EFK, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 179: Spm. om ministeren vil foranledige en vurdering af energiproduktion og samlet årlig værdi ved forskellige udnyttelser af en hektar landbrugsjord, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del
Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

7. marts 2017

J nr. 2017-711

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 8. februar 2017 stillet mig følgende

spørgsmål 179 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).

Spørgsmål 179

”Vil ministeren foranledige en vurdering af energiproduktion og samlet årlig værdi ved

forskellige udnyttelser af en hektar landbrugsjord, idet der ønskes belyst følgende

udnyttelser: forskellige former for traditionelt landbrug (agerbrug/dyrehold), energiaf-

grøder, solfangere med og uden græssende får, solceller, solceller på højt stativ med

mulighed for græssende får nedenunder og dyrkning af produktionsskov?”

Svar

Grundet spørgsmålets fokus på landbrug og tekniske karakter er svaret udarbejdet i

samarbejde med Miljø- og Fødevareministeriet.

Det skal understreges, at vurderingerne herunder af de mulige anvendelser af land-

brugsjord er beskrevet ud fra en selskabsøkonomisk vurdering. Der er i vurderingen af

værdien ikke taget højde for samfundsøkonomiske gevinster eller tab som fx en for-

øgelse af VE-andelen i det endelige energiforbrug, mindsket CO2-udledning eller ud-

vaskning af jorden.

Miljø- og Fødevareministeriet har til brug for besvarelsen oplyst følgende vedr. land-

brugsproduktion, energiafgrøder og skovrejsning, hvortil jeg kan henholde mig:

”For at kunne sammenholde de forskellige udnyttelser af en hektar landbrugsjord med

det driftsøkonomiske overskud ved solvarme og solceller før forrentning af jordinveste-

ringen, er indtjeningen ved almindelig landbrugsdrift opgjort som det Danmarks Stati-

stik kalder dækningsbidrag 2 plus den direkte arealstøtte. Dækningsbidraget er opgjort

pr. hektar og omfatter værdien af produktionen af afgrøder og foder fratrukket alle

variable omkostninger inkl. maskin- og arbejdsomkostninger. Ved at tillægge den di-

rekte arealbaserede landbrugsstøtte fås det gennemsnitlige overskud, som driften af

landbrugsjorden giver pr. hektar til forrentning af jordinvesteringen.

Forskellige former for traditionelt landbrug

Danmarks Statistisk seneste tal for dækningsbidraget fra forskellige typer landbrugs-

produktion er fra 2015. Tillægges disse gennemsnitlige satser for landbrugsstøtte i

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

Side 1/4

www.efkm.dk

EFK, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 179: Spm. om ministeren vil foranledige en vurdering af energiproduktion og samlet årlig værdi ved forskellige udnyttelser af en hektar landbrugsjord, til energi-, forsynings- og klimaministeren

2015 fås et dækningsbidrag inkl. støtte på ca. 4.000 kr. pr. hektar ved hvedeprodukti-

on og et dækningsbidrag på ca. 1.500 kr. pr. hektar ved vedvarende græs (grovfoder).

Som følge af udsving i input- og afsætningspriser samt høstudbyttet varierer dæk-

ningsbidragene noget fra år til år. Ses der på perioden fra 2010 til 2015 har det gen-

nemsnitlige dækningsbidrag inkl. landbrugsstøtte ligget mellem ca. 4.000 og ca. 8.000

kr. pr. hektar for hvede og mellem ca. 500 og ca. 1500 kr. pr. hektar for vedvarende

græs (grovfoder).

Der er dog betydelige variationer mellem bedrifterne afhængig af jordens bonitet og

driftslederens dygtighed. Der vil derfor både være bedrifter med lavere og højere

dækningsbidrag end de her anførte. Det vil derfor givetvis være muligt at finde arealer

til solfangere og solceller, hvis blot de giver et begrænset driftsøkonomisk overskud

pr. hektar.

Energiafgrøder

Det samlede areal med energiafgrøder steg fra ca. 3.000 ha i 2006 til ca. 8.000 ha i

2012 og udgør i dag i underkanten af 10.000 ha., dvs. at energiafgrøder har en meget

begrænset udbredelse i Danmark. Der har under Landbrugs- og Fiskeristyrelsen tidli-

gere været en tilskudsordning til etablering af flerårige energiafgrøder. Ordningen

ophørte i 2014. Der findes ikke velkonsoliderede data om økonomien ved energiaf-

grøder i Danmark. Generelt kan det konkluderes, at arealkrævende energiproduktion

med solceller og solfangere i Danmark ikke konkurrerer med eller erstatter energiaf-

grøder, men almindelig landbrugsproduktion.

