EFK, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 167: Spm. om det internationale klimasamarbejde, til energi-, forsynings- og klimaministeren og udenrigsministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del
Offentligt

Energi,- Forsyning,- og Klimaudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

20. februar 2017

J nr. 2017-519

Energi,- forsyning,- og Klimaudvalget har i brev af 27. januar stillet

udenrigsministeren og energi,- forsyning,- og klimaministeren følgende

spørgsmål 167 alm. del, som vi hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Christian Poll (ALT).

Spørgsmål 167

Er regeringen enig i, at der er brug for, at EU bidrager til at udfylde det to m-

rum i det internationale klimasamarbejde, som opstår i kraft af den amerika n-

ske nedprioritering? Hvad ønsker regeringen, at EU tager af initiativer f.eks.

med henblik på at sikre en effektiv forberedelse af det første review af den

globale klimaindsats, der finder sted på COP24 i 2018? Er regeringen enig i,

at det med den forventede amerikanske tilbagegang på området nu vil være

endnu vigtigere, at EU hæver ambitionsniveauet på linje med forpligtelserne

fra Parisaftalen? Satser regeringen på, at EU søger at indgå en tættere allia n-

ce med Kina og eventuelt Indien med henblik på at sikre fremdrift i forhandli n-

gerne? Hvilke initiativer har eller vil Danmark tage?

Svar

I de internationale klimaforhandlinger arbejder Danmark via EU. EU er og vil

fortsat være en central spiller i forhandlingerne. Det er fortsat tidligt at vurde-

re, hvordan den amerikanske administration vil håndtere det internationale

klimasamarbejde. EU og Danmark arbejdede hårdt for indgåelsen af en am-

bitiøs klimaaftale i Paris i 2015, og EU og Danmark vil fortsat arbejde for at

sikre en ambitiøs global opfølgning på Parisaftalen. Det gælder både ift. for-

handlinger af de sidste detaljer under Parisaftalen og implementeringen af

aftalen.

I 2018 skal den såkaldte ’faciliterende dialog’ vurdere den samlede globale

reduktionsindsats ift. Parisaftalens målsætning om at holde de globale tem-

peraturstigninger under 1,5/2 grader. Det nuværende og kommende COP-

formandskab (hhv. Marokko og Fiji) vil konsultere parterne om formen for

den faciliterende dialog, og der vil således ikke være egentlige forhandlinger

om udformningen af den faciliterende dialog. EU og Danmark ser gerne, at

den faciliterende dialog vil fungere som en forløber for det såkaldte ’globale

stocktake’, der skal finde sted første gang i 2023. Det globale stocktake er en

vigtig del af Parisaftalens ambitionsmekanisme, der skal være med til at sik-

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

Side 1/2

www.efkm.dk

EFK, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 167: Spm. om det internationale klimasamarbejde, til energi-, forsynings- og klimaministeren og udenrigsministeren

re, at det globale reduktionsniveau øges over tid. Derfor arbejder EU og

Danmark for, at den faciliterende dialog i 2018 ikke kun skal gøre status over

den globale reduktionsindsats, men også skal sætte fokus på konkrete, om-

kostningseffektive løsninger, der kan anskueliggøre for parterne, hvordan

man konkret kan arbejde med reduktionsindsatsen. Og dermed være med til

at øge den globale klimaindsats.

EU har sat et reduktionsmål på mindst 40 procent i 2030 i forhold til 1990.

Dermed hører EU’s bidrag til Parisaftalen til blandt de højeste reduktionsmål,

som er indmeldt til aftalen. Regeringen finder, som Europa-Kommissionen, at

EU først og fremmest bør have den konkrete lovgivning for EU’s reduktion-

sindsats frem mod 2030 på plads. Det vil være afgørende at vise, at EU lever

op til sine forpligtelser, da dette nu og her vil være det bedste bevis for EU’s

fortsatte klimaengagement. Danmark er i forhandlingerne klar til at tage sin

del og vil således være blandt de medlemsstater, der bidrager mest til opfyl-

delsen af EU’s fælles reduktionsmål.

Parisaftalens ambitionsmekanisme var en af EU's hovedprioriteter i forhand-

lingen af aftalen, da denne skal sikre, at den globale klimaindsats øges over

tid. Ambitionsmekanismen vil således være central for at nå Parisaftalens

målsætning om at holde de globale temperaturstigninger under 1,5/2-grader.

Derfor arbejder EU og Danmark også for, at der vedtages ambitiøse ret-

ningslinjer for det globale stocktake, der er en central del af ambitionsmeka-

nismen. Som en del af ambitionsmekanismen skal EU senest i 2020 tage

stilling til sit reduktionsbidrag. En sådan stillingtagen bør ske på baggrund at

et transparent og solidt beslutningsgrundlag. Derfor bakker Danmark op om,

at Kommissionen inden 2020, og gerne inden den faciliterende dialog i 2018,

vil udarbejde en analyse, der bl.a. skal se på, hvad Parisaftalens 1,5/2-

grader målsætning vil betyde for EU’s klimapolitik.

EU vil, som beskrevet, arbejde for en ambitiøs global implementering af Pa-

risaftalen, og derfor vil EU også fortsat samarbejde med alle parter, der øn-

sker dette.

Uden for forhandlingerne arbejder Danmark også for en ambitiøs implemen-

tering af Parisaftalen bl.a. via Danmarks udviklingssamarbejde, herunder

gennem bilaterale energisamarbejder med nogle af de store vækstøkonomi-

er og udledere (Kina, Mexico, Vietnam, Sydafrika, Indonesien, Etiopien og

Tyrkiet) og via Danmarks multilaterale energisamarbejder. Hvis Parisaftalens

1,5/2-grader målsætning skal nås, vil det være afgørende at få de store ud-

ledere med om bord.

Med venlig hilsen

Anders Samuelsen

Lars Chr. Lilleholt

Side 2/2