Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del
Offentligt
1718320_0001.png
Ministeren
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato
2. februar 2017
J.nr.: 2017 - 326
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har i brev af 19. januar 2017 stillet
mig følgende spørgsmål 155 alm. del, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christian Poll (ALT).
Spørgsmål 155
Vil ministeren i forlængelse af udvalgets høring om skifergas den 30.
november 2016 redegøre for, hvem der er i gang med evalueringen (trin
1), hvorfor den er forsinket (var lovet ultimo 2016) og hvornår den
forventes at ligge færdig? Vil ministeren ligeledes redegøre for, hvornår
den endelige evaluering (trin 2) ventes færdig?
Svar
Første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark er afsluttet. Energi-,
Forsynings- og Klimaudvalget blev orienteret herom d. 24. januar 2017.
Trin 1 af evalueringen er udarbejdet i samarbejde mellem Miljøstyrelsen, Styrelsen
for Vand og Naturforvaltning, Strålebeskyttelse – Sundhedsstyrelsen og Energisty-
relsen. Energistyrelsen har været formand for arbejdsgruppen.
Som det er blevet oplyst til Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget i forbindelse med
igangsættelsen af arbejdet med trin 1 af evalueringen, var det forventningen, at
denne del af arbejdet kunne afsluttes omkring årsskiftet.
Regeringen er nu i gang med at se nærmere på konklusionerne fra evalueringens
trin 1 med henblik på at tage stilling til, hvordan og hvornår den fulde evaluering –
trin 2 – skal foretages.
Jeg vil fremadrettet fortsat holde udvalget orienteret om de beslutninger, som rege-
ringen træffer i relation til skifergasevalueringen.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/1
www.efkm.dk