Skov

Skovrejsning har generelt meget små eller negative dækningsbidrag - også efter ind-

regning af skovrejsningstilskud. For skovrejsning med løvskov vurderes der således at

være et negativt dækningsbidrag på omkring 2.000 kr. pr. hektar, mens skovrejsning

med nåleskov har et dækningsbidrag på omkring 200 kr. pr. hektar. Da der ved skov-

rejsning er et meget langt tidsspænd mellem investeringen og den potentielle ind-

komst, er opgørelsen af disse tal meget følsomt ift. den anvendte diskonteringsrente,

som i dette tilfælde er sat til 4 pct.”

I tillæg til Miljø- og Fødevareministeriets ovenstående bidrag, kan jeg oplyse følgende

omkring solfangere og solceller:

Solfangere med og uden græssende får

Der kan opføres solvarmeanlæg på landbrugsjord. Det vil i nogle tilfælde være attrak-

tivt. Produktionen af fjernvarme fra nye solfangeranlæg, som leveres til fjernvarmenet-

tet, er 0,4 MWh per m solfangerpanel. Produktionen er bestemt af observerede data

for anlæg opført i 2015

. Produktionen fra et solvarmeanlæg vil være ca. 1.600

MWh/ha/år.

Oplysninger er leveret af PlanEnergy 2017. De er i overensstemmelse med udkast til opdate-

rede data for Energinet.dk og Energistyrelsens teknologikatalog.

Side 2/4

Arealet omkring og under solfangerpanelerne skal vedligeholdes. Typisk gøres dette

enten ved at slå græsset med maskiner eller ved at får afgræsser området. Solfanger-

panelerne placeres med samme afstand og har samme produktion per hektar uagtet

om, der græsser får eller ej. Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at de vurderer,

at det ikke har nævneværdig betydning for økonomien ved solfangere, om græsarea-

ler i forbindelse med disse vedligeholdes via slåning eller afgræsning med får.

Der kan være tilfælde, hvor solvarme kan bidrage med et fald i varmeprisen. Det vil

afhænge af de lokale forhold og mulighed for tilknytning til fjernvarmesystemet. Der vil

især være mulighed for fald i fjernvarmeprisen, hvis fjernvarmen er baseret på natur-

gas, hvilket selskabsøkonomisk er det dyreste brændsel, idet naturgas ikke modtager

støtte i modsætning til VE-baseret fjernvarme. Prisen på fjernvarme, der er produceret

med solvarme, vil være lavere end prisen på fjernvarme, der er produceret med natur-

gas, fordi fjernvarmeværket skal betale afgift for naturgassen. I sådanne tilfælde vil

solvarme på landbrugsjord være et attraktivt alternativ til traditionelt landbrug.

Solceller med og uden græssende får

Solcelleanlægget opstilles typisk med en afstand mellem solcellepanelerne, så mark-

arealet er godt dobbelt så stort som solcellepanelarealet. Panelerne placeres med

denne afstand for at undgå skyggevirkning.

Lige som for solfangere skal arealet omkring og under solcellepanelerne vedligehol-

des. Dette kan ligesom for solfangere typisk gøres enten ved at slå græsset med ma-

skiner eller ved at får afgræsser området. Solcellepanelerne skal placeres med sam-

me afstand og have samme produktion pr. hektar uagtet, om får græsser der eller ej.

Det vil ikke påvirke elproduktionen, hvis solcellerne placeres på højere stativer for at

give bedre plads til græssende får. Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at de

vurderer, at det ikke har nævneværdig betydning for økonomien ved solceller, om

græsarealer i forbindelse med disse vedligeholdes via slåning eller afgræsning med

får.

Der kan være en betydelig energiproduktion fra solceller. På en hektar landbrugsjord

kan opstilles et solcelleanlæg med en kapacitet på ca. 1,2 MW leveret til elnettet. Den

årlige produktion af el som leveres til nettet fra et nyt solcelleanlæg forventes at være

ca. 1.160 MWh pr. MW installeret solcellekapacitet

Omkostningerne til etablering af solceller kan variere, men ved det seneste udbud af

støtte til solceller, der blev afsluttet i december 2016, blev der givet tilsagn til opførsel

af knap 20 MW med en støtte på 12,89 øre/kWh oveni markedsprisen i en periode på

20 år. I sådanne tilfælde med opførelse af solceller på markarealer kan der lægges til

En typisk DC/AC faktor på 1,2 er antaget. DC/AC faktoren angiver forholdet mellem solcelle-

panelernes maximale kapacitet og inverterens maximale udgangskapacitet

Side 3/4

grund, at der sker en afregning pr. hektar, der i varierende udstrækning afspejler den

værdi, som der alternativt vil kunne opnås ved dyrkning af arealet.

Med venlig hilsen

Lars Chr. Lilleholt

Side 4/4