af klimaarkitekturen gennem etableringen af en landsøjlemodel, som i

højere grad kunne sikre en markedsbaseret løsning med lige konkurrencevilkår for

landbruget på tværs af EU.

Vi mener grundlæggende ikke, at landbruget i 28 EU-lande bør underlægges for-

skellige spilleregler, da vores landbrug konkurrerer intenst med hinanden inden for

EU. Det ville være mest fornuftigt at se på landbruget i EU som en samlet industri,

der skal reguleres med fælles EU-regler. Man burde stille ensartede krav, så land-

bruget i hele EU bidrager til klimaindsatsen, og man undgår konkurrenceforvrid-

ning. Det ønske står Danmark dog desværre forholdsvist alene med indtil videre.

Der er dog også en række lyspunkter i Kommissionens forslag, som trækker i en

positiv retning. Forslaget indeholder forbedrede muligheder for fleksibilitet, der kan

bidrage til en mere omkostningseffektiv indfrielse af reduktionsmålet. Det gælder

særligt den nye LULUCF-fleksibilitet, der – som Kommissionen fremhæver – skal

sikre hensyn til landbrugets udfordringer. Her noterer vi, at Danmark i betydeligt

højere grad end de fleste andre EU-lande får mulighed for at tælle forbedringer af

kulstofbalancen i vores landbrugsjord samt skovrejsning med i opfyldelsen af vores

klimamål. Det er desuden positivt, at det danske forslag om anvendelse af kvoter

fra EU’s kvotehandelssystem til at indfri reduktionsmålet for de ikke-kvotebelagte

sektorer indgår i Kommissionens forslag. Denne fleksibilitet kan også komme land-

bruget til gode.

Danmark har samlet set fået en betydelig adgang til de to fleksibilitetsmekanismer.

Konkret får Danmark omkring 6 pct. af den samlede ETS- og LULUCF-fleksibilitet i

EU, mens vi kun står for lidt over 1 pct. af udledningerne. Derudover giver Kommis-

sionens forslag også fortsat fleksibilitet i form af muligheden for at købe udlednings-

rettigheder i andre medlemslande, hvor man f.eks. har bedre forudsætninger for at

gennemføre billige klimatiltag, men mangler pengene til at gøre det.

Fleksibilitetsmekanismerne giver os flere redskaber til at opfylde EU-målet og kan

dermed gøre udfordringen mere håndterbar. Regeringen arbejder derfor i forhand-

lingerne for, at Danmark får både tilstrækkelig adgang til fleksibilitetsmekanismerne

og fornuftige betingelser for at anvende dem, således at 2030-målet kan indfries så

omkostningseffektivt som muligt.

Det skal hertil bemærkes, at en række andre medlemsstater gerne ser en alternativ

fordeling af adgangen til LULUCF-fleksibiliteten, der i mindre grad tager særligt

hensyn til de medlemslande, hvor landbruget udgør en stor andel af udledningerne,

Side 2/3

end det er tilfældet i Kommissionens forslag. Sådanne ændringer vil med sikkerhed

reducere Danmarks adgang til LULUCF betydeligt. Det er derfor fra dansk side en

særdeles vigtig prioritet at fastholde, at der i en endelig aftale i EU fortsat tages

tilstrækkeligt hensyn til landbrugets særlige udfordringer.

Landbrug & Fødevarer har givet udtryk for bekymring for dansk landbrug som følge

af det udmeldte klimamål for Danmark. Hertil bør det understreges, at de konkrete

tiltag i de enkelte dele af de ikke-kvotebelagte sektorer, herunder landbrug, trans-

port, boliger og affald, fastlægges nationalt, og at det således er op til medlemslan-

denes egne regeringer at finde en balance mellem reduktioner i forskellige sektorer

og brug af fleksible mekanismer.

Regeringen vil derfor udarbejde en omkostningseffektiv strategi for opfyldelse af

Danmark reduktion i 2030 inden udgangen af 2017. Lad mig hertil understrege, at

landbruget allerede har bidraget væsentligt til klimaindsatsen. Det skal landbruget

også gøre fremover, men det er regeringens klare hensigt, at det skal ske på en

måde, der er til størst mulig gavn for klimaet og mindst mulig belastning for økono-

mien og erhvervet.

Med venlig hilsen

Lars Chr. Lilleholt

Side 3/3